- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
533

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geled - Gelédannelse - Geleff, Poul Johansen - Gelenau - Gelert, Johannes Sofus - Gelert, Otto - Gelésvampe - Gelgja - Gelidiaceæ, Gelidium - Gelimer - Gellée, Claude

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hest. G. kaldes sluttet, naar der haves
Føling (s. d.) ell. kun meget ringe Afstand, og
aaben, naar der tages større Afstand mellem
Folkene. Opstilling paa eet G. anvendes i den
sluttede Orden kun ved meget smaa Styrker,
ellers bruges nu ordentligvis saavel i Fodfolket
som i Rytteriet overalt Opstilling paa 2 G., der
benævnes 1. og 2. G., og Bagmanden i 2.
G. staar da lige bag Formanden i 1. G. To
Folk, der saaledes staar bag hinanden,
benævnes en Rode. Geledafstanden er
Afstanden mellem G., den er overalt ringe, men
noget forsk. i de forsk. Hære og Vaaben. I
Danmark er Afstanden mellem G. i Fodfolket 1 m,
saaledes at en Mand med fuld Bepakning kan
træde ind mellem dem, og i Rytteriet 1,6 regnet
fra Hale til Hoved. Det er dog tilladt paa
Rejsemarcher (se March) til Lettelse for Folkene
at forøge denne Afstand noget. Geledild,
der er Afgivelse af Ild fra et enkelt G. ad
Gangen, anvendes ikke længere i Danmark.
B. P. B.

Gelédannelse [sje’le-] (bot.), d. s. s.
Forslimning.

Geleff [ge’læf], Poul Johansen, dansk
socialdemokratisk Agitator, f. 6. Januar 1842.
Han tog Skolelærereksamen 1864, virkede
derefter i et Par Aar som Lærer, slog senere ind
paa Journalistikken og udgav en Tid Bladet
»Heimdal« i Ribe og senere et Blad af samme
Navn i Kbhvn. 1871 kom han i Forbindelse med
Louis Pio og blev snart sammen med ham og
Brix Bestyrelsesmedlem i den nystiftede
»internationale Arbejderforening for Danmark«
samt Medleder af Foreningens Organ,
»Socialisten«. Det var væsentlig Pio, som gav den
socialistiske Bevægelse i Danmark dens
Karakter, og G., der ikke besad noget selvstændigt
Kendskab til Socialismens Historie og Teori,
fulgte det af ham angivne Spor. Imidlertid fik
han, baade som Journalist og navnlig ved sin
Virksomhed som Rejseagitator, en ikke ringe
Bet. for Bevægelsen. I Anledning af, at han, i
Forbindelse med de øvrige
Bestyrelsesmedlemmer, havde udstedt Opfordring til Deltagelse i et
paa Fælleden til 5. Maj 1872 berammet
Folkemøde, mod hvilket Politiet havde udstedt Forbud,
arresteredes han sammen med sine to ovenn.
Kollegaer og dømtes for Forsøg paa ved Vold
at forandre den bestaaende Statsforfatning ved
Højesteretsdom til Forbedringshusarbejde i 3
Aar. 1875 løslodes han og genoptog nu sin
tidligere Virksomhed som Medleder af den
socialistiske Bevægelse, indtil han med Politiets
Hjælp 23. Marts 1877 sammen med Pio
hemmelig forlod Landet og begav sig til Amerika.
Her har han siden været bosat og virket dels
som Agent for Landsalg, dels som Journalist.
N. N.

Gelenau [’ge.ləna^u]. By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Zwickau, ligger 799 m. o. H.
ved Jernbanen Wilischthal—Ehrenfriedersdorf.
(1910) 6131 Indb. G. har betydelige
Trikotagefabrikker og et Bomuldsspinderi. Der findes et
gammelt Slot og et Rekreationshjem.
G. Ht.

Gelert, Johannes Sofus, dansk
Billedhugger, f. i Nybøl i Sundeved 10. Decbr 1852.
1875, s. A. som han fra Kbhvn’s Kunstakademi
fik Afgangsbevis som Modelerer, udstillede han
en Børnegruppe cg en Statue af Ivar Huitfelt;
1879 vakte hans store Gruppe af Thor, der
tager Tyrens Hoved som Mading for
Midgaardsormen, Opmærksomhed ved sin livlige og
energiske Komposition; senere udførte han for
Marmorkirken den kolossale Statue af Kirkefaderen
Augustinus. I Udlandet studerede han 1882 med
det Ancker’ske Legat; 1887 drog han til
Nordamerika, hvor han kom i ikke ringe Anseelse
og fik store monumentale Opgaver: Statuerne
af H. C. Andersen og Beethoven i Chicago,
Statuerække i Brooklyns Institute of Arts and
Sciences
, »Danmark« i New Yorks Toldkammer
o. fl. Han er bosat i New York.
S. M.

Gelert, Otto, dansk Botaniker, foreg.’s Broder,
f. 9. Novbr 1862 i Nybøl i Sundeved, d. i Kbhvn
20. Marts 1899. G. var af Fag Farmaceut og
arbejdede paa forsk. Apoteker, indtil han gik
over til det praktiske Liv som Kemiker ved
Sukkerraffinaderiet (først et Par Aar i
Tangermünde ved Elben, dernæst ved Lyngby
Sukkerfabrik). P. Gr. a. svigtende Helbred maatte han
opgive denne Virksomhed og arbejdede i sine
sidste Leveaar paa Botanisk Museum i Kbhvn.
Hans botaniske Virkefelt ligger udelukkende
inden for den floristisk-systematiske Botanik.
Sammen med Apoteker K. Friderichsen udgav
han 1885 en Eksikkatsamling af »Danmarks og
Slesvigs Rubi« og 1887 en større Afhandling
om disse polymorfe Planter. 1896 udkom hans
»Studier over Slægten Batrachium« (Bot. Tidsskr.,
19. Bd), der viste hans udmærkede
systematiske Blik. Efter Prof. E. Warming’s Opfordring
kastede G. sig over Studiet af de arktiske
Blomsterplanter, hvorover han naaede at publicere
et mindre Arbejde (Notes on Arctic Plants, 1,
1898, Bot. Tidsskr., 21. Bd), men hans tidlige
Død (af Tuberkulose) afbrød hans lovende
Forskerbane. I den af C. H. Ostenfeld udgivne
Flora Arctica I (1902) har G. bearbejdet
Græsser, Karkryptogamerne og nogle mindre
Plantefamilier. (Nekrolog i Bot. Tidsskr., 23. Bd 1900).
C. H. O.

Gelésvampe [sje’le-], ældre Navn for
Bævresvampe.

Gelgja, i nordisk Mytologi Navnet paa det
Brand, hvormed Fenrisulvens Lænke blev
fastgjort til Klippen Gjall.
G. K-n.

Gelidiaceæ, Gelidium, se Alger, S. 497.

Gelimer, den sidste Vandalerkonge, Søn af
Gelaris. Han blev Konge 530 efter at have
styrtet sin Forgænger Hilderik, der mod
Vandalernes traditionelle Politik havde søgt Støtte i
Konstantinopel. Kejser Justinian sendte da sin
Feltherre Belisarius til Afrika, G. blev slaaet
i Nærheden af Karthago (533) og snart efter
fanget (534). Efter at have maattet deltage i
Triumftoget tog han Bolig i Galatien, hvor
Justinian skænkede ham udstrakte Ejendomme.
H. H. R.

Gellée [зæ’le], Claude (ogsaa Gillée,
efter sit Fødested kaldet Cl. [le] Lorrain),
fr. Landskabsmaler og Raderer, f. c. 1600 i
Champagne ved Mirecourt i Lothringen (Dept
Vosges), d. 1682 i Rom. G., hvis Livsforhold i
øvrigt langtfra er opklarede, kom i en tidlig
Alder til Rom, var saa et Par Aar i Neapel, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free