- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genova - Genovese, B. - Genoveva - Genpart - Genre - Genremaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske vist ikke som Doge, men hans
Indflydelse paa Dogerne var saa stor, at han var den
faktiske Regent og G. nød i lang Tid en Ro,
som den haardt trængte til, og som væsentlig
kun blev rokket af Fiesco’s mislykkede
Sammensværgelse 1547. En Krig med Frankrig om
Corsica endte gunstig for G.; men samtidig
tabtes efterhaanden flere af Øerne i Orienten dels
til Tyrkerne, dels til Venedig, saa at Ægypten
til sidst blev det eneste Land i Østen, mod
hvilket G.’s Handel rettedes. Det haardeste Stød
fik Republikkens Handel imidlertid ved de store
spanske og portugisiske Opdagelser, der anviste
Verdenshandelen ganske ny Baner, og da
dertil kom fortsatte indre Stridigheder, dalede
Republikkens Anseelse stadig i de flg. Aarh., og
den maatte finde sig i flere Ydmygelser fra de
mægtige Nabostater, saaledes bombarderede og
indtog Franskmændene Byen 1684, og
Østerrigerne besatte den 1747; da de østerrigske Tropper
tillod sig store Grusomheder mod Indbyggerne,
opstod der imidlertid en Folkeopstand,
hvorved 8000 østerrigske Soldater blev dræbte og
Resten tvungne til at forlade Staden; et
Forsøg, som Østerrig gjorde paa at generobre den,
blev afvist med Bistand fra fransk Side. 1768
led G. et smerteligt Tab, idet den maatte afstaa
Corsica til Frankrig til Gengæld for den Hjælp,
som denne Stat havde ydet Republikken mod
den westfalske Adelsmand Theodor von
Neuhof, der allerede 1736 havde rejst Oprørsfanen
paa Corsica mod Genueserne og ladet sig
udraabe til Konge over Øen; Frankrig udbetalte
dog 40 Mill. Lire for Afstaaelsen. Under de
franske Revolutionskrige søgte G. i nogen Tid
at holde sig neutral, men 1797 tvang Bonaparte
den til at antage en demokratisk Forfatning,
og Republikken antog dernæst sammen med
Piemont Navnet den liguriske Republik. 1800
udholdt den en overordentlig haard Belejring
af Østerrigerne til Lands og Englænderne til
Vands og reddedes kun ved Napoleon’s Sejr
ved Marengo. 1805 blev den efter Senatets og
Folkets Ønske ligefrem indlemmet i det franske
Kejserdømme. G.’s Bet. var nu kun en Skygge,
Handelen, der efterhaanden var indskrænket
til Landene i det vestlige Middelhav, sygnede
under det franske Herredømme fuldstændig
hen, til Trods for at dens Havn blev erklæret
for Frihavn; endogsaa Banca di S. Giorgio, der
hidtil havde hævdet sin Anseelse, blev ophævet.
Efter Napoleon’s Fald blev Byen besat af
Englænderne, men ved Wienerkongressen 1815
forenedes den under Titel af Hertugdømme med
Kongeriget Sardinien. 1849 udbrød vel en
kortvarig Opstand, men den blev hurtig undertrykt,
og under Kongeriget Italiens voksende Magt er
Byen atter opblomstret dels ved betydelige ny
Havneanlæg, dels ved Aabningen af forsk.
Banelinier, saa den for Øjeblikket staar som Italiens
vigtigste Handelsplads og kun viger for
Marseille i den vestlige Del af Middelhavet.
C. A.

Genovese [dзeno’ve.se], B., se Strozzi, B.

Genoveva (Genovefa, Geneviève), Paris’
Værnehelgen, f. omtr. 420 i Nanterre ved
Paris, d. 3. Jan, 502 i Paris. G. var et
Fattigmandsbarn; 15 Aar gl. forsagede hun Verden
og boede efter sine Forældres Død i Paris,
hvor hun snart kom i Ry, fordi hun reddede
Byen ved Attila’s Indfald i Gallien. Under en
Hungersnød udfoldede hun en storartet
Hjælpsomhed. 460 fik hun bygget en Kirke over den
hellige Dionysius’ Grav, og her grundede
Kong Dagobert I senere Abbediet St. Denis.
Peter-Paulskirken, hvor hun blev begravet, fik
hendes Navn, og 1764 begyndte man at bygge
en ny Kirke smst. til Minde om Ludvig XV’s
Helbredelse, men under Revolutionen (1791)
blev den omdannet til et Gravsted for berømte
Mænd, Pantheon, hvor Puvis de Chavannes’
Fresker fremstiller hendes Levned. Hvor
meget historisk der ligger bag ved G.’s
Helgenhistorie, er umuligt at sige, men siden 7. Aarh.
har hun været Genstand for en stedse stigende
Kultus. (Litt.: Acta sanctorum [Jan. I, 138 ff.];
Duchesnes, Étude sur la vie de S.
Geneviève
[Paris 1893]).
L. M.

Genpart, en ved Afskrivning ell. mekaniske
Midler tilvejebragt ordret Gengivelse af et
Dokument. Medens de Midler til Prøvelse af
et Originaldokuments Ægthed, som dettes eget
Ydre og da navnlig selve Haandskrifter
frembyder, i Reglen — nemlig hvor G. ikke netop
indeholder en fotografisk nøjagtig Gengivelse
— ikke vil foreligge, hvor kun en G.
præsteres, vil derimod en saadan, hvor Spørgsmaalet
kun drejer sig om Dokumentets Indhold, kunne
gøre samme Tjeneste som Originalen, forudsat
at G.’s fulde Overensstemmelse med Originalen
er givet. Fuldt Bevis herfor kan man sikre sig
ved at lade G.’s Rigtighed attestere af
Notarius publicus. I Praksis vil man dog i Reglen
nøjes med at lade en ell. to paalidelige
Personer give Genparten en Paategning om dens
Overensstemmelse med Originalen (»bekræftet
Genpart«). Besiddelsen af en G. vil i øvrigt i
hvert Fald kun godtgøre, at et tilsvarende
Originaldokument engang har eksisteret, men
ikke, at det endnu eksisterer, hvilket for visse
Dokumenters Vedk. kan blive et Moment af
væsentlig Bet. Den Arving, der kun kan
producere en G. af det Testament, hvori han
indsættes til Arving, risikerer saaledes at møde
den Indsigelse, at Originaltestamentet maa
antages tilintetgjort af Arveladeren i
Tilbagekaldelseshensigt, ligesom den Kreditor, der kun
kan producere G. af Gældsbrevet, risikerer den
Indsigelse, at Originalen er tilbageleveret
Debitor som indfriet og derefter af denne
tilintetgjort. — G. skal efter dansk Stempellov ikke
stemples, men bekræftede Genparter skal
bære en Paategning om, hvilket stemplet Papir
der er brugt til Originalen.
E. T.

Genre [sjaŋ’ər ell. sjanrə; fr. ’зãr] (fr.), Slægt,
Art, Slags. — Smag, Stil.

Genremaleri [’sjaŋər- ell. ’sjanrə-] (af fr.
genre [’зar], Art), det Fag inden for
Malerkunsten, der fremstiller Tildragelser og
Situationer fra Menneskets Dagligliv i al Alm.,
altsaa i Modsætning til Portrætkunstens bestemte
Individer, og Historiemaleriets bestemte
Begivenheder; G. betegner da, efter sit Navn,
Arten, Typen, og dets Emne bliver hovedsagelig
Folkelivet, Menneskelivet i dets Tusinder af
Hverdagsoptrin. I øvrigt har G. ikke en nøje
afgrænset Plads i Systematikken; det gaar ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free