Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gering, Ulrich - Geringswalde - Gerlach, Carl Ludvig - Gerlach, Ernst Ludwig von - Gerlach, Georg Daniel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav dem et Privilegium. Freiburger og Krantz
blev sammen med G. til 1477; derpaa virkede
denne en Tid lang alene, men senere hen havde
han først George Mainyal og derefter Berthold
Rembold til Kompagnon. (Litt.: Philippe,
Origine de l’imprimerie á Paris [Paris 1885];
Claudin, The first Paris press [Lond. 1898]).
(E. G.). C. S. P.
Geringswalde [’ge.reŋsvaldə], By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Leipzig, ved Jernbanen
Waldheim-Rochlitz, har en betydelig
Møbelfabrikation. (1910) 4499 Indb.
G. Ht.
Gerlach [’gærlak], Carl Ludvig,
Syngemester ved det kgl. Teater i Kbhvn, f. 26. Apr.
1833, d. 13. Septbr 1893, Søn af Heinr. C. G.,
f. i Gotha, Musikdirektør ved Garden og død
1838 som Organist ved Trinitatis Kirke. G.
debuterede som Sanger 1855 i Rung’s
Syngestykke »Stella«, men opgav hurtig sin sceniske
Virksomhed, blev 1860 Operarepetitør, 1863
Syngemester for Koret, hvilken Stilling han
fratraadte 1888. Han har tillige virket som
Sanglærer og har skrevet en Del mindre
Kompositioner for Klaver og Sang.
S. L.
Gerlach [’gærlak], Ernst Ludwig von,
preussisk Politiker, f. 7. Marts 1795, d. 18.
Febr 1877. Han gjorde 1813—15 Tjeneste under
Frihedskrigen, studerede derefter
Retsvidenskaben og blev 1823 ansat ved Domstolen i
Naumburg; 1835—42 var han Vicepræsident ved
Appellationsretten i Frankfurt og blev 1844
Præsident ved Appellationsretten i Magdeburg. 1865 fik
han Titel af Geheime-Overjustitsraad, men tog
1874 Afsked, fordi han var blevet idømt en Bøde
for et Flyveskrift. Allerede tidlig var han
knyttet til den adelige Klub og optraadte 1830 i
»Politisenes Wochenblatt« som Talsmand for
den »kristelig-germanske« Statsidé med streng
Hævdelse af Stænderadskillelsen og
Kongedømmet af Guds Naade. Ligeledes var han
Medarbejder af Hengstensberg’s »Kirchenzeitung«
og krævede Kirkens Frigørelse fra Staten; blev
ogsaa 1846 Medlem af den første evangeliske
Generalsynode. Juni 1848 var han med at
grundlægge »Neue preussische (sædvanlig kaldet
»Kretiz-«) Zeitung« og skrev heri bl. a. de
meget giftige maanedlige Oversigts-(»Rundschau-«)
Artikler; tog Ordet for de skarpeste
Forholdsregler imod Oppositionsmændene, men
fraraadede bestemt Kongen at modtage den tyske
Kejserkrone, fordi den var »besudlet med
Revolutionens Snavs«. Som Medlem af første
Kammer 1849 og af Erfurt-Parlamentet 1850,
men især i Underhuset 1851—58 var han
Junkerpartiets egl. Fører. 1861 var han Medstifter
af den preuss. »Volksverein« som Modvægt
imod den tyske Nationalforening, og 1866
udtalte han sig bestemt imod Bismarck’s Politik,
saavel imod Østerrigs Udskillelse af Tyskland,
som imod Preussens Udvidelse ved Afsættelse
af tyske Fyrster. 1873 lod han sig genvælge til
Underhuset og kæmpede kraftig imod de
saakaldte »Majlove«, især imod det borgerlige
Ægteskab; ja, han erklærede ligefrem
»Kulturkampen« for en Kirkeforfølgelse og sluttede sig
derfor til det kat. Centrumsparti.
E. E.
Gerlach [’gærlak], Georg Daniel, dansk
Officer, f. 31. Aug. 1798 i Eckernförde, d. 7.
Marts 1865 i Kbhvn, blev Officer 1813, og var
ved Krigens Udbrud 1848 Major og Chef for
1. Reservebataillon. Udnævnt til Oberstløjtnant
og Chef for 3. Forstærkningsbataillon 1849
deltog han med
denne i
Slagene ved
Fredericia og ved
Isted og viste
sig som en
rask og modig
Fører, saa at
han 1850 blev
Oberst og
Kommandør
for 6.
Infanteribrigade.
Efter Krigen
havde han
forsk. Hverv,
førte en Tid
Kommandoen
over 14.
Bataillon, men
ansattes 1854
som Kommandør for 1. Infanteribrigade og
forfremmedes 1856 til Generalmajor og 1863 til
Generalløjtnant. Ved Mobiliseringen 1863 fik
han Befalingen over 1. Division, der besatte
Dannevirkestillingens venstre Fløj, og under
den for Danmark heldige Kamp ved Mysunde
2. Febr lagde han stort Mod og en velgørende
Ro for Dagen. Da han ikke havde været til
Stede i det bekendte Krigsraad 4. Febr, blev
han af Krigsminister Lundbye udpeget til at
blive General de Meza’s Efterfølger, skønt han
for øvrigt straks godkendte dennes Beslutning
om frivillig at forlade Dannevirke og endogsaa
sammen med de højere Befalende paa Als
indsendte et Andragende om de Meza’s
Genindsættelse. Han havde næppe selv ventet
nogen Sinde at bliver Overgeneral, men vilde dog
ikke svigte Ministerens Tillid og modtog
Udnævnelsen 29. Febr, skønt han vidste, at den
ikke vilde vinde udelt Bifald i Hæren. Hans
Proklamation af 4. Marts gjorde dog et godt
Indtryk, og i Kampene 17. og 28. Marts viste
han sig uforfærdet og virksom. G. kom dog
ikke til at staa i et godt Forhold til
Krigsminister Lundbye, fordi de nærede forsk.
Opfattelse ang. Overgeneralens hele Stilling og
Handlefrihed. Dette kom navnlig frem i de
sidste Dage af Dybbøls Belejring, da G. ansaa det
for rigtigst at rømme Stillingen, medens
Ministeren af politiske Hensyn forlangte, at Dybbøl
skulde holdes til det yderste. G. adlød og førte,
skønt 9. Apr. kommet til Skade ved et Fald
med Hesten, til Vogns Kommandoen over
Hæren under Slaget 18. Apr. Da Lundbye efter
Dybbøls Fald beordrede Fredericia rømmet og
svækkede Hæren paa Fyn til Fordel for
Korpset i Jylland, hvad G. ikke kunde billige, blev
Uoverensstemmelsen imellem dem saa stor, at
G. sendte sin Stabschef til Kbhvn for at bringe
en Forstaaelse til Veje, hvad der ogsaa til Dels
lykkedes. Kort efter fratraadte Lundbye, som
Krigsminister; hans Efterfølger, Oberstløjtnant
Reich fandt det rigtigt at give Overgeneralen
 |
| G. D. Gerlach. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
