- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
628

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerlach, Georg Daniel - Gerlach, Joseph von - Gerlach, Leopold - Gerlach, Vilhelmine Léocadie Theresia - Gerlache, Étienne Constantin, Baron de - Gerlache de Gomery, Adrien de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større Handlefrihed, men ansaa ikke G. for
den rette Mand, hvorfor han 5. Juli erstattede
ham med General Steinmann, medens G., som
trods sin Sorg bad om at blive til Tjeneste ved
den aktive Hær, modtog Kommandoen over 1.
Division. Ved Hærens Reduktion i Slutn. af
1864 fik han sin Afsked. 2. Marts 1864 var han
blevet Storkors af Dannebroge.
P. Nw.

Gerlach [’gærlak], Joseph von, tysk
Anatom, f. 3. Apr. 1820 i Mainz, d. 17. Decbr
1896 i Erlangen, studerede 1837—41 i
Würzburg, München og Berlin, promoverede 1841 i
Würzburg med Afh. »Über das Eiterauge« og
praktiserede i Mainz 1843—50 samtidig med,
at han dyrkede Mikroskopi og forberedte
»Handbuch der allgemeinen und speciellen
Gewebelehre« 1848. G. kaldtes 1850 til Prof.
ord. i Anatomi i Erlangen, til Professoratet
knyttedes patol. Anatomi (til 1865) og Fysiologi
(til 1872). G. tog sin Afsked 1891. G.’s Navn er
knyttet til en ofte forekommende Klap ved
Blindtarmens Indmundingssted i Tyktarmen,
beskrevet i »Beobachtung einer tödtlichen
Peritonitis als Folge einer Perforation des
Wurmfortsatzes« (1847) og i »Zur Anatomie und
Entwickelungsgeschichte des Wurmfortsatzes«
(1859). G. indførte 1847 Fyldning af
Haarkarrene med Karminammonium-Gelatine og 1855
den histologiske Anilinfarvning
(»Mikroskopische Studien« [1858]). Han skrev yderligere
»Die Photographie als Hilfsmittel
mikroskopischer Forschung« (1863), »Das Verhältnis der
Nerven zu den willkürlichen Muskeln der
Wirbelthiere« (1874) og »Beiträge zur norm.
Anat. des menschl. Auges« (1880).
J. S. J.

Gerlach [’gærlak], Leopold, preussisk
General, f. 17. Septbr 1790 i Berlin, d. 10. Jan.
1861 i Potsdam. S. A. (1806), som han traadte
ind i Hæren, blev han ved Auerstädt
Krigsfange, opgav Militærvæsenet og studerede Jura,
indtil han 1813 paa ny blev Soldat og tjente
1815 i Generalstaben. 1826 ansattes han som
Adjutant hos Prins Vilhelm (Kejser Vilhelm
I), blev 1838 Oberst og Generalstabschef i 3.
Korps og fik 1842 Kommandoen over 1.
Gardelandeværnsbrigade. 1844 forfremmedes han til
Generalmajor og 1849 til Generalløjtnant og
Generaladjutant hos Kongen, i hvilken Stilling
han støttede den kirkelige og politiske
Reaktion. 1859 blev han General i Infanteriet.
(Litt.: »Denkwurdigkeiten aus dem Leben
Leopold v. G.«, udg. af hans Datter [Berlin
1891—92]).
B. P. B.

Gerlach [’gærlak], Vilhelmine Léocadie
Theresia
, f. Bergnehr, dram.
Sangerinde, f. i Sthlm 26. Jan. 1826, d. i Kbhvn. 13. Septbr
1919, optraadte som Barn paa »Mindre teatern« i
»Das Donauweibchen« og vakte Isidor Dannström’s
Opmærksomhed; han vilde tage hende med til
Paris for der at lade hende fortsætte sin
Uddannelse; men paa Vejen aflagde hun Prøve
for den kgl. Teaterdirektion i Kbhvn og blev
straks antaget som Elev, med H. Rung som
Lærer, og fik først senere Lejlighed til at
fuldende sine Studier under Garcia i London. Hun
optraadte første Gang paa det kgl. Teater 25.
Jan 1845 ved en Aftenunderholdning, men
havde sin egl Debut 18. Novbr som Filippo Palma
i »Aagerkarl og Sanger«. Hurtig gled hun ind
i Repertoiret, og i den Snes Aar, i hvilke
hendes pragtfulde Stemmemidler, hendes
musikalske Intelligens og rige dram. Evner gjorde
hende til Operaens selvskrevne Primadonna,
udførte hun en Række saa forskelligartede
Partier som Donna Anna i »Don Juan«,
Dronningen i »Hans Heiling«, Susanna og Pagen i
»Figaros Bryllup«, Rosina i »Barberen«, Madame
Voltisubito i »Recensenten og Dyret«, Alice i
»Robert«, Regimentets Datter, Fidelio,
Wilhelmine i »Ungdom og Galskab«, Norma o. s. v.
P. Gr. a. Uenighed med Bestyrelsen forlod
hun 1864 Teatret, men optraadte 1866 et Par
Gange som Gæst i Titelrollen i »Lucrezia
Borgia«. Som Sanglærerinde har G. udøvet en
meget betydningsfuld Virksomhed; 1858
udnævntes hun til Kammersangerinde. — 1853 ægtede
hun Toldassistent Fossum, og efter dette
Ægteskabs Opløsning blev hun 1861 gift med ovenn.
Syngemester C. L. G.
S. L.

Gerlache [зær’la∫], Étienne Constantin,
Baron de, belg. Politiker og Historiker, f.
26. Decbr 1785 i Storhertugdømmet
Luxembourg, d. 10. Febr 1871. Han var 1811—14
Sagfører i Paris og senere i Liège, indtil han 1825
blev Dommer i Appellationsretten i denne By.
1824 valgtes han af det kat. Parti til
Nederlandenes andet Kammer og sluttede sig her
1828 sammen med de liberale Belgiere for at
hævde Landets Selvstændighed over for
Holland. Efter Opstanden Septbr 1830 rejste han
straks til Haag for at forhandle med de holl.
Medlemmer, men deres Tilbud om en
Adskillelse i Forvaltning og Lovgivning kom nu for
sent. Han blev Medlem af den belg.
Nationalkongres og var Febr—Juli 1831 dens Formand
(tog som saadan den ny Konge Leopold I i Ed)
og virkede i Forfatningsudvalget særlig for at
sikre Præsteskabets Uafhængighed. 1831—32
var han Formand for Repræsentanternes
Kammer og 1832—67 for Kassationsretten; sendtes
Jan. 1839 til London for at deltage i de sidste
Underhandlinger om Belgiens og Hollands
indbyrdes Forhold. Skønt han som Dommer var
udelukket fra ligefrem Deltagelse i det
offentlige Liv, forblev han dog en af Førerne for
det klerikale Parti, saavel under den politiske
Kamp som paa de store Kirkemøder 1863—67.
G.’s Histoire du royaume des Pays Bas
1814—30 (3 Bd 1839, 4. Opl. 1875) udtaler en skarp
Dadel over den daværende nederlandske
Regerings Færd. Hans samlede Skr udkom
1874—75 i 6 Bd. (Litt.: Juste, Le Baron de G.
[Bryssel 1870]).
E. E.

Gerlache de Gomery [зær’la∫-dö-gåm’ri]
Adrien de, belg. Marineofficer og
Polarforsker, f. 1866. Efter at G. 1895 havde
foretaget en Studierejse til Grønland og Jan Mayen
med en norsk Hvalfanger, ledede han 1897—99
den belg. Sydpolsekspedition med Skrueskibet
»Belgica«, hvor om Bord var en Stab af
Videnskabsmænd. Udforskningen strakte sig fra
Ildlandet og Syd Shetland til det nyopdagede
Stræde mellem Danco Land (en Del af Graham
Land) og de udenfor liggende Øer: Liège,
Brabant, Anvers m. fl., hvilket Stræde nu
hedder Gerlache- ell. Belgica-Stræde. Derfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free