- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerlache de Gomery, Adrien de - Gerlos - Germa, Maurice - Germain, Sophie - Germand - Germaner - Germania (rom. Navn for Tyskland) - Germania (Navn paa Dampskib) - Germania Land

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gik Vejen inden om Dannebrogsøerne, og ved
Fremtrængen Febr 1898 mod SV. gik Belgica
ind i Drivisen (2. Marts) og drev, indefrosset
i denne, over et Aar omkr. mellem 69 1/2 og
71 1/2° s. Br. og 80 og 100° v. L. Ekspeditionen
havde store fys. og oceanografiske Resultater.
G. skildrede Færden i Voyage de la Belgica.
Quinze mois dans l’Antarctique
(Bryssel 1902),
og medvirkede ved Udarbejdelsen af Rapports
scientifiques
i 10 Bd, udg. paa den belg. Stats
Bekostning. — G. var 1901 Leder af en fr.-belg.
zool. Ekspedition til den pers. Bugt, og blev
1902 ansat som Konservator ved det
naturhistoriske Mus. i Bryssel. — G. førte atter
»Belgica« 1905 under Hertugen af Orléans’
Overledelse paa en hydrografisk Undersøgelsesrejse
i Havet mellem Spitsbergen og Grønland, og
udarbejdede en Kortskitse af den tidligere
fuldstændig ukendte Del af Grønlands Østkyst
mellem Kap Bismarck, 76 3/4° og 79° n. Br., og
opdagede den der ud for liggende Belgica
Banke. De betydelige Resultater af denne Rejse
foreligger i Croisière Océanographique dans la
mer du Grønland
(Bryssel 1907). — G. har
skrevet en varmt følt, patriotisk Bog: »Landet,
som ikke vil dø« (Kria 1915; ny revideret Udg.
1916).
G. F. H.

Gerlos, Højdal i Tyrol, udmunder ved Zell
i Ziller-Dal og gennemstrømmes af Gerlosbach.
En Ridesti fører op gennem G. mod Ø. forbi
Landsbyen G. og over G.-Passet (1486 m) til
Pinzgau.
G. Ht.

Germa [зær’ma], Maurice, fr. Forfatter
(1827—87), udgav først en Samling Fortællinger
og Digte, La legende d’amour (1854), og
forfattede senere som Medarbejder ved Revue et
gazette musicale
o. a. Tidsskr og Blade — især
kendt under Pseudonymet Cristal — en
Mængde Artikler og Afh., navnlig om Musik.
Særskilt udkom L’art scandinave, la musique
dans le Danemark, en Islande, en Norvège et
en Suède
(1874).
S. Ms.

Germain [зær’mæ], Sophie, fr.
Matematiker (1776—1831), nærede allerede som ganske
ung en stærk Interesse for Matematik og
korresponderede endogsaa under paataget Navn med
Lagrange og Gauss. 1816 tilkendte det franske
Institut hende Prisen for et Arbejde om
elastiske Fladers Svingninger, der var indleveret
som Besvarelse af en af Instituttet stillet
Opgave; over det samme Emne anstillede hun
senere videregaaende Undersøgelser
(offentliggjorte 1826). Hun har desuden skrevet om
Fladers Krumning (Crelle’s Journal, 1831) og
ydet forsk. interessante Bidrag til 2. Udg. af
Legendre’s Théorie des nombres. Ved sin Død
efterlod hun et stort Antal Manuskripter
handlende om forsk. Emner.
Chr. C.

Germand, nu Germen, dansk Mandsnavn;
i Oldsproget Geirmund (geir, Spyd; og mund,
Haand). G. Gladensvend, Folkevisehelt,
dræbt af Havtrolden paa Vejen til sin Fæstemø.
(Se Danmarks gl. Folkeviser Nr. 33).
A. O.

Germaner, mangetydigt Stamme- og
Gruppenavn. 1—6) Oldstammer ell. Egnsfolk af delvis
helt forsk. Nationalitet i Belgien, Vestalperne,
Spanien, Thrakien, Lilleasien, Persien. 7) Fra
de belg. G. overførtes Navnet af Kelterne paa
de vestlige Tyskere; Grækeren Prokop i 6.
Aarh. kalder G. et gl. Navn for Franker. 8)
G. udvides i rom. Sprogbrug efterhaanden til
at omfatte alle Tyskere; heraf eng. Germans =
Tyskere, Pangermans = Altyskere, fr. Louis le
germanique
= Ludvig den tyske; jfr Germania,
germanisere, Germanisme. 9) Mere
udvidet omf. G. alle Oldgermaniens Stammer,
inkl. Kimbrer og Teutoner, hvem Tyskerne regner
som tyske; saaledes har Rask’s Skole
sammenfattet Tyske, Englændere og Friser som G.,
modsat Nord-Goterne, og den danske Professur
i Germansk omfatter Tysk og Gotisk. 10)
Romerne Plinius og Tacitus og Grækeren
Ptolemaios bruger G. udtrykkelig medomfattende
Nordboerne, altsaa = Gotogermaner (s. d.);
Tacitus medregner i øvrigt nogle fremmede
Folk, litauiske og finske. Brugen af G. som
Folkegruppenavn er herskende i Tyskland og
i de tyskpaa vir kede Lande, saasom Holland og
Skandinavien; selv Englændere som Chambers
og Clark Hall har stundom kaldt Nordboerne
for North Germans etc. Som tysk Synonym
bruges selv paa videnskabelige Bogtitler stadig
»Deutsche« = Tyskere. 11) G. som Racenavn
for Indoeuropæere ell. »Indogermaner« er
indført af den germaniserede Englænder H. S.
Chamberlain i »Die Grundlagen des 19.
Jahrhunderts«. Navnets Mangetydighed og politiske
Mistydighed er uheldig og kritiseres f. Eks. af
Hollænderen Chantepie de la Saussaye, The
Religion of the Teutons
, S. 74. (Litt.:
»Briefwechsel der Gebr. Grimm mit nordischen
Gelehrten«, især Rask 20. Aug. 1811; Ax. Olrik,
»Arisk og Gotisk«, i »Danske Studier« [1916],
jfr smst. [1917], S. 43; G. Schütte, »Om
Racenavnet« i Tidsskr. »Norden« [1905], S.
103 ff.; Gotthonic Names i Publications of the
Society for the Adv. of Scandinavian Study

[Illinois 1912]).
G. S-e.

Germania, rom. Navn for Tyskland;
billedlig fremstillet paa rom. Medailler som Kvinde,
»det kuede G.«. I Nutiden Legemliggørelse af
de til statslig Enhed samlede tyske Lande;
saaledes paa de tyske Frimærker. J. Schilling’s
G.-Type paa Niederwald-Monumentet, en ret
patetisk Blanding af Valkyrie og øm Moder,
er især yndet. — G. er i øvrigt Navnet paa et
sprogligt Tidsskr. og paa det tysk-kat. Partis
Hovedorgan.
G. S-e.

Germania, Navnet paa den 2. tyske
Nordpolsekspeditions Dampskib, som var paa 141 t
og førtes af Kaptajn Karl Koldewey.
Ekspeditionens Hovedformaal var Fremtrængen mod
Polen til den højest mulige Bredde. G. forlod
Bremerhafen Juni 1869, gennemtrængte Isen
ved Grønlands Østkyst paa c. 74° n. Br. og
overvintrede i Germania Havn paa
Sydsiden af Sabine Ø, 74° 32′ n. Br. og 18° 50′ v. L.
I Marts og April 1870 foretoges en Slæderejse
mod N., som kortlagde i store Træk Kysten til
77° n. Br. Efter Overvintringen gik G. S. paa,
og den store Frants Josef’s Fjord blev opdaget
og undersøgt, hvorefter Ekspeditionen i Septbr
vendte hjem med et stort videnskabeligt
Udbytte.
G. F. H.

Germania Land, Grønlands Østkyst mellem
76 3/4° og 77 1/4° n. Br. og 18 1/4° og 22° v. L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0646.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free