- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
691

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giganter - gigantisk - Gigantisme - Gigantkamp - Gigantolit - Gigantomachi - Gigartinaceæ, Gigartinales - Gigas, Emil Leopold - Gigas librorum - Gige - Gigerl - Gigha - Gigli, Girolamo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Menneskeskikkelse. De havde vel
Menneskeoverkrop, men Slangefødder, der snart ender
i Slangehoveder, snart i Slangehaler (se Afb.).
Et af de ældste Eksempler paa en G. med
Slangefødder er den her gengivne Bronzefigur
fra Kircher-Museet i Rom: Athena ses her i
kamp med en G., hvis Fødder ender i
Slangehoveder; hans Hoved er desværre afbrudt. Den
berømteste Fremstilling, vi har af Gudernes
Kampe med G., ses paa det store Alter fra
Pergamon, opført under Eumenes II 197—159 f.
Kr. (se Billedhuggerkunst, Tavle VIII).
(Litt.: M. Mayer, »Giganten und Titanen
in der antiken Sage und Kunst« [1887]; E.
Kuhnert
i Roscher’s »Lexikon der Mythol.«).
V. S.

gigantisk, kæmpemæssig, kolossal, se
Giganter.

Gigantisme, d. s. s. Kæmpevækst (s. d.).

Gigantkamp, se Giganter.

Gigantolit, et Mineral, der forekommer i
store sekskantede Prismer i Gnejsgranit ved
Tammela i Finland, bestaar af et
Glimmermineral og er opstaaet ved Omdannelse af
Cordieritkrystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Gigantomachi [-’ki’], se Giganter.

Gigartinaceæ, Gigartinales, se Alger,
S. 497.

Gigas, Emil Leopold, dansk
Litteraturhistoriker, er f. i Kbhvn 23. Aug. 1849. Efter
at være bleven Student 1868 begyndte han at
studere klassisk Filologi, men han opgav snart
de gl. Sprog for de nyere og dyrkede samtidig
med stor Iver Musik, Kunsthistorie og Æstetik;
1876 absolverede han Magisterkonferens i
Fransk og Italiensk; 1883 disputerede han for
den filosofiske Doktorgrad og blev s. A. ansat
som Assistent ved det store kgl. Bibliotek; blev
1907 udnævnt til Bibliotekar og tog sin Afsked
1915. Han redigerede de to første Aarg. af
Bibliotekets »Katalog over Erhvervelser af
nyere udenlandsk Litteratur ved Statens
offentlige Biblioteker« og udgav »Katalog over det
kgl. Biblioteks Haandskrifter vedrørende
Norden, særlig Danmark« (1903—15). Foruden sin
Doktordisputats, »Grev Bernardino de
Rebolledo, sp. Gesandt i Kbhvn 1648—59«, har han
besørget en fortrinlig Udg. af en Saml. Breve,
der opbevares paa det kgl. Bibliotek, Lettres
inédites de divers savants de la fin du XVIIe
et du commencement du XVIIle siècle

(1890—93). I øvrigt har han udfoldet en omfattende
litterær Virksomhed, har virket som
Musikanmelder ved »Fædrelandet« og »Dagbladet«
(1875—83) og desuden i forsk. Tidsskr udgivet
en lang Rk., til Dels komparative Studier, i
Alm. vedrørende de romanske Landes, særlig
Spanien’s Litteratur. Endelig har han ogsaa
oversat en Samling Afhandlinger af
Musikkritikeren Hanslick. Af hans øvrige litterære
Arbejder skal nævnes: »Litteratur og Historie.
Studier og Essays« (3 Bd, 1898—1902), »Briefe
Samuel Pufendorfs an Chr. Thomasius«
(München og Leipzig 1897), »Spanien omkr. 1789.
Efter D. G. Moldenhawers Rejsedagbøger«
(1904) samt Oversættelser fra Spansk: J. de
Valdes, »Merkur og Charon« (1904), Bernal
Diaz del Castillo, »Mexikos Erobring«
(1906—09), »Udvalg af sp. Lyrik fra 16. og 17. Aarh.«,
i Oversættelse (1912), og »Udvalgte Skuespil af
Lope de Vega« (2 Bd, 1917—18).
Kr. N.

Gigas librorum (Bogkæmpen) eller
Djævlebiblen er det største nu kendte
Haandskrift. Det indeholder en stor Samling
af den hellige Skrifts Bøger og anden
Litteratur paa Latin samt store Afbildninger af
Djævelen og Helvede i enkel, men grotesk Form.
Det er sandsynligvis udført i det tidligere
Benediktinerkloster Podlazic i Böhmen i Beg. af
13. Aarh. og afsluttet henimod 1239. Det
pantsattes senere til Cistercienserklosteret i Sedlec,
men udløstes 1295 af Abbed Bavar i
Benediktinerklosteret Brevno med de første Ejeres
Samtykke og betegnes da næsten som »et af
Verdens syv Underværker«, ifølge en endnu
bevaret Paategning paa et af Bindene. Ad forsk.
Omveje havnede det 1594 i Prag, hvor det
forblev, indtil det 1648 med hele det kgl.
Kunstkammer faldt i Svenskernes Hænder. Overført
til Stockholm har det senere tilhørt det kgl.
Bibliotek. Efter Sigende maatte Bogen ved
Stockholm Slots Brand 1697 kastes ud gennem
et Vindu, ved hvilken Lejlighed de gl. Bd
ødelagdes. Haandskriftet er beskrevet paa mange
Steder, bedst og udførligt af B. Dudik i
»Forschungen in Schweden für Mährens Gesch.«
(Brünn 1852), hvor der ogsaa findes Uddrag af
Kalendariet m. m. Allerede i 17. Aarh. forekom
i Böhmen et Sagn om, at en »indmuret«, d. v.
s. til Cellestraf dømt Munk med Djævelens
Hjælp skulde have skrevet Bogen for at befri
sig.
(A. B. B.). C. S. P.

Gige, en af de første danske Benævnelser
paa Violinen; Navnet stammer sandsynligvis
fra Frankrig, hvor Ordet gigue (en Bedekølle
ell. Skank) blev anvendt som Spottenavn for
den ældre Form af Violinen, den tyske Fidel
(dansk Fedel, Fidel), gik saa over til det tyske
Geige og formodentlig derigennem til det
danske G.
S. L.

Gigerl [’gi.gərl] (østerr. Dialektord, »Hane«),
et i Slutn. af forrige Aarh. i Wien opstaaet alm.
udbredt Navn for en Modenar, der lægger an
paa særlig paafaldende Dragt og ekstravagant
Væsen.

Gigha (Gigaia), en Ø ved Vestkysten
af det skotske Grevskab Argyll, hørende til
Hebriderne; den er 10 km lang, 5 km bred, og
er kendt for sine mærkelige Grotter. De c. 600
Indb. ernærer sig af Agerbrug og Fiskeri.
G. Ht.

Gigli [’dзilji], Girolamo. ital. Sprogmand
og Digter, f. i Siena 14. Oktbr 1660, d. i Rom
4. Jan. 1722. Han var Prof. i ital. Litt. ved
Univ. i Siena. Da G. havde udg. Sancta
Catharina af Siena’s Værker (4 Bd, 1707—13) og
ledsaget denne Udg. med et 5. Bd, Vocabolario
Cateriniano
, hvori han skarpt haanede
Crusca-Akademiet for dets eksklusive Holdning lige
over for Dialektordene, blev den mægtige
leksikalske Overret saa forbitret, at den fik Bogen
dømt til at brændes af Bøddelhaand og G. selv
til Landsforvisning. I Rom, hvor han drog hen,
gik det ham ikke bedre: der lagde han sig ud
med Crescimbeni, Sjælen i Arkadernes
Akademi. G. har skrevet en hel Del Teaterstykker,
for en stor Del Efterligninger af det fr. Teater.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free