- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
697

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gilde - Gildemeister, Johann - Gildemeister, Otto - Gilder, Richard Watson - Gildersome - Gildeskaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Betegnelse — i Edsforbund, og iflg. Lovene, de
saakaldte Gildeskraaer, af hvilke vi
kender fl., saaledes for Knuds-G. i Flensborg,
Storehedinge, Odense, Kallehave, Malmö og Reval,
skulde den ene Broder staa den anden bi,
beskytte ham under Forfølgelse, aflægge
Vidnesbyrd ved Retsstridigheder og navnlig tage Hævn
over hans Drabsmand, hvad enten dette nu
skete ved at tvinge denne til at yde Mandebod,
ell. ved at tage Blodhævn (som Eks. herpaa
kan nævnes Kong Niels’ Drab i Slesvig 1134
som Hævn for Drabet paa G.’s Oldermand Knud
Lavard). Endvidere skulde man yde Hjælp,
naar økonomiske Tab ramte den Enkelte, f.
Eks. ved Stranding, Ildsvaade, ligesom man
skulde deltage i de kirkelige Fester; ved disse
sidste nævner fl. Skraaer Kvindernes
Nærværelse som Gildesøstre. Derhos udøvede G.
Domsmyndighed i alle Sager mellem Brødrene
indbyrdes. Selvfølgelig maatte G. efterhaanden faa
en stor Magt, og ofte øvede de ogsaa en
medbestemmende Indflydelse paa Byernes Styrelse.
Dette havde atter til Følge, at den verdslige
og gejstlige Magt hyppig saa skævt til dem;
allerede under Karolingerne forbødes de
saaledes i det frankiske Rige, ligesom der senere
gentagne Gange lagdes dem Hindringer i Vejen,
baade i Tyskland og Frankrig, medens de
derimod blev anerkendte, ja endog begunstigede,
i England og Skandinavien. — I England
kendtes G. meget tidlig; fra 10. Aarh. haves flere
Efterretninger og fra 11. Aarh. eksisterer
fuldstændige Gildeskraaer fra fl. G. Fra
Tyskland haves sikre Spor fra 12. Aarh. For
Danmarks Vedk. kan Gildebevægelsen føres tilbage
til omkr. 12. Aarh.’s Beg., og den udviklede sig
til et højt Standpunkt gennem 12. og 13. Aarh.
og giver derved Bevis paa Købstadinstitutionens
stærke Udvikling i Danmark. Fra Norge kendes
G. allerede paa Olaf Kyrres Tid i Nidaros, og
senere træffes fl. G. i de større Byer; derimod
spillede de ingen synderlig Rolle i Sverige, men
Købstæderne i dette Land var da ogsaa af langt
ringere Bet.

Af de forsk. Arter af G. skal nævnes de
overvejende religiøse, som var meget talrige i de
tyske Byer, og som især beskæftigede sig med
kirkelige Formaal og Understøttelsesformaal;
de havde enten deres eget Alter ell. endog
Kapel, sørgede for de Afdødes Begravelse og
Messer for dem, for Gaver til Kirkerne, Hjælp
til Valfarter o. s. v. Langt færre i Tal, men
større i Bet., var de verdslige G., som kunde
have forsk. Formaal, hvad enten dette nu var at
være til gensidig Beskyttelse, politiske ell.
Erhvervsformaal. Den gensidige Beskyttelse spillede
Hovedrollen i Frankrig, England og
Skandinavien. De Pligter, der i saa Fald paahvilede, er
beskrevne ovenfor; ogsaa her maa det jo siges,
at det religiøse Moment spillede med ind som
Tilskynder til gode Gerninger. Som Eksempel
paa politiske G. nævnes det i Slesvig,
Canterbury og fl. tyske Steder; her kom det særlig
an paa at bevare Brødrenes politiske og sociale
Magtstilling. Erhvervsgilder falder i Handels-
og Haandværksgilder (se i øvrigt Lav). G.
øvede en væsentlig Indflydelse gennem hele
Middelalderen, ikke mindst ved at sætte
Sammenslutningen i Øvrighedens Sted under disse
Tiders usikre Retsforhold. Da dette ved
Middelalderens Slutning blev mere og mere
overflødigt, sygnede G. hen, selv om en Del er blevne
bestaaende helt til vore Dage som selskabelige
Foreninger ell. Velgørenhedsanstalter. (Litt.:
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«;
Wilda, »Das Gildenwesen im Mittelalter«
[Halle 1831]; Gierke, »Deutsches
Genossenschaftsrecht«; Toulmin Smith, English
gilds
[London 1870]; Chr. Grosz, The gild
Merchant
[Oxford 1890]; Pappenheim, »Die
altdänischen Sehutzgilden« [Breslau 1885];
Karl Hegel, »Städte und Gilden der
germanischen Völker im Mittelalter« [Leipzig
1891]).
M. K.

Gildemeister [’geldəma^istər], Johann, tysk
Orientalist, f. 20. Juli 1812 i
Mecklenburg-Schwerin, d. 11. Marts 1890 i Bonn, blev 1839
Privatdocent og 1844 Prof. ekstraord. i østerlandske
Sprog i Bonn, kaldtes 1845 til Marburg som
Professor i Teologi og østerlandsk Litteratur,
kaldtes 1859 tilbage Lil Bonn som Prof.
ordinarius i østerlandske Sprog og virkede som
saadan til sin Død. G. var en nøje Kender saavel
af Sanskrit som af Syrisk, Arabisk o. a.
semitiske Sprog, ligesaa af det hellige Lands
Geografi, var Medstifter af »Morgenländische
Gesellschaft« i Leipzig og af »Palästina-Verein«, tog
virksom Del i flere teologiske Stridigheder o.
s. v. G. udgav »Der heilige Rock zu Trier«
(1845) og 1855 et Skrift om den Hessiske
Katekismus. G. har beskrevet de østerlandske
Haandskrifter i Bonn: Catalogus
manuscriptorum orient, in Bibl. Academica Bonnensi

(1864—76). G. udgav 1838 i Bonn Scriptorum arabum
de rebus Indicis loci
, besørgede 1868 en ny
Udgave af Lassen’s Anthologica Sanscritica;
udgav 1877: Esdrae liber quartus arabice; 1879:
Acta S. Pelagiae syrice et latine; skrev 1865 om
den arabiske Oversættelse af Evangelierne fra
Syrisk o. s. v.
V. S.

Gildemeister [’geldəma^istər], Otto, tysk
Redaktør og bekendt Oversætter (1823—1902),
arbejdede fra 1846 ved »Weserzeitung«, hvis
Redaktion han overtog 1850. Han var Medlem
af Senatet og gentagne Gange Borgmester i
sin Fødeby Bremen. Han er især blevet bekendt
ved en udmærket Oversættelse af Byron (6 Bd,
5. Opl. 1904), af en Del Shakespeare’ske, især
historiske, Skuespil, af Shakespeare’s Sonetter
(1871), samt af flere ital. Digtere, som Dante’s
Divina Commedia.

Gilder [’gi£də], Richard Watson, amer.
Digter (1843—1909). Han har udgivet tre
Digtsamlinger: The Celestial Passion, The New Day
og Lyrics, der alle viser stærk Paavirkning af
Dante og de gl. Italienere. 1883 blev han
Redaktør af The Century Magazine. Han var en af
Stifterne af The International Copyright
League
.
I. O.

Gildersome [’gi£dəsoum], By i England, ligger
i West Riding of Yorkshire 8 km SV. f. Leeds.
(1911) 2981 Indb. G. har Klæde- og
Jernindustri samt Handel med Kul.
G. Ht.

Gildeskaal, Herred, Salten Fogderi,
Nordland Fylke, (1910) 4465 Indb., er et
Kystdistrikt beliggende paa Sydsiden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free