- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
822

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glyptodonter eller Skjolddyr - Glyptografi - Glyptotek - Glyse - Glænsning - Glænø - Glärnisch - Glæsel, Edvard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hud var ligeledes i høj Grad forbenet. Den
klodsede Hovedskal var meget kort, men høj og
tyk, med meget svære Kæber; Kindbuen bar en
ejendommelig stor, nedadrettet Udvækst til
Støtte for Kindmusklen. I hver Kæbe en
uafbrudt Række af 8 store, næsten tredelte,
stavformede Tænder. Da Rygpanseret ikke tillod
nogen Bevægelighed, sammenvoksede mange af
Halshvirvlerne indbyrdes, og alle
Brysthvirvlerne smeltede helt sammen, baade med
Hvirvellegemer, Torn- og Tværtappe og dannede
blot et Rør med Huller paa Siderne for Nerver
og Aarer; ogsaa Lænde- og Bækkenhvirvler var
i stort Omfang sammensmeltede. De store
Bækkenknoglers Overrande i Forbindelse med
Torntappenes Spidser bar det mægtige Rygpanser.
Kun et Par Steder i Hals og Ryg var altsaa
nogen Bevægelighed mulig, vigtigst var
Bevægeligheden i Halsen, der muliggjorde, at Dyret
delvis kunde trække det pansrede Hoved ind til
ell. ind under Rygpanseret. Forlemmerne var
kraftige Gravelemmer med svære, ofte næsten
hovagtige Gravekløer, men de blev ganske
overgaaet i Størrelse af de mægtig svære
Baglemmer; disse, der hovedsagelig maatte bære
den plumpe Krop, tynget af Panseret, var
næsten søjleformede og støttede paa svære
Klumpfødder med saa godt som ubevægelige Tæer
og Hovkløer, i Ydre noget mindende om visse
Skildpadders. G. var planteædende Gumlere,
der græssende færdedes langsomt paa Jorden,
godt beskyttede mod Angreb ved Evnen til at
kunne trække Hoved og Lemmer ind under
Skjoldet. Bl. de mange Arter og Slægter
naaede mange en imponerende Størrelse. Mest
kendte Slægter er Hoplophorus, med mindre
tykt, nedtrykt, ovalt Panser, stærkt udviklet
trind Haleskede og 4 Tæer baade paa For- og
Bagfod; Arterne gennemgaaende af
Mellemstørrelse; hos de øvrige var Panseret højt hvælvet,
næsten kuglerundt, saaledes hos Glyptodon,
med 4—5 Tæer og ringpanseret Hale uden
Panserskede om Halespidsen. De
kæmpemæssigste G. henhører til Slægten Panochthus med
særlig tykt Panser, prydet med Benknuder og
en i Spidsen fladtrykt Haleskede, ligeledes med
store Benknuder. (Litt.: H. Winge i E
Museo Lundii
, III Bd 2. [Kbhvn 1915]).
R. Hg.

Glyptografi (gr.), Læren om Glyptikken
(Kunsten at gravere og skære i haarde
Legemer, Stene, Metal etc., særlig
Stenskærerkunsten), Kendskabet til og Beskrivelsen af skaarne
Stene (Gemmer, Kameer).
A. Hk.

Glyptotek (gr.), Samling eller Museum af
Billedhuggerværker. Det første G. grundedes
1816 af Kong Ludvig I i München og
indeholder de af ham samlede Skulpturværker, af
hvilke han allerede havde erhvervet de fleste
som Kronprins. De er opstillede i en egen, af
Leo v. Klenze 1816—30 opført, firkantet
Bygning i ionisk Stil, 67 m lang, som indeholder 14
Sale. Foruden et Par assyriske Relieffer og en
lille, men god Samling af ægypt. Gravtavler og
Statuer (hvoraf en Del fra Hadrian’s Tid,
sikkert udført af gr. Kunstnere, men ogsaa ældre,
virkelig ægypt. Ting, som Statuen af
Bakenkhonsu, en Samtidig af Moses, o. s. v.) findes
i G. en udmærket Samling af gr. Skulpturer
fra Billedhuggerkunstens Beg. i Grækenland til
den sene rom. Tid. Særlig maa fremhæves:
Apollon fra Tenea, Ægineterne (de 1811 paa
Ægina fundne Gavlgrupper, der stammer fra
Tiden før Perserkrigene og er restaurerede af
Thorvaldsen), en kitharspillende Apollon, den
»Barberiniske Faun« (en sovende Satyr), Eirene
med den lille Plutos (før kaldet Ino Leukothea),
den »Rondaniniske Medusamaske«, Ilioneus’
Torso, fl. Satyrer, fortrinligt Hoved af en Muse
o. s. v. Endvidere en stor Samling af gr. og
rom. Portrætbuster og Statuer; nogle antikke
Bronzestatuer o. l. I den sidste Sal er et lille
Udvalg af moderne Skulptur udstillet,
deriblandt Adonis af Thorvaldsen. Ludvig I af
Samme, Canova’s Paris o. s. v. — Om G. i
Kbhvn, se Ny Carlsberg Glyptotek.
V. S.

Glyse, se Torskefisk.

Glænsning, se Polering.

Glænø (saaledes kaldet i Valdemar’s
Jordebog), en c. 522 ha stor Ø ved Sjællands
Sydvestkyst i Vordingborg Bugt ell. Søen mellem
Smaalandene, Ørslev Sogn, Vester Flakkebjerg
Herred, Sorø Amt. Øen, der tillige med de med
den forbundne smalle Landtanger Vesterfed (26
ha) og Østerfed lukker for Holsteinborg Nor,
er siden 1881 sat i Forbindelse med Sjælland
ved en Vejdæmning, der fører fra dens
Nordvestspids. De noget bakkede Jorder, hvis
højeste Punkt er Bavnebanke, 26 m, er for en Del
sandede. Øen har (1916) 177 Indb.
H. W.

Glärnisch [’glærni∫], Bjergmassiv i den
nordlige Del af Tödi-Gruppen i Glarner-Alperne,
begrænset mod Ø. af Linth-Dalen, mod N. af
Klön-Dalen, mod V. af Rossmatter-Dal, bestaar
af en vældig Fjeldmasse, der udmærker sig ved
stor Højde og stejle Sider. Mod NØ. hæver sig
det prægtige pyramideformede Vorderglärnisch
(2331 m), der rager op over Byen Glarus; SV.
herfor det sneklædte Mittel-G. ell.
Vrenelisgärtli (2907 m), som ved den gletscherdækkede
Fjeldryg Furkeli er forbundet med den
vestlige Del af G., Hinter-G., bl. hvis Tinder kan
nævnes Ruchen (2910 m) mod N. og
Bächistock (2920 m) mod S. G. har i geol.
Henseende en meget kompliceret Bygning, idet
det bestaar af fl. Serier af sedimentære Lag fra
Trias-, Jura-, Kridt- og Tertiærtiden.
G. Ht.

Glæsel, Edvard, dansk
Landskabsgartner, f. 4. Jan. 1858, d. 12. Juni 1915. G. kom i
Lære 1874 hos Handelsgartner Ludv. Hansen
paa Vesterbrogade i Kbhvn og var
Undergartner paa Bregentved 1879—81. Derefter foretog
han en 7-aarig Studierejse til England,
Frankrig og Tyskland, hvor han navnlig med sine
Optegnelser i de eng. Parker lagde Grunden til
sin senere Livsvirksomhed. 1888 nedsatte han
sig som Landskabsgartner i Kbhvn og udførte
i de første Aar fl. større Haveanlæg sammen
med Haveinspektør Flindt. Allerede i
Halvfemserne havde G. vundet sig et Navn som en
fremragende Dygtighed paa
Landskabsgartneriets Omraade, og mange store Haveanlæg blev
ham betroet. Bl. de mange private Parkanlæg
skal nævnes Vemmetofte, Vallø, Vedbygaard,
Giesegaard m. fl., og af offentlige Anlæg
fortjener særlig at fremhæves Haveanlægget om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free