- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
824

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glødspaan - Glødstof - Glødvoks - Gløersen, Hans Andreas Tanberg - Gløersen, Jacob - Gløersen, Ole Kristian - gløgg - Gmelin, Johann Friedrich og Leopold - Gmelin, Johann Georg og Samuel Gottlieb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hammerskæl; de bestaar hovedsagelig af
Jernmellemilte, Fe3O4, og kan anvendes som
iltende Tilsætning ved Jernets Ferskning, som
Slibemiddel for grove Jernvarer, Pudsemiddel
for Knive, Gafler, Vaaben o. l.
(F. W.). Carl J.

Glødstof, en Slags meget tæt og fast
Tørvekoks, der forbrænder langsomt med meget
ringe Røgudvikling, og som benyttes bl. a. til
Indlæg i Strygejern.
K. M.

Glødvoks, d. s. s. Forgyldervoks.

Gløersen, Hans Andreas Tanberg,
norsk Forstembedsmand og Forf., f. i nordre
Aurdal i Valdres 16. Febr 1836, d. i Kria 1.
Septbr 1904, Student 1853, cand. jur. 1858,
studerede Forstvidenskab i Giessen, ansattes i
Forstvæsenet i Vestlandet og var Forstmester
1866—95. G. var i Norge en Foregangsmand
paa sit Omraade, han foretog de første
rationelle Skovanlæg, anlagde Planteskoler og
arbejdede paa Flyvesandsdæmpning og kunstig
Frøavl. Han udfoldede en betydelig
Forfattervirksomhed paa Skovvæsenets og Landbrugets
Omraade, men ogsaa i andre Retninger (f. Eks.
Jernbanevæsenet; han udkastede saaledes den
første Plan om Anlæg af en Bane fra Bergen
til Kria). Gennem; »Landbrugstidende for
Vestlandet« og gennem sine »Skovtraktater« bidrog
han meget til den vestlandske Bondes
Oplysning, særlig paa Skovvæsenets Omraade. Han
er ret træffende blevet kaldt for Norges Dalgas.

Gløersen, Jacob, norsk Maler, f. 28. Maj
1852 i Nissedal, d. 21. Aug. 1912. G. blev
Student 1872 fra Kristianssand, hvor han fik den
første Vejledning i Malerkunsten af O.
Isaachsen. Derefter begyndte han paa Bergsliens
Tegne- og Malerskole i Kria, som han med
Afbrydelser besøgte i c. 3 Aar. 1876—78 og
1880—81 var han Elev af Akademiet i München,
hvor han malede med Prof. Otto Seitz. I fl. Aar
opholdt han sig derefter i Kria og færdedes
flittig i dens Omegn. 1884 foretog han med
Stipendium en Studierejse til Krødsherred, Sigdal
og Numedal. Vinteren 1893 fik han Statens
Stipendium til en Udenlandsrejse, hvorunder han
besøgte Kbhvn, Amsterdam og Antwerpen og
opholdt sig i fl. Maneder i Paris som Elev af
Roll’s Akademi. Senere har han været bosat
i Hjemmet, hvor han har været Medlem af de
norske bildende Kunstneres repræsentative
Komité og Medlem af Bestyrelsen for Foreningen
til Nationalgaleriets Forøgelse. Som ivrig
Jæger og Fisker har G. strejfet viden om i sit
Fødeland, mest dog i Oplandene, hvis rige og
vekslende Natur og Folkeliv han har gengivet
med megen Troskab og Kærlighed. Han hørte
til de Malere, der ved 1880’ernes Beg. brød
med de gl. Traditioner fra Düsseldorf og gik
sine egne selvstændige Veje. Hans Billeder
viser en sjælden Evne til troværdig og intim
Gengivelse af den Natur, han kendte saa godt;
selv om de sjældent ejer den indsmigrende,
rent maleriske Charme, er de dog med deres
sikre Teknik og sunde Farvevalg altid
overmaade tiltalende, ikke mindst, naar de skildrer
Vinteren til Skovs, med Snefog og Graavejr
over Aasene. Af hans Arbejder kan nævnes:
»Kveld« (Nationalgal. i Kria, 1892), »Snefog«
(1890), »Rugdetræk« (Nationalgal., Kria),
»Doktorbesøg« (1885), »Det tiner«, »Vinter«
(Nationalgal., Kria, 1894), »Liden Læselyst« (1883),
»Kulmile« (1896).
(Fr. O.). E. L-w.

Gløersen, Ole Kristian, norsk Forf., f.
i Kria 7. Apr. 1838, d. smst. 26. Oktbr 1916, blev
Student 1858, cand. theol. 1865 og arbejdede en
Aarrække som Skolelærer. Hans første Bog
»Sigurd« udkom i 1879 og skildrede en ung
Mands Kamp mod religiøst Trangsyn. Bogen er
et interessant Tidsdokument og virker mere
ved Ægtheden i Følelsen end ved kunstneriske
Egenskaber. Ogsaa i sit senere Forfatterskab
stillede G. sig i en frisindet Opposition til
gældende Meninger, han blev af Forargelsen
tvunget bort fra Skolegerningen; efter Fortællingen
»En Fremmed« skrev han »Laura« (1883), som
behandlede Kønsspørgsmaalet paa en Maade,
som Tiden fandt dristig. G. blev hurtig
overfløjet, baade i Radikalisme og Talent af den
samtidige norske Realisme, skønt Fortællingen
»Dagligdags« (1886) viste kunstneriske
Fremskridt. I senere Aar gjorde G. sig særlig
bemærket med friske og stemningsfulde Jagt- og
Naturskildringer.
E. S-n..

gløgg, norsk = kløgtig, skarpsindig. Oldn.
glöggr, skarpsynet, skarpsindig, nøjeregnende,
karrig.

Gmelin, 1) Johann Friedrich
(1748—1804), Prof. i Kemi i Göttingen. Han har store
Fortjenester af Kemien saavel i videnskabelig
som i tekn. Henseende; mange af hans
Arbejder findes i Göttinger-Societetets
Kommentationer; desuden har han udg. fl. Lærebøger i
Kemi og tekn. Kemi samt i Farmaci. Hans
»Gesch. der Chemie« er et Bevis paa hans Flid
og Lærdom.

2) Leopold, forriges Søn, f. 1788 i
Göttingen, d. 13. Apr. 1853, studerede i Göttingen
og Tübingen, tog den med. Doktorgrad 1809,
berejste Østerrig og Italien og blev 1813
Assistent hos Stromeyer i Göttingen; 1814 blev
han overordentlig Prof. i Kemi i Heidelberg;
Vinteren 1814—15 tilbragte han i Paris, hvor
han studerede i Vauquelin’s Laboratorium.
Senere forblev han i Heidelberg som ordentlig
Prof. i Medicin og Kemi. Af hans Arbejder
fortjener fremfor alt hans »Handbuch der
Chemie« at nævnes, der først udkom 1817, og som
1843 udkom i 4. Opl. Det var et monumentalt
Arbejde, hvis Betydning strækker sig til
Nutiden; 1875—97 udkom 6. Oplag af G.:
»Handbuch der anorganischen Chemie«, i ny
Bearbejdelse udg. af Karl Kraut under
Medvirkning af A. Hilger og den danske Kemiker S.
M. Jørgensen, og 7. Opl., der benævnes:
G.-Kraut: »Handbuch der anorganischen Chemie«,
siden 1905 udg. af C. Friedheim i Bern, støttet
af talrige Medarbejdere, er nu sin Fuldendelse
nær. Den organiske Del af Haandbogen er
derimod afløst af F. Beilstein, »Handbuch der
organischen Chemie«.
(O. C.). R. K.

Gmelin, 1) Johann Georg, tysk Botaniker
(1709—55), blev 1731 Prof. i Naturhistorie og
Kemi i Petrograd, ledede den Ekspedition, som
Kejserinde Augusta lod foretage til Sibirien og
Kamtsjatka 1733—43, og blev, efter at han 1749
var vendt tilbage til sin Fødeby, Tübingen,
Prof. der i Botanik. Han har skrevet Flora

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0853.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free