- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
909

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gosse, Edmund William - Gosse, Nicolas Louis François - Gosse, Philip Henry - Gossec, François Joseph - Gosselies - Gosselin, Athanase Léon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alm. Opfattelse er G. da ogsaa først og fremmest
Kritikeren. Det ser ud som en Tanke, at et
af hans første Arbejder her blev Life of Gray
(1882), med hvem han har en ikke ringe
Sindslighed. Senere følger saa Seventeenth Century
Studies
(1883), History of Eighteenth Century
Literature
(1889), Jacobean Poets (1894), Kit
Kates
(1896), French Profiles (1905) og Portraits
and Studies
(1912). Desuden sammen med Rich.
Garnett Illustrated Record of English Literature
(1903). Som Kritiker udmærker han sig ved
ren kultiveret Smag, stor Viden og smukt Sprog,
men uden dybgaaende Originalitet ell.
indtrængende psykologisk Sans. Hans betydeligste
Prosaarbejde er sikkert den 1907 anonymt
udgivne Father and Son, en Skildring af hans
egen Barndoms Udvikling, der samtidig giver
et udmærket Billede af den uddøende eng.
Puritanisme.
I. O.

Gosse [gås], Nicolas Louis François,
fr. Historiemaler, f. 1787 i Paris, d. 9. Febr 1878
i Soncourt (Haute-Marne). G. kom 1805 ind
i École des beaux arts under F. A. Vincent.
Han var en meget akademisk, lidet opr.
Kunstner af den David’ske Retning, men beslaglagdes
stærkt for Restaurationstidens officielle
Kirkemaleri og af Louis Philippe (Versailles).
Værker: »Vincenz af Paula omvender Renegaten«
(Luxembourg-Mus.), Vægmalerierne i St.
Nicolas du Chardonnet o. a. Kirker, Billeder i
Mus. i Versailles: »Napoleon og Dronning Louise
af Preussen«, »Napoleon og Alexanders Møde i
Erfurt« og »Louis Philippe afslaar paa sin Søns
Vegne Belgiens Krone« o. m. a. Han malede
ogsaa Portrætter. I Louvre en Del dekorative
Grisailles af G.
A. Hk.

Gosse [gås], Philip Henry, eng.
Naturforsker, f. 6. Apr. 1810 i Worcester, d. 23. Aug.
1888. Han var Købmand, men benyttede sine
Forretningsrejser til at gøre
naturvidenskabelige Studier og foretage Indsamlinger. 1827—38
berejste han New Foundland, Kanada og
Alabama, senere Jamaica. Efter 1850 beskæftigede
han sig fortrinsvis med Studier over Dyrelivet
i Havet. Af hans litterære Arbejder er flg. de
vigtigste: The Canadian naturalist (1840), The
birds of Jamaica
(1847), A naturalists sojourn
in Jamaica
(1851), A naturalists rambles on the
Devonshire coast
(1853), Manual of marine
zoology
(1855—56) og British Sea-Anemones and
Corals
(1860).
(J. C.). R. H. S.

Gossec [gå’sæk] (ell. Gossé), François
Joseph
, belg. Komponist (1734—1829). Uagtet
G.’s Værker, der var talrige og omfattede omtr.
alle Musikkens Genrer, gik i Glemme til Dels
endnu inden hans Død, og uagtet han ikke
var nogen genial Kunstner, fortjener G.’s
Gerning at mindes for den betydelige musikhist.
Interesse, der knytter sig dertil, og hans
Personlighed for den Flid og Energi, hvormed han
udviklede sin store Musikbegavelse og
kæmpede sig frem til en højt anset Stilling i
Datidens fr. Musikliv. G. var født i en
Bondefamilie og maatte som Dreng vogte Kvæg; tidlig
gjorde imidlertid hans Lyst til Musikken sig
gældende, og han kom til Paris, hvor Rameau
blev hans Lærer og senere skaffede ham
Ansættelse som Dirigent i Generalforpagteren La
Pouplienière’s Kapel. For dette skrev G., der
tidlig var optaget af Tanken om at hæve den
fr. Instrumentalmusik, sin første Symfoni (1754),
5 Aar før Haydn komponerede sin første for
det Morzin’ske Kapel. G. har saaledes været
med bl. dem, der allertidligst var virksomme
paa dette betydningsfulde Musikfelt. Ogsaa paa
Kammermusikkens Omraade var G. en
Fremskridtsmand. 1759 lod han sine første
Strygekvartetter opføre, kun faa Aar efter Haydn’s
ældste. 1762 blev G. Kapelmester hos Grev
Conti og steg stadig i Anseelse, idet han blev
Leder af Concerts des Amateurs (1770) og
Concerts spirituels (1773), Direktør ved den store
Opera (Académie de musique, 1780—82), og
endelig Generaldirektør og Organisator af École
royale de chant
og Inspektør ved det 1795
oprettede Conservatoire de musique. G., der
endvidere var Medlem af Akademiet, trak sig først
1815 tilbage fra offentlig Virksomhed. Foruden
Instrumentalværker (derunder c. 30 Symfonier)
skrev G. en Række Operaer, der til Dels havde
stort Sceneheld; to af dem er republikanske
Festspil, Offrande à la patrie (1792) og Le champ
de Grand-Pré
(1793), i hvilke G. paa
virkningsfuld kunstnerisk Vis udnyttede Marseillaisen. I
det hele var G. ivrig Republikaner og »saa at
sige Republikkens officielle Komponist«, der
forsynede alle Revolutionens store Fester med
Musik. Bl. disse Hymner og Kantater (Chant du
14. Juillet
, Messe des morts, A la divinité, A
l’étre supréme
, Serment républicain etc.) skal
nogle af G.’s værdifuldeste Kompositioner
findes. (Biografier af Hedouin [1852],
Gregoir [1878] og Hellouin [1903]).
W. B.

Gosselies [gå’sli], By i belgisk Prov.
Hainaut, Arrond. Charleroi, Hovedstad i Kanton
G., ligger 7 km NV. f. Charleroi ved
Jernbanelinien Luttre—Châtelet og har Kulgruber,
Jernstøberi, Fabrikation af Søm og Isenkram. (1912)
9941 Indb.
G. Ht.

Gosselin [gå’slæ], Athanase Léon, fr.
Kirurg, f. i Paris 16. Juni 1815, d. smst. 3.
Apr. 1887. G. promoverede 1843, blev agrégé
1844, Læge ved Bureau central 1845, ansattes
som Kirurg ved forsk. mindre Hospitaler 1847
og udnævntes til Prof. ved Fakultetet 1858,
Medlem af Akademiet 1860, Overkirurg ved
Charité 1867 og Medlem af Instituttet 1874. G.
hørte til de første, der anvendte Æter og
Kloroform til Bedøvelse, og han tilskrev dette
sidste Stof en direkte Virkning paa Hjertet,
hvad der forklarede de dengang hyppige
Dødsfald. G. skrev Compendium de chirurgie
pratique
, og fremsatte en Teori om Gangliernes
Opstaaen som Afsnøring af blindsækagtige
Udposninger fra Slimhinderne. I Leçons sur les
hernie
(1865) beskæftigede han sig bl. a. med
de Former af Brok, der kommer frem ved
Siden af Navlen, og i Leçons sur les
hémorrhoides
(1866) angav han en meget benyttet
Metode til Operation af Analfistler. Desuden
udgav han sin berømte Clinique chirurgicale, 3
Bd (1872—73). G. fik Bet. som Talsmand for
Forbinding med Alkohol og med Karbolsyre,
og udfoldede stor Virksomhed som Patriot og
Kirurg under Paris’ Belejring og Kommunen.
J. S. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0940.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free