- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
934

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gouvion - Gouvy, Théodore - Govan - Govean, Felice - Governors Harbour - Governors Island - Govi, , Gilberto - Govinda - Govind Singh

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gouvion [gu’viå], se Saint Cyr.

Gouvy [gu’vi], Théodore, fr. Komponist
(1822—98). G. studerede opr. Jura, men i Paris
vaktes hans Interesse for Musik, og han
besluttede at gøre denne Kunst til sit Fag. Efter et
treaarigt teoretisk Kursus saa G. sig i Stand
til at opholde sig i længere Tid i Tyskland, hvis
Musik fik afgørende Indflydelse paa ham, og i
Italien. Efter sin Tilbagekomst til Paris opførte
han en Del egne Kompositioner, der vandt
megen Anerkendelse. Senere har han ladet sine,
særlig af Mendelssohn paavirkede
Kompositioner opføre dels i Paris, dels i tyske Musikbyer.
De omfatter Symfonier, Ouverturer, Kantater
og navnlig Korværker (»Golgatha«, »Asléga«,
»Frühlings Erwachen«, »Missa brevis«), samt
Kammermusik og Sange.
W. B.

Govan [’gåvən], By i det sydvestlige
Skotland, Lanarkshire, vestlig Forstad til Glasgow,
ved Clyde, med store Skibsværfter, Fabrikation
af Lokomotiver, elektriske Apparater og
Tændstikker. (1911) 89605 Indb.
G. Ht.

Govean [gove’an], Felice, ital. Forf., f. i
Raconis ell. Racconigi (i Piemont) 1819, d. 1898.
Han var af adelig Slægt og beklædte i sin
Ungdom mange forsk. Stillinger, som Kontorist,
typografisk Sætter, Skuespiller, Journalist og
Bladredaktør. 1848 startede han sammen med
I. B. Bottero det demokratiske Blad »Gazzetta
del popolo«, som vandt stor Udbredelse.
Samtidig skrev han en Række Levnedsskildringer
med patriotisk Tendens, og forfattede nogle
Folkeskuespil, der gjorde stor Lykke. Bl. disse
kan nævnes: L’assedio di Torino, Il
Guttemberg
, Un ballo di modiste, Maometto, I Valdesi
og Gesù Cristo. Han har ogsaa skrevet Romaner
som La camera anonima og La Morte. I sine
sidste Aar levede han tilbagetrukket i
Alpignano ved Torino.
E. M-r.

Governors Harbour [’gavənə.z-’ha.əbə], se
Eleuthera.

Governors Island [’gavənə.z-a^i£ənd], se New
York
.

Govi [’gåvi], Gilberto, ital. Fysiker, født
21. Septbr 1826 i Mantua, d. 30. Juni 1889 i Rom,
studerede Naturvidenskab og Litteratur og blev
efterhaanden Prof. i Fysik i Firenze, Torino,
Neapel og Rom. G. har især gjort sig fortjent
Fysikkens Historie ved Arbejder over saadanne
Afsnit, der særlig er knyttede til ital. Forskere
(Galilei, Lionardo da Vinci o. a.).
K. S. K.

Govinda (formodentlig »Overhyrde«), Tilnavn
til Kṛishṇa, navnlig i hans Egenskab af
ungdommelig Hyrde (se Gītagovinda og Gopī);
det forklares som »Kofinder« ell. som »den,
der fandt Koen (ɔ: Jorden) i Skikkelse af et
Vildsvin« (se Brahman) m. m.
(S. S.). D. A.

Govind Singh, Sikhernes 10. og sidste Guru
(s. d., 1675—1708), skal være fadt i Paṭnā
under Faderens Landflygtighed der og fik sin
første Opdragelse af hinduiske Lærde, hvilket
efterlod dybe Spor i hans Sind. Da
Stormogulen Aurangseb lod hans Fader henrette i Delhi,
og han blev udnævnt til Guru, var han kun 15
Aar gl, hvorfor han tilbragte nogle Aar i
Stilhed, beskæftiget med Studier (Persisk) og med
Bueskydning. Han havde foresat sig ikke blot
at hævne sin Faders Død, men at tilintetgøre
hele det muhammedanske Herredømme og
grunde et nyt Rige paa dets Ruiner. For at
forberede sig til sin Mission underkastede han sig
den strengeste Askese og lod Brahmanerne
foretage alle foreskrevne Ofringer til Durgā:
Brahmanerne forlangte ogsaa en af hans 4
Sønners Hoved til Gudinden; men da Mødrene
skjulte dem, tilbød 5 Sikher ham deres Hoved;
en af disse fik sit Hoved hugget af og ofret.
Da han efter Ofringen kom tilbage fra Templet
i Bjergene til Anandpur, forsamlede han sine
Disciple og forlangte, for at prøve dem,
Hovedet af en af dem, Kun 5 tilbød sig. Med disse
lukkede han sig inde og stiftede et Broderskab,
Khālsā’en (»[Guds] Ejendom, Del«), idet han
optog dem ved en Ceremoni, kaldet Pāhul
(væsentlig bestaaende i at drikke og lade sig
salve med en særlig Drik under Fremsigelse af
en Formular), og blev derpaa selv optagen af
dem. Paa denne Maade blev alle Sikher
optagne og skulde føre Navnet Singh (»Løve«)
efter deres eget Navn. Ved dette og ved mange
andre Anordninger fuldendte han Sektens
Forvandling til et særligt Folk, viet til Sejr ell.
Undergang. Kasterne blev afskaffede; han
meddelte endogsaa den mest foragtede Kaste
»Fejerne« Pāhul’en og lod dem derefter spise med
de andre som Brødre, hvorved Kasteforskellen
gjordes umulig. Mange af de højere Kaster
vendte sig derfor fra ham og vilde ikke antage
Tilnavnet Singh; men til Gengæld strømmede
den lavere Befolkning til og lod sig bruge til
alt. Han forbød den dengang i Indien
opkommende Tobaksrygning. Derimod maatte de spise
alt Slags Kød undtagen Oksekød. Af
Hinduismen beholdt han kun den religiøse Ærefrygt
for Koen; en Sikh maatte ikke engang besvare
en Hindus Hilsen og skulde uden
Barmhjertighed dræbe en Muselmand, hvor som helst han
traf ham; fra det Øjeblik, han havde modtaget
Pāhul’en, var han Soldat og skulde stadig føre
den hellige Krig og altid gaa bevæbnet ell. i det
mindste føre noget Staal paa sig, hvilket blev
et Slags Tryllemiddel; Guddommen selv fik
Navnet Sarba Lohantī (»helt af Jern«), hvorved
visse fetichistiske Praksiser indsneg sig;
Sikh-Soldaten henvender sin Bøn til Sværdet; ogsaa
deres hellige Skrift, Granth-Bogen, blev
Genstand for en Slags Dyrkelse. For ogsaa i det
ydre at adskille sig fra andre skulde de lade
Haar og Skæg vokse og bære snævre, korte
Knæbukser, m. m. Han var misfornøjet med
Granth’ens fredelige Karakter, som kun duede
for Fakirer, og forfattede ved Hjælp af sine
Hofpoeter en ny Granth, »Das’ Pádsháh Granth«
(»den 10. Konges Granth«), af mere verdsligt og
krigersk Indhold og svulstigere og for Massen
uforstaaelig Stil, og som kun hans særlige
Tilhængere anerkender; i Modsætning dertil blev
den opr. Granth kaldet Ādi Granth (»den
første Granth«). G. S.’s hele Pontifikat var en
lang Række Slag mod Aurangseb og dennes
Forbundsfæller. Først blev han belejret i
Fæstningen Anandpur, maatte flygte og mistede sine
to yngste Sønner, som Aurangseb lod levende
begrave. I 30 Aar fortsatte han Krigen imod
ham; hans og hans Trofaste blev jagede som
vilde Dyr og til sidst adspredte i Bjergene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free