Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brahe
Bramsnæs Bugt og Vig
O. N. Bradley. Tyge Brahe. Joh. Brahms. C. V. Bramsnæs.
bogsamling omfatter 3400 bd., heraf ca.
2100 da. bøger og ea. 370 håndskrifter.
Kendt er især »Karen Brahes folio«
med afskrifter af folkeviser. Nu
deponeret i landsarkivet i Odense.
Brahe [bra:ha], Per (d. ældre) (1520-90), sv.
greve. Støttede sin fætter Gustav Vasa,
bidrog til Erik 14.s fald 1568, siden i
konflikt m. Johan 3. og hertug Karl (9).
Brahe [’bra:hal, Per (d. yngre) (1602-80),
sv. greve, sønnesøn af P. B d. æ.
Patriarkalsk guvernør i Fini. 1637-40,
1648-54. Storgodsejer (Visingsö),
rigs-drost efter 1641, bl.
formynderregeringslederne efter 1660, højaristokratisk.
Brahe, Sofie (ca. 1556-1643), da.
adelsdame, søster til Tyge B. Efter ægteskab
m. Otte Thott (d. 1588) giftede B sig
1602 med alkymisten Erik Lange, trods
konflikt med slægten B, Tyge undt.;
ruineredes ved ægteskabet. Livligt
videnskabeligt interesseret (kemi, astrologi,
genealogi).
Brahe, Tyge (latiniseret Tycho)
(14.2.1546-14.10. 1601), da. astronom, f. på Knudstrup
i Skåne som søn af rigsråd Otto Brahe og
Beate Bille. B studerede jura for at
forberede sig til statstjeneste, men hans
interesser droges i retning af astron.
Efter flerårige rejser til Tyskl., Schweiz og
Italien tog B 1570 ophold i Danmark.
Han dyrkede i nogle år hovedsagelig
kemi, men opdagelsen af en ny stjerne i
Cassiopeia i 1572 vendte igen hans
interesse mod astron. B-s observationer af
denne stjerne viser ham som tidens
største astron. I 1576 tilbød Frederik 2. ham
Ven som len og økon. støtte til vidensk.
arbejde. B modtog tilbudet og byggede
på Ven slottet og observatoriet
Urani-borg, i 1584 observatoriet Stjerneborg.
Han udrustede sine observatorier med en
række astron. instrumenter til
positions-bestemmelse af himmellegemer. B-s
instrumenter og observationsmetoder var i
principperne de samme som oldtidens,
men m. h. t. konstruktive enkeltheder
prægede af nye tanker og især langt bedre
og nøjagtigere udført end oldtidens. B
fik på Ven talrige elever og
medhjælpere. Ved systematisk tilrettelagt
iagttagelse af positioner for Solen, Månen,
planeterne, fiksstjerner og kometer
fremskaffedes et observationsmateriale af
meget større omfang og langt højere
nøjagtighed end noget tidligere. B-s
selvrådighed som lensmand førte til et brud med
kongen (Chr. 4.) og 1597 forlod han
Danm. for at blive kejserlig astronom hos
Rudolf 2. i Prag. Opholdet i Böhmen fik
overordentlig bet. for astron.s udvikling,
idet det medførte, at B-s
planetobservationer blev bearbejdet af Kepler. De
tjente som grundlag for Keplers
opdagelse af lovene for planeternes
bevægelser omkring Solen. Ud fra disse fandt i
slutn. af det 17. årh. Newton
tyngdeloven. den første kendte naturlov. (Portr.)
’Brahesbor’g, hovedgård 0 f. Assens, fra
1828 i slægten Treschows eje. Bygning
opfort 1638-56 af Jørgen Brahe,
ombygget 1756; fredet i kl. B.
Brahes’minde, grevskab i Svendborg amt
i slægten Bille-Brahes eje, omfattende
Hvedholm og Steensgård, grl. 1798,
afløst 1928.
Brahestad [’bra:hasta(d)], sv. navn på
Raahe, Finland.
Brahe’trollebor’g, hovedgård N f.
Fåborg. Opr. cistercienserkloster
Holmekloster, grl. 1172. 1568 kaldet
Rantzaus-holm, fra 1672 B som hovedsæde i
baroniet B, afløst 1924. Fra 1722 i slæg-
ten Reventlows eje. Middelalderlig
bygning, senere ombygget, fredet i kl. A.
Brahetrolleborg.
Brahm [bra:m], Otto (1856-1912), ty.
teaterleder og litt.-historiker; oprettede
1889 Freie Biihne (den frie scene) i
Berlin og gik ind for Gerhart Hauptmann
og Henrik Ibsen.
’Brahma (sanskrit), i ind. rel.
verdens-skaberen, en af den mystiske
oplevelses-måde fremgået guddom,
’brahman (sanskrit), i ind. rel. opr.
udtryk for offerkraften i den gl. kultus,
senere udtryk for den mystiske oplevelse,
spec. hvor denne anskues som målet for
den på den gl. Veda beroende rel., ei.
hvor den anskues som identisk med en
evig, altomfattende verdenssjæl.
’Brähmana (sanskrit), i ind. rel. de
præstelige håndbøger i offervidenskab og
mytol., tilknyttet Veda.
brah’ma’ner (sanskrit), i ind. rel. de
arveberettigede medl. af den gl. præstekaste,
skabere af brahmanismen i den ind. kultur,
brahma’nisme (sanskrit brahman),
betegn. for den side af ind. kultur og rel.,
der prægedes af brahmankasten, socialt
udtrykt ved hævdelsen af kastevæsenet,
herunder brahmankastens førsteret, rel.
udtrykt ved hævdelsen af den gl.
offer-kult og den hertil knyttede gl. rel.
overlevering, Veda, som autoritær basis for
rel. b hævdede sig kun ved vidtgående
indformidling af nye elementer, således
frelsesmystikken og filosofien.
Brahmaputra (eng. [braima’puitre]),
tibet. Tsang-po, 2800 km 1. flod i Tibet
og Indien; udspringer på Himalayas
N-skråning, gennembryder Himalaya,
passerer Assam, forener sig med Ganges og
munder ved Calcutta i Den Bengalske
Bugt.
brahmaputra høns, asiatisk race af
store slagtehøns.
’Brähma-Samäj [-’mad3] (ny-ind: Guds
samfund), ind. rel. reformatorisk sekt grl.
1830 af Räm Möhan Roy, der forkyndte
en universalistisk monoteisme. Indflyd.
fra eur. rel. og tænkning har svækket
B-s bet. til fordel for Arya-Samäj.
’Brahmi-skrift, ældste indiske skrift;
efter sagnet opfundet af Brahma.
Brahms [bra:ms], Johannes (1833-97), ty.
komponist, f. i Hamburg. Bosatte sig
1878 i Wien, hvor han levede dels som
dirigent, dels som fri kunstner. I sine
unge år optrådte han som pianist. Kbh.
besøgte han bl. a. 1869. Hans musik er
præget af en dyb, mandig tone og er en
videreførelse af Beethovens og
Schumanns tonekunst. Forrest blandt hans
værker står hans fire symfonier (op. 68 i c,
op. 73 i D, op. 90 i F og op. 98 i e),
korværket Ein deutsches Requiem (op. 45),
klaverkoncerterne (op. 15 idogop. 83 i B),
violinkoncert (op. 77 i D),
Haydn-varia-tionerne for orkester (op. 56), Akademisk
Festouverture (op. 80) og Alt-Rhapsodie
(op. 53). Desuden kammermusik,
klavermusik og talr. sange. (Portræt).
Braila [bra’ila], by i Rumænien ved Donau
NØ f. Bucureçti, 97 000 indb. (1945).
Flodhavn; korneksport.
Braille [bra:j], Louis (1809-52), fr.
blinde-pædagog. Blind fra 3-års alderen.
Opfandt 1825 en nu næsten overalt brugt
blindeskr. for noder og bogstaver.
Brailowsky [-’bfski], Aleksander (f. 1896),
russ. pianist. Deb. 1920 i Paris. Er
navnlig kendt som Chopin-fortolker,
brak (nty., egl: opbrydning), behandling
bestående af gentagen pløjning,
harvning og tromling af en mark i
sommertiden, dels for at tilintetgøre ukrudt og
dels for at øge jordens
bekvemhedstilstand. Tidl. indgik helb som et fast led
i sædskiftet, men efter indførelsen af
udvidet rodfrugtdyrkning er helb en
sjældenhed i da. landbrug. Ved halvb
pløjes græsmarken om sommeren og
brakkes derefter. Med benyttet b betegnes
en b-mark, der tilsås med afgrøder,
som høstes i grøn tilstand, hvorefter
marken brakkes. De samlede b-arealer er
nu under 1 % af det saml. landbrugsareal
mod 7,2% i 1900.
braksvaler (Glare’olidae), svalelign.
vadere, mest ørkenfugle. Hertil
krokodil-vogteren.
brakte’a’ter (lat. bractea tynd
metalplade), ensidigt prægede
mønter ei. amuletter.
Fra Nordens y.
jernalder kendes ca. 600
guld-b prydet med
runer, dyrebilleder og
mandsmasker, eftergjort
efter rom. medailloner.
Omkr. 1150 var b
sølvmønter,
brakvand (nty.brack som
hverken er salt ei. fersk),
havvand m. mindre
saltholdighed end 25%„.
brakår kaldes for den enkelte mark det
år, da dette areal ligger brak.
bram- (holl.), søv., i forb. med -sejl, -rå o. 1.
angiver dele i et sejlskibs øverste takkelage.
Bra’mante, Donato (1444-1514), ital.
maler og (især) arkitekt, som sådan
høj-renæssancens egl. skaber. Påbeg. 1505
Vatikanet, 1506 Peterskirken, hvis anslag
er hans, men som fuldførtes af andre
med store ændringer, især af opstalten.
bramgås (’Branta leu’copsis), højarktisk
knortegås; i Danm. på træk og som
vintergæst.
bra’mi’ner, da. (anglo-ind.) benævnelse
for de ind. brahmaner.
’Bram’mer, Gerhard Peter (1801-84), da.
biskop, fra 1845 i Århus; dygtig
administrator af højkirk. type.
Bramming, hovedgård N f. Ribe.
Oprettet 1572. Kaj Lykke døde her.
Bygning fra 18. årh., fredet i kl. B.
Bramminge, da. jernbaneknudepunkt 15
km 0 f. Esbjærg; 2588 indb. (1945).
Jernbaneulykke 26. 7. 1913: 15 dræbte,
deriblandt Peter Sabroe,
bramrå, søv., den rå, der sidder lige over
mærseråen.
Bram’s, Ingeborg (f. 1921), da.
skuespillerinde. Deb. på Det Kgl. Teater 1941. Har
med en sjælden intensitet spillet bl. a.
»Ullabella«, Eugenia i »Don Ranudo«,
Cleopatra i Shaws »Cæsar og Cleopatra«,
Elektra i Sartres »Fluerne« o. a.
Filmdebut 1941.
bramsejl, søv., det sejl, der sidder lige
over mærsesejlet. (Setavle Sejlskibstyper).
’Bram’sen, Alfred (1851-1932), da.
tandlæge; populærhyg. forf.
’Bram’sen, Henrik (f. 1908), da.
kunsthistoriker. 1945 red. af kunsttidsskriftet
»Årstiderne«. Udg. bl. a.
Landskabsmaleriet i Danm. (1935) og Da. Kunst fra
Rokoko til vore Dage (1942).
’Bram’snæs, Carl Kaldemar (f. 1879), da.
politiker og nationaløkon. Opr. typograf,
1914 cand. polit. B virkede tidligt i
Soc.-dem., grl. bl. a. Arbejdernes
Oplysningsforbund. 1924-26 og 1929-33 finansmin.,
nationalbankdirektør 1933-49; fra 1939
fmd. f. foren. Norden, i Danm. (Portræt).
Bramsnæs Bugt og Vig, Isefjordens
sydligste del.
12’
535
536
537
Guldbrakteat fra
ældre germansk
tid i Danm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
