Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brahe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bramson
brandfarlige vædsker
’Bramson, Karen (1875-1936), da.
forfatterinde. Bl. hendes teknisk dygtige
problemdramer er det kendteste Professor
Klenow, skrevet 1902 under titlen Den
Stærkeste.
bramstang, søv., den del af en mast,
der sidder umiddelbart over
mærsestangen. (111. se tavle Sejlskibstyper).
’Bram’ strup, hovedgård S f. Odense.
Dronning Anna Sophie boede her 1730.
Bygning fra 1689, helt ombygget ca. 1810,
fredet i kl. B.
branche [’broijfa] (fr., egl: gren), afdeling,
fag; forretningsven.
Bran’chidai [-’ki-] (gr.), andet navn for
Apollonhelligdommen Didyma; således
undertiden kaldet efter den mægtige
præsteslægt Branchiderne, inden for
hvilken oraklet gik i arv.
branchio’saurus [-fjk-] (gr.brdnchia gælle
4- saüros øgle), 8-12 cm 1.
salamander-lign. urpadde, hyppig i rotliegende.
Branco, Cabo [kabu ’bræku],
Sydamerikas østligste punkt (34c9* v. 1.), i den
brasilianske ståt Paraiba.
’Brancuçi [-kuf], Constantin (f. 1876),
rum. billedhugger. Repr. for moderne,
abstrakt skulptur.
Brand, dram. digt af H. Ibsen; udg. 1866.
brand (oldn. brandr), 1) sværd (-klinge),
folkevisens »brune brand«; 2) udskåren
prydstang på toppen af en husgavl; 3)
prydopstander på vikingeskibets for- og
agterstavn,
brand, plantesygdom hos kornarter og
græsarter; skyldes brandsvampe, hvis
enkelte arter kun angriber en ei. få
plantearter. De vigtigste er: hvedens
stinkb, rugens stængelb, nøgen bygb,
hvedeb, dækket bygb og nøgen havreb
m. m. De angrebne planter ei. plantedele
får et brændt udseende. Forebygges ved
afsvampning af sædekorn,
brandalarm, 1) anlæg, hvorignm.
brandvæsenet underrettes. Foruden telefonen
findes i en række større byer offentl.
tilgængelige b, opstillet med få hundrede
m afstand. (111. se tavle Brandvæsen).
Ved tryk på en knap udløses et for vedk.
b karakteristisk morsesignal til
brandstationen. I teatre, varehuse,
brandfarlige virksomheder m. v. findes ofte
private b, undertiden forbundet med aut.
brandmeldere, der virker når temp. når en
vis højde, når lokalet fyldes med røg ei. 1.;
2) anlæg, v. hj. af hvilke
brandmandskabet kaldes til køretøjerne, på
brandstationerne; normalt højttaleranlæg ei.
alm. ringeanlæg. Moderne brandvæsener
har kortbølgeradioanlæg til alarmering af
slukningsstyrkerne under kørslen. I byer
med honorarlønnet brandmandskab
tilkaldes dette som regel v. hj. af elektr.
klokker anbragt i hjemmene ei. v. hj.
af elektr. sirener, evt. en komb. af begge
dele.
brandaltan, altan, der af myndighederne
kræves anbragt af hensyn til beboernes
redning under ildebrand.
Brandbombe.
brandbombe, virker som brandprojektil,
flyverbombe anv. til
brandstiftelse.
brandbyld, 1) med., byld i
nakken med (»siformet«)
per-foration gnm. mange små
huller; 2) vet., en
sårinfektion, der viser sig ved
bran-dig bortdøen (koldbrand) af
et stykke af huden og evt.
af de underliggende væv.
Årsagen er nekrosebacillen
(ba-cillus Bang). Hos hesten ses
b navnlig i form af den såk.
muk-b på koden, hos kvæg
og svin som klov-b i
klovspalten.
brandbæger (Se’necio), slægt
af kurvblomstfam. Både
urter, buske og træer; mest
gule blomster, frugt med
hvid fnok. 1300 arter; i
Danm. 9, der alle er urter;
493
den alm. er alm. b (S. vulgaris) ei. »Stolt
Henrik«, der findes overalt på dyrket jord.
Navnet b skyldes de i spidsen ligesom
brændte kurvsvøbblade. En art,
jernbanevedbend, dyrkes som stueplante,
brandbælte ei. -linie, bælte, oftest
12-30 m bredt, lagt uden om ei. gnm.
nåletræbevoksninger for at hindre en ildløs
i at angribe bevoksningen ei. brede sig.
b kan dyrkes med ikke brandfarlige
agerbrugsplanter, men holdes oftest fri
for vegetation ved pløjning. Jævnlig
benyttes et system af kun ca. 2 m brede
b, der pløjes ei. graves. - b er mest
nødvendig langs tilgrænsende lyngheder,
jernbaner og stærkt befærdede veje.
brandchef, lederen af brandvæsenet i
Kbh. samt på Frederiksberg, i Gentofte,
Århus og Odense,
branddirektør, lokal filialbestyrer for
et brandforsikringsselskab, b modtager
brandforsikringer, foranstalter
taksationer og vurderinger af brandskader samt
fører tilsyn med forsikrede bygninger,
branddrøj ei. brandhæmmende, betegner
at en bygningskonstruktion ved en
klassi-fikationsprøve modstår gennembrænding
og ikke opvarmes på ydersiden til over
150° C inden for en vis tidsfrist, som
regel Vi ei. 1 time.
branddug er sorte, sodagtige belægninger,
som findes på blade af forsk, planter,
b skyldes nogle ufuldstændigt kendte
svampe og findes især på træer, der er
besat med bladlus, da b foretrækker det
sukkerholdige substrat, som lusene
udskiller. b snylter således ikke på
planterne, men berøver bladene lys.
branddunke, mil., blikdunke fyldt med
en grålig begagtig
vædske der
indeholder gummi og
fosfor. Når dunken
rammer jorden går
den i stykker,
indholdet spredes og
bryder i brand ved
luftens indvirkning,
branddøre er
massive trædøre beklædt
med
sammenfalse-de jernpladerog
anbragt i jernkarm ei.
jernpladeklædt
træ-karm samt jernasbestdøre (opbygget af
vekslende lag jernplader og asbest) o.l. b
indsættes, hvor åbninger i skillerum af
sikkerhedsgrunde ønskes forsynet med døre
af branddrøj ei. brandsikker konstitution.
Brande [’brands], da.
jernbaneknudepunkt for baner til Herning, Silkeborg,
Vejle og Grindsted, 23 km SØ f. Herning;
3449 indb. (1945). Industri.
Bran’dell, Georg (f. 1873), sv. pædagog
og psykolog. Har bl. a. skr.
Karaktärs-och temperamentstyper (1941) og Kloka
djur - och andra (1943).
brandenborre (Rhizo’trogus solstiti’alis),
en med oldenborren beslægtet bille, hvis
larver undertiden gør skade. Ret alm.;
benævnes ofte fejlagtig brandenborger.
Brandenburg [’brandanburk], 1) ty. land
omkr. Berlin, i Sovjetzonen,
gennemstrømmet af floderne Oder og Havel;
38 200 km2; 2,6 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Potsdam. - Historie. Det
vendiske B blev ved Albrecht der Bars
erobring 1150 til markgrevskabet B,
hvorAskanierne regerede til 1320,
Wittels-bacherne 1323-73, Luxemburgerne 1373
-1411, Hohenzollerne 1415-1918. Fra
1356 var B kurfyrstendømme. Stærkt
voksende i 17. årh. 1701 tog kurfyrsten
af B titlen konge af Preussen.
1815-1946 preuss, provins; - 2) ty. by ved
Havel; 84 000 indb. (1939). Bet.
tekstilindustri m. v. - Vendernes Brennabor.
’Brandenburger Koncerter, 6
orkester-koncerter af J. S. Bach, komp. 1721 til
markgreve Christian Ludwig af
Brandenburg.
brander, 1) søv., på sejlskibenes tid et skib
ladet med brændbare sager (ofte krudt),
som brændende sendtes mod fjendtlige
skibe for at sætte dem i brand; 2)
vittighed, (fængende, latterfremkaldende)
ordspil, beroende på lighed ml. hinanden
uvedkommende ord.
539
Branddunk.
Edvard Brandes.
Georg Brandes.
’Brandes [-nd-] Edvard (1847-1931), da.
politiker og forfatter. Broder til G. B.
-Polit. Bidrog i 1870erne til at skabe
forb. ml. bondedemokratiets ledere og
den radikale retn. i litt.; 1880
folketingsmand (Langeland) trods grundtvigsk
uvilje mod B som fritænker. Knyttet
til Hørup, 1881 medred. af
»Morgenbladet«, bidrog 1883 ved angreb på
Grundtvig til konflikt ml. Hørup og
Berg, fulgte 1884 Hørup til »Politiken«,
hvor B var chefredaktør 1901-04.
Tilsluttet Radikale Venstre, 1906-27
lands-tingsm.; finansmin. 1909-10, 1913-20,
rejste de fornødne store summer under
1. Verdenskrig (merindkomstskat,
spiritus- og tobaksbeskatn.), bidrog til
grundloven 1915. - Litt. Overs, fra indisk og
hebraisk. Bl. talr. problemdramer,
påvirket af Dumas d. y. og Ibsen,
fremhæves Et Besøg (1882) og Under Loven
(1902), af hans betydelige teaterkritik
Dansk Skuespilkunst (1880), Fremmed
Skuespilkunst (1881) samt Holberg og
hans Scene (1898). (Portræt).
Brandes, Ernst Immanuel Cohen
(1844-92), da. nationaløkon. forfatter, broder til
Edvard og Georg B.
Brandes, Georg (4. 2.1842-19.2. ’927), da.
kritiker. Opvokset i rel. indifferent, jød.
milieu. 1864 magister i æstetik. Åndeligt
bevæget ungdomsliv bl. a. m. Julius Lange
og med den fritænkerske filosof Brøchner,
der modarbejdede hans kierkegaardsk
kristelige tænke- og følemåde. Efter Frank
-rig-rejse 1866-67 brød han med den
Hegel-Heiberg’ske formæstetik og
tilsluttede sig en folke- og forfatter-psyk.
metode, navnlig under påvirkning af
Sainte-Beuve (Kritikker og Portrætter,
1870) og Taine (om hvem disp., 1870).
Under ny rejse stemtes han til oprør i
den frie tankes navn og beg. nov. 1871
med fængslende veltalenhed de
univ.-forelæsn., der 1872-90 udkom som
Hovedstrømninger i d. 19. Arh.s Litt. 1-6,
hvori eur. litt. gennemgås med glimrende
agitatorisk komposition. Fra et frivilligt
berlinsk eksil fulgte han 1877-82 det
naturalistiske gennembrud i da. litt.,
som han umiddelbart havde foranlediget.
Hans vældige forf.-skab omfatter,
foruden bøger om Kierkegaard (1877),
Holberg (1884) og essays om da.
guldalder-forf., store værker om Shakespeare (1895
-96), Goethe (1914-15), Voltaire
(1916-17), Cæsar (1918), utallige studier over
fremmed litt., som skaffede ham eur. ry.
Selv de, som i B mere ser en nedbryder
end en befrier, har ikke nægtet ham
blændende litt. talent og stor kritisk
smidighed. (Portræt).
brandfarlige vædsker, vædsker, der
afgiver brændbare dampe. Opbevaring
og transport af b er underkastet best. i
bekendtgørelse af 27. 2. 1937 m. suppl.
best. b inddeles i 4 fareklasser efter deres
flammepunkt. Fareklasse I omfatter
vædsker der ikke er blandbare med vand
i ethvert forh. og som har flammepunkt
under 21° C (benzin, benzol, æter,
cellulosefortynder m. v.). Beholdere skal være
mærket: »Meget brandfarlig. Må ikke
komme i nærheden af ild ei. åbent lys.«
Private må højst opbevare 5 1 i lovlig
emballage. - b af farekl. II har
flammepunkt ml. 21° og 50° C og omfatter
terpentin, petroleum, m. v. Private må højst
opbevare 401. -baffarekl. III har
flammepunkt ml. 50° og 100° C og omfatter
navnlig forsk, brændselsolier. Godkendelse
kræves ikke for oplag under 1000 1 i
veltillukkede jernbeholdere, medmindre
495
Almindelig
brandbæger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
