Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bull ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bureaukrati
Burns
bureaukra’ti’ [byro-] (bureau + -krati),
egl. kontorherredømme, styre ved
embedsmænd. En stærk udvikl, af dette i
offentl. ei. større priv. virksomheder kan
føre til overdrivelse af formelle og
traditionelle hensyn; især under enevældig
styrelse opstår da let fare for
magtmisbrug og korruption.
Bureja [-’ræ-], biflod til Amur i
Østsibi-rien; ved B stort kulfelt.
bu’rette [by-] (fr.), et i rumfangsenheder
(ml) inddelt glasrør med afløbshane,
hvorfra man nøjagtigt kan afmåle
væd-skerumfang. Anv. især i titreranalysen.
Burgaz [bur’yas], Bulg.s næstvigtigste
havneby, ved en dyb bugt fra
Sortehavet; 36 000 indb. (1934). Bane til
indlandet. Korneksport.
’Burgdorf [-rk-], malerisk schw. by i
kanton Bern ved floden Emme; 10 000
indb. (1941). Tekstil- og
chokoladeindustri.
■Burgenland [-lont], østr. forbundsland
mod grænsen til Ung.; 3967 km2; 300 000
indb. (1946). Hovedstad: Eisenstadt.
Frugtbart bakkeland omkr. Neusiedler
See. Befolkn. overvejende ty.talende,
desuden kroatere. - 1920 afstået af Ung.
til Østr., idet dog Sopron-området efter
afstemn. 1921 blev ung. 1945 besat af
Sovj.-tropper.
Burghley [’ba :li] ei. Burleigh, Villiam
Cecil, (1571) lord (1520-98), eng.
statsmand. Statssekretær under Edvard 6.,
Elisabeths førende rådgiver. Lord High
Treasurer 1572. Støttede
protestantismen, arb. f. Marie Stuarts henrettelse.
Burgkmair [’burk-], Hans (1473-1531),
ty. maler og tegner. Virksom i Augsburg.
Muligvis elev af Schongauer. Altertavler
og bogillustrationer.
Burgos f’burgos], sp. by, 220 km N f.
Burgos med domkirken.
Madrid; 793 000 indb. Berømt er dens
gotiske domkirke (1221-1567). Sæde for
Francoregeringen 1936-39.
Burgtheater [’burkte’aitar], teater i
Wien, åbnet 1741. 1888 rejstes det som
en pragtbygn., der i 2. Verdenskrigs
sidste måneder ødelagdes af nazisterne,
inden russ. erobrede byen. Dets
genopbygning påbegyndtes 1947.
Bur’gun’d (fr. Bourgogne), 1)
burgundernes rige om Worms 413-37 og i Savoyen
437-532; 2) det af grev Boso 879 grl.
kongerige i SØ-Frankr. om Arles (=
Are-lat), som 1032 testamenteredes til Tyskl.;
3) det fr. hertugdømme B ei. Bourgogne
(hovedstad: Dijon), som 1032 forlenedes
til Henrik l.s broder Robert, hvis
efterkommere uddøde 1361, og 1363
forlenedes til Johan den Godes søn Filip den
Dristige, hvis efterkommere uddøde
1477, hvorefter B tilfaldt den fr. krone.
Under Filip den Dristige og hans
efterfølgere, Johan den Uforfærdede, 1404-19,
Filip den Gode, 1419-67, og Karl den
Dristige, 1467-77, var B faktisk
uafhængigt og udvidedes med dele af
N-Frankr., Nederlandene, Luxembourg og
Alsace. De fleste af disse lande tilfaldt
1477 Habsburgerne; 4) frigrevskabet B
ei. Franche-Comté = resterne af Arelat,
som 1678 tilfaldt den fr. krone.
bur’gun’der, germansk stamme, der fra
slutn. af 3. årh. truede Roms
Rhin-grænse; 437 fik de, efter et nederlag til
hunnerne, bopæl i Savoyen, som 532
erobredes af frankerne.
bur’gun’der-harpiks (ei. -beg), gulbrun,
uigennemsigtig fyrreharpiks, bestående
af kolofonium, terpentinolie og lidt
finfordelt (dispergeret) vand, evt. smeltet
544 613
sammen med fedtstoffer, såsom
palmeolie.
Bur’gun’diske Port, lavning ml.
Voge-serne og Jura.
’Burian, Fmil FrantiSek (f. 1904), öech.
teaterleder, instruktør og forfatter;
venstreorienteret. Grl. 1933 teatret D 34
(D = (öech.) divadlo teater; tallet
ændres hver sept. til det flg. årstal); det
lukkedes af ty. 1940 og B sattes i
koncentrationslejr; genåbnet under B-s
ledelse 1945. Tidl. var B udpræget
eksperimentator, nu tilhænger af socialistisk
realisme.
Buridan [byri’dä], Jean (ca. 1300-ca.
1358), fr. filosof. Mest kendt for drøftelse
af viljens frihed. Var klar over ethvert
valgs afhængighed af de givne
forud-sætn., men mente dog, at man af hensyn
til ansvarligheden måtte hævde viljens
frihed. Historien om Buridans æsel,
der døde af sult ml. 2 ligestore knipper
hø, findes ikke i hans skrifter.
Buris Henriksen, søn af Henrik
Skade-lår. Hertug i Jylland 1162, udmærkede
sig på vendertogene, grl. klostret Tvis
1163, fra 1167 i fængsel på Søborg for
forræderi.
bur’ja’ter, mongolidt folk med mongolsk
sprog i Sibirien på begge sider af
Baikal-søen; buddhistiske nomader og kristne
agerbrugere, stærkt eur. påvirket.
Bur’jæt-Mongoliet, ASSR i RSFSR,
Sovj., i Sibirien, S og 0 f. Bajkal-søen;
331 400 km2; 542 000 indb. (1939), deraf
ca. 50% burjat-mongoler. Hovedstad:
Ulan Ude. Korn- og kvægavl er
hovederhverv.
Burke [ba:k], Edmund (1729-97), eng.
politiker og forf. Fremtrædende medl. af
whig-partiet i Underhuset. Hovedværk:
Reflections on the Revolution in France
(1790), hvori B lidenskabeligt bekæmper
Den Fr. Revolution. Af hans skarpsindige
taler er de berømteste forsvaret for de
amer. kolonier og anklagerne mod
Warren Hastings, Indiens generalguvernør.
Burke [ba:k], Thomas (1887-1945), eng.
forf. Har navnlig skildret Eastend med
kineserbyen Limehouse, bl. a. i
Twinkle-toes (1917, da. Knækkede Liljer 1923).
’Burkhard [-rt], Willy (f. 1900), schw.
komponist. 1942 lærer i teori og
komposition ved konservatoriet i Zürich.
bur’lesk (ital. burla spøg), lavkomisk,
grovkornet; b litteratur vil vække
latter, især på andres bekostning, f. eks.
gnm. grove overdrivelser af legemlige ei.
sjælelige brøst, uden sky for plumpe og
hæslige virkninger; bl. a. anv. af
komedie-forf. som Aristofanes og Plautus og
roman-forf. som Scarron og Rabelais.
Burma [’baima], burmes. Myanmä [-[’ba-ma:],-] {+[’ba-
ma:],+} republik i V-Bagindien; 678 000
km2; 16 841 000 indb. (1941), deraf ca.
10 mill. burmesere (et indokinesisk
folk), endv. karen- og shan-folk samt
indere. (Kort se Indien). Største byer:
Rangoon (hovedstad) ogMandalay. 85%
buddhister. Klimaet er trop. med
sommerregn. De høje, N-S-gående bjerge mod
0 og V er næsten folketomme. Omkr.
floderne Chindwin og Irrawaddy er
der lavland med stor risavl (70% af
det dyrkede areal; 1940: 8,2 mill. t,
1946: 3,9 mill. t), hvoraf halvdelen kan
eksporteres (især til Indien). Foruden ris
produceres hirse, sesam, jordnød,
bomuld, tobak, te og gummi; kun 11 % af
arealet er opdyrket. Skovbruget leverer
bl. a. teak, minedriften olie, tin, bly,
sølv, zink og wolfram. - Forfatning. Efter
den 1947 gennemførte forfatn. er B en
forbundsrepublik; udøvende magt hos
præsident, valgt af unionsforsaml., der
består af Deputeretkammer og
Natio-nalitetskammer. Regeringen er ansvarlig
over for kamrene. Flere
ikke-burmesisk-befolkede områder( især Shan-områderne)
har stilling som forbundsstater ei.
privilegier som nationale mindretal. -
Historie. B var i middelalderen splittet
1 stridende smålande, hypp. afh. af Kina.
Samledes i 18. årh. til enhedsstat, der
stødte sammen m. Engl. i Indien. Efter
fl. krige slog Engl. kong Thibaw (1878
-85) 1885, og 1886 indlemmedes B i
Brit. Indien, men det tog fl. år at dæmpe
614
modstanden i B-s jungle. Udskiltes
1935 fra Indien og fik 1937 et delvis
folkevalgt parlament. Erobredes 1942
af Japan; befolkn. støttede ikke Engl.
Japanskvenl. reg. under U Ba Maw
proklamerede 1943 B-s uafhængighed.
Tilbageerobret af brit. tropper 1945.
Nationalisterne fik sæde i regeringsrådet, men
rejste under general Aung San, leder f.
det antifascistiske parti, krav om fuld
uafhængighed, hvad Attlee ikke
principielt ville afvise. Efter forhdl. om
dominionstatus besluttede B helt at udtræde
af imperiet, hvilket Engl. godkendte ved
traktat af 18. 10. 1947. Uafhængigheden
trådte i kraft 4. 1. 1948. S. å. rejste
kommunister og karener oprør og rådede i
beg. af 1949 over størstedelen af B.
Burmavejen, vigtig vej ml. Burma
(Lashio) og Kina (via Kun-ming til
Chung-king), anlagt 1937-39 for at
modvirke Japans blokade af Kina. 1942-45
afbrudt af japanerne (erstattet af
Ledo-vejen).
Burmeister [’bürmæi-], Gabriel (f. 1886),
sv. maler; dekorativt landskabsmaleri,
grafik og keramik.
■Burmeister & Wain’s Maskin- og
Skibsbyggeri, A/S [’bu :rmaistsr d
■væin], Kbh., grl. 1843 af H.
Baum-garten (1806-75), som i 1846 gik i
kompagniskab med C. C. Burmeister
(1821-98). I 1862 trak Baumgarten sig tilbage,
og i 1865 optoges William Wain (1819
-82) i firmaet. Den første
stabelafløbning fandt sted i 1854 og B har siden
bygget ca. 700 skibe. 1898 sluttedes
kontrakt med Rudolf Diesel om udnyttelse
af dieselpatenterne. 1904 afleveredes den
første stationære dieselmotor, i 1912 det
første oceangående dieselmotorskib
»Selandia«. Siden 1912 har B og dets
licenshavere forsynet 2000 skibe med B & W
dieselmotorer. B omfatter 1949 10 forsk,
virksomheder. Har bygget verdens største
dieselmotor (22 500 HK) for H. C.
Ørstedværket. Skibsværftet på
Refshaleøen har 6 byggebeddinger og Nordens
største svejsehal. Den årlige
nybygnings-kapacitet er ca. 80 000 t. Indtil 2.
Verdenskrigs udbrud var 43 % af den
samlede motorskibstonnage forsynet med
motorer fra B og dets licenshavere. B-s
støberi er beliggende på Teglholmen,
maskinfabrikken og administrationen på
Christianshavn. Datterselskaber: A/S
Holeby Dieselmotor Fabrik, Holeby,
A/S Frederikshavn Jernstøberi og
Maskinfabrik, Frederikshavn, og A/S
Nordisk Dieselauto, der sælger Bur-Wains
produkter, er samlefabrik for forsk,
udenlandske automobilfabrikker, bl. a. jeepen.
I 1932 nedskreves aktiekapitalen fra 35
mill. kr. til 350 000 kr., medens der
tegnedes en præferencekapital på 12 mill.
kr. 1. 7. 1949 var stamaktiekapitalen
20,3 mill. kr., præferencekapitalen
13 650 000 kr. B er Danm.s største
industrivirksomhed (ca. 7000 arbejdere, ca.
1000 funktionærer); det meste af
produktionen eksporteres.
Burne-Jones [ba:n ’dsounz], Edward
(1833-98), eng. maler. Elev af D.G.
Ros-setti. Værker: Bethlehemsstjernen,
Lykkens Hjul. Glasmalerier og billedtæpper.
Burnett f’bsmæt], Frances Hodgson
(1849-1924), eng. romanforfatterinde.
Bedst kendt er Little Lord Fauntleroy
(1886, da. 1891).
Burnley [’b3:nti], by i N-Engl., V f.
Bradford. 84 000 indb. (1947).
Tekstilindustri og maskinfabrikker. Kulgruber.
Burnouf [byr’nuf], Eugéne (1801-52), fr.
orientalist; iranistiske og indologiske
værker, samt arbejder vedrørende den
nordlige buddhisme.
Burns [ba:nz], John (1858-1943), brit.
arbejderfører. Organiserede dokstrejken
i London 1889. 1892 i Underhuset
(La-bour, men liberalt orienteret). 1914
han-delsmin. (første Labour-medl. af brit.
kabinet). Afgik aug. 1914 i protest mod
eng. krigsdeltagelse.
Burns [ba:nz], Robert (1759-96), skotsk
lyriker. Levede som bonde og fik senere
et lille embede som tolder på sin hjemegn.
Digte: Poems, Chiefly in the Scottish
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
