Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bølgebryder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bølgebryder
børneatrofi
bølgebryder, 1) dæmning til dækning af
en havn ei. red mod bølger, b bygges ofte
som en havnemole; men er mods. denne
i alm. uden forbindelse med land og
tjener ikke til anlæg for skibe ei. til færdsel;
2) kantstillet plade på et fartøjs fordæk,
bølgeflade kaldes ved en bølgebevægelse
en flade, hvis punkter er i samme
bevægelsestilstand (fase). Udgår bølgerne fra
et punkt, bliver b kugleflader,
bølgefælde, afstemt kreds ved
radiomodtager for udelukkelse af forstyrrende
station.
bølgeleder, leder for radiosvingninger
med meget stor frekvens. Anv. ved
radaranlæg. Kan have form af et metalrør, der
evt. er fyldt med et isolationsmateriale.
Energien overføres som radiobølger i
rørets indre,
bølgelængde, afstanden ml. to punkter
af en bølge, der er i samme fase, f. eks.
ved vandbølger afstanden ml. to på
hinanden flg. bølgetoppe. Produktet af
bølgelængde og svingningstal (frekvens)
giver bølgernes udbredelseshastighed.
-For en radiostation er b i m lig med
3x 108 divideret med frekvensen, b over
1000 m kaldes lange bølger, 100-1000 m
mellemlange, 10-100 m korte, 1-10 m
ultrakorte og under lm mikrobølger,
bølgelængdefordeling, den nye er
fastlagt på grundlag af
bølgebåndskon-ferencen i Atlantic City 1947, som
efterfulgtes af konferencen i Kbh. 1948. Her
blev stationsafstanden fastlagt til 9 kHz,
således at der bliver 15 LB-kanaler og
121 MB-kanaler. Dette antal er ikke
tilstrækkeligt, men man har ordnet det
således, at de stationer, der må arbejde
på samme frekvens, ligger i hver sin kant
af det eur. område, hvorved man
undgår, at de generer hinanden som
lokalstationer betragtet. Efter planen bliver
der 248 stationer i alt. MB-området er
udvidet fra ca. 1500 kHz til ca. 1600 kHz,
men de eksisterende modtagere kan dog
ikke udnytte denne udvidelse endnu.
Danm.s MB-sender er flyttet op i
frekvens, mens Kalundborg er kommet ind
i det eksklusive bånd, så at effekten om
ønsket kan sættes op til 150 k w. For Danm.
betyder planen, at dobbeltprogrammet
får et legalt grundlag. Se iøvrigt
Statsradiofonien,
bølgemekanik, en mat. behandlingsform
af atomernes mekanik, hvorefter enhver
materiel partikel tilskrives
bølgeegenskaber (de Broglie-bølger). b er
udviklet af E. Schrödinger, der kunne beregne
energien i atomernes stationære tilstande
i overensstemmelse med Bohrs atomteori,
b fører til samme resultater som
kvantemekanikken, men er mat. bekvemmere,
bølgemåler benyttes til bestemmelse af en
radiostations bølgelængde. Består som
regel af en svingningskreds med en fast
spole og variabel kondensator samt en
indikator, der angiver resonans i kredsen,
bølgepap, karton ei. papir, sammenklæbet
med 1 ei. 2 lag papir, som er presset i
bølger ml. varme riflede valser. Udviser stor
styrke i forh. til vægten og anv. til
emballage.
bølgeplader, plader, hvis tværsnit er
bølget for at forøge stivheden. Fremstilles af
jernblik ei. asbestcement og bruges til
tagdækning,
bølgeskærm, mur ei. væg op langs
ydersiden af en mole til at give læ mod storm
og bølgesprøjt,
bølgeslagsmærker, system af låve
bølgeformede forhøjninger, der dannes i
sand på lavt vand ved bølgernes
virkning.
bølle (Vac’cinium), slægt af bøllefam.
Halvbuske ei. buske med krukke- ei.
klokkeformet krone. 100 arter; i Danm.
3: tyttebær, blåbær og mose-bølle.
bølle, ondsindet voldsmand; rå ubehøvlet
person; udtrykket dannet 1885, da en
flok læredrenge foretog søndagsture til
Bøllemosen (»Bølleforen.«), hvor de
yppede klammeri osv.
Bølleblomsten, udstillingssammenslutn.
af da. bildende kunstnere; stiftet 1942 af
elever af P. Rostrup Bøyesen.
’Bømlafjorden, ydre del af
Hardangerfjorden.
’Bømlo, no. ø i mundingen af
Hardangerfjorden; 171 km2; 5386 indb.
bøn, virksom henvendelse til Gud ei.
guder. I primitiv-antik. rel. er b lig med
kultisk handling + rituelle ord og
virksom i sig selv. Der kan kun bedes af
slægten, kultgruppen, i fællesskab og kun
om, hvad der angår den som helhed. 1 de
individualistiske frelses-rel. er b den
enkeltes ønske over for en personlig
guddom, der skal høre b, før den virker. Her
findes b desuden som andagtsøvelse
bevirkende en sjælelig samling, ofte
fordybet gnm. mystisk oplevelse,
bøndergods, det til en landejendom
hørende fæstegods.
’bønha’s (nty. bönhase, egl: lofthare,
øgenavn til katten, anv. om ikke
lavsmæs-sige håndværkere, der arbejdede i smug
på loftskamre, hvor oldermanden lod dem
jage), person, der uberettiget driver
andres lovlige næringsvej; fusker,
bønne (Pha’seolus), slægt af
ærteblomst-fam. slyngende (venstre om) ei.
nedliggende urter med trefingrede blade.
Blomster i klase, bælgen lang. 150 arter,
deriblandt den dyrkede haveb (Ph.
vulga-ris), som måske er hjemmehørende i
S-Amer. Frøene næringsholdige, indeholder
legumin (æggehvidestof) og stivelse.
Forsk, sorter (stangb, krybb). Pralb
(Ph. multiflorus), også fra S-A mer., er
prydplante,
bønnebiller, d. s. s. frøbiller,
bønnebog, andagtsbog, væsentl.
bestående af bønner.
’Bønnelycke [-løka], Emil(f. 1893), da.
forfatter. Med digtsaml. IldogUngdom(\9\l),
Asfaltens Sange (prosa) (1918), Buer og
Stål (1919) o. m. a. og med romaner som
Spartanerne (1919) m. fl. centralfig. i vor
såkaldte ekspressionisme. Romanen Ny
Ungdom (1925) betegner en rel.-moralsk
omstilling, siden yderligere markeret i
digtsaml. Lovsang til Døden (1939) og
Kristussonetter (1940).
bønnemel, mel af bønner og ærter,
indeholder ca. 27% kvælstof holdige stoffer,
2,5% fedtstof og 66% stivelse,
bønnemuslinger (’Sphaerium), små,
brunlige ferskvandsmuslinger. En art
alm. i Danm.
bønnesyge forårsages af en
knopcelle-svamp og viser sig ved, at stænglerne får
brune striber og bladene brune pletter,
b bekæmpes ved sprøjtning med
bordeaux vædske,
bønne-vikke, d. s. s. hestebønne.
Bø’o’tien ei. Boiotien (nygr. Voiötia
[vjo’tia]), bjergrigt, frugtbart landskab i
Mellemgrækenland; ca. 3000 km2. Højeste
punkt: Parnassös (2459 m). Hovedby:
Theben. Nu del af prov. Attiké kai (og)
Voiötia. - Historie. B-s byer (opr.
Orchomenos, senere Theben vigtigst)
dannede i oldtiden et forbund, styret af
et råd og 11 boiotarcher, støttede
Xerxes i perserkrigene, Sparta i den
peloponnesiske krig, tog ledelsen i
Grækenland under Epaminondas 371-62 f.
Kr. B-s polit, rolle var udspillet efter
oprøret mod Alexander 335 f. Kr.
bø’r (beslægtet m. bære), søv., gunstig
vindretning for sejladsen, medvind,
bø’r, d. s. s. livmoder. — b er af forsk,
former hos de forsk, husdyr, men er dog
hos dem alle formet som et legeme, der
fortil er delt i 2 horn.
Børge, da. mandsnavn, udviklet af formen
Birger, Byrger.
Børglum, herregård i Vendsyssel. Nævnes
1086 som kongsgård, bispesæde (Vendelbo
stift) og præmonstratenserkloster fra
omkr. 1139 til Reformationen, efter
hvilken B atter blev krongods. Fra 1669 i
privateje. Kirkefløjen gotisk, m. rester
af katedral fra 12. årh., de tre øvrige
Børglum kloster.
fløje sengotiske, moderniserede. Areal
375 ha.
’Börje, Gideon (f. 1891), sv. maler; udtalt
kolorist; figurbill. og landskaber.
’Börjeson, Johan (1835-1910), sv.
billedhugger; rytterstatue af Karl 10. Gustaf
(1896, Malmö), Svømmeren (Langelinie).
Børkop, da. stationsby, 11 km NV f.
Fredericia; 747 indb. (1945).
bør krængning, vet., indkrængning af
børvæggen i børens lysning; ved fremskreden
indkrængning viser sig en fremtrængen af
børen gnm. kønsåbningen med
slimhindefladen vendende udad. b ses navnlig hos
køer, hopper og søer. Behandlingen bør
indledes snarest.
børn, jur. De vigtigste retsregler om b
findes i lov nr. 131 af 7. 5. 1937 om b
uden for ægteskab og lov nr. 132 af samme
dag om ægteb, i myndighedsloven af 30.
6. 1922, adoptionsloven af 26. 3. 1933 og
forsorgsloven (bkg. af 31. 8. 1946).
-Ægteb er b af forældre, som på
avlings-tiden levede i ei. senere har indgået
ægteskab med hinanden, selv om
ægteskabet inden barnets fødsel er ophævet
ved død ei. skilsmisse, ei. omstødes. - b
uden for ægteskab har samme retlige
stilling i forhold til deres forældre som
ægteb, medmindre lovgivningen
udtrykkelig fastsætter andet. Arveret efter
faderen og hans slægt tilkommer dog kun
det uden for ægteskab fødte barn, når
faderskabet er fastslået ved faderens
anerkendelse ei. ved en faderskabssag.
Finder retten det ikke godtgjort, at en
bestemt person er barnets fader, men
har han haft samleje med moderen inden
for avlingstiden, uden at der foreligger
omstændigheder, som udelukker, at han
kan være fader, bliver han kun dømt til
at betale underholdsbidrag. - Adoptivb
træder ved adoption i alt væsentligt i
ægteb-s sted i forhold til adoptanten,
dog tages der i bevillingen i alm.
forbehold m. h. t. dets arveret. - Forældrenes
forsørgelsespligt og forældremyndigheden
varer til barnets 18. år ei. indgåelse af
ægteskab. Adgangen til at råde over
barnets formue tilkommer barnets
værge, der ved ægtebørn er faderen, ved
b uden for ægteskab i alm. moderen, ved
adoptivbørn adoptanten
(adoptivfaderen). Det tilkommer ligeledes værgen på
barnets vegne at træffe aftale, hvorved
barnet pådrager sig en forpligtelse; i
visse tilf. skal værgen dog have samtykke
hertil af pupilautoriteterne, -b under 15
år straffes ikke, men kan inddrages
under børneværnet, b er
erstatningspligtige efter samme regler som voksne, men
ansvaret kan lempes, hvis de er under
15 år.
Børn, da. månedsblad, udg. siden 1937.
Indeholder stof vedr. børns opvækst og
opdragelse. Oplag 1948: 32 000.
’Börne, Ludwig, egl. Lob Baruch
(1786-1837), ty. forfatter, jøde. En betydelig
journalistisk begavelse, bekæmpede
reaktionen i Tyskl., Briefe aus Paris
(1832-34). Også B-s teater- og litt.kritik er
stærkt polit, farvet.
børnearbejde, arbejde udført af personer
under en vis lavalder, alm. 14 år ei.
overgrænsen f. den skolepligtige alder. De
gæld. regler for b i Danm. findes i lov nr.
145 af 18. 4. 1925, i h. t. hvilken bl. a.
børn under 14 år ikke må anv. til arb. i
erhvervsvirksomheder, bortset fra
landbrug, skovbrug og søfart; unge
mennesker under 18 år må ikke anv. til arbejde
i transportvirksomheder og de fleste
håndværks- og industrivirksomheder i
tiden ml. kl. 18 og kl. 6. For visse fag gives
særl. regler i loven. De nævnte unge må
ikke beskæftiges et større antal timer
end, sædvanemæssigt, voksne arbejdere i
samme fag (fagområde). De har krav på
et samlet ugentl. fridøgn, som bortset
fra visse fag kun undtagelsesvis må falde
på andre dage end folkekirkens søn- og
helligdage. - b er i Danm. nu væsentl.
udbredt i landbruget, især i Jylland, og
som budtjeneste.
’børneatrofi’, tilstand hos spædbørn, der
dels kan skyldes underernæring, dels en
fordøjelsessygdom. Børnene er stærkt
afmagrede. Vævsspændingen er nedsat.
544
641
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
