- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
730,731,732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chatham ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chatham

Chénier

Chatol. (Frederiksborg).

Chatham [’tjätam], by i Kent, SØ-Engl.;
42 000 indb. (1948). Flådeskibsværft med
store dokanlæg. Stærk fæstning. C er
sammenvokset med Rochester og
Gil-lingham.

Chatham Øerne [’tjåtam], øgruppe 0 f.
New Zealand, hørende hertil; 963 km2,
ca. 700 indb. Fårehold,
chatol [Ja’tol’] (ital. scato’a skrin), opr.
gemme for værdisager, senere møbel med
skuffer og med skriveklap til at slå ned.
(111.).

Chattanooga [tjäta’nuiga],
jernindustri-by i Tennessee, USA; 128 000 indb.
(1940). Univ. Ved C besejrede general
Grant Sydstaternes hær 1863.
chatter [’k-], ty. Chatten, oldgerm.
stamme, de nuv. hesser; gik i 4. årh. op
i frankerne.
Chatterton [’tjätatn], Thomas (1752-70),
eng. digter. Skrev på et foregivet
middeleng. digte, som han påstod var skrevet
af den (opdigtede) middelalderlige præst
Thomas Rowley. C begik selvmord 18
år gl. Digtene udg. 1777.
Chaucer f’tjå:s3], Geoffrey (ca. 1340-1400),
eng. digter. Af londonsk borgerfamilie,
fra sin tidl. ungdom tilknyttet hoffet.
Beklædte senere forsk, embeder.
Middelalderens betydeligste eng. digter. Bygger
på traditionen fra fr. middelalder-digtn.,
men modtog også impulser fra ital. digtn.
Mest selvstændigt er hovedværket The
Canterbury Tales (påbegyndt 1387, udg.
1475), et stort metrisk værk med 24
historier, fortalt af en gruppe
pilgrimme på vej fra London til Canterbury.
Først skildres de enkelte deltagere i
»prologen«, en af de mest levende
beskrivelser af middelalderens mennesker;
den giver et gennemsnit af datidens
samfund, idet både adelige, gejstlige, bønder
og borgere optræder. Fortællingerne er
præget af humor og verdensklogskab og
giver alsidigt udtryk for middelalderlig
tankegang. (Portr. sp. 729).
Chaudet [Jo’dæ], Antoine Denis
(1763-1810), fr. billedhugger. Påvirket af
Ca-nova. Har skabt talr. statuer og buster
af Napoleon, bl. a. Napoleon som
Lovgiver i Corps législatif i Paris, foruden
den kendte Amor med Sommerfuglen af
marmor i Louvre,
chauf’fø’r [Jo-] (fr. af chauffer opvarme),

fører af motorvogn,
chauker [’kau’-], ty. Chauken,
old-germansk stamme ml. Ems og Elben,
chaulmoograolie [tjå:l’mu:gr3-]
(bengali cäul rist + mugrä trevle (plante)),
fed olie af frøene fra et ind. træ
Gynocar-dia odorata, anv. som middel mod
spedalskhed.

Chaumette [Jo’mæt], Pierre Gaspard
(1763-94), fr. politiker, tilhænger af
Bjergets politik, havde stor indflydelse på
Paris’ kommunestyre og dermed
konventet efter 1792. Knyttet til Hébert,

17*

ivrig ateist. Styrtet af Robespierre,
guillotineret apr. 1794.
Chaumont [Jo’ms], bjergkæde i schw.

Jura, 1171 m.
chaussé [Jo’se’] (fr. af chaux kalk),
hovedlandevej.

chaussébrolægning, brolægning af
landeveje, oftest med næsten kubiske sten
i bueformede skifter.
Chausson [Jo’sä], Ernest (1855-99), fr.
komponist. ElevafMassenetogC. Franck.
Komp. operaen Le roi Arthur, musik til
La legende de Sainte Cécile, symfoni i
B (1890) m. v.
Chautemps [Jo’tä], Camille (f. 1885), fr.
politiker. Sagfører. Radikal, førstemin.
1933-34, styrtet ved Stavisky-affæren,
ledede Folkefrontsregeringer 1937-38;
vicepremiermin. under Daladier og
Rey-naud. Støttede 1940 Pétain. Nov. 1940
til USA. 1947 in absentia idømt 5 års
fængsel.

chauvinisme [Jovi’nisms] (fr.),
overspændt nationalisme. Ordet c er afledt
af navnet på en storpralende
soldater-fig. i en fr. vaudeville »La Cocarde
Trico-lore« (1831). Det menes, at en napoleonsk
soldat, Nicolet Chauvin, har været model
til denne.

Chaux-de-Fonds, la [lajot’fö], by i
Neu-chåtel, Schw.; 32 000 indb. (1944).
Hovedsæde for urfabrikation.
Chavannes, Puvis de, se Puvis de C.
chazan ei. chasan [’taznn], opr.
tilsynshavende embedsmand ved synagogen,
senere også lærer, som reciterer bønnerne,
ché [dsæ] (kines., egl. ch’ih [tjha] hund),

gl. kinesisk strengeinstrument.
Cheb [xæp], ty. Eger, öech. by i Cechy ved
Ohre; 32 000 indb. (1945). Tekstil- og
porcelænsindustri m. v. I omegnen
brunkul. I C dræbtes Wallenstein 25. 2. 1634.
chebec [Ja’bæk] (arab.), søv., lille tremastet

dæksfartøj, der anv. i Middelhavet,
check [Jæk] (eng.), en pengeanvisn.,
hvorved udstederen (trassenten)
ubetinget bemyndiger en anden (trassaten;
oftest et pengeinstitut) til på sine vegne
at udbetale en vis pengesum til
indehaveren af c. I Danm. kan c i alm. kun
trækkes på banker og sparekasser. En
c kan overdrages til tredjemand
(endos-satar) ved ubetinget endossement
(overdragerens underskrift på c-s bagside).
Har trassaten bekræftet en c ved påtegn.,
kaldes den noteret. En krydset (crossed)
c er af trassenten påført to parallelle
streger på tværs og kan da af trassaten
kun udbetales til en anden bank ei. til
en af dens kunder. Da c er et
omsætn.-middel, ikke et kreditmiddel, skal den
principielt indløses inden for en kort
frist (i Danm. 20 dage). - I større
målestok udvikledes anv. af c først i Engl.
(fra 17. årh.). I kapitalismens
gennem-brudstid, hvor den hastigt stig.
produktion øgede behovet for penge stærkt,
spillede c en afgør, rolle, idet udbudet af
mønt og af banksedler (pengesedler) kun
ret langsomt øgedes. Især i Engl. og USA
er c nu, som det mest elastiske
omsæt-ningsmiddel, langt vigtigere end
banksedler. Anv. af c er i Danm. underkastet
særlig lovgivn. siden 1897, nu c-loven af
1932.

cheddar [’tjæds], gl. eng. ostesort (fra
landsbyen C i Engl.), laves af fuldfed
sødmælk og gennemgår en kraftig
mælkesyregæring under fabrikationen.
Lagringstid 4-6 måneder. Kommer i
handelen i cylindriske former å ca. 40 kg.
c er den ostesort, der fremstilles i størst
mængde, idet den er udbredt i alle
angelsaksiske lande,
ched’dit [Jæ-] (efter landsbyen Chedde i
Haute-Savoie), betegn, for en række
kloratsprængstoffer med i reglen 80%
kaliumklorat; indeholder endv.
aromatiske nitroforbindelser samt en olie
(ricinusolie). Gelatineret c indeholder
endv. lidt nitrocellulose og nitroglycerin,
cheer [tjia] (eng.), leveråb, hurraråb;

three cheers[’/>ri:’tji3z],et trefoldigt »leve«,
chef [Jæ’f] (fr. af lat. caput hoved),
overhoved, leder, øverstkommanderende;
chef-d’oeu vre [Jæ’dö:vr], mesterværk.
Chefoo (eng. [’tji:’fu:]), kines. Chih-fow
[d33fouj. havneby i Ø-Kina på Shan-

731

André Chénier. L. Cherubini.

tung Halvøens N-kyst; 132 000 indb.
(1931). Bane til indlandet,
chefsamtaleanlæg, telefonanlæg med
højttaler for lokalforbindelser inden for
større virksomhed..
cheil(o)- [k-] (gr. cheilos læbe), læbe.
Cheilon [’kai-], spartansk efor ca. 560 f.
Kr., skaber af en række ordsprog;
regnedes til de 7 vise.
cheilopla’stik [kai-] (cheilo- + plastik),
plastisk operation af læben, oftest ved
hareskår.

cheiloschisis [kailo’ski-] (cheilo- + schisis

spalte), hareskår (labium leporinum).
chei’ranthus [kai-tus], bot., gyldenlak.
Cheiron [’kai-], i gr. mytol. en vis kentaur,
lærer for thessaliske heroer som Peleus,
Achilleus, Asklepios, Jason o. a.
Chejudo [tjæd3uda], koreansk navn på

øen Quelpart.
Che-kiang [d33 dsi’ari], prov. i Ø-Kina,
S f. Shang-hai; 104 000 km2; 21,8 mill.
indb. Hovedstad: Hang-chow.
Tedyrk-ning.

chelice’ra’ter [k-] (gr. chélé klo + kéras
horn), leddyrgruppe, der kan sidestilles
m. insekter og krebsdyr og omfatter
dolkhaler og spindlere (edderkopper,
skorpioner, mejere, mider m. fl.).
Ejendommelige ved at mangle følehorn, ved
kun at have 2 par, ofte krog- ei.
klosaks-formede mundiemmer, af hvilke det
forreste (chelicererne) sidder foran munden.
Chelléen [Jæle’ærç], tidlig palæolitisk
kultur; opkaldt efter redskabsfund
iChelles-sur-Marne, N-Fr. C tilhører næstsidste
mellemistid.
Chelm [fælm], russ. Cholm [ olm],
handelsby i Ø-Polen, 0 f. Lublin; 23 000
indb. (1946).
Chelmsford [’tJælmsfadKlokalt [’tjæms-]),
hovedby i Essex, Engl., NØ f. London;
36 000 indb. (1948). Metalindustri
(landbrugsmaskiner).
Chelsea [’tjælsi], bydel i SV-London, N

f. Themsen; 55 000 indb. (1939).
Cheltenham [’tjæltnam], by og kursted i
V-Engl. 0 f. Gloucester; 64 000 indb.
(1948). Mineralkilder,
cheltenham [’tjæltnam], i bogtryk
antikva-skrift af nyere oprindelse.
Chemin-des-Dames [JmÆde’dam] (fr:
damevejen), fr. højdedrag ved Aisne,
hvor ty. offensiv maj-juni 1918 brød
igennem de eng. linier. Tyskerne nåede
her atter frem til Marne.
che’mise [J-] (fr: skjorte), særk;
chemi-’sette, bærestykke til c; brystindsats.
Chemnitz [’kæmnits], ty. by i Sachsen;
335 000 indb. (1939). Kaldet »Sachsens
Manchester«: tekstilindustri,
maskinindustri (lokomotiver, jernbanemateriel
og spindemaskiner). Ca. 30% ødelagt i
2. Verdenskrig.
Chemo’sept [k-], det første da. sulfatiazol,
chemosis [’k-] (gr.), hævelse af
bindehinden i øjet.
chemotera’pi’ [k-], d. s. s. kemoterapi.
Chemulp’o [tjæmulpha], koreansk Inch’on
[intjhän], jap. Jinsen, havneby i
V-Korea for hovedstaden Soul; 286 000
indb. (1946).
Chenäb [tji’n«:b], flod i Punjab.
cheng [Järç], gl. kinesisk mundorgel.
Cheng-teh [tjhärj da], kin. navn på Jehol.
Cheng-tu [tjhäi? du], hovedstad i prov.
Sze-chwan, V-Kina; 510 000 indb. (1944).
Frugtbart opland.
Chénier [Je’nje], André (1762-94), fr.
digter. Skrev idyller og elegier præget af
græsk klarhed og skønhed; efterlod
fragmenter til et filos. digt Hermes. Var
begejstret for Revolutionen, men mod-

732 777

Artikler, der savnes under C, bør søges under K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free