Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - doglap ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Donner
Dorph
’Donner, Georg Raphael(1696-1741), østr.
billedhugger. Hans hovedværk er
monumentet for kejser Karl. 6. og springvandet
pd Neuer Markt, begge i Wien. D repr.
den ital.-fr. barok i Østrig.
’Donner, Otto (1835-1909), fi.
sprogforsker. Arbejder om sanskrit og fi.-ugriske
sprog, bl. a. Vergl. Wörterbuch der
fin-nisch-ugrischen Sprachen (1874-88).
Donnerup’lun’d-ploven, udviklet
plovtype fra y. bronzealder fundet i mose ved
Donneruplund, Midtjyll.; består af en ås
gnm. hvis nederste ende et styr, et
pile-formet hovedskær og et forskær er ført.
(111. se artiklen ard).
’donor (lat: giver), med., d. s. s. bloddonor.
Donovan [’danavan], William Joseph (f.
1883), USA-politiker. Officer under 1.
Verdenskrig, fremtrædende sagfører; egl.
republikaner, men nøje knyttet til
Franklin D. Roosevelt, dennes repræs. i
Abes-sinien 1935, i Engl. og Levanten 1940-41.
Don Pasquale [don pa’skwale], opera i
3 akter af Donizetti; tekst af komp.
(Paris 1843, Kbh. 1943).
Don Quijote [don ki’fotæ], titelhelten i
Cervantes’ berømte roman, og derefter
betegn, for en overspændt person, der af
fejl anbragt idealisme blander sig i ting,
der ikke vedkommer ham, og giver sig
i kast med uigennemførlige opgaver.
Don Ra’nudo, en komedie af Holberg
(udg. 1745), også kaldet »Fattigdom og
Hoffærdighed«, derefter betegn, for
adels-stolt og pengeløs nar (læs Ranudo bagfra).
Don’s, Aage (f. 1903), da. romanforfatter.
Koncerten (1935), Soldaterbrønden (1936),
De Uønskede (1938), Her Mødes Alle Veje
(1941), Frosten på Ruderne (1948). En af
Danm.s teknisk dygtigste og psyk.
fineste forf. Minder om Herman Bang.
(Portræt sp. 997).
Donse krudtværk, 1704-1910 privat
krudtværk i Karlebo sogn, Nordsjæll.
Overtaget af staten og nedlagt.
-don’t (gr. odüs, genitiv odöntos tand),
-tand.
Doolittle [’du:litl], James H. (f. 1896),
amer. flyvergeneral, organisator af det
første amer. luftangreb på Tökyö, udført
apr. 1942 med Mitchell-bombemaskiner,
der på hangarskib blev ført frem til en
afstand af ca. 1300 km fra Tökyö. I
krigens sidste år var D chef for USAs
8. luftflåde, der deltog i nedkæmpningen
af Tyskl.
Doordt [do:rt], Jacob von (død 1629), ty.
maler. Har malet portrætter for det da.
hof, bl. a. af Anna Katharina med den
Udvalgte Prins (Rosenborg).
Doorn [do:rn], holl. landsby SØ f. Utrecht;
4000 indb. Slottet Het Huis te D var
1920-41 eksil for ekskejser Vilhelm 2.
Doornik [’do:rn3k], flamsk navn på
Tournai, belg. by.
dope [doup] (eng: tyktflydende vædske),
betegner spec. en fernis ei. lak til
behandling af aeroplan vinger m. m. for at
styrke disse og gøre dem luft- og
vandtætte.
doping f’doupir)] (eng.), anv. af
stimulerende midler i sport under træning og
navnlig ved konkurrencer i den hensigt
at frembringe en øjeblikkelig forbedring
af idrætspræstationen. d strider mod
idrættens principper og er derfor forbudt.
Dopola’voro (ital: efter arbejdet), fase.
organisation til ensretning af arbejdernes
fritidssysler, oprettet 1925.
’Doppler-effekt,opdaget 1842af den østr.
fysiker Chr. Do pp ler (1803-53),
forekommer, når en bølgefrembringer
(lyd-el. lysgiver) bevæger sig hen imod ei.
bort fra iagttageren; i første tilfælde
opfattes fl. svingninger pr. see, d. v. s.
tonen bliver højere ei. lyset får en
kortere bølgelængde; i andet tilfælde
opfattes færre svingninger pr. see, så at
tonen høres dybere, ei. lyset får en større
bølgelængde. Ved at måle
bølgelængdeændringen for linier i en stjernes
spektrum kan dennes hastighed i synsliniens
retning (radialhastigheden) bestemmes.
Dopsch [dopj], Alfons (f. 1868), østr.
historiker, prof. i Wien 1898, hævder bl. a.
i Wirtschaftliche und soziale Grundlagen
der europäischen Kulturentwicklung (1920
-23), at der ikke er noget brud ml.
oldtid og middelalder; fremhæver
germanernes rolle.
’Dora ’Baltea, 160 km 1. nordital. flod
fra Mont Blanc til Po. 35 km 0 f. Torino.
Afvander Val d’Aosta.
’Dora Ri’paria, 125 km 1. nordital. flod
fra De Cottiske Alper til Po ved Torino.
Dorchester [’då:tlist3], hovedby i
Dorset-shire, SV-Engl. Rester af romersk
amfiteater; 11 000 indb. (1948).
Dordogne [dor’donj], 1) 420 km 1. sydfr.
flod, fra Mont Dore til Gironde; 2) fr.
dept. omkr. 1); 9224 km2; 388 000 indb.
(1946). Bet. vin-og kvægavl. Hovedstad:
Périgueux.
Dordrecht [’dordræft], holl. by ved
Mer-wede SØ f. Rotterdam; 68 000 indb.
(1947). Fabrikation af elektromotorer,
kemikalier, telefonmateriel m. v.,
skibsværfter. I middelalderen grevskabet
Hollands rigeste by.
Dordrecht-synoden (1618-19), den
reformerte kirkes første fælles synode (i
Dordrecht), rettet mod arminianerne.
Dore [do:r], 1) kildeflod til Dordogne; 2)
135 km 1. biflod til Allier.
Doré [do’re], Gustave (1833-83), fr.
grafiker; udførte en række originale og
fantasifulde ill. (træsnit) til Bibelen, Dantes
»Guddommelige Komedie« og »Don
Quijote«.
’do’rer, gr. stamme, der ca. 1100 f. Kr.
indvandrede til Peloponnes (Argolis,
Sparta og Messenien), og derfra spredte
sig til de sydl. kyklader, Kreta og
SV-Lilleasien.
’Dorestad ei. Dorstad, nu Wijk bij
Duur-stede. I 8. og 9. årh. blomstrende
handelsby, som stod i forbindelse med Danm.
(Hedeby); ødelagt af vikinger i 9. årh.
Dorgelés [dDr33’læ:s], Roland (f. 1886), fr.
romanforfatter, berømt for den real.
krigsbog Les Croix de Bois (trækorsene)
(1919).
Doria [’do-], genuesisk" adelsslægt,
fremtrædende i bystyret gennem mange
generationer i senmiddelalderen og senere.
Andrea D (1468-1560) støttede fr.
herredømme i Nordital., men brød med
Frans 1. 1528, blev med sin flåde
hovedstøtte for Span.
Doriot [do’rjo], Jacques (1888-1945), fr.
politiker. Opr. kommunist, ekskluderet
1934; stiftede tyskvenligt »fransk
folkeparti« 1936. Collaborationist, flygtede
1944 til Tyskl. Meldt dræbt febr. 1945
v. bombeangreb.
’Doris, gr. Dö’ris, lille, af dorer befolket
landskab i Oldgrækenland N f. Fokis;
opfattet som dorernes moderland.
’do’risk stil, grækernes ældste
bygningsstil, der i sin klare lovmæssighed og
harmoni i konstruktion og form er
fremstået af den geom. stils ånd. Den når sin
kanoniske form i 6. og 5. årh. f. Kr.
De i d opførte templer findes især i
Stor-grækenl., S-Ital. og på Sicilien.
Lovmæssigheden fremtræder i de fast gennemførte
London; 20 000 indb. (1948). Kendt for
D-høns (svær race).
Dorman, Long & Co. [’då:m3n lårj an
■kämpani], førende eng. stålværk, grl.
1889. D har bl. a. udført overbygningen
til Storstrømsbroen.
dormi’o’l (lat. dormire sove), sovemiddel,
blanding af kloral- og amylenhydrat.
Dormitor, urigtig stavemåde på bjerget
Durmitor i Jugoslav.
dormi’to’rium (lat. dormire sove),
sovesal i klostre.
do’rn (ty. Dorn torn), stangformet
værktøj til udvidelse af huller og trækning af
rør. Opspændingsværktøj for emner og
værktøjer (drejed, fræsed). Måleværktøj
til huller (prøved).
Dornier [dDr’nje:], Claude (f. 1884), ty.
fl y vemaskinekons t ruk t ør; kons t ruerede
bl. a. Wal- (da. hval) typerne og Do X;
byggede under 2. Verdenskrig den
tomotorede bomber Do 217.
Do’ronicum (nylat.), bot., gemserod.
Doro’thea (gr: gudsgave), kvindenavn;
forkortes til Dorte.
Doro’thea (1430-95), da. dronning. Datter
af markgrev Johan af Brandenburg, 1445
g. m. Christoffer af Bayern og 1449 med
Christian 1. Mor til kongerne Hans og
Frederik (1.).
Doro’thea (1511-71), da. dronning. Datter
af Magnus af Sachsen-Lauenburg, 1525
g. m. senere Chr. 3. Energisk og
viljestærk, havde andel i Peder Oxes fald;
søgte forgæves at lede sønnen Fred. 2.s
politik, hindrede hans forbindelse m.
Anna Hardenberg. (Portræt sp. 997).
doro’thealilje (Leu’cojum 1vernum), i
fam. med vintergæk,
men adskilles fra denne
bl. a. ved, at alle seks
blosterblade er lige
lange. Dyrkes alm. i haver
og blomstrer samtidig
med vintergæk. Fra
S-Eur. og N-Afrika.
Doro’theæ Komedie,
da. litt.s eneste egl.
helgenskuespil (mirakel),
bearbejdet 1531 af
Odense-rektoren Christiern
Hansen efter en lat.
original fra 1507.
’Dorpat, ty. navn på
Tartu i Estland.
Dorph
fl, /4nton (1831-
1914), da. maler; portrætter, altertavler
og genrebilleder.
Dorph [-fl, Bertha (f. 1875), da. [-malerinde, g. m. N. V. D; stiliserede
portrætter, navnlig af børn; Et Besøg hos
den Unge Barselkone. Kunstindustrielle
arbejder.
Dorph
fl, Mels Kinding (1862-1931),
da. maler; genre- og navnlig portræt-
Dorisk stil. Neptun-templet i Pæstum.
proportioner ved opdeling af fronten
gnm. søjlernes placering, ml. søjlehallen
og selve templet (cella). Søjlerne hæver
sig uden basis (fodstykke) fra [-tempelomgangens gulv. I d har søjlerne 20
kannelurer, adskilt ved skarpe kanter.
Søjlehovedet består af den runde
skålformede echinus og den større firkantede
abacus hugget i samme sten. Arkitraven
i d er glat, frisens deling i triglyfer og
metoper er igen betinget af søjlernes
placering.
’do’risk toneart, i kirketonearterne
skalaen på d.
Dorking [’dåikir;], eng. by 35 km SV f.
Dorisk søjle.
994
995
99 6
Dorothealilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
