- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1012,1013,1014

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dove Bugt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

drittel

Drottningholm

’drittel (ty. ’/»). O bøgetræs fustage til
nedpakning af smør, opr. rummende 1/3
tønde, nu 112 Ibs ei. 50,75 kg. Betegn,
d søges erstattet med det da. treding;
-2) bogtryk, ordmellemrumstype, som er
1I3 af kvadraten i den pågældende skrift,
drivaksel, drejelig, kraftoverførende aksel,
drivanker, konstruktion af rundholter og
sejldug; holder et skib vindret, når det
rider en storm af. d sættes ud i søen
foran for skibet, befæstet til forstævnen
v. hj. af en trosse,
drivbænk, varmebænk ei. varmebed,
glasdækket, sydhældende bed med gærende
hestegødning, dækket af jord og
indrammet af en karm, til drivning af
blomster ei. grønsager,
drive, søv., 1) d for vinden, 2) d med
ankeret, 3) d en nåd, kalfatre en
plankesammenføjning i dæk ei. lign.
drive [draiv], langt, hårdt slag i forsk,
boldspil.

driverum, søv., sikkerhedsafstand fra
land for opankret skib for det tilfælde,
det kommer i drift,
drivhjul, hjul på et lokomotiv ei. en
motorvogn, som drives af maskinen, og
som egl. bevæger vedk. køretøj,
drivhus, glasdækket plantedyrkningsrum,
der kan være opvarmet ved kedelanlæg
ei. være såkaldt koldhus. Elektr.
opvarmning er prøvet i de senere år, især til
bænke og formeringsbede.
drivning, 1) udhamring af tynde
metalplader til kar, smykker o. 1.; 2) dyrkning
af planter under forbedrede
vækstbetingelser, som regel i drivhus, for at
frembringe anvendelige planteprodukter på
et tidligt tidspunkt ei. i lande, hvor
klimaet ikke tillader dyrkning af
pågældende produkt på friland, d spiller en
stor rolle ved Danm.s forsyning med
champignons, tomater, salatagurker,
meloner, gulerødder, radiser, blomkål, salat,
vindruer, blomster, grene m. m.
drivrem, rem af læder, gummi, hamp,
bomuld o. 1. til kraftoverføring fra en
remskive til en anden. En d, som
forbinder 2 parallelle aksler, kaldes åben,
når de drejer samme, krydset, når de
drejer modsat vej; er akslerne ikke
parallelle, kaldes d halvkrydset,
drivål, blankål på vej mod havet,
dr. jur., cand. jur. med doktorgraden,
dr. med., cand. med. med doktorgraden,
dr. med. vet., cand. med. vet. med

doktorgraden,
dr. mere., cand. mere. med doktorgraden.
Drogden [’drou’dan], farvandet ml.
Amager og Saltholm; gnm. sydl. del en 8 m
dyb gravet rende. D Fyr, opført 1937,
er anduvningsfyr for besejling af Kbh.
sydfra; har afløst D fyrskib,
’droge (fr. drogue apotekervare),
material-vare (til medicinsk ei. tekn. brug);
dro-’gist, forhandler af d.
Drogheda [’drå:ada, ’dråida], irsk
Droic-head Åtha, havneby i Eire N f. Dublin.
Tekstil-o. a. industri. 15 000 indb. (1943).
Massakrer efter erobr, af Cromwell 1649.
Drogo’bytj [draga’bltl], po. Drohobycz
[dro’habltl], by i V-Ukraine (Galicien)
SSV f. Lvov; 32 000 indb. (1937).
Olieraffinaderier for Borislav-feltet. 1920-39
polsk.

droit [drwa] (fr.), ret; d civil:
privatret; romersk ret. d de suite [-da sqit],
1) sælgerens ret til i visse tilf. at hindre
udleveringen af afsendte varer til
køberen; 2) den i visse lovgivninger
anerkendte ret for kunstneren til en afgift,
hver gang hans værk overdrages (sælges),
d moral: kunstnerens ret til at hævde
sit navn i forb. med sit værk og til at
modsætte sig enhver forvanskning af
værket.

Droit Humain, Le [la drwa y’mæ] (fr:
den menneskelige rettighed), navn på
den i Paris 1893 stiftede »Universelle
Fælles-Frimurer-Orden«, der optager
både kvinder og mænd.
Droitwich radiofonistation [-[’dråit-witj],-] {+[’dråit-
witj],+} eng. langbølgesender på 1500 m.
-’dro’m (gr. drömos løb), bane,
væddeløbsbane.

Drome [dro:m], 1) 102 km 1. biflod til
Rhöne.fra Alperne til Valence; 2) fr. dept.
omkr. 1); 6561 km2; 268 000 indb. (1946).

drome’da’r (Ca’melus drome’darius),
een-puklet kamel, kun tamform, udbredt
fra N-Afrika til Indien,
dromedarflue, d. s. s. kamelhalsfiue.
’drone, den ret store, brodløse han hos

honningbien,
’drongoer (Madagascar-sprog)
(Di’cruri-dae), trop., insektædende spurvefugle,
ofte sorte; forlængede halefjer.
dronning (hunkønsform til drotten drot),
herskerinde i et kongerige ei. en konges
hustru; 2) hun hos de kolonidannende
insekter (bier, myrer, termitter); 3) i
skakspil den vigtigste brik efter kongen;
flyttes enten diagonalt ei. parallelt med
brættets sider.
Dronning Alexandrines Bro, d. s. s.

Ulvsundbroen.
Dronning’bor’g, tidl. kgl. slot i Randers,
grl. som gråbrødrekloster, fra 1551
enkesæde for dronning Dorothea, deraf
navnet D. Nedrevet 1721. Den nuv.
hovedgård lidt ØNØ f. Randers er en lille rest
af slottets ladegård.
’Dronningeskamlen, grund ud for
Dronningestolen.
’Dronningestolen, 128 m h. punkt på

Møns Klint.
Dronning’går’d, tidl. kgl. lystgård ved
Furesøen. Grl. 1661 af dronning Sofie
Amalie. 1781-1809 ejet af Fr. deConinck,

der lod anlægge en romantisk naturpark
og opføre en ny hovedbygning
(Næsse-slottet) 1783. Jorden udstykkedes efter
1895 til villabebyggelse; Næsseslottet
(fredet i kl. B) fra 1935
rekonvalescenthjem.

Dronning’hol’m, voldsted ved Arresø,
N-Sjælland. Opr. borg fra 13.-14. årh.,
forfaldet og efth. nedbrudt i 16.-17. årh.,
nu kun lav vold og lidt murrester.

Dronning Louises Børnehospital,
Kbh., åbnet 1879, senere udvidet.
Selvejende institution. Oprettet og drives
delvis for legat- og gavemidler. Kbh.s
kommune indlægger patienter efter
overenskomst. 140 senge samt en poliklinik.
Landafd. »Blide« ved Jonstrup med 20
senge.

Dronning Louises Land, stort
nunatak-område (2000 m h.) i Østgrønl. inden for
Dove Bugt og Germania Land. Opdaget
1908 af Danmark-ekspeditionen.

Dronning’lun’d, 1) hovedgård ØNØ f.
Nørre-Sundby, grl. i 13. årh. som
Hunds-lund kloster, 1690 købt af dronning
Charlotte Amalie, hvorefter navnet D.
Anselig hovedbygn. med rester fra
middelalder og renæssance, ombygget i 18. årh. af
Thura, fredet i kl. A; 2) stationsby
(Ålborg-Sæby), nær 1); 1339 indb. (1945).

Dronninglund Storskov, sydl. del af
Jyske Ås. Knøsen 136 m.

Dronning Maud Kæden [må:d],
bjergkæde i Antarktis på 86° s. b. ved inderste
del af Ross Shelfen, kortlagt af Byrd
1930 og 34. Kullag med planterester.
Dronning Pélés Hår (Pelé er i polynesisk
rel. gudinde for vulkaner), fintrådet,
hårlignende lava fra Kilauea, Hawaii,
dronte (holl.) (’Raphus cucul’latus), due af

kalkunstørrelse, uden flyveevne, levede
på Mauritius, udryddet omkr. 1680.
drop (eng: fald), i tennis o. 1. spil
fælles-betegn. for alle slag, der får bolden til at
falde blødt ned over nettet. Anv. meget
i single.

’dropper (eng.), hønsehund, krydsning ml.

pointer og setter,
drops (eng: dråber), syrlige bonbons, f. eks.

lemondrops (med citronsyre),
droske [’droja] (ty. Droschke, af russ.

drozjki), hyrevogn,
drosler (’Turdus), mellemstore sangfugle,
overvejende skovfugle med plettede æg
og store, skålformede reder. Hertil
sangdrossel, sjagger, solsort m. fl.
Drosophila
’fi-J (.gr. drösos dug + filein

elske), bananfluer,
drosselbær, frugterne af hæg.
drosselklap (ty. drosseln kvæle, lukke af),
drøbelklap ei. drøbel, drejeligt spjæld på
dampledningen til en dampmaskine til
regulering af maskinens gang.
drosselrikser (Mesoe’ nådes), orden af
drossellign., med vandhøns beslægtede
fugle. Madagascar.
drosselrørsanger (Acro’cephalus [-arun-di’naceus), næsten drosselstor brunl.
rørsanger. Ret sjælden i Danm. Trækfugl,
drosselspole (ty. drosseln kvæle, dæmpe),

elektrotekn., d. s. s. induktionsspole,
drost (mnty. drotsete den som har sæde i
kongens hird (drot)), i norden opr. den
hofembedsmand, der ledede den daglige
husholdning, fra 13. årh. leder af
finans-væsenet og delvis af retsplejen; afskaffet
af dronning Margrete, da embedet var
farligt for kongemagten.
Drost, Willem (17. årh.), holl. maler.
Livsforhold ukendt. Få signerede billeder
fra ca. 1655. Påvirket af Rembrandt.
»Studenten« (kunstmus., Kbh.), indtil
for ganske nylig tilskrevet Rembrandt.
’Droste-’HülshoflF, Annette von
(1797-1848), ty. forfatterinde. D-s
naturmagiske ballader er intimt forbundet med
hendes hjemstavn Westfalen. D, der
ynder dystre motiver, Die Judenbuche
(1842, kriminalfortælling), mestrer
meget fine realistiske naturbeskrivelser.
’Droste zu Vischering [-tsu ’filarii?],
Clemens August (1773-1845), ærkebiskop
af Köln 1837-42; bekæmpede den preuss.
ståt, især i spørgsmålet om
kat.-protestant. ægteskaber; fængslet 1837-39.
drot (oldn. drött krigerskare), herre, fyrste;
opstået af glda. drotten, idet -en
opfattedes som den best. art.; genoptaget i
19. årh. fra glda.
drotkvædet versemål (isl. dröttkvæbr
som egner sig til at foredrages for en
fyrstes hird), det af no.-isl. skjalde mest anv.
og højest ansete versemål, kendt fra 1.
halvdel af 9. årh. Det meget krævende d
består af 8-liniede vers; hver linie har
seks stavelser: tre med tryk og to med
rim; hvert liniepar er forbundet med
allitteration.

Drot og Marsk, tragisk sangdrama m.
musik af P. Heise og tekst af Chr.
Richardt (Kbh. 1878).
Drottning’holm, sv. kgl. slot på Lovön
i Målaren, tæt V f. Stockholm; opført for
enkedronning Hedvig Eleonora fra 1662
efter tegning af N. Tessin d. æ. En del
af det indre udstyr og anlægget af den
store park udførtes under ledelse af N.

1012

1013

1014

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free