- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1024,1025,1026

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drouais ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dukkehjem

Duns Scotus

Georges Duhamel. A. Dumas d. æ.

Jingsmiddel på museer. I reglen var d af
tøj og udstoppet, arme og ben af
porcelæn, nu oftest af celluloid, gummi ei. træ.
Dukkehjem, Et, drama af H. Ibsen, udg.
1879. Vakte heftig diskussion ved at
fremsætte spørgsmålet, om kvindens ret
t. personlig udvikling går forud f. pligten
som hustru og moder,
dukketeater, miniatureteater med
dekorationer og fig. af pap; replikker til spillet
oplæses af en ei. fl. personer. Kendes i
Eur. fra middelalderen, d-s udbredelse i
Danm. skyldes litograf Alfred Jacobsen,
som 1880 beg. udg. af teksthefter,
»Suffløren«, med følgeblade: »Alfred
Jacobsens Da. Teaterdekorationer« (1920
i alt udk. 600 ark). Stigende interesse for
d i 1940erne gav anledn. til oprettelsen
af »Dansk Modelteater-Samfund« (1943).
’Dukla-passet, 500 m h. pas med
jernbane i Karpaterne SV f. Lvov.
duks (lat.dux fører), 1) nr. 1 i en klasse; 2)
den elev hvem et særligt hverv er
overdraget, f. eks. klassens ordensduks,
duktili’te’t (lat. ducere trække),
strække-lighed, f. eks. af metaller ei. bituminøse
vejmaterialer,
dul’ci’n [-s-] (lat. dutcis sød), C,tf5O.C,//4
.NH.CO.NHt, parafenetolkarbamid,
sødemiddel, sødeevne: ca. 250 x
rørsukkerets. Søder også sure frugtsafter o. 1.
Dulcinea [dul^i’næa], Don Quijotes
tilbedte i Cervantes’ roman.
Dulles [’dälas], John Foster (f. 1888),
USA-forretningsmand, politiker.
Sagfører, deltog i fredskonfer. i Paris 1919,
nøje knyttet til amer. storindustri og
højfinans. Republikaner, knyttet til Dewey.
Duluth [da’lu:/), du-, ds’lju:/«], havneby i
Minnesota, USA; 101 000 indb. (1940).
D ligger ved Øvre Søens vestl. ende og er
sammenbygget med byen Superior i
staten Wisconsin. Duluth-Superior har den
største ud- og indskibning af gods i USA.
1944 lossedes 11 mill. t og 50 mill. t blev
lastet, især jernmalm (til Chicago,
Pittsburgh osv.), hvede og tømmer.
Dulwich [’dälid3], kvarter i sydl. London.

Kendt skole, D College,
’duma (russ. råd), 1) rådsforsaml. under de
ældste tsarer, bojarpræget, uden
lovformeligt bestemt magt. Ca. 1700 afskaffet
af Peter d. Store; 2) 1905-17 betegn, f.
russ. lovgivende forsaml., mødtes fra
1906. Valgt ved indir. valg, opr.
demokratisk; fra 1907 ændrede reg. d-s
valgmåde i reaktionær retn. Til 1907 var det
borgerligt-frisindede Kadet-parti ledende,
derpå regeringstilhængerne.
Dumas [dy’ma], Alexandre, den ældre (fr.
Dumas pére [pæ:r]) (fr. pé e fader)
(1803-70), fr. forfatter, verdensberømt for sine
talr. fantasirige, handlingsmættede og
godt skrevne romaner som Les trois
mousquetaires (1844; da. 1844) og Le
comte de Monte-Cristo (1844—45; da.
1845-46). Har også skrevet romantiske
dramer. (Portræt).
Dumas, Alexandre, den yngre (fr. Dumas fils
[-fis]) (fr. fils søn) (1824-95), fr. forfatter.
Søn af ovennævnte. Har isçer skrevet
skuespil, der sætter problemer under debat,
kræver overbærenhed for kvinders fejltrin
og angriber den konventionelle moral.
Berømtest er La dame aux camélias (1852,
opr. roman 1848).
Dumas [dy’ma], Jean Baptiste (1800-84),
fr. kemiker. Bet. arbejder bl. a. over
sub-stitutionsteorien i den org. kemi og
atomvægt sbestemmelser.
Du Maurier [dju’må:riæi], Daphne (f.
1907), eng. forfatterinde. Skrev bl. a.
succesromanen Rebecca (1938, da. 1938).

Henri Dunant.

É. du Puy.

Dumbarton [däm’ba:tn], 1) skotsk
grevskab ved Firth of Clyde; 637 km2;
156 000 indb. (1947). Store kul- og
jernlejer, bet. industri; 2) hovedstad i 1),
VNV f. Glasgow; 22 000 indb. (1931).
Skibsværfter og maskinfabrikker.
Dumbarton Oaks-konferencen
[däm-’bartn ’o:ks-], møde ml. delegerede fra
Engl., USA, Kina, Sovj. 21. 8.-7. 10.
1944 i villaen D ved Washington.
Fastlagde 26. 9. grundlinier for en kommende
verdenssikkerhedsorganisation, der siden
fulgtes ved oprettelsen af FN; ved D
kunne der dog ikke skabes enighed om
afstemningsregler i sikkerhedsrådet.
Dumb-bell-tågen [’dämbæl-], diffus tåge
i stjernebilledet Ræven, af form omtrent
som en håndvægt (eng. dumb-bell).
dum-’dum projektil (efter Dum-Dum,
forstad til Calcutta, med
ammunitionsfabrik), geværprojektil, der ved anslaget
sprænges i stykker og frembringer store
tragtformede sår. Denne sprængning af
d tilvejebringes ved, at den kappe af
hårdere metal, der omgiver projektilets
blykerne, fortil er blevet svækket ved
afslibning, udboring ei. krydsvis
gennemså vning, således at blyet er blevet blottet
i spidsen, d-s anv. i krig blev forbudt på
Haagkonferencen i 1899; forbudet er ikke
altid blevet overholdt.
Dumfries [däm’fri:s], 1) grevskab i
SV-Skotl. ved Solway Firth, 2777 km2,
85 000 indb. (1947); 2) hovedstad i 1);
23 000 indb. (1931). Tekstilindustri,
’dumka (flertal dumki), ukrainsk
fortællende folkevise,
dummy [’dämi] (eng.), attrap; statist;
blind makker i kortspil; sandsæk til
boksetræning.
Dumont d’Urville [dy’ms dyr’vil], Jules
Sébastien César (1790-1842), fr.
opdagelsesrejsende, fandt 1837-40 Adélie-land
i Antarktis.
Dumouriez [dymu’rje], Charles François
(1739-1823), fr. general. Erobrede Belg.
1792; i konflikt med Bjerget, forsøgte
modrevolution 1793, men svigtedes af
tropperne og flygtede til østrigerne,
dumping [’dämpirj] (eng. af dump læsse
af), salg i udlandet til væsentl. lavere
pris end i produktionslandet, især når en
storindustriel virksomhed ikke får
udnyttet hele sin kapacitet gnm. salg på
hjemmemarkedet; d kan da betale sig,
blot det indbringer mere end de variable
omkostn; valu ta-d er det, når de låve
priser muliggøres ved nedskæring af
eksportlandets valuta, social d muliggøres ved
meget lavtlønniveau i det dumpende land.
dun, bløde fjer med løse bistråler.
Duna [’duno], magyarisk navn på Donau.
Dunaj (öech. [’du-], russ. [-’naj]), Cech.-

russ. navn på floden Donau.
Dunant [dy’nä], Henri (1828-1910),
schw. filantrop; tog initiativet til den 1.
Geneve-konference 1864 om syges og
såredes stilling i krig samt til dannelsen
af den internationale Røde Kors komité.
Nobel-fredspris 1901 s.m.F.Passy.(Portr.).
Dunärea [’dunarja], rum. navn på Donau.
Dunav, bulg. [’dunaflog jugoslav, [’du :nav]

navn på Donau.
Dunbar [’dänba:], William (1460-1520),
skotsk digter; tilh. 15. årh.s skotske
Chaucer-efterli gnere.
Duncan i. [’därçkan], skotsk konge 1034-

40, dræbt af Macbeth.
Duncan [’dä^kan], Sir Andrew (f. 1884),
brit. politiker, direktør f. Bank of
England 1929-40. I parlamentet 1940 (kons.),
handelsmin. jan.-okt. 1940 og 1941-42.
Forsyningsmin. 1940-41 og 1942-45.

Dunhammer.

Duncan [’dänksn], Isadora (1878-1927),
amer. danserinde og dansepædagog, hvis
reform af dansen - inspireret af antikken,
bl. a. kostymet og barfodsdansen - fik
bet. for ballettens udvikling.

Duncansby Head [’därçkanzbi ’hæd],
nordøstl. forbjerg i Skotl.

Dundalk [dän’då:k, -’då:lk], irsk Dun
Dealgan, havneby i NØ-Eire; 15 000 indb.
(1943); jernbaneknudepunkt, handel med
landbrugsprodukter. Fiskeri.

Dundee [dän’di:], by i Ø-Skotl. ved Firth
of Tay; 181 000 indb. (1947). Eur.s
vigtigste juteindustriby. Skibsværfter,
maskinfabrikker. Vigtig handelsby.

Dunderlandsdalen [’dün:3rlans-], no.
dalføre i Nordland, gennemstrømmet af
Ranelva. Jernmalmlejer.

Dunedin [dä’ni:din], vigtigste
eksport-havn på New Zealands sydø. Centrum f.
uldindustrien. Univ. 88 000 indb. (1947).

Dunfermline [dän’faimlin], skotsk by
NV f. Edinburgh; 44 000 indb. (1947).
Tekstilindustri. I Abbey Church er fl.
skotske konger begravet.

Dungeness [’dänd3’næs], forbjerg i
SØ-Engl. over for Boulogne.

dunhammer (’Typha), slægt af d-fam.
Blomster enkønnede,
sidder i store,
valseformede, sortebrune aks,
hanaksene øverst;
bladene lange,
liniedan-nede. I Danm. to arter,
som vokser i sumpe.

Dunker [ ’dürçkar], Bernh.
(1809-70), no. forfatter,
højesteretssagfører.
Udg. række polit, skr.,
hvor D bidrog til at
afvise sv. forsøg på
lederstilling i unionen;
ønskede i øvr. unionens
bevarelse og skandin.
samarbejde.

Dunkerque [dö’kærk], ty. Dünkirchen,
fr. flådehavn og industriby ved Kanalen;
11 000 indb. (1946; 31 000 i 1936). Sp.
støttepunkt 16.-17. årh., til Frankr.
1662. Evakueringssted for den brit. hær
i juni 1940 (340 000 mand overførtes til
Engl.). Erobret af ty. 4. 6. Ty. tropper
holdt D til kapitulationen 8. 5. 1945,
Stærkt ødelagt.

dunkraft, gl. skrivemåde for donkraft.

Dün Laoghaire [dän’læara] (irsk [’öu:n
’læ:ra]) (tidl. Kingstown), havneforstad
til Dublin; 42 000 indb. (1943).

Dunlop [dän’låp], John Boyd (1840-1921),
irsk dyrlæge, som i 1888 opfandt
luft-gummiringen. Navnet bevaret i D
Rubber Co., grl. 1896, London.

Dunmore Head [dän’må: ’hæd], irsk
Ceann Dün Mhör, forbjerg i SV-Eire;
Eur.s vestligste punkt (10° 30’ v. lgd.).

Dunne [dän], Irene (f. 1904), amer.
filmskuespillerinde. Filmdebut 1931. Har
ydet vittig lystspilkunst i bl. a.
»Theodora Leger med Ilden« (1937) og »Den
Frygtelige Sandhed« (1937).

Dunne [dän], John William (f. 1875), eng.
ingeniør og forfatter. Bet. indsats som
flyvemaskinekonstruktør. Har udg. filos.
værker: An Experiment with Time (1927),
The Serial Universe (1934), The New
Immortality (1938) og Nothing Dies (1940).
Heri søger D bl. a. at udforme en
(flerdimensional) tidsopfattelse, som if. hans
mening kan forklare (formentlige)
oplevelser af fremtidige begivenheder (såk.
»varselsdrømme« m. v.). Men teorien
synes at bero på en forveksling af »selve«
tiden (tidspunkternes succession) med
rumlige (statiske) afbildninger af
relationer ml. tidspunkter.

Dunnet Head [’dänit’hæd],
Storbritanniens nordligste punkt ved Pentland Firth.

Dunoyer de Segonzac [-[dynwa’jetsagä-■zak],-] {+[dynwa’jetsagä-
■zak],+} André (f. 1884), fr. maler. Elev af
skolen »La palette«. Har bl. a. malet
landskaber og nature-morte’r i mættede,
brunlige farver. Repr. på kunstmus.

Dunsinane [dänsi’næin] (lok. [dan’sinan]),
skotsk bjerg nær Firth of Tay, hvor
Macbeths borg skal have ligget.

Duns Scotus [’dänz ’skoutasj, Johannes
(»’doctor sub’tilis« den skarpsindige lærer)
(ca. 1270-1308), eng. skolastisk filosof.

1024

io25

io26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free