Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - elektriske leddningsnet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
elektrisk transmission
elektrolyt
Modstanden i legemet er navnlig
lokaliseret i huden og bliver lille, hvis denne
er fugtig; ved en spænding på blot 100
voit kan strømmen da blive Vio ampere,
hvilket er absolut dræbende. Dette
gælder også vekselstrøm ved den sædvanlig
anv. frekvens (50 pr. sek), medens
vekselstrøm af meget høj frekvens (500 000) er
ufarlig og ikke mærkes som elektr. stød.
Personer, ramt af e, er undertiden
skindøde, hvorfor der altid bør gives kunstigt
åndedræt, indtil en læge har konstateret
dødens indtræden. Ved strømlæsioner og
lynnedslag ses navnlig forbrænding af
huden samt ofte indre beskadigelser
(gulsot, hjertelammelse etc.) (jfr. første hjælp),
elektrisk transmission, overføring af
energi v. hj. af elektricitet,
elektrisk tænding, antændelse v. hj. af
en elektr. opvarmet tråd ei. ved en
gnistudladning, e kan ske tilsigtet ei.
utilsigtet.
elektriske understationer, benævn, for
sådanne mindre elektr. stationer, der
fra et produktionsværk modtager
højspænding, som omdannes til elektricitet
med en lavere spænding ei. af en anden
art.
elektrisk ur, ur, der drives af
fjederværk m. elektr. optræk ei. af en synkron
veksels trømsmo tor.
elektriske vekselstrømsmaskiner,
maskiner, der kan frembringe
vekselstrøm ei. som kan drives med
vekselstrøm.
elektrisk ål (Electro’phorus e’lectricus),
meterlang ålelign. S-amer. barryg,
frembringer kraftige elektr. stød, hvormed
den lammer sit bytte,
e’lektro- (gr. elektron rav), elektricitets-,
elektroanalyse (elektro- + analyse),
kvantitativ bestemmelse af stoffer v. hj.
af elektrolyse, især anv. ved
bestemmelsen af metaller, idet disse udskilles på
katoden, der derefter kan vejes. Ved
variation af polspændingen kan fl.
metaller i samme opløsning bestemmes hver
for sig.
elektrobit, bil, som drives ved elektricitet
fra e-s eget akkumulatorbatteri.
Benyttedes tidl. en del til persontransport, men
nu i hovedsagen til varetransport inden
for begrænsede områder, e har på gr.
af det tunge batteri en begrænset
lastekapacitet og vil trods den simple
konstruktion og lette betjening næppe få
større udbredelse, før der opfindes lettere
akkumulatorer med større kapacitet,
elektrochokbehandling, behandl, af
sindssyge med elektr. strøm af en vis
styrke sendt gnm. patientens hoved.
Dette fremkalder bevidstløshed og
krampe, hvilket navnlig over for
stemnings-betonede sindssygdomme kan være af
helbredende virkning,
elek’troder (elektro- + gr. hodös vej)
kaldes de metalplader, hvorigennem den
elektr. strøm ledes ind og ud ved vædsker
ei. luftarter. Den positive e kaldes anode,
den negative katode,
elektrodynamik, den indbyrdes
påvirkning ml. elektr. strømme. Loven herfor
er fundet af Ampere og lyder: Parallelle
ensrettede strømme tiltrækker hinanden
og parallelle modsat rettede strømme
frastøder hinanden. Påvirkningen skyldes
magnetiske kræfter, idet den ene strøm
frembringer et magnetfelt, som påvirker
den anden strømleder,
elektrodynamometer, måleinstrument
til elektr. strøm, bestående af en fast og
en bevægelig trådrulle, anbragt inden i
hinanden og forbundet i række.
Strømstyrken måles v. hj. af de to strømlederes
indbyrdes påvirkning, e anv. især til
vekselstrøm,
elektroencefalografi [-se-] (elektro- +
gr. enkéfalos hjerne + -grafi), registrering
af rytmiske variationer i elektr.
spændingsforskelle i hjernen. Særlig
betydningfuld ved diagnostikken af epilepsi,
e le k trofil tre tjener til rensning af gas
(luftarter) for deri svævende
(dispergerede) faste ei. flydende partikler med så
små dimensioner, at andre
udskillelses-måder er utilstrækkelige ei. uøkonomiske;
e kan bestå af lodrette metaltråde, der
oplades f. eks. til 50 000 voit og er om-
givet af et metalrør, der er jordforbundet.
Herved ioniseres luften, de svævende
partikler oplades og afsætter sig på
modelektroden, her røret. Princippet anv. i
gasværker (til tjæreudskillelse),
cementfabrikker etc.
elektrofo’rese {elektro- + gr. fore in bære,
føre) ei. katafo’rese er stoftransport ved
en elektr. strøm gnm. udissocierede
opløsninger (kolloider), som forklares ved
dannelsen af elektr. dobbeltlag ml.
stofferne. e spiller en rolle i biologi og anv.
bl. a. i lægevidenskab,
elektrofysiologi, den gren af fysiologien,
der beskæftiger sig med de elektr.
fænomener (aktionspotentialer o. a.), som
ledsager livsprocesserne, samt med
virkningen af udefra tilførte strømme på disse,
e har specielt stor betydning for
udforskning af muskel- og nervesystemets
funktioner. Praktisk klinisk anvendelse
har e fået i elektrokardiografien,
elektro-myografien og elektroencefalografien,
elektroglas, glasplader bestående af
mindre stykker samlet i fugerne ved
galvanisk udfældet metal,
elektroingeniør, ingeniør med tekn.
vi-densk. uddannelse fra Danmarks Tekn.
Højskole ei. tilsv. udenlandsk
læreanstalt og med speciale inden for
elektroteknikken: elektr. anlæg, telefoni,
radiofoni o. 1. - Studiet er delt i en retning
for svagstrømsing., en for
stærkstrøms-ing. samt (fra 1948) en retn. for
svagstrømsing. m. særl. speciale i nyeste
opdagelser inden for elektrotekn., såsom
elektronrør og atomenergi. Studietiden
er 41/2 år, samt eet års værkstedspraksis.
elektroinstallatør, en person, der
udfører elektr. installationer. En
autoriseret e har i reglen bestået den kommunale
installatørprøve ei. en højere elektrot.
prøve.
elektrokardiografi, registrering af
hjertemuskelens funktion med fintmærkende
elektr. måleapparat, hvis udsving
opskrives i en kurve (elektrokardiogram).
Normalt elektrokardiogram. P-takken
skyldes forkamrenes kontraktion,
Q-R-S-T-takken hjertekamrenes kontraktion.
Elektroderne anbringes på højre og
venstre arm og venstre ben, ei. således
at den differente elektrode anbringes over
selve hjertet (præcordialafledning) og den
indifferente på en af ekstremiteterne.
elektrokau’stik {elektro- + gr. kaustikös
brændende), kir., brænding v. hj. af
højfrekvent vekselstrøm (diatermi). Anv. til
destruktion af væv, f. eks. svulster, til
standsning af blødende kar, men mest
overfor kræftsår, som ikke kan fjernes
med kniv.
elektrokemi er læren om sammenhæng
ml. de kem. og de elektr. fænomener, f.
eks. om elektrolyse og galvaniske
elementer.
elektro’ke’misk industri, den del af
den kem. industri, der er baseret på den
elektr. strøms anvendelse til adskillelse
af kem. forb. i smeltet tilstand ei. vandig
opløsning (elektrolyse); i udvidet
forstand omfatter e også industrier, der
udnytter den elektr. strøm til opvarmning
af de reagerende stoffer (elektrotermiske
processer, anv. af elektroovne og/el.
lysbue), e-s konkurrencedygtighed
afhænger af prisen for den elektr. energi;
den forefindes derfor spec., hvor vandkraft
står til rådighed.
elektro’ke’misk teori. Den nugældende
e går ud på, at de kem. forb. dannes
enten ved, at et atom afgiver en ei. fl.
elektroner til et andet, hvorved der
dannes to ioner med mods. ladning
(hetero-polar binding ei. ionbinding), ei. ved at
de to atomer har 2 ei. fl. elektroner
fælles, således at disse indgår i begge
atomers elektronsystemer (homøopolar
binding). En kombination af de to
bindingsformer er den såk. semipolare
binding. Den heteropolare binding træffer
man i alle salte, de homøo- og semipolare
bindingsformer forekommer bl. a. i de
fleste org. stoffer. Endelig har man hos
metallerne den særlige metalbinding,
hvor et stort antal elektroner er fælles
for en hel krystal.
elektroki’ne’tisk energi {elektro- + gr.
kinein sætte i bevægelse), den energi,
som en strømførende trådrulle besidder
i form af sit magnetfelt som følge af
selvinduktionen. Når strømmen sluttes,
vil der forbruges energi til dannelse af
magnetfeltet, som igen afgiver energien,
når strømmen afbrydes, e er lig med
V, • L • i1, hvor L er selvinduktionen og
i strømstyrken.
elektrokoagulation, destruktion af væv
ei. standsning af blødning med
diatermi-strøm.
elektrokonstruktør, tidl. benyttet
betegn. for ingeniør i elektrotekn. med
uddannelse og eksamen fra et teknikum.
elektrokultur, en dyrkningsmetode, hvor
planterne udsættes for en elektr.
påvirkning fra over marken udspændte
ledninger,’ der holdes under høj elektr.
spænding. No. og eng. forsøg har vist,
at e kan forøge udbyttet; men e er for
dyr og uden praktisk interesse.
Elektro’lux A/B, sv.
industrivirksomhed, der fremstiller alle arter af elektr.
apparater til husholdningsbrug. Grl. 1910.
Talr. datterselskaber i udlandet.
Aktiekapital 45 mill. kr.
elektro’lyse {elektro- + -lyse) er
adskillelse af stoffer i en kem. forbindelse v.
hj. af en elektr. strøm gnm. vandige
opløsninger af salte, syrer ei. baser, de
såk.- elektrolytter. Anbringes en sådan
opløsning i et e-kar, hvori der findes to
metalplader, anoden og katoden, som er
forbundet med en strømkilde, vil der gå
en elektr. strøm samtidig med at der
sker kem. processer ei. stofaflejring ved
elektroderne. If. den elektrolytiske
dis-sociationsteori vil stoffets molekyler ved
opløsning i vand spaltes i elektr. ladede
ioner, som i e-karret vil sætte sig i be-
Elektrolyse af NaCl.
vægelse under påvirkning af det elektr.
felt ml. elektroderne. Når ionerne
ankommer til elektroderne, vil de afgive
deres elektr. ladning til disse og derved
blive til alm. atomer, der enten vil
aflejres ei. gå i kem. forb. med elektroden
ei. med vand alt efter elektrolyttens og
elektrodernes natur. Ved mange
elektrolytter (syrer) sker en brintudvikling ved
katoden og iltudvikling ved anoden
(vandsønderdeling). De kvantitative love
for e er fundet af Faraday (1833): Den
udskilte stofmængde er proportional med
den elektricitetsmængde, der sandes gnm.
elektrolytten, og een og samme
elektricitetsmængde vil af forsk, elektrolytter
udskille ækvivalente mængder. Disse love
forklares ved den elektrolyt,
dissociations-teori, if. hvilken strømtransporten i en
elektrolyt udelukkende sker ved ioner
og altså er uadskilleligt forbundet med
en stoftransport, samt ved atomteorien,
efter hvilken ionernes elektr. ladning
fremkommer ved fraspaltning ei.
tillej-ring af en ei. fl. elektroner, der alle har
samme elektr. ladning. Man har derfor
baseret den praktiske definition af
enheden for elektricitetsmængde 1 coulomb
på e ved vejning af den udskilte
sølvmængde i et coulometer. e har stor
praktisk anv. f. eks. ved overtrækning
af uædle metaller med et tyndt lag af
et ædlere metal (forsølvning, fornikling,
forkromning osv.) samt til renfremstilling
af metaller (kobber, aluminium) og
luftarter (brint, ilt og klor). Hertil anv. ofte
e af smeltede metalsalte, der ligeledes er
dissocieret i ioner,
elektro’lyt {elektro- + gr. lytös opløselig)
er en vædske, som indeholder elektr.
ladede ioner, og som derfor kan lede en elektr.
1099
ti 00
IIOI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
