- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1252,1253,1254

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fensal ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ferrara-Firenze-konciliet

fester

Ferrara-Firenze-konciliet, den del af

Basel-konciliet, som Eugenius 4. fik
flyttet til Ital. (1438 i Ferrara, 1439-42
i Firenze). Gennemførte union med den
gr. kirke.

Fer’raris, Galileo (1847-97), ital. fysiker
og elektrotekn. Opfinder af Ferraris’
system, der benyttes i elektr. instrumenter
og relæer til at frembringe et drejefelt.
Ferreira [fa’näirä], Antonio (1528-69),
portug. digter; renæssancens forkæmper
i Portugals litt. Hovedværk tragedien
Castro (1587).
Ferreira de Castro [fa’näiräfta’knjtru],
José Maria (f. 1898), portug.
romanforfatter, der især skildrer almuens liv, f. eks.
i Terra fria (kold jord).
Ferreira de Vasconcellos [fa’näiräöa
väjkön’sæluj], 7orj?e(1515-ca. 63), portug.
forfatter, kendt for komedien Eufrosina
(1527) med virkelighedstro skildringer af
datidens liv.
Ferrer" [-’r:æ-], Guglielma (1871-1942),
ital. historiker og romanforf. Kendt i
hele verden for sit hist. værk Grandezza
e decadenza di Roma (1902-07), der viser
hans liberalistiske anskuelser. Flygtede
fra fascismen og levede som prof. i
Geneve fra 1931 til sin død. Laterza Roma
1-3 er hans anti-fascistiske
romanhovedværk (1926-30; da. To Saudheder,
Sønnens Oprør, Abessiniernes Fange,
1935-36).
’ferri-, jern- se ferriforbindelser.
ferricy an kalium [-sy-] (ferri- + tyan-

kalium) d. s. s. kaliumferricyanid.
Ferrié [-’rje], Gustave (1688-1932), fr.
general; kendt for sin store indsats for
indførelse af radio i Frankrig,
ferriforbindelser (lat. ferrum jern),

jernforb. hvori jern har valensen 3.
ferrihydroksyd (ferri- + hydroksyd),
Fe^OH)3. Forsk, f forekommer i naturen
som mere ei. mindre vandholdigt
ferri-oksyd (Fet03), f. eks. i mineralerne
myremalm, goethit, okkermalm, samt i al og
rust. I ferrioksydhydratet Fe203,H30
kan brinten ombyttes med metal, og
ferroforb. deraf er Fe203, FejO,
»jernmel-lemilte«, der findes i naturen som
mineralet magnetjernsten.
ferriklorid (ferri- + klorid), FeCI3,
sortrøde krystaller, der fås af jern ei.
ferro-klorid og klor. Den vandholdige forb.,
FeCl3, 6H20, er brungul, reagerer stærkt
surt og omdannes v. opvarmning til
ferrioksyd under klorbrintefraspaltning.
Virker adstringerende og anv. med. v.
mindre blødninger.
’Ferring Sø, strandsø ved Jyllands vest’
kyst, 3,2 km2, 8 km V f. Lemvig. Aflob
til Nissum Bredning,
ferrioksyd (ferri- + oksyd), Fe2Oa,
forekommer i naturen som mineralerne
jernglans og hæmatit. Anv. som malerfarve
(engelsk rødt), samt til termit,
fer’rit (lat.ferrum jern), den bestanddel i

stålet, der er rent jern.
ferro-, jern-, se ferroforbindelser.
Ferro [’fær:u], portug. navn på øen Hierro

bl. De Canariske Øer.
’ferrocyan’ka’lium [-sy-], d. s. s. kali-

umferrocyanid.
’ferroforbindelser, jernforb. hvori jern

har valensen 2.
’ferrokarbona’t (ferro- + karbonat),
FeCOa; forekommer i naturen som
jernspat.

’ferroklori’d (ferro- + klorid), FeCl2,
bleggrønne krystaller, fås ved opløsning
af jern i saltsyre. Anv. med. mod anæmi,
’ferrokro’m, jern-kromlegering med
60-72 % krom og 0,06-8 % kulstof. Anv. som
forlegering for specialstål og -støbejern.
Ferrol del Caudillo, EI [ælfæ’r:ol dæl
kau’öilja], orlogs- og fiskerihavn med
skibsværfter i NV-Span., 68 000 indb.
(1947).

’ferromagnetisme (lat.ferrum jern), den
særlig stærke grad af magnetisme, som
findes hos jerngruppens metaller, jern,
nikkel og kobolt og visse legeringer, og
som hænger sammen med disse stoflers
særlige krystalstruktur,
’ferromanga’n, en jern-manganlegering
med 20-80% mangan, 5-7% kulstof og
under 1,3% silicium, anv. som forlegering
for specialstål og -støbejern og som

afiltningsmiddel og kulstofregulator ved
stålfremstillingen,
ferromangansilicium, jernlegering med
højt indhold af mangan og silicium,
fremstilles i højovne og elektroovne; anv. som
forlegering ved fremstilling af støbejern
og stål.

Ferro’plex, præparat af vinsurt jern, anv.

mod blodmangel.
Ferropy ’ri’n, blodstillende middel af

jernklorid og Antipyrin.
Ferro’sa’n (lat: ferrum jern + sanus
sund), da. A/S til kemikalie- og
medicin-fabrikation, grl. 1920. Aktiekapital 1
mill. kr. Ca. 210 beskæftigede. Talrige
specialpræparater, især vitaminer og
syntetiske lægemidler,
ferrosi’licium [-lisi-],
jern-siliciumlegering med 15-90% Si, der fortrinsvis
fremstilles i elektr. ovn; anv. som
afiltningsmiddel (desoksydationsmiddel) i jern- og
stålfabrikationen og som forlegering til
syrebestandigt specialstøbejern og
specialstål.

’ferrosulfa’t (ferro-+sulfat), FeS0t7H20,
jernvitriol, fås ved opløsning af jern i
svovlsyre. Tekn. anv. i farverier, i
blæk-fabrikationen og til trækonservering.
Anv. i med. mod anæmi,
’ferrosulfi’d (ferro- + sulfid), svovljern,
FeS, fås af svovl og jern ved
sammensmeltning.

’ferrotartra’t (ferro- + tartrat),
vinsyrens ferrosalt, gulgrønne krystaller; anv.
i med. mod anæmi,
’ferrotypi’ (ferro- + -typi), fot. teknik,
hvor billedet dannes på en sortlakeret
metalplade, dækket m. emulsion,
ferrum (lat.), jern.

Ferry [-’ri], Jules (1832-93), fr.
statsmand. Mådeholden republikaner; ledende
i reg. 1879-82, 1883-85. Bekæmpede
gejstlige ordeners indflydelse på
under-visn., oprettede konfessionsløse
statsskoler. Søgte forståelse m. Tyskl., tog Tunis,
støttepunkter på Madagascar, udvidede
Fr. Indokina; styrtet 1885 p. gr. af uheld
i Tonking. Led nederlag v. præsidentvalg
1887. (Portr. sp. 1255).
Fersen [’fä(r)j3n], Fredrik Axel von
(1719-94), sv. politiker, officer. Bl.
Hattepartiets ledere, nærmede sig i
1760erne hofpartiet, passiv ved Gustav
3.s kup 1772; ledende i aristokr.
opposition, fængslet kort tid i 1789.
Fersen [’fä(r)i3n], Hans Axel von
(1755-1810), sv. diplomat, søn af F. A. F.
Gustav 3.s betroede mand ved det fr.
hof, deltog i fr. kongepars mislykkede
flugtforsøg 1791. Da Christian August
1809 blev sv. tronfølger mentes F at stå
imod ham: mistænkt for andel i hans
pludselige død; ved ligtogets ankomst til
Sthlm. myrdet af pøbelen,
fersk, opr. ny, frisk (på f gerning); nu

mest: usaltet, flov.
ferskentræ (’Prunus ’persica), art af
mandelfam. med
smalle, lange blade
og lyse- ei.
karminrøde blomster.
Frugter i regi. lådne. Ca.
8 m højt,
hjemmehørende i Kina;
dyrkes især i I tal., S-Fr.
og Californien; i
Danm. er f ved sin
klimatiske nord-,
grænse,og dyrkning
lykkes kun under glas ei. ved sydmure. Ca.
3000 sorter kendes, kun få dyrkes i Danm.
f formeres ved okulation på
blomme-grundsstammer. Importeres navnlig i
tørret tilstand,
ferskning, d. s. s. friskning.
ferskvand, naturligt forekommende vand
med ringe indhold af opløste stofler,
modsat saltvand og mineralvand.
Saltindholdet er dels ganske ringe (ca. 0,17 g pr.
1), dels overvejende bestående af
karbonater, mods. havvandet, der indeholder
ca. 35 g salt pr. 1, overvejende klorider,
f forekommer i de fleste vandløb og
indsøer og danner de fleste steder
grundvandet, der stammer fra nedbøren. De
opløste ioner er i hovedsagen bikarbonat,
sulfat, klorid og kalcium, magnium og
natrium, f med ringe mængder Ca og Mg

kaldes blødt, er mængden større kaldes
det hårdt. Drikkevand indeholder
sjældent over 1 g/l fast stof og må ikke
indeholde ildelugtende forureninger ei. større
mængder bakterier,
ferskvandsaflejringer, aflejringer,
dannede i ferskvand. Mekaniske f er grus,
sand, ler; kemiske fer kildekalk, sømalm
m. m.; organogene f er gytje,
diatome-aflejr. tørv, kul.
ferskvandsbiologi, den videnskab, der
beskæftiger sig m. de ferske vandes
dyre-og planteliv,
ferskvandsfisk, fisk, der lever i
ferskvand. Grænsen mod saltvandsfisk er dog
ikke skarp, da fl. f kan leve i brakvand,
medens nogle fisk foretager vandringer
fra ferskvand til saltvand ei. omv.
ferskvandskvabbe (’Lota ’lota) ei. knude,
torskefisk, der lever i ferskvand; lang-

strakt, næsten meterlang, med
skægtråde, gullig m. mørk marmorering. Ikke
sjælden i Danm.
ferskvandspolyp (’Hydra), små,
rørformede polypper, alm. på
vandplanter. Formerer
sig dels kønnet, dels ved
deling.

ferskvandssnegle,
fæl-lesbetegn. for
lungesnegle og enkelte
forgælle-snegle, der lever i fersk-1
vand.

ferskvandssvampe (Spon’giilidae), fam.
af kiselsvampe, der
i ferskvand danner
skorpeformede
overtræk på sten, grene,
planter o. 1.
Overvintrer ved særlige kim,
medens resten af
svampen dør bort.
Alm. i Danm.
ferskvandsulk,
fæl-lesbetegn. for flod-.
ulken og bjergulken,
der undertiden har
været anset for at
tilhøre een art.
’F erslew, JeanChr
isti-an (1836-1910), da.
industridrivende og bladudgiver, overtog
1857 det af faderen, hofgravør Martinus
William F (1801-52) og Herman Bing
(1776-1844) anlagte litogr.
etablissement; grl. 1864 »Dags-Telegrafen«, 1873
»Aftenposten«, 1876 »Nationaltidende«,
købte som den første i Danm. en
rotationspresse og sættemaskiner, overtog
1889 »Dagens Nyheder«, 1891
»Dagbladet«. Bladene holdtes sammen af et
fælles annoncetillæg, havde kons. præg
og betegnedes sammenfattende De
Ferslew’ske Blade. 1881 byggede f
Frederiksberg Papirfabrik og nogle år
senere cellulosefabrikken ved Kattinge.
fertilisation (lat. fertilitas frugtbarhed),

d. s. s. befrugtning,
fertili’te’t (fr. fertilité), frugtbarhed.
Fertö [’fertø:], ung. navn på Neusiedler
See.

’Ferula, slægt af skærmblomstfam. med
fl. gange fjersnitdelte blade og gule
blomster i store skærme. 60 arter i
Middelhavslandene og Asien. Fl. arter leverer
gummiharpiks, æteriske olier og er vigtige
officinelle planter. Nogle arter leverer
dyvelsdræk. Et par arter er prydstauder,
fes, mus., tonen f sænket et halvtonetrin

ved et foranstående [?.
Fes [fæ:s] sp. Fez, by i Fr. Marokko;
201 000 indb. (1946), deraf 16 000 eur.
Marokkos vigtigste industriby. En af den
marokkanske sultans residenser; har et
berømt muhamedansk univ. Mange
bygninger fra F-s blomstringstid i
middelalderen.

Fes’san (ital. Fezzan [fe’d:zanl), oaserigt

landskab i Sahara i V-Libyen.
fester (lat.festum festdag) var opr.
kultfester med fællesmåltid og drikkelag,

1252

1253

I254

Længdesnit af fersken.

Ferskvandspolyp.

Ferskvandssvamp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free