Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - fløjtefugl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkedemokrater
folkeminder
til folkeviserne, f er oftest muntre,
karakterfulde, med nat. særpræg; allerede
tidligt begyndte balletten at anvende f
i sit repertoire, dog omdannet efter
scenens krav (ital. tarantel, sp. fandango,
eng.-skotsk reel, no. halling og en række
da. f, bl. disse kon tredansene, totur,
firtur osv.). 1910 i Danm. Foreningen
til F-s Fremme.
Folkedemokrater, blok af fi.
socialistiske partier, dannet febr. 1945 af
Kommunister, »sekslingerne« og yderligere en
udskilt gruppe Soc.dem. Fik ved valg
1945 49 af fi. rigsdags 200 mandater,
gik efter valget i regeringssamarb. m.
Agrarer og Soc.dem.; nogen tilbagegang
v. kommunalvalg 1947; efter valg 1948
36 mandater, ikke deltagelse i min.
Fagerholm.
folkedemokrati, i kommunistisk
terminologi den socialistiske statsform, der
efter 2. Verdenskrig opstod i øst- og
syd-østeur. lande (Polen, Cechoslov. m. fl.),
og som til forskel fra staten i Sovj. ikke
er et proletarisk diktatur (tillader bl. a.
fl. partier).
folkedigtning, fællesbetegn. på almuens
litt. tradition: eventyr, sagn, viser og
gåder.
Folkedomstol, ty. særdomstol, oprettet
1934 i Berlin (under 2. Verdenskrig med
afd. i de fl. større ty. byer) til
pådømmelse af polit, lovovertrædelser. Bestod
overvejende af partitro lægdommere,
som skulle dømme i »Førerens ånd«
fremfor efter skreven lov. Dømte bl. a.
deltagerne i attentatet på Hitler 20. 7.
1944.
folkedragt kaldes den særlige dragt, som
landbefolkningen bar i forsk, landsdele
(i Danm. indtil op imod 1900). f
afspejlede ældre købstadsmoder.
folkeetymologi, omdannelse af et ikke
længere forstået ord, så det får en ny
mening, f. eks. »her hjælper ingen kære
mor« i st. f. »ingen kæremål« (d. v. s.
klagemål).
Folke-Ferie, Dansk, andelsselskab, grl.
1938 (foranlediget af Ferielovens
vedtagelse) på initiativ af De Samv. Fagforb.
for at lette og fremme den brede
befolknings udnyttelse af ferien. Har
organiseret rejser og ferieoph., bygget feriebyer
og hoteller m. m.
Folkeflokken, færøsk Fölkaflokkur(færøsk
flokkur parti), fær. parti, grl. 1934 som
Vinnuflok kurin (erhvervspartiet),
navneskifte 1938. Ønsker fuldst. adskillelse fra
Danm. Har ca. */i af stemmerne.
Folkeforbundet, d. s. s. Folkenes
Forbund.
folkeforsamling, en forsamling af
folkets (ei. stammens) våbenføre mænd med
vælgende, besluttende og dømmende
rettigheder, især hos indo-eur. folk. I
gr.-rom. oldtid hævdede f (gr. ekklesia, lat.
co’mitia) sig langt ned i tiden, mens de
germ. f i den tidl. middelalder trådte i
skygge for adelsforsamlinger.
folkeforsikring, 1) livsforsikring m.
uge-el. månedspræmie og lille forsikringssum;
2) i Danm. det kompleks af soc. forsikr,
mod følgerne af sygdom, invaliditet og
alder, der skabtes ved f-loven; 3) i da.
polit, debat ofte en ordning alternativ til
aldersrenteordn., hvorefter forsørgelsen
af samfundets gamle hviler på en egl.
pensionsordning, hvortil de berettigede
har indbetalt præmier gnm. en årrække.
folkeforsikringsloven af 20. 5. 1933
sammenkædede den statsanerk.
sygefor-sikr., invalideforsikr. og aldersrenten i et
gensidigt betingende system, der af delvis
polit, grunde blev betegnet som
folkeforsikring. Systemet, hvis regler gentagne
gange er ændret på mindre betydende
punkter, går ud på flg: enhver da.
statsborger over 21 år er forpligtet til at være
nydende ei. bidragydende medl. af en
sygekasse ei. en sygeforening og er
dermed forsikret mod invaliditet og
berettiget til aldersrente. Præmien til
invalideforsikr. er indeholdt i
sygekassekontingentet, aldersrenten ydes uden
præmie-betaling. Kontrollen med
forsikringsplig-tens opfyldelse føres af folkeregistrene.
Personer, der ikke opfylder
forsikrings-pligten, pålægges en ydelse, der er noget
større end kontingentet som
bidrag-ydende, og som ikke medfører
rettigheder for de påg. Af h. t. bevarelsen af
retten til invaliderente og aldersrente kan
der ydes kontingenthjælp i trangstilf.
Folkefront, koalition ml. Socialister,
Kommunister og Socialradikale i Frankr.,
(front populaire), dannet 1934-35 under
indtryk af Hitlers fremgang. 1936-38 ved
magten, først under Blum, derpå under
Socialradikale; det lykkedes ikke at skabe
holdbart samarbejde ml. grupperne,
kommunisterne deltog ikke i reg., og
marts-apr. 1938 sprængtes F. - Lign. koalition
dannedes i Span. (frente popular) ved
valget 1936; de reg., der bekæmpede
Franco fra Madrid, byggede på F, men
led af samme indre splid som i Frankr.
Også i andre lande overvejedes F-politik
men realiseredes ikke p. gr. af splittelsen
ml. kommunister og socialdemokrati.
Folkehjem, da. forsamlingshus i Åbenrå,
købt af Sprogforeningen 1901. I F er
afholdt en række store sønderjyske
folkemøder; særlig kendt 17.11.1918, hvor
genforeningsresolution vedtoges.
folkehøjskoler, skoler for voksne (over
18 år), der lægger mere vægt på den rent
menneskelige udvikling og
interessevækkelse end på kundskabsmeddelelse.
Tanken stammer fra Grundtvig, der indså,
at skulle folket deltage i landets styrelse,
måtte det først oplyses om fædrelandets
hist., sprog og litt. Han ønskede Sorø
Akademi gjort til en sådan »skole for
livet«. Forinden var i beskednere former
højskolen i Rødding åbnet 1844 som et
middel i kampen mod
fortyskningsbe-stræbelserne. Mønstret for den egl. f
skabtes dog af Christen Kold 1851 i
Ryslinge. Han begyndte med et hold
bønderkarle i vintermånederne og tog
fra 1863 et pigehold om sommeren, en
ordning, der siden blev alm. Først efter
1864 kom der fart i højskolebevægelsen.
I løbet af 3 år oprettedes 31 f, bl. a.
Askov, Vallekilde og Testrup. De var
alle prægede af Grundtvig og Kold med
foredragenes »levende ord« som det
vigtigste vækkelsesmiddel ved siden af sang,
gymnastik og samlivet med lærere og
kammerater. Også andre retninger tog
højskoleformen i deres tjeneste: 1857
åbnede Lars Bjørnbak i Viby ved Århus
en mere realistisk og politisk præget f;
1887 fik Indre Mission sin første;
soc.dem. f rejstes i Esbjærg (1910) og i
Roskilde (her lægges mere vægt på
kundskaber og praktiske fag). Askov har fra
1878 haft en udvidet f på 2 vinterhalvår
og udd. også lærere til f. Staten har ydet
støtte fra 1851 og har en tilsynsførende
for f. I Danm. findes 1948 60 f. f findes
i stort tal i No. (fra 1864), Sv. (fra
1868) og Fini.
folkeinitiativ, ordning, der hjemler
borgerne ret til uden om de polit,
forsamlinger at rejse og evt. afgøre spørgsmål
af polit. bet. Kendes f. eks. fra Schw.
og USA.
Folkekirken, i h. t. grundlovens § 3
den af staten understøttede
evangelisklutherske kirke i Danm. (Jfr. Danm. sp.
878).
folkekomedie, skuespil med grove ei.
naive virkemidler, ofte (især i ældre tid)
med sang og overnaturlige kræfters
indgriben.
folkekommissær, nov. 1917-marts
1946 betegn, f. regeringsmedl. i Sovj.
(nu: minister).
folkekøkkener, billige kommunale
spisehuse. f i Kbh. oprettedes 1917; nu 5
spisesale og 13 udleveringssteder (8 i
aldersrentemodtagerboliger), ca. 3 mill.
eksped. årl. f findes også på Fr.berg og
i enk. købstæder.
folkelege, organiserede lege, der udføres
efter bestemte regler, f, der kendes hos
alle folk, kan deles i idræts- og
selskabslege, hvoraf den første gruppe, der
særlig er beregnet for mænd, lægger
hovedvægten på udvikling af kraft og
smidighed. Fra oldtidens Grækenl. kendes
kamplege som boksning, brydning,
bueskydning, diskos- og spydkast, væddeløb
og kapkørsel. I det gl. Norden dyrkede
man især bueskydning, brydning, fægt-
ning, spyd- og stenkast, kraftprøver
(løfte lam, trække krog, veje salt osv.),
smidigheds- og balanceøvelser (gå på
hænder, stylter, slå vejrmølle osv.),
ridning, svømning, ski- og skøjteløb.
-Selskabslegene, der i regi. udføres af begge
køn i fællesskab, dyrkes i særlig grad af
ungdommen, der på denne måde træffer
Julelegen »nippe strå«.
sammen ved improviserede ei.
organiserede legefester (legestuer, julestuer). En
del lege er henlagt til bestemte årstider
såsom julen (julebisp, -buk), fastelavn
(katten af tønden, ringridning) og påske
(æggefester). Desuden kendes kaplege
(blindebuk, enkeleg, tre mand høj),
gemmelege (saltebrød, skjul), pantelege,
ord-sprogslege og sanglege. Børnelegene er
ofte efterligninger af ungdomslegene.
folkemedicin, primitiv lægekunst, der
er overleveret fra slægt til slægt. Dens
indhold.er en blanding af overtro og
empiri. Som sygdomsårsager gælder
endnu hos primitive folkeslag en
hemmelighedsfuld kraft »mana«, »onde øjne«,
»magiske skud« osv. I antikken talte
man om gudernes vrede, i middelalderen
om Guds straffedom ei. djævelens værk.
Lægemidlerne var besværgelser,
amuletter, bøn, vievand, berøring af helgenlevn
osv. samt en mængde midler fra plante-,
dyre- og mineralriget. Kinin og digitalis
er eksempler på virksomme midler fra f.
Til f hører også kir. indgreb, f. eks.
trepanationer, der har været kendt siden
stenalderen. I mod. f dominerer
forældede med. teorier og lægemidler, som
lægerne forlængst har opgivet,
folkeminder, fællesbetegn. for de levn af
ældre kultur, der som folketro, -sagn,
-eventyr, viser, gåder og folkeskikke er
nedarvet fra slægt til slægt i mundtlig
tradition, især bl. ikke læsekyndige
folkeslag ei. samfundsklasser. - f, der skabes
af ukendte enkeltpersoner, vandrer ofte
viden om og omformes stadig efter det
lokale og aktuelle kulturmilieu, hvorved
der skabes geogr. afgrænsede
traditions-områder med spec. f-økotyper; det er
derfor i regi. umuligt at bestemme en
traditions alder og oprindelsessted. - Det
vidensk. studium af f begyndte med
Jacob Grimm, der mente, at de eur.
eventyr var forvanskede rester af indogerm.
myter; synspunktet videreførtes af den
eng. filolog MaxMüller o. a., der afledte
f fra sol-, måne- ei. stjernedyrkelse,
forestillinger om kulturheroer o. 1. Imod
disse teorier hævdede englænderne
Edward Burnett Tylor og Andrew Lang
(1844-1912), at f hviler på almen
menneskelige »elementartanker«,
hvorfor de samme f kan opstå uafhængigt af
hverandre på forsk, geogr. områder.
Omtrent samtidigt hævdede tyskeren
Ludwig Laistner (1845-96), at mange
eventyr, sagn o. 1. har deres opr. i onde
drømme; i nyeste tid har fl. psykoanalytikere
søgt at påvise sammenhæng ml. eventyr
og neurotiske komplekser. - En
systematisk indsaml, af f, uden hensyn til spec.
tolkningsteorier påbegyndtes i Eur.
omkr. 1890; efterh. grl. arkiver, tidsskr.
o. 1.; på grundlag af de omfattende
mate-rialesaml. har fi. forskere som K. Krohn
ogA.Aarne skabt en spec. eventyr vidensk.,
hvis tilhængere v. geogr.-hist.
undersøgelser af alle tilgængelige varianter søger
at bestemme de enkelte eventyrs
grundform, urhjem og vandringsveje. Denne
metode er blevet kritiseret af C. W. von
Sydow, der lægger hovedvægten på en
socialpsyk. undersøgelse af den enkelte
traditionsbærer og traditionens funktion
i samfundslivet.
1339
1325
1326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
