- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1594,1595,1596

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard den Stridbare ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gerhard den Stridbare

Gervinus

Einar Gerhardsen.

Henrik Gerner.

Gerhard den Stridbare (ca. 1430-1500),
greve af Oldenburg, yngre broder til
Christian 1., med hvem han ofte lå i strid.
Stamfader til grevelinien, som uddøde
1667.

Gerhardsen, Einar (f. 1897), no. polit.
Opr. vejarbejder; 1921-23 formand f. no.
soc.dem. ungdomsbev., fra 1932
byråds-medl. i Oslo, partisekretær 1935. 1940
ledende i Oslos kommunestyre, men
fjernet af tyskerne. I hjemmefront-ledelsen,
1941 arresteret, efter tortur til
Sachsenhausen, fra 1944 på Grini. 21. 6. 1945
chef f. no. samlingsministerium, leder for
arbejderreg. fra nov. 1945. (Portræt).

Gerhardt [’ge:r-], Paul (1607-76), ty.
luthersk præst og salmedigter. G-s
salmedigtning er kun lidet præget af barokken,
enkel og inderlig. Nu hviler mark og enge
samt talr. andre findes på da.

Géricault [seri’ko], Theodore (1791-1824),
fr. maler og litograf. Romantiker og mod-

Théodore Géricault: Rytterofficer.

stander af den davidske akademiske
retning. Hans hovedværker: Rytterofficer og
De Skibbrudne fra Fregatten Medusa
(Louvre).

ge’rigt (ty.), bygningstekn., indfatning af
dør- og vinduesåbning.

gering ei. gæring (ty. gehren skære skråt),
måde på hvilken rammer, lister o. I.
samles i en ret vinkel.

’Gerlach [-k], Georg (1798-1865), da.
general. Marts-juli 1864 overstkomm. f.
hæren; defensiv krigsførelse; forlangte
forgæves Dybbøl rømmet inden stormen
18. 4.

Gerlache [sær’laj] de Gomery, Adrien
(1866-1934), belg. polarforsker; leder af
Belgica-eksped. til Antarktis 1897-99.

Gerlach(ovka) [’gærla’ofka], ty.
’Gerls-dorfer Spitze [-Ipitsa], højeste bjergtop i
Karpaterne, 2663 m.

Gerlev, landsby ved Slagelse;
idrætshøjskole, hvor Studenterforeningen 1940—43
afholdt nationale sommermøder.

ger’ma’ner, de germansk talende folk; nu
skandinaver, nederlændere, friser, tyskere
og englændere samt boere og
hovedparten af N-Amer.s og Austr.s indb. Deres
ældste kendte bopæl er S-Skandinavien
og N-Tyskl., de bredte sig inden
folkevandringen over S-Tyskl. og Norden,
dernæst i 5.-6. årh. over Ital., Schweiz, Fr.,
Spanien og Engl., hvoraf dog kun Engl.
og Schw. blev overvejende germanske.

Joachim Gersdorjf. George Gershwin.

Ger’mania (lat.), 1) romernes navn på
det af germaner beboede land, specielt
på de rom. provinser ml. Rhinen og
Donau; 2) værk af Tacitus om germanerne;
3) Tyskl. symboliseret af en kvindefigur.
Ger’ma’nia Land (opdaget af ty.
nordpols-ekspedition på skibet Germania
(1869-70)), stor halvø på Østgrønl., ml.
77 og 78° n. br. Højder til ca. 900 m. På
sydkysten ligger Danmarks Havn.
Ger’manicus (15. f.-19 e. Kr.), rom.
feltherre, søn af Drusus, adopteret af
Tibe-rius, konsul 12 e. Kr., udmærkede sig
som statholder i Germanien, men
hjemkaldtes af Tiberius. G. m. Agrippina d.
ældre.

Germa’ni’n, syntetisk lægemiddel mod

afr. sovesyge,
germani’se’re (lat. Germania Tyskland),
fortyske; germa’nist, germansk filolog,
germa’nisme, ord og udtryk, lånt fra ty.;
f. eks. Weltschmerz, lynhurtig (overs, fra
blitzschnell).
ger’manium (lat. Germania Tyskland),
grundstof, kem. tegn Ge. atomnr. 32,
atomvægt 72,6, beslægtet med silicium,
germano- (lat. Germani germanere), ty.,

vedr. Tyskland ei. tyskerne,
ger’ma’nske race, dels d. s. s. den nord.
race, dels et uvidenskabeligt begreb,
omfattende fl. race- og sprogstammer, skabt
af den nazistiske propaganda,
germanske sprog hører til den indoeur.
sprogæt, som fra gl. tid har været talt i
N-V-Eur. g deles i 1) østg (gotisk eneste
nu kendte sprog), 2) nordg ei. nordisk:
a) østnord. (da., sv.), b) vestnord. (isl.,
færøsk, no.) og 3) vestg (eng., frisisk,
holl.-flamsk, tysk). Ved at sammenligne
de ældste trin inden for disse sprog har
man sluttet sig til en ældste (fælles) fotm:
urgermansk, g adskiller sig fra øvrige
indoeur. sprog især ved den germ.
lydforskydning, ved at have fast dynamisk
accent på første stavelse (i st. f. indoeur.
musikalsk accent) og ved en deraf flg.
reduktion af endestavelser og forenkling
af nominal- og verbalbøjn. g har i hist.
tid udviklet sig i forsk, tempo; eng. og
skandinavisk har med hensyn til
kasus-bøjn. m. m. fjernet sig mest fra
grundsproget, isl. og tysk mindst,
germansk filologi, det vidensk. studium
af de germ. sprog, og tilhørende
discipliner.

germinal [3ærmi’nal] (fr. af germe spire),
den fr. revolutionskalenders 7. måned,
slutn. marts-apr.
Germiston [’d33:mist3n], by i Transvaal,
S-Afr., umiddelbart 0 f. Johannesburg:
79 000 indb. (1936), deraf i 1946 52 000
hvide.

Ger’n, da. stationsby (Langå-Silkeborg);

551 indb. (1945).
’Ger’ner, Henrik (1629-1700), da. gejstlig.
Som præst i Birkerød deltog G 1659 i en
sammensværgelse for at tilbageerobre
Kronborg fra svenskerne; dødsdømtes,
men benådedes. Biskop i Viborg 1693.
Teol. og filol. forf. (Portræt).
Gerner, Henrik (1742-87), da. søofficer og
skibskonstruktør. Efter uddannelse
hjemme og i udlandet 1772 fabrikmester i
marinen. G var en dygtig organisator og
fremragende skibskonstruktør. Gjorde
desuden en stor indsats for de unge
søofficerers uddannelse.
Gerner, William Marius (1862-99), da.
skuespiller. S. m. Fr. Jensen
hovedkraften i revyerne på Nørrebros Teater.
Géröme [3e’ro:m], Jean Leon (1824—1904),
fr. maler og billedhugger. Har malet
scener af antik hist. Hans marmorgruppe

Anakreon med Amor og Bacchus (1881)
findes i glyptoteket i Kbh.

Gerona [ æ’rana], nordøstspansk by;
30 000 indb. (1940).

ge’ron’ter (gr. ’gérontes de ældste), de 28
medl. af Spartas råd, gerusia.

gerontolo’gi’ (gr. gérön olding + -logi),
læren om alderdommens biologi,
behandler teoretisk og praktisk alderens fysiol.
og med. problemer.

Gerrild Bugt, Djurslands østkyst lidt N
f. Grenå.

Gers [3»:r], 1) 178 km 1. sydlig biflod til
Garonne; 2) sydfr. dept. omkr. 1); 6291
km2; 190 000 indb. (1946); bet. vinavl,
kornavl og kvægavl. Hovedstad: Auch.

’Gersdorff, Joachim (1611-61), da.
rigshofmester. Bidrog til Ulfeldts fald,
rigshofmester 1652, ret nøje knyttet til
Frederik 3.; medansvarlig for krigsudbrud
1657. Syg under stændermødet 1660, lidet
handlekraftig, ude af stand til at hindre
enevælden. Fik okt. 1660 titel rigsdrost.
(Portræt).

Gershwin [’gsrjwin], George (1898-1937),
amer. komponist; skrev 1919-33 adsk.
musical comedies. Skrev 1924 det
symfoniske jazzværk Rhapsody in Blue ti!
Paul Whiteman og klaverkoncert i F
(1925), An American in Paris (1928) og
Second Rhapsody (1931). Hans hoved
værk er operaen Porgv and Bess (1937,
Kbh. 1943). (Portræt).

Gerson bær’sä], Jean de (d. 1429), fr.
teolog, lederen af den antipavelige
opposition på Konstanz-konciliet; fremragende
skolastisk lærd, meget læst
opbyggelses-forf. (De arte moriendi, kunsten at dø).

’Gerson, Julius Chr. (1811-94), da.
forfatter. Af hans store produktion lever kun
En lille nisse rejste (fra Digte for Børn)
(1844).

Gerson [’gærzan], Max (f. 1881), ty. læge.
Beskrevet en diæt (G-diæten), der er
fattig på kogsalt og æggehvide, rig på
mineraler og vitaminer.

’Gersov, Gunner (f. 1915), da. forfatter.
Har med digtsaml. Mordet i Sufflørkassen
(1940) og romanerne Drommen om
Regnbuen (1942) og Det Kan Koste Dit Liv
(1943) godtgjort særpræget talent og
intens medleven i samtidens sociale og
psyk. problemer.

Gerstenberg [’gærstanbøerk], Heinrich
Wilhelm von (1737-1823), ty. forfatter,
f. i Tønder. Banebryder for
Sturm-und-Drang, indførte med Gedicht eines Skalden
(1766) nord. mytol. i ty. litt.

Ge’rt, plattysk navneform for Gerhard
(især om Gerhard 3.).

’Gertner, Johan Kilhelm (1818-71). da.
portrætmaler og tegner; kendt er især
G-s tegn. af Blicher (Frederiksborg).

Gertrud (d. 1197), da. dronning, datter af
hertug Henrik Løve af Sachsen; 1177 g.
m. Knud 4. (6.).

Gertz t-ts], Martin Clarentius (1844-1929),
da. klassisk filolog. Udg. lat. forf., spec.
da. middelalderf.; f. eks. Anders
Sunesøns »Hexaémeron« (1892) og saml. Vitae
sanctorum Danorum (1908-12) samt
Scriptores minores (1917-22); talrige overs,
fra gr. (Thukydid, Homer)og lat. (Seneca,
Plau tus). Som formand for undervisnings
-inspektionen for de lærde skoler 1886 —
1906 havde han afgørende indflydelse på
skolereformen af 1903.

ge’run’dium (lat. gerere udføre),
verbal-form i lat. gramm.; oversættes som
infinitiv, f.eks. ars amandi: kunsten at elske.

gerun’di’v (lat. gerere udføre),
verbaladjektiv med passiv bet. i lat. gramm.,
f. eks. amandus: den, der bør elskes.

ge’rusia (gr. -’sia, af gerön olding), de
ældstes råd i Sparta. Bestod af 28
geronter. Kunne omstøde
folkeforsam-lingsbeslutninger.

gervais [sær’væ] (fr.), frisk ostemasse af
sødmælk.

Ger’vinus, Georg Gottfried (1805-71), ty.
historiker. Ivrigt liberal, fordrevet fra
Göttingen 1837 efter protest mod det
reaktionære styre i Hannover; sympati
f. slesvigholstenerne, aktiv i arb. f.
Tyskl.s saml. 1848. Udg. fremstilling af

ty. litteraturhist., skr. om Shakespeare;

1855-66 fremstilt, af verdenshist. efter
1814, m. øget begejstring for Preussen.

36* 1596 1688

1689

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0612.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free