- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1873,1874,1875

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hermetisk

Herrens Salvede

konserves, der er henkogt i hermetisk
lukkede beholdere.

her’me’tisk (af Hermes Trismegislos, bl. a.
alkymiens gud), lufttæt tillukket; strengt
afspærret.

hermetiske skrifter, en saml. rel.
skrifter, de fleste fra Ægypten, udtryk for en
mystisk inspireret rel. fra omkr. 3-400 e.
Kr., en hellenistisk frelseslære om at
udfri sjælen af dens jordiske fængsel, der
meddeles af Hermes Trismegistos.

herme’tisme, hemmelige videnskaber,
knyttet til dyrkelsen af den ægypt.-gr.
gud Hermes Trismegistos.

hermitage [ærmi’ta:3], røde og hvide
Rhöne-vine fra bjerget l’Ermitage.

’Hermod, i nord. rel. gudernes sendebud,
der forgæves rider til Hel for at hente
Balder.

Her’mön, Bibelens navn på bjerget
Dje-bel esh Sheikh i Antilibanon (2759 m).

Her’monthis, ægypt. oldtidsby, det nuv.
Armant; hjemby for guden Monthu;
storslåede gravanlæg for den heil. Bukhis-tyr,
Monthus inkarnation.

Her’mopolis, gr. navn på fl. oldtidsbyer,
bl. a. H magna i Mellem-Ægypten,
hjemsted for Thot-kulten.

Hermoüpolis [ær’mu-], gr. by på øen
Syros bl. Kykladerne; 21 000 indb. (1938).
Hovedstad for Kykladerne. Centrum for
handelen i Det Græske Øhav.

’Herne, ty. by i Ruhr-området; 95 000
indb. (1939). Kulbrydning, jernindustri,
flodhavn.

’hernia (lat.), brok.

Herning, da. købstad, 34 km SØ f.
Holstebro; 17 763 indb. (1948).
Industri: uldgarn, trikotage,
jernvarerog maskiner.
Knudepunkt for banerne
Vejle-Holstebro, Silkeborg-Skern
og H-Viborg. Opr. landsby
(Hørningh), endnu 1840 kun 21 indb.
Vækst efter vejenes (ca. 1850) og især
banernes (1877) anlæggelse samt
hededyrkningen og industriens gradvise
opkomst. Købstad 1913. (III.).

Herning Folkeblad, da.
eftermiddags-blad (Venstre), grl. 1868 af
landstingsmand Thomas Nielsen. Oplag 1948: 10 400.

He’rodes, familienavn på jød. dynasti; 1)
H den Store (37-4 f. Kr.), en edomitisk
halvjøde, som ved romernes hjælp blev
konge over Judæa og efterhånden over
hele Palæstina, var g. m. Mariamne af
Hasmonæerslægten, men dræbte hende
i skinsyge. I Jerusalem ombyggede H
det pragtfulde tempel, som stod på Jesu
tid. Jesu fødsel og barnemordet i
Bethle-hem er if. N. T. sket under H d. Store
(vor tidsregning er derfor nogle år
forkert). Ved hans død deltes riget ml. de
3 sønner Arkelaos, Antipas og Filip; 2)
H Arke’laos (4 f.-6 e. Kr.) opnåede
ikke kongetitel, blev kun etnark
(lydfyrste) over Judæa. Han afsattes af
romerne, og Judæa styredes herefter af en
rom. landshøvding (prokurator); 3) H
’Antipas (4 f.-39 e. Kr.) blev tetrark i
Galilæa og Peræa, var g. m. Herodias,
som i et tidligere ægteskab havde
datteren Salome. If. N. T. bevirkede Herodias
Johannes Døberens død. H Antipas var
i Jerusalem under processen mod Jesus
(Luk. 23, 7-13); han afsattes af Caligula
og døde i landflygtighed; 4) Filip (4
f.-34 e. Kr.), tetrark i landene NØ f.
Genesa-ret Sø, var g. m. Salome (se foran), men
ægteskabet barnløst; 5) H Agrippa 1.,
søn af Aristobul (en fjerde søn af H d.
Store), var opvokset i Rom og var ven af
Caligula, fik ved dennes gunst år 37
Filips tetrarki, år 40 tillige Antipas’ og
af Claudius i år 41 Judæa og Samaria,
så at han var konge over hele farfaderens
rige. Han lod apostelen Jakob
(Zebe-dæus’ søn) henrette og apostelen Peter
fængsle, døde pludseligt år 44 i Cæsarea
(Ap. G. 12); 6) H Agrippa 2. (søn af
HA. 1.), herskede over Filips tetrarki,
senere også over dele af Galilæa og Peræa.
If. Ap. G. 25-26 fik Paulus lejlighed til at
tale til ham.

He’rodes ’Atticus (101-77 e. Kr.), gr.
retor, lærer for Marcus Aurelius, konsul
143, byggede det bevarede Odéon i Athen.

Herodes til Pilatus, løbe fra, ord-

Luftfotografi af Herning.

40

1873

sprogligt udtryk om forgæves henv. til
den ene myndighed efter den anden;
dannet efter Luk. 23,7.
herodi’a’nerne, jødisk parti på Jesu tid,
som arbejdede for genoprettelsen af
He-rodes-slægtens kongedømme.
Herodi’an(us) (3. årh.), skrev på græsk

Roms hist. 180-238.
He’ro’dias, g. m. Herodes Antipas (s. d.).
Hero’do’t (gr. Hé’rödotos) (5. årh. f. Kr.)
fra Halikarnassos, hørte til Perikles’
kreds i Athen, skrev perserkrigens
historie med indledn. om Lydien, Persien og
Ægypten, hvortil han samlede stof ved
omfattende rejser (da. overs, af K. Hude).
Kaldes »historiens fader«.
He’rofilos (o. 270 f. Kr.), gr. læge, berømt
oldtidsanatom. Dissekerede menneskelig
og gjorde fl. vigtige anat. opdagelser; den
første, der beskrev tolvfingertarmen,
hero’ider (gr. hérös helt), kærlighedsbreve
ml. helte og heltinder, h anv. som genre
første gang af Ovid, blev meget yndet i
18. årh.

hero’ü’n ei. diacetylmorfin, hoste-og
smertestillende lægemiddel, medfører let
tilvænning og misbrug. Farlig rusgift,
hero’ine, kvindelig heros, især kendt fra
gr. sagn.

he’ro’isk (gr. hérös helt), heltemodigt;

højstemt; hero’isme, heltemod,
herold [he’rDl’l (mlat. heraldus, opr. et
germ. ord), embedsmand ved riddertidens
fyrstehoffer, der tjente som budbringer,
udråber o. 1., og måtte være kender af
ceremoniellet og de adelige slægts våben;
forkynder, bebuder.
Herold [e’rold], Louis Joseph Ferdinand
(1791-1833), fr. komponist til bl. a.
operaerne Marie (1826, Kbh. 1830), Zampa
(1831, Kbh. 1832), Le préauxclercs (1832).
Herold [’he:r3l’], Vilhelm (1865-1937), da.
sanger. Deb. 1893 på Det Kgl. Teater.
Kammersanger 1901. Optrådte sidste
gang i 1915. Lige fremragende
operasanger (lyrisk tenor) og romancesanger.
’Heron (sandsynligvis omkr. 80 e. Kr.), gr.
matematiker og fysiker, forfatter af fl.
fys. og mat. skrifter, hvoriblandt
skrifterom landmåling. Heroptræder den efter
H benævnte formel for arealet af en
trekant; den har dog muligvis været kendt
før. H har konstrueret fl. fys. apparater,
deriblandt heronskuglen, d. s. s. den
af kemikere nu anv. sprøjteflaske samt en
forløber for dampturbinen.
He’rondas (3. årh. f. Kr.), gr. digter. H-s
mimer er korte dramatiske billeder fra
dagliglivet. Fl. overs. t. da. 1892.
’Hero og Le’ander, gr. sagnskikkelser.
L. svømmede hver nat over Hellespont til
sin elskede H., ledet af lyset fra hendes
lampe. En nat blæste lampen ud, L.
druknede, og H. styrtede sig i havet,
heroon [-’ro:3n] (gr.), helligdom rejst

over en heros’ grav.
’heros (gr. hérös helt), rel. betegn, for de
henfarne fædre som de levede i kulten
inden for de antikke kulturer. Ofte
repræsenterer h bestemte æts- ei.
erhvervsgrupper, klaner med bestemte opgaver i
hverdagslivet og i kulten. Når myterne
om h løsnes fra den kultiske sammen-

1874

hæng, udformes de ofte til episke
digterværker, og man forestiller sig h som
helte, der tilkæmper sig guddommeligt
liv som halvguder, h var midtpunkter
for den folkelige kultus, og denne sene
h-dyrkelse fortsatte i den kristne kirkes
helgendyrkelse.
He’rostratos ståk 356 f. Kr. ild på
Arte-mistemplet i Efesos for at vinde ry; heraf
hero’stra’tisk berømmelse, d.v.s.
berømmelse vundet ved skændig handling.
Héroult [e’ru], iW(1863-1914),fr.
metal-lurg og kemiker; den moderne
aluminiumindustris grundlægger. Arbejdede
også med elektrostål; konstruerede en
elektr. smelteovn, H-s stålovn.
’herpes (gr. hérpein krybe), udslet af små
blærer, fremkaldt af virus, hyppig ved
forkølelser, h zoster, d. s. s. helvedesild,
herpetolo’gi’ (gr. herpetön kryb, slange

+-logi), læren om krybdyr og padder,
herre, lat. ’dominus, opr. den frie mand
over for hans slaver, så den rom. kejser
over for undersåtterne, i middelalderen
lensherren over for vasallerne, nu hver
mand.

herred, da. distriktsinddeling fra oldtiden,
opr. måske militær, i middelalderen især
en retskreds om herredstinget, h findes
også i Sv.

herredag, i tiden før 1660 møde af
rigsrådet, navnlig for at pådømme retssager,
der indstævnedes for h som højesteret.
I daglig tale benyttedes udtrykket: at
ride h ind om den årl. højtidelige
åbning af højesteret i kongens nærværelse,
herredsfoged, fra 14. årh. den kgl.
lensmands repr. på herredstinget, fra slutn.
af middelald. i praksis dommer på tinget
Kgl. udnævnt under enevælden, i 18. årh.
tillige politimester og efth. taget bl. jur.
udd. h-embedet ophævet v.
retsplejereformen 1916.
herredsting, møde af et herreds beboere
til dom og rådslagning i oldtid og
middelalder, senere en af herredsfogeden ledet
underret på landet, ophævet 1916.
herregård bruges ofte som betegn, for de
større gårde (alm. over 12 tdr. hartkorn)
i Danm., især for de egl. sædegårde, men
bruges også om hovedgårde, navnlig når
der hører bøndergods under dem.
herrehus, aristokratisk førstekammer i
Preussen 1854-1918 m. arvelige medl. og
medl. udnævnt af kongen på livstid.
Lign. h i Østrig 1867-1918.
herreklostre, jordejende klostre, mods.

tiggerklostre,
herreløst gods, ting, som ikke er
undergivet nogens ejendomsret, og hvis
erhvervelse ikke er forbeholdt nogen, som
tilf. er ved vildt ei. danefæ,
herremoral, Nietzsches, betegn, for den
nye, livsbekræftende, hensynsløse,
magt-udøvende, aristokratiske moral, som han
ville indføre i mods. til kristendommens
»slavemoral«,
herremænd, fra 13. årh. betegn, for de
personer, der gjorde krigstjeneste i st. f.
at betale ledingsskat. h fik efterh. forsk,
privilegier og deres stilling blev arvelig,
så at en fødselsadel opstod.
Herrens Salvede, d. s. s. Messias.

1875

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0711.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free