Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hierokrati ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Himeji
hinduisme
Himeji [ximæ(d)3i, xmæ3(i)], jap. by V
f. Osaka; 91 000 indb. (1935).
Hi’méra, oldgr. koloni på Siciliens
N-kyst.
himja’ritter, oldtidsfolk i S-Arabien,
som man har tillagt en del indskrifter,
affattet i et særligt alfabet.
himmel, 1) astron.; sollyset, der passerer
gnm. Jordens atm., spredes i alle
retninger, hvorved man får indtryk af en
lysende omtr. halvkugleformet hvælving,
h-hvælvingen ei. h. Da blåt lys spredes
stærkere end gult og rødt, ses den skyfri
himmel blå. - Når man i astron. vil
anskueliggøre retningerne til
himmellegemerne, tænker man sig disse anbragt på
en kugle med uendelig radius, h-kuglen.
De forandringer i retningerne til
himmellegemerne i forh. til et steds horisont og
meridian, der fremkommer som følge
af Jordens rotation, beskrives ved en
jævn omdrejning (en gang rundt i løbet
af et døgn) af h-kuglen omkr. en diameter
parallel med Jordens rotationsakse, den
såk. verdensakse, der skærer h-kuglen i
h-s nordl. og sydl. pol. Den til disse poler
svarende storcirkel på h-kuglen kaldes
h-s ækvator; 2) rel. hist., opr. inden for
de antikke kulturers kult udtryk for
guddomskraften i dens lokale åbenbaring
på den kultiske festplads, helligstedet
med dets kraft; senere gudernes bolig
oven over menneskenes verden og derfra
atter overført til at bet.
himmelhvælvingen.
Himmelbjserget, 147 m h. skov- og
lyngbevokset bakkeparti S f. Julsø.
Trigonometrisk station. H er dannet ved
stærk erosion i en højtliggende
moræneflade og er således en »falsk bakke«.
24 m h. udsigtstårn (mindesmærke for
Frederik 7.). Mindesmærker for St. St.
Blicher, A. F. Tscherning og L. Budde.
Her afholdtes 1839^5
Himmelbjærg-møderne.
Himmelbjærg’går’d, skolehjem i Ry
sogn for forsømte og vanskelige drenge.
Grl. 1897 af Leopold Budde.
Himmelbjærg-møderne, da.
folkestævner, på St. St. Blichers initiativ
afholdt på H. 1839-45, hvortil B. leverede
de fleste taler og sange; bidrog til
national, frisindet og skand. bevægelse, flk
voksende tilslutn., men stillet i skygge
af Skamlingsbanke-møderne.
Himmelbjærgsøerne ei. Silkeborgsoerne,
fællesbetegn. for Julsø, Borres Sø m. fl.
himmelbrev, kirkeligt advarsels- og
tru-selsbrev, som foregives at være faldet
ned fra himmelen, h kendes fra 6. årh.,
findes over hele Eur. og har ofte været
anv. som amuletter,
himmelfotografi, d. s. s. astrofotografi.
himmelglobus, en globus, hvorpå de
lysstærkere fiksstjerner er indtegnet
tillige med himlens ækvator, nordpol og
sydpol, evt. ekliptika og andre cirkler
af betydning i den sfæriske astronomi,
himmellegeme, fælles benævnelse på
legemer i verdensrummet,
himmelmekanik, d. s. s. celest mekanik,
himmelseng, seng med baldakin. Kendes
siden slutn. af 16. årh.
Himmelske Rige, Det (efter kines. T’ien
Ch’ao, det himmelske dynasti), i ældre
eur. fremstillinger betegn, f. Kina.
’Himmelstrup, Jens (f. 1890), da.
filosofihistoriker og jurist. Har bl. a. skrevet
om Kierkegaard og Sibbern; »Den
provisoriske Lovgivning i Danmark« (1948,
jur. disp.).
Himmelstrup, Otto (f. 1878), da.
politimand, 1944 vicepolitiinspektør i
rigspolitiet. Navnlig kendt for sin bet.
indsats ved opklaringen af større
forbrydelser. Afgik 1948.
himmeltegn. Ekliptika (Solens bane) og
Dyrekredsen inddeles fra oldtiden i 12
h, hvert omfattende 30°. Disse er, regnet
fra forårspunktet: Væderen, Tyren,
Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen,
Vægten, Skorpionen, Skytten,
Stenbukken, Vandmanden og Fiskene. P. gr. af
forårspunktets vandring ml. stjernerne
(præcession) har h siden oldtiden
forskudt sig ca. 30°, d. v. s. et h, i forhold
til de tilsv. stjernebilleder.
Himmerland, landskabet ml. Limfjorden
og Mariager Fjord; 2785 km2; 193 946
indb. (1945). Langs Kattegat
(Lille-Vildmose) og Limfjorden lavtliggende og
jævn, i øvrigt en vekslen af
moræne-bakkeland, moræneflade, tunneldale og
ekstramarginale dale; Rold Bavnehøj:
114 m. - H udgjorde i middelalderen
Himmer syssel.
’Himmler, Heinrich (1900-45), ty.
nationalsocialist. Deltog i Münchenkuppet
1923, rigsfører for SS 1929, 1934 chef
for Gestapo, 1936 chef f. ty. politi.
Indenrigsmin. aug. 1943, leder for
hjemmehæren juli 1944, derefter faktisk
leder for den udøvende magt. Bærer et
hovedansvar for ty. terror under 2.
Verdenskrig og for udryddelse af jøder.
Søgte 23. 4. 1945 gnm. grev Folke
Ber-nadotte kontakt m. Engl.-USA og
tilbød kapitulation, dog ikke m. h. t. Sovj.;
afvistes. Styrtet ved Dönitz’ overtagelse
af magten: søgte at undkomme,
pågrebet af englænderne, begik 23. 5. 1945
selvmord ved cyankalium. (Portræt),
’hinayäna [-ja:-] (sanskrit: det lille fartøj),
betegn, for den sydl. gren af buddhismen,
hvis hovedsæde er Ceylon, og som derfra
har brödt sig til Bagindien, Java m. v.
h hævder en kons. opfattelse af
buddhismen, hvis store ideal er den frigjorte,
indifferente arhat.
’hine ’illae ’lacrimæ (lat: der har vi
grunden til disse tårer), citat fra Terents’
komedie »Andria« 1,1.
Hinckley [’hirçkli], by i Midt-Engl. 0 f.
Birmingham; 39 000 indb. (1948).
Skotøjs-, læder- og lervareindustri,
hind, hundyr hos kronhjort og mindre
hjorte.
hindbær (’Rubus i’dæus), art inden for
rosenfam. med oprette, indtil 2 m høje,
toårige skud, som bærer frugt i andet
år, og 3- ei. 5-fingrede blade. Blomster
hvide, frugter røde ei. gule. Alm.
vildtvoksende i skov og krat. Forsk,
kultursorter dyrkes,
hindbærbiller (By’turus tomen’tosus og
B. fu’matus), små brune biller; larven i
frugtbunden på hindbær og brombær.
Puppen i jorden,
hindbærmøl (Incur’varia rubi’ella), møl,
hvis larver lever i unge hindbærskud.
hindbærsnudebille (An’thonomus ’rubi),
snudebille, overgnaver
blomsterknoppernes stilke på hindbær og jordbær,
hinde (membrana), anat., tynd bindevævs-
flade, f. eks. trommehinden,
hindebæger, da. navn for prydplanter af
slægten Statice. 2 arter
er vildtvoksende på da.
strandenge,
hindeknæ (Spergu’laria),
slægt af nellikefam.
Urter med hindeagtige
fodflige.de fleste ynder
saltholdig bund. - I
Danm. 3 arter.
Hindemith [’hinda-],
Paul (S. 1895), ty.
komponist. Blev af det
nazistiske regime beskyldt
for at være »entartet«,
1939 til USA og 1942
leder af musikafd. (konservatoriet) ved
Yale Univ. Har skrevet scenemusik,
orkesterværker (symfoni i Es. 1941),
Heinrich Himmler. Paul v. Hindenburg.
koncerter for klaver, violin, viola og
cello, kammermusik vokalmusik,
»brugsmusik« m. v.
Hindenburg [’hindanburk], 1915-45 navn
på byen Zabrze i Slqsk, Polen.
Hindenburg [’hindanburk], Pau! von
’ Beneckendorff und von (1847-1934),
tysk general, præsident. Deltog i
krigene 1866 og 1870-71, trådte
tilbage som general 1911; genindtrådt
1914, slog russerne ved Tannenberg og
DeMasuriske Sumpe 1914.
Generalstabs-chef 1916 (med Ludendorff som egl.
ledende) til freden 1919. 1925 valgt til
rigspræsident af højrepartierne; genvalgt
1932 med soc.dem. støtte mod Hitler.
Satte juni 1932 v. Papen og dec. s. å.
v. Schleicher i spidsen for en
uparlamentarisk reg.; gik jan. 1933 ind på at
udnævne Hitler til rigskansler, hvorefter
H-s magt synes at have været slut.
(Portræt).
Hindenburg-dæmningen, 11 km 1., 6
m h„ foroven 11 m br. dæmning med
jernbane og landevej fra fastlandet til
øen Sild; bygget 1923-27.
Hindenburg-linien, navn brugt i 1.
Verdenskrig af Ententen om den ty.
Siegfriedstilling
(Arras-St.Quentin-Sois-sons), hvortil tyskerne veg 1917.
Hindhede [’hen-], Mikkel (1862-1945), da.
læge, kendt for sine ernæringsunders. spec.
under den 1. Verdenskrig og for sin
propaganda for plantekost. (Portr. sp.
1895).
Hindholm, 1) folkehøjskole på Sjælland,
SV f. Slagelse, grl. 1852 af Anders
Stephansen (1790-1870), nedlagt 1916;
2) Barnets Højskole (smst.), oprettet 1934
af Ludvig Beck for indsamlede midler
med det formål at give
børneforsorgs-medhjælpere en supplerende uddannelse.
’hindi (pers: indisk), fællesbetegn. for de
ariske dialekter, der tales i N-Indien ml.
Himalaya og Vindhya, Punjabog Bengal.
h har gnm. präkrit udviklet sig af
sanskrit.
’Hin’dsgav’l, hovedgård V f. Middelfart,
nævnt fra 1287 som kongsgård, indtil
1664 i kronens eje. 1815 af Niels Basse
Hindebæger.
Fønss oprettet til stamhus, 1921 fri
ejendom. Derefter købt af Middelfart
kommune. Hovedbygn. opført 1784,
formentlig af arkitekten Hans Næss
(1723-95); fredet i kl. A; 1922 købt af
foreningen »Norden«, som bruger den til nord.
møder og stævner.
’Hin’dshol’m, halvø ml. Odense Fjord og
Store-Bælt; 91 km2; 7364 indb. (heraf
Kerteminde 3588) (1945).
’hindu’er, alm. betegn, f. befolkn. i
Indien; specielt om tilhængere af
hinduisme.
hindu’isme, ind. folkerel. med tilslutning
af ca. 65% af Indiens befolkning (1941:
ca. 255 mill., overv. i Hindustan),
omfatter alle riter, mytologier, rel. brug og
filos. anskuelser, som direkte ei. indirekte
har fået brahmansk anerkendelse med
basis i Veda. h er en frelsesrel. med det
mål at udløse den enkelte af Karma og
1732
1723
1893 1732
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
