Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hjuldyr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ho ko Gunto
Holger Danske
Höko Guntö [ho:kogunto:], jap. navn
på Pescadores Øerne.
Hokusai, Katsushika (1760-1849), jap.
maler og grafiker, den sene
Ukiyoe-skoles kendteste mester. H har i mange
ill. træsnitbøger skildret jap. folkeliv og
dyr. Bl. hans talrige landskaber er
Udsigter mod Fujiyama (36 i farvetræsnit
og 100 i sort) de berømteste.
hokus’pokus, vistnok af lat. hoc est
corpus (meum) (dette er mit legeme).
Disse ord fra den kat. messe anv. som
trylleformular af taskenspillere o. 1.
Hélar [’hoular], gård i Hjaltadal i
N-Island, bispesæde 1106-1801.
Holaveden [’hå:lave:d3n], sv. skovklædt
ås ml. Vattern og Sommen.
Holbach [ol’bak], Paul Heinrich Dietrich,
Baron de (1723-89), fr. oplysningsfilosof.
Hævdede i Systéme de la Nature (1770),
at mennesket er et led i den mek. natur,
og at metafysik og rel. er både uvidensk.
og umoralsk.
’Hol’bech [-bæk], Kaj Gersdorff
(1901-44), da. frihedskæmper. Forsikringsmand,
fra 1926 journalist v. »Berl. Tid.«. Under
besættelsen bl. ledende i udgivelsen af
»De Frie Danske«. Dræbt af Gestapo
14. 10. 1944.
Holbein [’holbain], Hans, den yngre (1497
-1543), ty. maler. Søn af Hans H den
ældre (d. 1524), der levede i Augsburg
og har malet en række altertavler. Indtil
1515 arbejdede H i Augsburg, derpå i
Basel og i London. Efter nyt ophold i
Basel atter i London, hvor han blev
Henrik 8.s hofmaler og virkede til sin
død. H har malet fl. billeder med bibelske
motiver, bl. a. den berømte Borgmester
Meyers Madonna (1525); det er dog som
portrætmaler, han har ydet sit ypperste.
Hans evne til sober og indgående
karakteristisk er enestående, hans teknik
fuldendt og hans billeders farveholdning
fin i sin stilfærdige fornemhed. Blandt
H-s portrætter er fl. af Erasmus af
Rotterdam, Thomas More’s (1527) og
dobbeltportrættet af Thomas Godsalve og søn,
Christian 2.s datter Christina (1538)
(London, nyere kopi på Fr.borg),
købmanden Georg Gisze (1532). Har malet
miniatureportrætter, bl. a. af Henrik 8.
og Katharina Howard. Efter hans
tegninger udførtes træsnit: Dødedansen og
Scener fra G. T.; desuden udkast til
kunsthåndværk og bogkunst.
holbeinsyning, kulørt broderi på lærred;
mønsteret tælles ud i bundstoffet og
dannes af vandrette og skrå sting, ens
ret- og vrangside. Syningen ses hyppigt
på maleren Holbein d. y.s billeder, deraf
navnet.
Holberg, Ludvig (3. 12. 1684-28. 1. 1754),
no.-da. forfatter. Officerssøn, f. i Bergen,
forældreløs fra sit 11. år. Ml. sin teol.
em-bedseks. 1704 og sin ansættelse ved Kbh.s
H. Holbein d.y: Jane Seymour. 1536-37.
Ludvig Holberg.
Univ. 1717 foretog
han 4 udenl.rejser,
Engl.
1706-08,HolL-Frankr.-Ital. 1714
-16. Frisindede
impulser modtog han
dels gnm. juristen
Chr. Reitzer (1665
-1736) i Kbh., der
s. m. fl. ty. forskere
inspirerede ham til
nogle skrifter om
hist. og natur- og
folkeret (1711-16),
dels på den sidste
rejse, hvor indtryk af moderne filos..
litt. og teater modnede ham til
repræsentant f. en uteol.
verdensmandsdan-nelse. Gennembrudsarb., det
komisk-sa-tiriske helteepos Peder Pars (1719-20),
røber dristig samfundskritisk tendens,
som dog afdæmpes i den efterflg.
komedieproduktion. Med tilknytn. til rom.,
ital. og fr. teatertradition betegner H-s
komedier et frembrud af et ægte da.
lystspil, grundstammen i vor dramatik;
ialt 32 stk., deraf 15 1722-23, bl. a.
Den Polit. Kandestøber, Jean de France,
Jeppe på Bjerget, Jacob von Tyboe,
Erasmus Montanus, Don Ranudo,
Barselstuen. H-s munterhed har også
præget hans rige hist. forf.skab (ca. 1730
-45). Hovedværket er Danm.s Riges Hist.
(1732-35); både statsligt og kirkeligt er
han det beståendes forsvarer. Et intimere
indtryk af hans sammensatte
personlighed giver hans essayist, alderdomsskr.
Moralske Tanker (1744) og Epistler 1-5
(1748-54). Tvivl og trosbehov, fornuft og
latent lidenskab fremgår også af hans
lat. selvbiogr. (1727-43) og den utopiske
roman Niels Klim (1741). Sin formue
testamenterede han til Sorø Akad. og
modtog til gengæld en barontitel. Først
med H hæves den da.-no. litt. op i eur.
niveau.
Holberg-Samfundet, litt. selskab, stiftet
1922 med det mål gnm. møder og
publikationer at øge kendskabet til Holberg.
Bl. a. mærkes serien Holberg-Blandinger.
Holborn [’houban], vestl. bydel i London;
25 000 indb. (1948).
Holbæk, da. købstad på Sjælland på
sydsiden af H Fjord; 13 825 indb.,
(1948). Museum i en gl.l
bindingsværksbygning.
Amtssygehus. Uden for byen den |
ejendommelige Tveje-Merløse
kirke med tvillingtårne.
Garnison. Industri: mel, jern varer, maskiner,
stort andelssvineslagteri. Havn. Station
på Kbh.-Kalundborg banen og udgangs-
Holbcek. Gade med gamle
bindingsværkshuse.
punkt for Odsherred banen. Voksede op
(fra ca. 13. årh.) omkr. H slot.
Holbæk amt, da. amt, omfatter
NV-Sjælland, Samsø, Sejerø, Nekselø og
Hesselø; 1752 km3; 125 670 indb. (1948),
heraf i købstæderne Holbæk, Kalundborg
og Nykøbing S. 26 378. Overfladen er
afvekslende med større og mindre
bakkedrag: Vejrhoj 121 m. Som helhed er
jorderne ikke særlig frugtbare. Nuv.
omfang 1793.
Holbæk Amtstidende, da.
eftermiddags-blad (Venstre), grl. (ved
sammenslutning af Holbæk Amts Dagblad og
Hol-bæk-Pos ten) 1916. Oplag 1948: 7600.
1922
Holbæk Amts Venstreblad, da.
efter-middagsblad (Radikale), grl. 1905.
Oplag 1948: 11 000.
Holbæk Fjord, vestlig sidefjord til
Ise-fjord.
Holbæk’går’d, tidl. hovedgård NØ f.
Randers, i middelalderen under Århus
bispestol. Efter 1931 udstykket af staten.
Hovedbygn. fra 1562 og 1645; fredet i
kl. B.
•Holbøll, Einar (1865-1927), da.
postmand, fik ideen til julemærket, der solgtes
første gang 1904 i Danm. og efterhånden
er indført i de fleste lande.
Holbøll, Valdemar (f. 1871),
departementschef i Undervisn.min. 1921-23, i
Kirkemin. 1923-43. Kirkeminister i min.
Scavenius 1942-43(-45).
Hol’ck, Povl (f. 1892), da. embedsmand.
Overretssagfører; ministerialembedsm.,
form. f. Invalideforsikringsretten
1928-38, derpå amtmand (Randers amt).
Holcken’hav’n, hovedgård S f. Nyborg;
hed opr. Kogsbølle, senere Ulfeldsholm
(Jac. Ulfeld ejer 1566-93), Ellensborg
41
I92I
(efter Ellen Marsvin, ejer 1616-49), fra
1672 H som baroni i slægten Holcks eje
(fri ejendom fra 1921). 4-fløjet
renæs-sance-hovedbygn., 2 fløje fra 1579-85,
2 fra ca. 1630; rigt udstyret kapel;
fredet i kl. A.
hold, populær betegn, for pludselig smerte
i nakke ei. ryg. Skyldes ofte myose
(lumbago).
holdested, ved jernbaner et
ekspeditions-sted, som ikke deltager i ledelsen af
toggangen, bl. a. fordi der på et h ikke findes
en ansvarlig stationsbestyrer.
Holdgaard, Jens (1874-1936), da.
hus-mandspolitiker. Husmand i Ikast,
bidrog til at rejse jysk husmandsbevægelse,
1931 formand for Da.
Husmandsforeninger. Rad. landstingsm. 1918-24,
folke-tingsm. 1924-32 (Give). Bidrog væsentl.
til jordlovene 1919 og landbopolitikken
under krisen efter 1930 (forhandl, m.
Hauch). Knyttet til Indre Mission og
afholdsbevægeisen (Blå Kors),
holding company [’houldin ’kämpanij,
(eng.), trust-organisation skabt med det
formål at beherske andre selskaber ved
at eje ei. kontrollere en del af deres
kapital, h kan antage forsk, former (bl.
a. voting trust og investment trust) og
har spillet en meget væs. rolle siden
slutn. af 19. årh. ved koncentrationen
af industri, handel og finansvirksomhed
især i USA (Standard Oil, United States
Steel Corporation m. fl.),
hold-up [ho:ld ’äp], (amer: hold i vejret
(nemlig hænderne)), røverisk overfald.
Hold with Hope [hould wift ’houp] (eng:
bevare håbet), yderste landområde af
halvøen N f. Kejser Franz Josephs Fjord,
Østgrønl. Højeste punkt 1509 m.
Holeby, da. stationsby (Maribo-Rødby);
900 indb. (1945).
Holger Danske, dansk sagnhelt med
udspring i middelalderlig fr.
ridderdigtning om en vis Ogier le Danois,
sandsynligvis en rent legendarisk fig., skabt
af ’fr. munke (digtet »Ogiers
Ridderfærd« (12. årh.s slutn.)). Inden dette
sagnstof i udvidet form samles i en fr.
prosaroman fra 15. årh., har det nået
Norge (»Karlmagnussaga«, 13. årh.);
muligvis er det ad denne vej sluppet
ind i da. folkevisedigtning (»H og
Burmand«, ca. 1400, og den noget senere
»H og Stærk Didrik«). Førnævnte no.
saga overføres til Danm. og danner
grundlag for et tabt tryk (1501). Chri^
stiern Pedersens folkebog »Olger
Danskes Krønike« (1534) hviler væsentlig
på den fr. prosarpman og er hovedkilde
for handlingen i Ingemanns store digt
I923
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
