Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Horovitz ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hov
hovpapillom
hov’ (oldn. hof), vikingetidens gudetempel,
der kendes fra de gamle sagaers
beskrivelse, især Eyrbyggjasaga. Bestod
af en lang gildeshal med tilbygget
gudehus i den ene ende. På Isl., if.
Landnams-bogen, 39 h omkr. år 965, hver med sin
gode, der modtog h-told. I No. en
inddeling i h-sogne. I Sv. og Danm. vidner
stednavnene, f. eks. Hovbjærg og
Tors-hov om hedenske h.
’hova ei. me’rina, største folk i
Madagas-cars indre højland, af overvejende
mongolid type og med malayisk sprog med
elementer af Ø-Afr., arab. og eur. rod.
Menes indvandret fra Indonesien efter
vor tidsregnings beg., medbringende
indonesiske kulturelementer; ca. 925 000.
Howalt, Einar, se Horwalt.
Howard [’hausd], slægtsnavn for bl. a.
hertugerne af Norfolk og jarlerne af
Suf-folk og Carlisle.
Howard [’hausd), Charles, Baron of
Effing-ham, Earl of Nottingham (1536-1624),
eng. admiral. Lord Admiral 1585,
øv.-kommand. mod den sp. armada 1588.
Howard [’hausd], John (1720-90), eng.
filantrop og banebrydende
fængselsrefor-mator. I sit hovedværk: State of Prisons
in England and Wales (1777) har han givet
en rystende skildring af de davær.
fængselsforhold og påvist, hvad der må være
formålet med anv. af fængselsstraffe.
Howard [’hauad], Leslie (1893-1943),
eng.-amer. (film-)skuespiller og
filminstruktør. Deb. som filmskuespiller i USA 1930,
brød igennem med »Gengangeren fra
Berkeley Square« (1933), derefter bl. a.
»Den Forstenede Skov« (1936) og »Borte
med Blæsten« (1939). I Engl. »Den Røde
Pimpernel« (1935), »Pygmalion« (1938),
»Pimpernel Smith« (1941) og »Spitfire«
(1942), som H tillige satte i scene.
Omkom under 2. Verdenskrig ved
flyveulykke på et antinazistisk
propagandatogt. (Portr. sp. 1959).
Howard [’hauard], Sidney (1891-1939),
amer. dramatiker af naturalistisk præg:
They Knew What They Wanted (1924),
The Silver Cord (1927). Har s. m. Sinclair
Lewis dramatiseret dennes roman
Dods-worth (1934).
Howardy [’houardi], Gert (1863-1932), da.
assyriolog og sognepræst. Hovedværk:
assyrisk tegnsamling og leksikon (afsluttet
1933), endv. De Gamle Østerlande 1-2
(1907-10), en populær fremstilling af
udgravningerne,
hovbeslag, beslag, der anvendes til
beskyttelse af hestens hov mod slid. h
består af et bøjet jernstykke, hesteskoen,
der fæstes til hoven v. hj. af søm.
hovbonde, bonde, som var pligtig at
gøre hoveri,
hovdyr (Ungu’lata), fællesbetegn. for
pattedyr, der træder på spidsen af tæerne,
som er omgivet af hove. Oftest
planteædere. Deles i 3 ordner: Subungulata
(elefanter, klippegrævlinger, søkøer),
Artiodactyla ei. parrettåede (svin,
drøvtyggere) og Perissodactyla ei.
uparret-tåede (tapirer, næsehorn og heste).
Hove [houv], eng. badested ved Kanalen,
forstad til Brighton. 68 000 indb. (1948).
Howe [hau], Elias (1819-67), amer.
tekniker, opfandt symaskinenålen med øjet
i spidsen og konstr. 1845 den første
symaskine.
hoved (caput), anat., den forreste ei. øverste
del af et legeme. Det menneskelige h får
sin form af kraniets knogler, der omslutter
kraniehulen med hjernen og fortil danner
det benede grundlag for ansigtet med
dets åbninger: øjenhulen, næsehulen og
mundhulen.
Hovedbanegård, Københavns, se
Københavns Hovedbanegård.
Hovedbanen, 68 km 1. no. jernbane fra
Oslo gnm. Romerike til Eidsvoll. Norges
ældste jernbane (åbnet 1854).
hovedbenyttelse, i skovbruget den
vedmasse, som indvindes ved
foryngelses-hugster (mods. mellembenyttelsen),
hovedblodsvulst, kephal-hæmatom,
blodansamling ml. knogle og benhinde på
nyfødtes hoved, i reglen ufarlig,
hovedbog, i bogholderiet den bog, hvori
samtl. de i den dagl. bogføring
registrerede tal samles på de enkelte konti, oftest
1960
i summariske (månedlige) indførsler.
Bogføringspligtige skal if.
bogføringsloven føre en h.
hovedfarver, psyk., de oplevede
farve-kvaliteter: rødt, gult, grønt og blåt samt
hvidt og sort.
hovedfødsel, fødsel, hvor hovedet fødes
først, den hyppigste form for fødsel,
hovedgård, normalt en landejendom,
under hvilken der har hørt bøndergods, h
deles atter i sædegårde og avls- ei.
ladegårde.
Hoved’går’d, da. stationsby (Horsens-
Skanderborg); 645 indb. (1945).
hovedindeks,d. s. s. længde-breddeindeks,
hoved jagt, en bl. a. hos dajak på Borneo,
jivaro i Ecuador, på Ny Guinea og
For-mosa herskende skik bestående i
erhvervelse og opbevaring af nedlagte fjenders
hoveder; oftest begrundet ved rel.
forestillinger.
hovedkvarter, opholdsstedet for 1) en
større styrkes fører; 2) for føreren med
stab og faghjælpere,
hovedkål er dyrkede former af alm. kål
(Brassica oleracea) og indbefatter hvidkål,
spidskål og rødkål,
hovedlod, i gl. da. ret 1) en andel af en
formue, der fremkom ved, at denne deltes
efter hoveder ml. fl. berettigede, spec.
andel i det ml. familiens medlemmer
bestående formuefællesskab (fællig), i senere
tid ægtefællens lod i det ægteskabelige
formuefællesskab; 2) en persons formue,
hovedlus betegner den race af menneskets
lus, som findes i hovedhårene,
hovedmanual, det manual på et orgel,
hvor principal og andre hovedstemmer er
tilknyttede,
hovedmønt, den ei. de mønter, hvis
indhold af møntfodsmetal (fastlagt i
møntloven) bestemmer pengesortens
metalværdi (d. v.s. guld-el.sølvværdi). I Danm.
var under guldmøntfoden guld-10 kr. og
-20 kr. landets h.
hovednøgle, nøgle, der kan åbne flere
låse af samme konstruktion, men m.
forsk, besætning, d. v. s. en plade m.
fremstående tappe, som passer til
indsnit i nøglens kam og hindrer, at låsen
åbnes m. en nøgle m. hel kam.
hovedord, gramm., d. s. s. substantiv,
hovedparcel, den parcel, som v. udstykn.
af landbrugsejendomme skal blive
tilbage som selvst. avlsbrug,
hovedpine (kephalalgi), smertefuld
fornemmelse i hovedet, der kan være
symptom på mange forsk, sygdomme, h er
hyppig ved mange febrile lidelser
(influenza, angina o. s. v.), ved blodmangel og
nyrebetændelse; mere lokale årsager er
såk. rheumatiske lidelser i
nakkemusklerne og betændelser i næsens bihuler
(pandehuler, kæbehuler o. s. v.). Langt
sjældnere skyldes h en svulst ei.
betændelse i selve hjernen. En hyppig form for
h er den såk. migræne ei. hemikrani.
hovedplan. En linses hovedplaner er to
planer, som står vinkelret på aksen og
skærer denne i knudepunkterne, fra
hvilke brændvidderne regnes,
hovedrevisorater, institution under
Fi-nansmin., fører revisionsmæss. tilsyn m.
centraladmin.; siden 1926 findes 4 h.
hovedskillerum, den bærende skillemur,
der løber parallelt med facademurene, i
reglen midt ml. disse,
hovedskimmelsvampe, familie af
algesvampe, grenet mycelium og oprette
frugthyfer, der i spidsen bærer et
hovedformet sporangium. Hertil bl. a. Mucor
og flueskimmel,
hovedskjold, heraldisk betegn, for selve
skjoldet, hvis dette er forsynet med et
hjerteskjold,
hovedskole, i Danm. den 3-4 årige skole,
hvori elever der ikke skal i mellemskolen,
fortsætter fra forskolen ei. grundskolen.
Hovedstaden, fællesbetegn. f.
København, Frederiksberg og Gentofte; 108
km2; 968 700, med omliggende 11
forstadskommuner 1 152 300 indb. (1949)
ei. 26,6 °/o af Danmarks befolkning,
hovedstadsudligningen,
skatteudjæv-ningsordning ml. Kbh., Frederiksberg og
Gentofte kommuner, gennemf. siden 1937
for at udjævne misforholdet ml. disse
kommuners indkomstniveauer, idet Frbg.
1961
Hovedtøj.
og Gent. årl. skal yde Kbh. et nærmere
udregnet tilskud. Samtidig er
erhvervs-kommunebeskatn. ophævet ml. Kbh. og
Frb.og ml. Kbh. og Gent.
hovedstilling, med., fosterstilling, hvor
hovedet er forliggende,
hovedstol, en gælds (kapitalfordrings)
beløb uden tillæg af renter og omkostninger
ei. fradrag af præsterede afdrag,
hovedsætning, gramm., en overordnet
sætning.
hovedtov, de svære tove i et skibs vant.
hovedtræer i en bevoksning kaldes de
træer, som tænkes bevarede, til
bevoksningen forynges, efter at alle andre træer
efterhånden er borthuggede. h skal være
levedygtige og have
så god kvalitet, at
tilvæksten bliver
særlig værdifuld,
samt være
nogenlunde regelmæssigt
fordelt over arealet,
hovedtøj tilridebrug
består af
kæbestykker, næsebånd,
kæberem,
pandebånd og tøjler,
hovedvagt, dels
største vagtstyrke i en garnison, dels dennes
vagtbygning,
hovedvandsæg, en lille fint forarbejdet
beholder til parfume, af
metal, porcelæn e. 1.,
benyttet i 16.-19. årh.
hovedvej, betegn, for de
18 afmærkede landeveje
i Danm., som er
hovedfærdselsårer, over for
hvilke al trafik fra
krydsende ei. udmundende
veje og gader har
vige-pligt.
hovedvold, ældre
fæstningers sammenhængende, høje vold,
hvorfra især artillerikampen
førtes.
Howells [’haualz],
William Dean (1837-1920), amer.
roman-forf. af den ældre, moderat realistiske
skole, hvis program han udtrykte i
Cri-ticism and Fiction (1891): »kunsten skal
lære mere end underholde«. Skrev et utal
af romaner. Hovedværker med skarpe
menneskeskildringer: The Rise of Silas
Lapham (1885) og Indian Summer (1886).
hove’ri’ (ældre da. hov herregård, egl.
samme ord som hof), det bønderne i ældre
tid påhvilende arbejde på godsejerens ei.
kronens gårde. Afløstes i slutn. af 18. og
beg. af 19. årh. med pengeydelser,
hovgård (opr. hofgård) var i hoveritiden
en gård, der dyrkedes ved bøndernes
hovarbejde. I mange gårdnavne er betegn,
bevaret til nutiden.
Hovgaard, Andreas Peter (1853-1910),
da. polarfarer. Deltog i Nordenskiölds
»Vega«-ekspedition 1878-79. Leder af
»Dijmphna«-ekspeditionen 1882-83.
Howitz [’ho:vits], Frantz (1818-1912), da.
gynækolog, fastslog i Danm.
gynækologien som selvstændigt fag.
Howitz [’ho:vits], Johann Christian Georg
(1821-1900), da. ingeniør. Anlagde det
første gasværk (vestre) i Kbh., (i drift
1857), samt 16 andre gasværker i Danm.
og Sv., desuden den første da.
cementfabrik. Indførte myremalm til
gasrensning i st. f. kalk.
hovmester (opr. hofmester), 1) tjener, der
har overopsyn med serveringen i rige huse,
hoteller, klubber o. 1.; 2) (forældet)
person, der forestår en ung, fornem persons
uddannelse og opdragelse; nu især 3)
leder af forplejningsafd. i handelsskib og
4) messebetjent i orlogsskib,
hovpapillo’m (hov + papillom) (hovkræft,
strålekræft), en kronisk
betændelsespro-ces i hovens læderhud med udvikling af
vorteagtige nydannelser. Ved disses
udvikling løsnes hornlaget fra læderhuden,
og svulstmasserne vokser frem gnm. det
opr. horn, som slides isort, uden at der
dannes noget nyt og sammenhængende
horndække. Nydannelserne er dækket af
en stinkende, henfaldende masse.
Lidelsen har intet at gøre med de egl. kræft-
1962
Hovedvandsæg.
Danm. Slutn.
af 18. årh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
