- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
1963,1964,1965

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Horovitz ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Howrah

Hudson River

lidelser. Årsagen er ukendt, formentlig
infektion. Behandl, er langvarig.

Howrah (eng. fhaura:]), ind. Häbra,
forstad til Calcutta, Hindustan; 379 000
indb. (1941). Tekstil-, papir-, jernindustri.

hovrätt [’hårv-j, betegn, for de 4
kollegiale domstole i 2. instans i Sv: i Sthlm.
(Svea h, oprettet 1614), Jönköping (Göta
h, oprettet 1634), Malmö (for Skåne og
Blekinge; oprettet 1820) og Umeå (for
Øvre Norrland, oprettet 1936).

hovunderlag er såler ei. puder af kork,
læder ei. gummi, som sammen med
beslaget anbringes på hovens underflade.

Hoxha [’ho:d3a], Enver (f. 1908),
albansk kommunist. Tidl. gymnasielærer,
partisanleder under besættelsen efter
1939, dødsdømt af ital. 1943 leder f.
»Demokratisk Front«. Okt. 1944 leder f.
provisorisk reg. og chef f. militæret; efter
valgsejr dec. 1945 statschef jan. 1946.
Nøje forb. m. Jugoslav, og Sovj.; 1948
mod Tito.

Hoya [’hoia] (efter eng. gartner Th. Hoy),
d. s. s. voksblomst.

Hoya [’ho:ja:], Johan af(d. 1535), ty. greve,
officer. En tid diplomat for Gustav Vasa;
lybsk troppefører i Grevens Fejde,
kommanderede i slaget ved Øksnebjærg,
hvor H faldt.

HP, tekn., fork. f. horse power, hestekraft.

Hradcany [’hratjani] (af Cech. hrad borg),
Praha’s hovedborg, grl. i 6. årh., ældste
bevarede bygningsdele ruiner af en
rundkirke fra 926. Som residens for de öech.
konger er H udvidet op gnm. tiden og
udgør nu et stort kompleks af bygn. i
forsk, stilarter. H er sædet for
Cecho-slov.s regering.

Hradec Krålové [’hradæts ’kro:bve:],
ty. Königgrätz, öech. by ved Elben;
52 000 indb. (1947). Bet. tekstilindustri.

Hradschin[ra’d3i:n],ty.form for Hradcany.

’Hrafn ’Hængsson (nyisl. [’hrabn [-’hairj-sån]),-] {+’hairj-
sån]),+} Islands første lovsigemand
(930-ca. 950).

’Hrafn ’Oddsson (nyisl. [’hrabn ’ådsån])
(1226-89), isl. høvding, fra 1268 leder af
det no. parti på Isl., fik myndighed over
det halve Isl.; hindrede 1286, at
islænderne udskreves til krigstjeneste.

hreppur [’hræhbør], islandsk betegn, for
kommune.

Hrimfakse ei. Rimfakse (egl: rimmanke),
i nord. mytologi nattens hest.

hrimthurser, i nord. mytologi rimens ei.
frostens jætter, hjemmehørende langt
mod 0.

Hrfsey [’hri:sæi], isl. ø i Eyjafjöröur.

Hroar (Roar ei. Ro, angelsaks. Hrodgar),
da. sagnkonge, søn af Halvdan, broder
til Helge. Hovedpers. i Øhlenschlägers
Hroars Saga (1817). Sagnet om H-s
grundlæggelse af Roskilde kun en sen
stednavneforklaring.

Hron [hron], cechoslov. biflod til Donau.

Hrozny [’hrozni:], Bedfich (f. 1879), öech.
assyriolog. Han har fremstillet det
hit-tittiske sprog på grundlag af sin tydning
af hittittiske tekster fra Bogazköy og
påvist dets indogerm. karakter.

Hrungner, i nord. rel. en jætte, der fældes
af Thor.

Hrusjevskyj [-’Jæf-], Mychailo
(1866-1934), ukrainsk historiker. Emigrant
1918-24. Kritiseredes fra kommunistisk
side for sine nationalt prægede værker
Ukraines Historie 1-9 (1898-1931) og
Den Ukrainske Litteraturs Historie 1-5
(1923-27).

Hrütafjöröur [’hru:dafjöröør], fjord i
N-Island, fra bunden af Hünaflöi.

Hsi-an, anden stavemåde for Si-an.

Hsiang-tan, anden stavemåde for
Siang-tan.

Hsin-king [xind3ii7], 1933-45 navn på
Chang-chun i Manchuriet.

H2S04, kem. formel for svovlsyre.

Hsüan Tsang, anden stavemåde for
Hiuen-Tsiang.

Huallaga [wa’jaga], 1040 km 1. biflod til
Amazonas’ kildeflod Maranön,
udspringer i Peru N f. Cerro de Pasco.

hua’nako, d. s. s. guanako.

huas’te’ker [was-], førspansk kulturfolk
med mayasprog i Mexicos kystland N for
Veracruz, med særlig h-kultur, der gik
til grunde i 15. årh.

Hubay [’hubåi], Jenö von (1858-1937),
ung. violinist, kapelmester og komp. til
bl. a. operaer, 4 violinkoncerter m. v.

Huber [’hu:-], Hans (1852-1921), schw.
komp., til symfonier, symfoniske
digtninge, f.eks. Wilhelm Tell, Böcklin,
klaverkoncerter, operaer.

Hubermann [’hu:-], Bronislaw
(1882-1947), po. violinistog kapelmester.
Gennembrud som violinist 1894. Grl. 1936
Palæstinas symfoniorkester. Lever nu i
Amer.

Hu’bertus (d. ca. 727), belg. biskop,
jægernes skytshelgen; helgendag 3. 11.

Hu’bertusburg [-burk], ty. slot SØ f.
Leipzig, bygget 1721. Her sluttede
Preussen fred m. Østr. og Sachsen 1763 efter
Den Preussiske Syvårskrig.

hubertus-jagt, jagtridning, der
afholdtes på St. Hubertus’ dag (3. 11.). I Danm.
afholder sportsrideklubberne h 1. søndag
i nov.

Hubli [’hu:bli], jernbaneknudepunkt i
prov. Bombay, Hindustan, 0 f. Göa; ca.
90 000 indb. Tekstilindustri.

Huch [hu:f], Ricarda (1864-1947), ty.
forfatterinde. H-s virksomhed spænder
fra kriminalfortællinger, Der Fall Deruga
(1917), og familieromaner til litt.hist.,
teol., hist. og filos. værker, Der grosse
Krieg in Deutschland (1912-14),
Urphä-nomene (1946).

hud, hos de flercellede organismer det ei. de
cellelag, der dækker og beskytter
overfladen. Hos de laveste dyr består h kun

Snit gennem hovedhuden: 1. overhudens
hornlag, 2. overhudens vækstlag, 3.
læderhuden, 4. hår, 5. kar, 6. hårsæk, 7.
fedtceller, 8. fedtkirtel, 9. nerve med
følelegemer, 10. nerve med forgreninger i
vækstlaget, 11. hårmuskel, 12. svedkirtel.

af et enkelt lag overhudceller, hos
hvirveldyrene er over-h flerlaget. Under
over-h findes hos adsk. dyr en af
bindevæv bestående læder-h, der indeholder
blodkar, nerver og muskler, h afsondrer
ofte kalk, f. eks. bløddyrenes skaller ei.
andre skeletdannelser som insekternes
kitin. I læder-h dannes f. eks. fiskenes
skæl og skildpaddernes benskjolde. Hos
de hvirveldyr, der lever på land, er de
yderste overhudceller forhornede og
danner f. eks. hår, skæl, fjer, kløer o. 1.

Menneskets h (c ut is) består af over-h
(epidermis), læder-h (corium) og under-h
(subcutis). Over-h består af epithelceller,
af hvilke de yderste er forhornede,
medens de dybeste på overgangen til
læder-li ved fortsat celledeling producerer nye
celler, der efterhånden rykker udad,
forhorner og afslides. Læder-h er bygget af
tæt bindevæv og skyder mange små
fremspring (papillae cutis) op i epithelet.
Herved gøres forb. ml. over-h og læder-h
fastere, epithelets ernæring bedre og de
fine følenerver, som grener sig her,
kommer nærmere overfladen. Uden skarp
grænse går læder-h over i under-h. Vævet
her er løsere og karakteriseres ved sit
store fedtindhold, der danner en
isola-tionskappe omkr. hele legemet. Til h
hører hår og h-kirtler. h-s farve beror på
den større ei. mindre mængde farvestof
(melanotisk pigment) i det øverste lag
af læder-h ,-bot., se hudvæv.
’hudatrofi’, svind af hudens bindevæv
ved sygdom ei. alder.

hudbremser, bremser, hvis larver lever i
bylder (verner) under huden. Hertil f. eks.
oksebremse.
Huddersfield [’häd3zfi:ld], by i N-Engl.
SV f. Leeds. Vigtigt centrum for uld- o. a.
tekstilindustri. 127 000 indb. (1948).
Hude, Anna (1858-1934), da. historiker,
dr. phil. 1893 (D ane hoffet), 1910 g. m.
Kr. Erslev.
Hude, Karl (1 860-1936), da. filolog.
Rektor ved Metropolitanskolen 1921-27.
Skattet udgiver og overs, af gr. forf.
huder, handelsmæssig betegn, f. de
af-flåede og som handelsvare behandlede
skind af større korthårede dyr (okse,
hest o. I.). De på tilsv. måde behandlede
skind af mindre dyr som geder og kalve
benævnes i alm. skindel., hvis de aftages
hele (uopskårne), især af pelsdyr, ofte
bælge.

hudfinne, d. s. s. fedtfinne,
hudhorn, kegleformet svulst bestående af
hornceller.

Hudiksvall [hüdiks’val], sv. købstad,
Hälsingland; 8400 indb. (1949). Savværk,
udførsel af tømmer. Anlagt 1581.
hudkirtler kan dels være eencellede,
navnlig hos lavere dyr, dels flercellede til
huden knyttede kirtler. Hos pattedyrene
kan særlig nævnes talg- og svedkirtler og
de af de sidste udviklede mælkekirtler.
Andre eks. er gatkirtler hos rovdyr og
klovkirtler hos drøvtyggerne,
hudkræft, kræft, som er lokaliseret til
huden. Visse former som ulcus rodens,
basalcellecarcinom o. fl. vokser langsomt
og kan helbredes fuldstændigt ved
strålebehandling. Andre kræver både
operation og strålebehandling,
hudmuskler, strøg af uvilkårlig
muskulatur i huden. Findes dels i tilknytning til
hårsækkene som ganske små strøg og dels
som mere sammenhængende lag, f. eks.
i pungen.

hudorme, populær betegn, f. comedoner.
hudpleje, den af hyg. og kosm. hensyn
dikterede pasning af huden. Består først
og fremmest i rensning med vand og
sæbe, samt brug af rene, porøse, ikke
strammende klædningsstykker, som
afpasses efter årstiden, således at de
hindrer kulde- og solbeskadigelser. Ved tør
hud kan brugen af blødgørende salver
være påkrævet, ved fedtet hud badesprit
ei. tørrende pudder.

vet. For husdyrenes vedk. består h
sædv. i strigling ei. i børstning med en
stiv kardæsk (børste) ei. afgnidning med
halmvisk; undertiden bruges vaskning
med giftige opløsninger til dræbning af
utøj. Afskylning af hestenes ben ved
ridning gnm. en skylledam er også en form
forh. h spiller en stor rolle for dyrenes
almentilstand,
hudsei’litter, arab. stamme, kendt for

sine mange digtere,
hudskelet, i huden dannede ei. af huden
udskilte skeletdele; særlig udpræget er
h hos insekter og krebsdyr,
hudskifte, det forhold hos dyr, at
overhudens forhornede lag ei. den af huden
udskilte cuticula afstødes som en helhed.
Dyr m. veludviklet hudskelet (f. eks.
insekter) kan som regel kun vokse gnm. h.
Hudson [hädsn], Henry (ca.. 1550-1611),
eng. polarfarer, opdagede Jan Mayen
1607 og Hudson Bugten 1610, omkom
ved mytteri.
Hudson Bay Company [’hädsn ’bæi
’kämp(a)ni], eng. handelsselskab, grl.
1669, fra 1670 m. yderst indbringende
monopol især på pelshandel; monopolet
ophævet 1859.
Hudson Bugten [hädsn], eng. H. Bay
[’bæ:], havbugt i det centrale Canada,
forbundet med Atlanterhavet gnm.
Hudson Strædet ml. Labrador og
Baffin Land. H er lavvandet (største
dybde 228 m), islagt størstedelen af året.
Saltholdigheden ringe på grund af
udløbet af talr. floder, bl. a. Nelson og
Churchill. Kysten er lav og ofte sandet.
Hudson River [’hädsn ’rivar], 500 km 1.
flod i staten New York, USA, fra
Adiron-dack Mountains mod S til New York,
hvor dens dybe, tragtformede munding
udgør storbyens hovedhavn. H er sejlbar
til Albany, hvor Erie Kanalen begynder.

1963

1964

1965

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0741.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free