- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2002,2003,2004

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hydro-forbindelser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hydro-forbindelser

Hygom

Hydroforer.

■hydro-forbindelser (af hydrogenium),
betegn, for brinthoidige stoffer i
sammenligning med mindre brinthoidige stoffer,
hvoraf de kan afledes,
hydrof’talmus (hydro- + gr. ofthalmös

øje), medfødt grøn stær.
hydro’fyt (hydro- + -fyt), vandplante,
hydro’genium (nylat.), brint,
’hydroglider (gr. hydör vand),
fladbundet motorbåd med luftpropeller,
hydrogra’fi’ (hydro- + -grafi), i videre
betydning læren om vandet på jorden; i
snævrere betydning dels den gren af den
fysiske geografi, der behandler floder og
søer, dels og især den gren af
oceanografien, der behandler havvandets fys.-kem.
forhold.

hydroki’no’n (hydro- + gr. kinein
bevæge) ei. para-dioxy benzol, meget anv.
fot. fremkalder.
Hydro’ko’n, d. s. s. Dicodid.
hydrok’sonium-ion [-jo’n] (hydr- +
oksy- -f ammonium + ion) HtO+, det for
vandige syreopløsninger fælles sure
princip. Den af syren fraspaltede brintion, H+,
kan ikke eksistere frit i opløsningen, men
hydratiseres til en h.
hy’droksy-, egl. oksy-, som forstavelse for
et org. stofnavn, betegn, for, at stoffets
molekyler indeholder en
hydroksyl-gruppe.

hydrok’syder (hydr- + oksyd),
forbindelser af hydroksyl OH med grundstoffer
ei. uorg. radikaler,
hydrok’sy’l (hydr- + oksygen), radikalet
OH, den for bl. a. hydroksyder,
alkoholer og fenoler karakteristiske atomgruppe,
hydroksyl-amin, NH,OH, base, kun
bestandig som salte. Virker reducerende.
Giver oksimer m. karbonylforb. Anv.
bl. a. i den analyt. kemi.
hydrok’sy’l-ion [-jo’n], OH-, den for
vandige baseopløsninger fælles
karakteristiske base. h opstår, idet den tilsatte base
optager en brintion fra vandet, h er selv
en base, idet den kan optage brintioner,
hydroksysyre, d. s. s. oksysyre.
hydro’laser, hydrolyserende enzymer,
hydro’lyse (hydro- + -lyse), kem.
spaltning af et stof under vandoptagelse.
Spiller en stor rolle i kemien og
biokemien. For at en h kan finde sted,
kræves ofte tilstedeværelse af en katalysator,
f. eks. en syre ei. et enzym,
hydroman’tik (hydro- -j- mantik),
spå-domskunst ud fra syner i spejlende
væd-skeflader.

’hydrometeo’rer (hydro- + meteor),
fællesnavn for de forsk, former, hvorunder
atmosfærens vanddamp kan fortættes til
vand ei. is, såsom regn, sne, hagl, dug.
hydro’me’ter (hydro- + -meter), 1)
apparat til måling af hastigheden i
strømmende vædsker; 2) eng. betegn, for
aræometer.
hydrome’tri’ (hydro- -)- -metri),
vandmåling, strømmåling, h omfatter målin-

2002

ger til bestemmelse af en vandstrøms
egenskaber, f. eks. strømhastighed,
længde- og tværprofil,
hydro’na’lium, aluminiumstøbe- og
æltelegering med ca. 10% mangan, kan ved
modning få stor styrke,
hydrone’frose (hydro- + gr. nefrös nyre),
udspiling af nyrebækkenet ved vædske,
som ikke er materie. Årsagen er en
hindring for urinens afgang fra nyren.
Symptomerne er smerter i nyreegnen og
udfyldning svarende til nyrens plads.
Behandlingen er operativ,
hydro’pla’n (hydro- + lat. p/anus flad),
1) lille båd, der v. hj. af plane flader
under fremdriften løftes, hvorved vand-

modstanden bliver ringe og stor fart kan
opnås; en hurtiggående chris-craft er et
h; 2) søflyvemaskine.
’hydropneuma’tisk affutage, en
affutage, hvor der til betjening og
håndtering anv. hydropneum. apparater, d. v. s.
apparater drevne ved vand og luft (gas),
’hydropneuma’tisk bremse, bremse
indrettet som den hydrauliske bremse
men har foruden vædske også luft i
bremsecylinderen,
’hydrops (gr. hydör vand), med., sygelig
forøgelse af vandig vædske (vattersot) i
vævene ei. i hulorganerne,
hydror’rhoea [-’re:a] (hydro- + -rhoe),

vandigt udflod.
hydro’salpinks (hydro- + gr. salpinks
trompet), med., vandagtig
vædskeansam-ling i en aflukket ægleder; behandles
operativt, hvis det overhovedet giver
symptomer,
hydro’sfære (hydro- + sfære), betegn,
for 1) (sjældent) vanddampene i atm.,
2) jordskorpens vandareal (have, søer,
floder).

hydrosko’pi’ (hydro- + -skopi), magisk
påvisning af vandårer i jorden f. eks.
ved ønskekvist,
hydrosta’tik (hydro- + statik), læren om
tryk i vædsker, hvori de enkelte dele er
i hvile i forh. til hinanden. Trykket i en
vædske er lig med den overliggende
væd-skesøjles vægt pius det ydre (luftens)
tryk og er ens i samme vandrette lag og
ens i alle retninger. Trykket på
beholderens væg står vinkelret på denne. Et
legeme, der er nedsænket i en vædske,
påvirkes af trykkene, der giver en
opad-rettet kraft, opdriften, som er lig med
vægten af det fortrængte rumfang
vædske (Arkimedes’ lov),
hydro’sta’tisk vedrørende hydrostatik,
hydrostatisk nivellement,
præcisions-nivellement over bredere vandarealer v.
hj. af princippet for to forbundne kar,
hvor vædsken stiller sig lige højt i de to
grene, når lufttrykket er ens de to steder,
h er udført af Geod. Institut i samarb.
med Meteor. Institut over Store-Bælt
1938 og over Øresund 1939.
Nøjagtigheden er stor, således genspejles
tide-vandseffekten tydeligt i måleresultaterne.
På gr. af jordens elasticitet opnås ikke
den fulde effekt, men netop herigennem
haves et nyt middel til bestemmelse af
jordens elasticitet,
hydrostatisk vægt, en vægt indrettet
til at veje et legeme, medens det er
nedsænket i vand, for derved at bestemme
opdriften og dermed legemets rumfang og
vægtfylde.

’hydrosulfi’d (hydro- + sulfid) ei. sulf-

hydrat, surt sajt af svovlbrinte,
’hydrosulfit (hydro- + sulfit), 1)
hypo-sulfit, ditionit, salt af svovlundersyrling
H2S2Ot; 2) undertiden misvisende anv.
for bisulfit (natriumbisuifit) ei. tiosulfat
(natriumtiosulfat),
hydrotek’nik (hydro- + teknik),
vandbygningskunst, det område indenfor
ingeniørvidenskaben, der omfatter
undersøgelser, forholdsregler og bygværker,
som har til formål at nyttiggøre ei. uska-

2003

Joh. Hye-Knudsen. Paul Hymans.

deliggøre det i naturen forekommende
vand.

hydrotera’pi’ (hydro- + terapi) ei.
hydia-’tri’, brug af vand som lægemiddel såvel
ud- som indvendig,
hydro’thorax (hydro- + thorax), med.,

vædskeansamling i lungesækken,
hydrotro’pisme (hydro- + -tropisme),
vækstbevægelse hos planter, forårsaget
af uens fugtighed. Roden vokser mod
fugtighed (positiv h).
hydroty’pi’ (hydro- + -typi), nu lidet anv.
fot. metode beroende på, at en
gelatinehinde v. visse behandlinger mister sin
evne til at opsuge vand.
’Hydrus (af hydra), stjernebilledet Den

Lille Vandslange,
hydræ’mi’ (hydr- + -æmi), forøget
vandindhold i blodet.
Hye-Knudsen, Johan (f. 1896), da.
kapelmester. udd. som violoncellist, 1919
kapelmester ved Scalateatret (Kbh.),
1922-25 cellist i Det Kgl. Kapel; fra
1925 kgl. kapelmester. 1927-46 dirigent
i Studentersangforeningen. Har komp.
operaen Kirke og Orgel (1947), balletterne
Svinedrengen (1936) og Thorvaldsen (1938),
symfoni, kammermusik m. v. (Portræt).
Hyéres [’jæ:r], fr. by 0 f. Toulon; 24 000

indb. (1946).
Hyéres, Iles d’ [il’djæ:r], fr. øgruppe

(26 km2) i Middelhavet, nær Toulon.
’hyfe (gr: væv), en lang, tynd, evt. grenet,
med spidsevækst udstyret celletråd. h er
især karakteristisk for svampene.
Hygi’eia (gr: sundhed), i gr. rel.
sundheden personificeret som gudinde, senere
opfattet som datter af Asklepios fra
Epidauros.

hygi’ejne (gr. hygieinös befordrende
sundheden), læren om alt, hvad der tjener til
at fremme sundheden og undgå sygdom.
I primitiv form kendt fra meget gl. tid.
Forskr. om personlig h fremtræder ofte
som rel. påbud. Offentl. foranstaltninger
vedr. drikkevand, kloaker, begravelser
etc. kendes fra Orientens gl. kulturlande
og fra Grækenl. og Rom. I middelalder
og renæssance dominerer kampen mod
epid. sygdomme: karantæne i pesttider,
spedalskhedshospitaler, isolering af
syfilitikere etc. Fracastoro lærer i 16. årh.,
at smitsomme sygdomme spredes ved
kontakt med den syge, hans klæder ei.
brugsgenstande. Ramazini indleder i 17.
årh. kampen mod erhvervssygdommene.
De eur. koleraepidem. i beg. af 19. årh.
giver anledn. til hyg. forbedringer (Public
Health Aet i Engl. 1848). Bakteriologien
og den mod. epidemibekæmpelse grl. af
Pasteur og Robert Koch, den
eksperiment. h af Max Pettenkofer, der 1875
får oprettet et hyg. institut i München.
-Den videnskabelige h deles i præventiv h
(forebyggelse af sygdomme og defekter)
og konstruktiv h (forøgelse af den
legemlige og sjælelige funktionsevne). Der
skelnes endv. ml. personlig h og offentlig h.
Den mod. h beskæftiger sig navnlig med
socialhyg. problemer og omfatter flg.
områder: 1) ernæringsh, 2) klædedragt
og badning, 3) idrætsh, 4) boligh, 5)
spil-devandsh, 6) ligbehandling, 7)
bekæmpelse af akutte og kroniske infektioner,
8) alkoholbrugen, 9) h i de forsk,
aldersklasser, 10) erhvervsh, 11) seksualh,
12) mentalh.
Hygom, Louis (f. 1879), da. arkit. Villaer,
landsteder og store boligkarreer for Kbh.s
komm. og Kbh.s Alm. Boligselskab.
Forestod udvidelsen af Ørstedværket

(1930-32).

Hygom, Peder (1692-1765), da. gejstlig,
2OO4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free