- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2023,2024,2025

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Høffding ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Høje-Tåstrup

Højre

Høje-’Tåstrup, landsby V f. Tåstrup;
457 indb. (1945). 16.-18. 2. 1658
førtes da.-sv. forhandlinger i H, hvor
bestemmelserne i Roskildefreden 26. 2.
s. å. fastlagdes.
Høje-Tåstrup-stenen (tidl.
Kallerup-stenen), en af de ældste da. runestene.
Opstillet ved kirken ved Hedehusene,
højfinans, socialistisk betegn, for den
stærkt koncentrerede kapitalmagt i
fremskredne kapitalistiske lande,
højfjeld, 1) bjergegne oven for
skovgrænsen, 2) fjeldstrækning oven for
snegrænsen.

højfjeldssol, d. s. s. kviksølvkvartslampe.
højforræderi, angreb på den højeste
statsmagts indehavere for at berøve dem
deres magt ei. magtområde. Udtrykket
anv. i grundloven om angreb på
rigsdagens sikkerhed og frihed, men ikke i
gældende straffelov,
højfrekvensdrossel, radiotekn.,
drosselspole, der tillader passage af lavfrekvente
strømme, mens højfrekvente elimineres,
højfrekvensforstærker benyttes i
radiomodtagere til forstærkning af det fra
antennen modtagne signal, inden det
ensrettes i detektoren,
højfrekvensmaskine,
vekselstrømsge-nerator for højfrekvente strømme til
radiobrug.

højfrekvensovn, hvirvelstrømsovn,
elektrisk induktionsovn, hvori højfrekvent
strøm sendes gennem en spole, der
frembringer hvirvelstrømme i varmegodset
selv ei. i en elektrisk ledende digel ei.
muffel.

højfrekvenstelefoni, telefoni v. hj. af

en højfrekvent bærebølge,
højfrekvenstransformator, radiotekn.,
transformator m. kerne af fint jernpulver;
transformerer højfrekvent spænding op,
inden den i en detektor omdannes til de
i telefonen hørlige svingninger,
højfrekvente kaldes vekselstrømme med
frekvens omkr. 1 million hertz, f. eks. de
elektr. svingninger med periodetal over
det hørlige. Anv. i radioteknikken.
Højgaard, Else (f. 1906), da. danserinde
og skuespillerinde. Udd. ved Den Kgl.
Ballet, hvor hun 1931-42 var
solodanserinde. Deb. 1935 som skuespillerinde v.
Det Kgl. Teater.
Højgaard, Knud (f. 1878), da.
civilingeniør og entreprenør. Grl. 1918 Højgaard
& Schultz, A/S. Bestyrelsesmedlem ei.
formand i en række selskaber. H var som
formand for Dansk Ingeniørforening den
drivende kraft ved bygningen af
foreningens hus. I 1937 skænkede H Danmarks
Akvarium i Charlottenlund.
Højgaard & Schultz A/S, da.
entreprenørfirma, grl. 1918 af civilingeniørerne
Knud Højgaard og Sven Schultz (1886
-1932). Firmaet har udført en række
store arbejder, også i udlandet, af hvilke
kan nævnes: Langebro, Ørsted værket,
vandkraftanlæg og fjernvarmeanlæg fra
varme kilder på Island, havnearbejder i
Gdynia, Klaipeda, Portugal og Madeira.
Endv. fabrikerer firmaet
jernbetontryk-rør, system Bonna.
højgotik, den periode i gotikken, hvor
denne når sin højeste blomstring (13.
årh., i Danm. i 14. årh.),
højhed, titulatur for fyrstelige personer.

(Kgl. h s. d).
højhedsrettigheder ei.
suverænitetsret-tigheder, de rettigheder, som er udslag af
statshøjheden ei. suveræniteten,
højkirke, d. s. s. anglokatolicismen inden
for den anglikanske kirke. Brugtes tidl.
om den retn. i den da. kirke, som er
udgået fra Mynster og Martensen,
højkommissær, embedsmand, der som
en regerings øverste repr. udsendes til
kolonier, lydlande, besatte områder m. v.;
særl. anv. af Engl. (High Commissioner)
og Fr. (Haut-commissaire).
højkonjunktur, konjunkturforløbets
højdepunkt, præget af høj beskæftigelse
og høj udnyttelse af prod.sapparatet.
højland, land over 200 m o. h.
højlandskvæg, fællesbetegn. for
kvægracer hjemmeh. i bjergegne og højland.
Skotsk h (ill.), hårdfør kødrace, meget
langhåret og langhornet (1 m ml.
hornspidserne).

Skotsk Højlandstyr.

Højlund, Thomas (f. 1885), da. skolemand.
Initiativrig leder af Kbh.s Kommunes
Fortsættelseskursus fra 1926.
Organisator af børnehjælpsdagen i Kbh. fra 1920.
Højlyngen, højdedrag på Midt-Bornholm,
højlænder, da. f. eng. highlænder, beboer

af The Highlands i Skotl.
højmesse, søndagens hovedgudstjeneste

med nadverforvaltning,
højmester, overhovedet for Den Ty.
Ridderorden.

højmiddelalderen, middelalderens
centrale afsnit, som indlededes med
clunia-censerbevægeisen i 10. årh.s beg. og
afsluttedes med det pavelige hierarkis
højdepunkt ml. Innocens 3. og
Bonifa-cius 8.

’højmolekylær. Stoffer m. meget høj
molekylvægt siges at være h, f. eks.
æggehvidestoffer, stivelse, cellulose samt
mange formstoffer,
højmose (efter overfladens hvælvedeform),

forsumpningsmose.
højovn (eng. blast-furnace, ty. Hochofen,
sv. masugn), en indtil 30 m høj skaktovn,
hvori råjern fremstilles af jernmalme
ved reduktion med kul (koks, cinders).
Størstedelen af h har form som to
keglestubbe sat sammen på det bredeste sted
(se ill.). h-s top kaldes gigten (a), den
øverste slanke del piben (b), og den
nederste rasten ei. tragten (c); denne hviler på en
kort, smal, cylindrisk del, herden ei.
stellet (d). h bygges af chamottesten med
en murtykkelse på 0,5-1 m og med
udvendig pladesvøb ei. armering med
flad-jernsringe. Gnm. rør (»tvier« efter fr.
tuyére), som udmunder i den øverste del
af stellet (e-f), blæses varm luft
(700°-800°) under tryk ind i ovnen, h fyldes
ovenfra gnm. gigten, som derfor er
forsynet med platform og hejseværk. Der
nedstyrtes store charger - fl. tons ad
gangen - skiftevis af cinders og af den såk.
møller, d. v. s. en nøje afpasset blanding
af jernmalm i nævestore stykker og et
tilslag, som s. m. malmens gangart
danner slaggen. Jernmalme består oftest af
jern og ilt ei. kan ved opvarmning
(ristning) omdannes til jernilter (jernoksyder).
Som tilslag anv. efter råmalmens
beskaffenhed kalksten ei. kvarts, lerskifer
m. m. Til fremstilling af 1 t råjern
medgår 2-2,5 t jernmalm og tilslag, 1 t koks
og 3200 m3 luft. - Ned gnm. h foregår en
række processer under stigende temp. 1
den øverste zone (indtil 400°) finder en
forvarmning og vandafgivelse sted. I
re-duktionszonen (600°-800°) bliver
jernilterne i fl. trin reduceret til metallisk jern
v. hj. af opstigende kulilte (CO). Kulilten
hidrører fra, at den kuldioksyd (C02),

som først dannes ved koksenes
forbrænding i blæseluften i stellet, umiddelbart
derefter reduceres til kulilte (CO) af
de glødende koks, den må passere op
ignm. Jernet danner først jernsvamp,
som synker ned og i rasten optager
kulstof, hvorved smeltepunktet nedsættes.
Tilsidst nås smeltezonen (1400°) i herden
og det smeltede råjern samles i bunden
dækket af den smeltede, letflydende
slagge, hvis formål er at beskytte det
hvidglødende jern mod iltning fra blæseluften.
Jernet aftappes ca. hver 6. time og
udstøbes groft i åbne sandforme til
råjerns-barrer (pigjern) ei. føres til en stor
beholder, råjernsblanderen, for at
benyttes til stålfremstilling. Slaggen flyder
uafbrudt fra gnm. et slaggehul, der ligger

43

2023

Højovnsanlæg, USA.
2024

Snit gennem højovn.

ca. 1 m højere end jernudløbet; den kan
oparbejdes til slaggecement, slaggeuld,
bygningssten, vejmateriale o. m.

Fra h-s top bortledes h-gassen
(gigtgassen), som foruden kvælstof og
kuldioksyd indeholder25-30% kulilte, der er
brændbar. Gassens brændværdi er meget
lav, 800-900 kcal/m3. Den udnyttes til
opvarmning af blæseluften i
vindforvarmerne (cowpers), der er ca. 30 m høje
tårne, udvendig beklædt med en lufttæt
kappe af pladejern, indvendig muret til
et. gitterværk af chamottesten. Når
stenene er tilstrækkelig ophedet ved
gigtgassens forbrænding, ledes blæseluften
gnm. tårnet, førend den blæses ind i h.
Til en h hører mindst 4 cowpers.
Overskuddet af gigtgassen anv. som
drivkraft i gasmotorer, f. eks. til blæserne,
og til opvarmning i h-s koksværk. En h
kan holdes i uafbrudt drift i 25 år ei. mere.
I lande med billig elektr. energi har man
søgt at fremstille råjern (stål) direkte af
malmene i elektr. h med ei. uden skakt,
f. eks. i No., Sv. og Fini. Andetsteds er
roterovne benyttet, f. eks. ved F. L.
Smidth’s kombinerede råjerns- og
cementfremstilling i Ålborg.

hø jovnscement, cement indeholdende
højovnsslagge.

Højre, i alm. politik betegn, f.
mådeholdent ei. konservativt parti. Navnet
opstod under Den Fr. Revolution efter de
moderates plads i forh. t. talerstolen. I
Danmark anv. om kons. grupper; fast

2025

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free