Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IS ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IS
iseddike
IS, autom.-kendingsmærke f. Island.
is, vand i fast tilstandsform, et
gennemsigtigt krystallinsk stof. Dets vf. er 0,917
g/cm3, så at vand i modsætning til de
fleste andre stoffer udvider sig ved
frysning (vandrørssprængning, is svømmer
på vand). Isens store smeltevarme 80
cal/g bevirker forsinkelser af årstiderne
i forhold til Solhøjden. - Til brug for
is-meldingstjenesten er udarbejdet en
internat. kode, hvorefter i-s karakter
opgives i 10 sværhedsgrader: 1 sjap-i, 2
kvadder-i, 4 spredt driv-i, 6 svær driv-i,
7 pak-i, 8 skrue-i, 10 svær fast-i. Tekn.
isfremst. se krystalis.
’Isa, det arab. navn for Jesus. Den
muhamedanske lære anerkender Jesus som
en af Gud udsendt profet, men
fastholder dog hans udelukkende menneskelige
natur.
Isaac [’i:zak], Heinrich (ca. 1450-1517),
nederl. komponist, 1484-92 i tjeneste hos
Lorenzo de’ Medici i Firenze, 1496
hof-komp. i Innsbruck. Skrev messer,
motetter, madrigaler, ty. sange som Innsbruck,
ich muss dich lassen (Nu hviler mark og
enge).
Isaacs [’aizsks], George Alfred (f. 1883),
brit. politiker. I Underhuset 1923-24,
1929-31, siden 1939 (Labour). Siden aug.
1945 arbejdsmin. S. å. formand f.
fag-foreningskongressens generalråd.
Isaacsz [’i:saks], Isaac (1599-1648),
da.-holl. maler, søn af Pieter I; født i
Amsterdam. Udførte store udsmykningslærreder
til Rosenborg, f. eks. Et Fyrsteligt
Gæstebud og Allegori på Øresund (Kronborg).
Isaacsz [’i:saks], Pieter (1569-1625),
da.-holl. maler, fader til Isaac I. Født i
Helsingør. Uddannet i Amsterdam, hvor
han bl. a. malede skyttebilleder. Kom
1607 til Danm., hvor han for Chr. 4.
malede portrætter og loftsbilleder til
Rosenborg, dobbeltportræt af Chr. 4. og hans
dronning Anna Katharine (Rosenborg),
knæstykke af Chr. 4. (Fr.borg).
Isabeau af Bayern [iza’bo] (1370-1435),
fr. dronning; 1385 g. m. Karl 6., under
hvis sindssyge hun s. m. Burgund og Engl.
søgte at berøve sønnen Karl (7.) tronen.
Isa’bella, en fra Spanien(her oftere Isabel)
stammende ital. form af navnet Elisabeth.
Isa’bella (1292-1358), datter af Filip 4.
af Frankr., 1308 g. m. Edvard 2. af Engl.,
som hun afsatte 1327.
Isa’bella, sp. Isabel la Catölica
(1451-1504), dronning af Castilien 1474-1504,
datter af Johan 2., 1469 g. m. Ferdinand
den Katolske af Aragonien. I havde
hovedandel i Granadas erobring 1492
og Columbus’ udsendelse.
Isabella 2. (1830-1904), reg. dronning af
Spanien 1833-68. Datter af Ferdinand 7.,
erklæret myndig 1843 efter borgerkrig
mod carlisterne. Udskejende, uden polit,
evner, styrtet ved revolution; levede
siden som millionær i Paris.
Isabey [iza’bæ], Jean Baptiste
(1767-1855), fr. miniaturemaler og litograf.
Nær knyttet til Napoleons hof. Portræt
af Marie Antoinette og fl. af Napoleon og
hans familie. Porcelænsmaleri for Sévres.
’isabeypapir [-bai’-], d. s. s. bristolpapir.
’Isachsen, Gunnerius (Gunnar)
(1868-1939), no. polarforsker; Spitsbergen
1906-07 og 1909-10, Ø-Grønl. 1923 og 1924,
Antarktis 1930-31.
isafgift, sov. Af da. havne med 5 m
vanddybde og derover betales en årlig isafgift
til dækning af udgifterne ved statens
istjeneste. i kan af havnene opkræves som
en afgift af ud-og indgående varemængde,
den tilfalder staten.
fsaf jaröardjüp [’i:safjaröardju:p], isl.
fjord, i Nordvesthalvøen. På S-siden
købstaden Isafjöröur.
fsafjöröur f’i:safjöröør], købstad (fra
1866) i NV-Island, ved Isafjaröardjüp;
2900 indb. (1946). Fiskeri,
konservesfabrik.
fsafold (isl .fold jord, land), poet. navn for
Island.
1 Isa’ger, Kristen (1864-1943), da.
tuber-kulose-læge; med. medarb. ved
Nationalmus. Udgravninger i Øm. Herom
Skeletfundene ved Øm Kloster (1936).
isago’ge’ (gr. eis ind + agögé ledelse),
indledning (især i en videnskab), deraf
også isago’gik, behandling af de
bibelske skrifters tilblivelse og forfatterskab.
’Isaj, Davids fader, var fra Bethlehem.
’Isak, Abrahams og Saras søn, g. m.
Rebekka, fader til Jakob og Esau, boede i
Beersjeba.
’Isak, to byzantinske kejsere: Isak 2.
styrtede 1185 huset Komnénös og grl.
huset Angelos (1185-1204). Afsat 1195,
genindsat 1203 af korsfarerne, men
styrtet 1204.
’Isakson, Karl (1878-1922), sv. maler;
elev af Zahrtmann; bosat i Kbh. fra
Karl Isakson: Selvportræt. (Kunstmus.)
1902, talr. studierejser; banebrydende
kolorist i landskaber, opstillinger og
figurbill.; bedst repr. i kunstmus. og
Gøteborgs mus.
Isår [’i:zar], 263 km 1. biflod til Donau;
fra Karwendelgebirge gnm. München.
I’sarnus (d. 1310), ærkebiskop i Lund, kom
til Danm. som pavelig legat for at ende
striden ml. Jens Grand og kronen; hans
udnævnelse til då. ærkebiskop 1302 (han
byttede embede med Jens Grand) var et
led i denne politik,
isbjerge, i havet (ei. en større indsø)
flydende isblokke, ved såk. kælvning
afbrækkede af gletschere, der når havet.
Kun ca. ’/io af i rager op over
havoverfladen. i formindskes ved afsmeltning, og
den medførte moræne aflejres. (111. se
tavle Grønland),
isbjørn (’Ursus ma’ritimus), hvid, stor
bjørn. Arktiske drivisområde. Lever
fortrinsvis af sæler. (111: foto taget på
storisen ud for Sabine 0, Grønland).
isblink, lysskær på himlen i horisonten,
fremkaldt af genskinnet fra is- og
sneflader.
Isbrand, Victor (f. 1897), da. maler;
figurbill. og fra sine rejser stiliserede
skildringer af fremmede folketyper.
isbryder, 1) særlig bygget, isforstærket
dampskib med stor maskinkraft til
brydning af render i isen til andre skibe. I
Danm. henhører i under Statens
Isbryd-ningstjeneste; der findes 6 stats- samt
adsk. lokale i; 2) i ei. isbrækker er
konstruktioner, som skal beskytte
bygværker (bropiller o. I.), der er udsatte for
is-gang, mod denne; de består af en skarp
Isbryderen »Holger Danske«.
kant, mod hvilken isen skydes op og ved
egen vægt brækkes i stykker, i udføres
af sten, murværk, beton, træ ei. jern.
Isbrydningst jeneste, Statens, leder
den samlede indsats af stats- og andre
isbrydere i da. farvande under isvintre,
hyppigt i samarbejde med sv. i. DSBs
isbrydere arbejder udelukkende ved
Store-Bæltsoverfarten, uafhængig af I.
isbåd, 1) sejlbåd, hvis skrog er et
planke-kors med meder bagtil og til siderne. Kan
skyde en anselig fart på jævn is.
Verdensrekorden er 225 km/t; 2) åben båd,
forsynet med meder, så at den kan trækkes
over isen og ros over åbent vand. Tidl.
af bet. ved istransport over Bælterne,
hvorfor DSB opretholdt særlige
i-stationer.
ischi-, d. s. s. ischio- (hofte-, sædebens-).
Ischia fiskja], naturskøn ital. klippeø ved
N-siden af Napoli-bugten; 46 km2,
30 000 indb. (1936). Turiststed,
ischias [’iskias] (gr. ischion hofte), malum
cotunni, fællesbetegn. for fl. sygdomme,
der viser sig ved smerter i benene, oftest
p. gr. af forandringer i musklerne
(myoser) på lårets bagside, undertiden p. gr.
af betændelse i ischiasnerven. Tit har i
sit udgangspunkt i, at brusken i skiverne
ml. hvirvlerne presses ud, så at den
trykker på nerverødderne. Smerterne stråler
sædv. ned gnm. det ene ben, mest på
lårets bagside. Oftest kommer der
voldsomme smerter, hvis det pågældende ben
bøjes i hoften, mens knæet er strakt, i
er så godt som altid helbredelig,
ischiasnerven (nervus ischiadicus),
legemets største nerve, forsyner benet med
bevæge- og følenerver,
ischio- [iskio-] (gr. ischion hofte), hofte-,
sædebens-,
ischium [’isk-] (nylat. fra gr. ischion hofte),
sædeben. Del af hoftebenet.
Ischl [’Ul] (Bad Ischl), søgt kursted i
Oberösterreich. 11 000 indb. (1946).
ischu’ria para’doxa [isku-] (gr. tschein
holde tilbage + üron urin), en tilstand,
hvor der er uafladelig siven af urin til
trods for, at patienten egl. ikke kan lade
vandet. Fremkommer ved
blærehalskir-telforøgelse og ved visse nervesygdomme
med lammelse af blærens muskulatur,
ischæ’mi’ [iskæ-] (gr. ischein holde
tilbage + -arni), blodløbsstandsning.
Ophævelse af blodkredsløbet i en begrænset
del af legemet, f. eks. p. gr. af en
blodprop ei. for stramme forbindinger,
iscreme (eng. ice cream), et frosset
produkt. Blandingen er som ved flødeis:
fløde, tørmælk ei. kondens, mælk, sukker,
gelatine, evt. kasein og tørrede
æggeblommer (evt. friske æg).
Ingredienserne blandes under opvarmning,
blandingen pasteuriseres og homogeniseres.
Derefter afkøles den til + 5°, henstår en
tid til modning og fryses; under
frysningen piskes blandingen, hvilket
medfører en volumenforøgelse på 50-100%,
smagsstoffer tilsættes i fryseren. Efter
pakning hensættes varen i et hærderum
med temp. på 4- 20° å 4- 40°. Industriel
fremstilling af i begyndte ved årh.-skiftet
i USA og kom derfra til Eur. I Danm.
begyndtes omkr. 1925 fremstilling af en
særlig form, »ispinde«,
isdeler, grænsen ml. to til hver sin side
flydende dele af en indlandsis ei.
gletscher.
isdæmmet sø, sø, som helt ei. delvis
begrænses af gletscher ei. indlandsis. I
Danm. forekommer lagdelt sand og ler
afsat i i.
iseddike, ren eddikesyre, i har smp. 16,7°,
hvorfor den let størkner til en islign. masse.
2I3I
2132
2133
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
