Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kautokeino ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kemiske kampstoffer
Kepler
kemiske kampstoffer, betegnelse for
en række giftige luftformige, flydende ei.
faste stoffer der i form af gaståger, røg ei.
lign. anv. i militære øjemed i moderne
krig. De betegnes ofte som krigsgas ei.
giftgas, k karakteriseres ved, at de
fremkalder irritation og betændelse ved
berøring med organismens overflader, uden
at de besidder resorptiv giftvirkning.
Mange k angriber selektivt forsk, organer
og inddeles efter deres virkning i: 1)
tåregas, der angriber øjnene; bl.a.
benzyl-bromid og bromacetone; 2) nysegas,
(Blaukreuz), der angriber næsen og øvrige
luftveje; bl. a. difenylklorarsin (clark) og
difenylaminklorarsin (adamsit); 3)
kvælende k (Grünkreuz), der angriber
lungerne; bl.a. klor og fosgen; 4)
blæretrækkende k (Gelbkreuz), der virker på
huden, bl. a. diklordiætylsulfid (sennepsgas,
yperit) og klorvinylarsindiklorid
(lewi-sit). Som våben blev de k skabt i krigen
1914-18 og anv. 1. gang i 1917. k er
virksomme selv i meget små
koncentrationer; sennepsgas er således dødelig,
når man udsættes for den i en halv time
i en koncentration af 0,07 mg pr. 1 luft.
kemisk energi, energi, som kan frigøres
ved en kem. proces, f. eks. som varme ei.
lys (ved forbrændingen) ei. elektr. energi
(i det elektr. element),
kemiske tegn, bogstavforkortelser for de
enkelte grundstoffer, oftest eet ei. to
begyndelsesbogstaver af grundstoffets
lat. navn (se grundstof-skema). Anv. især
ved opstilling af kem. formler og
reak–tionsligninger.
kemisk rene, betegn, f. stoffer, som ikke
indeholder væs. (især for stoffets anv.
skadelige) urenheder.
’Kemi trask [-træsk] (sv: K-sumpen), sv.
navn på Kemijärvi, Finland,
kemity’pi’, reproduktionsmetode opf. af
den da. guldsmed Chr. Piil (1804-84);
k muliggør trykning af raderinger i
bog-trykpresse; helt fortrængt af den sædv.
zinkætsning.
’Kemi älv, sv. navn på Kemijoki,Finland,
kemo-, kemisk-,
kemorecep’torerne [-sæp-] (kemo- +
receptor)(glomus caroticum ogglomus
aorti-cum), sanseorganer, der påvirkes af
blodets kem. sammensætning. Ændres denne,
sender k nerveimpulser til
centralnervesystemet, hvorved åndedræt og kredsløb
kan modificeres, k er særlig følsomme
over for iltmangel, der vil udløse en
forøgelse af åndedræt og kredsløb.
’Kemosh, moabitternes hovedgud.
kemo’taksis (kemo- + taksis), den
tiltrækkende ei. frastødende virkning (positiv
ei. negativ k), som forsk, opløste stoffer
udøver på bevægelige celler. F. eks. har
sædceller positiv k over for stoffer fra
ægcellen. Hvide blodlegemer har pos. k
over for stof udskilt fra bakterier,
kemotave, betegn, for kem. fremstillede
spindetaver som kunstsilke, celluld, Nylon,
kemotera’pi’ (kemo- + terapi), princip
for medikamentel behandl., hvorved
man anv. kem. midler, der dræber ei.
beskadiger bakterier osv. uden at
skade organismen. Fremdraget af Ehrlich,
der lod fremstille og gennemprøve en
lang række stoffer, deriblandt
Salvar-san og Rivanol. Der fremstilles stadig
nye kemoterapeutika, 1935 indførtes
sulfonamiderne i med., 1941 penicillin,
begge til behandl, af en lang række
infektions-sygd. De fleste midler til k er meget
specifikke, således at de virker på en
bestemt bakterie og ikke på andre,
kemotro’pisme (kemi- + -tropisme),
vækstbevægelse hos fastvoksede planter
retningsbestemt af kem. stoffer.
Kem’p, Tage (f. 1896), da. læge og
arvelig-"nedsforsker. 1938 leder af Kbh.s Univ.s
Institut f. Human Arvebiol. og Eugenik.
1948 prof. v. Kbh.s Univ. Har skrevet
Arvelighedslære for Studerende og Læger
(1943) samt mange arbejder vedr.
race-hyg. problemer og endokrinologi.
’Kempen ei. ’Kempenland [-t], fr.
Cam-pine, sandet område i NØ-Belg. og
S-Holl.; tidl. mest hede, nu delvis opdyrket.
Kempff, Wilhelm (f. 1895), ty. pianist og
komponist. Kendt ved talr.
grammofon-indspilninger af klassisk klavermusik.
2356
’Kempten, ty. by i Bayern; 30 000 indb.
(1939). Tekstilindustri.
Kemsley [’kæmzli], James Gomer Berry
(f. 1883), eng. bladudgiver; deltog i
grundlæggelsen af Berrykoncernen,
ken [kærj], største admin. enhed i Japan
(provins).
kend dig selv (gr. ’gnöthi seautön, lat.
nosce te), indskrift på Apollontemplet i
Delfi. Tillægges forsk. gr. filos. Meningen
er rimeligvis: husk at du kun er et
menneske.
kendelse, 1) domstolsafgørelse; anv.
hyppigt, i modsætn. til dom, om afgørelser,
der træffes under sagens gang, inden den
endelige dom afsiges; 2) gebyr,
kendeord, gramm., d. s. s artikel,
kendingssignal, søv., statsautoriseret
bogstavsammensætning (4 bogst. for
skibe, 5 for luftfartøjer) til angivelse af
skibets navn og nationalitet ved
signalering efter internat, signalsystem ei.
radiokorrespondance,
kendt mand, søv., farvandskendt
rådgiver uden ansvar.
Kenilworth [’kæn(i)lw3:/»], eng. by SØ f.
Birmingham med ruiner af K C as tie,
kendt fra Walter Scott’s romaner. 10 000
indb. (1948).
Kennedy [’kænadi], Joseph Patrick (f.
1888), USA-forretningsmand, diplomat.
Bankmand, dir. f. teater- og filmsselsk.;
Demokrat, 1938^t0 USAs ambass. i Engl.
Kennedy [’kænidi], Margaret (i. 1871), eng.
forfatterinde. Bl. a. den filmatiserede
succes-roman The Constant Nymph (1924,
da. Den Uberørte 1925).
Ken’nedya (efter den eng. gartner L.
Kennedy (18. årh.)), slægt af
ærteblomst-fam., slyngende urter med trefingrede
blade og smukke blomster. Australien.
Fl. arter dyrkes som prydplanter.
Kennedy Kanal [’kænadi], sydl. del af
det smalle farvand ml. Nordgrønl. og
Ellesmere Land, N f. Kane-bassinet,
’ken’nel (eng. [kænl]) (eng. af
vulgær-lat. canile hundehus), hundestald,
kobbel; en k-klub beskæftiger sig med
hundeavlens fremme, opdrætning af
racehunde m. m.
’kenning, i oldisl. poesi (spec.
skjaldedigtningen), omskrivning af substantiver
til mindst to led, der enten udgør en
simpel sammensætning ei. forbindes med
genitiv. Typer: »skib« omskrives
»bølgehest« ei. »havets ski«,
keno’ta’f (gr. kenös tom + tdfos grav),
mindesmærke over en afdød i form af
gravmæle, der ikke rummer hans lig.
ke’.no’tikere (gr. kenös tom), luthersk
teol. skole i Giessen i 17. årh.; hævdede,
at Kristus ved inkarnationen aflagde sine
guddommelige egenskaber; modsat
kryp-tikerne.
Kensington f’kænzirjtan], bydel i vestl.
London. 169 000 indb. (1948). Her ligger
parken Kensington Gardens
[-’ga:-dnzj.
Kensington Museum [’kænzirjtan [-mju:-•ziam]-] {+mju:-
•ziam]+} (eng.), ældre betegn, for Victoria
and Albert Museum i London (South
Kensington).
Kensington-stenen [’kænzirçtsn-],
runesten fundet 1898 nær Kensington i
Minnesota, USA. Beretterom8 svenskeres
og 22 nordmænds opdagelsesrejse i
N-Amer. 1362. Teksten skrevet med
(stungne) runer og enkelte lat. bogstaver.
Ægtheden omstridt.
Kent [kænt], 1) sydøstligste grevskab i
Engl. 3949 km2, 1 504 000 indb. (1948).
Frugtbart bakkeland (»Engl.s have«),
-Angelsaksisk kongerige 449-825; 2)
hertugtitel. Bl. a. båret af Edward (dronning
Victorias fader) og af dronning Victorias
søn Alfred 1866-1900, senere af Georg
5.s yngre søn Georg, og af dennes søn
Edward (f. 1935).
ken’tau’rer (gv.kéntauros, af kentein drive
+ taüros tyr), i gr. mytol. vilde tøjlesløse
væsener med hestekrop, der ved bringen
går over i en menneskelig overkrop, k
mentes at høre hjemme i øde bjergegne
i N-Grækenl., og sagnene handler mest
om deres kampe med lapitherne,
fremkaldt ved k-s umådeholdenhed, spec.
m. h. t. vin og elskov. Senere fik k plads
i Dionysos’ følge.
2357
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C
Kentucky [kan’täki] (fork. Ky.), ståt i
USA, S f. Ohio River; 104 619 km1;
2 846 000 indb. (1940; 1947: 2 780 000),
27,1 pr. km2; 214 000 var negre; 29,8%
boede i byerne. Hovedstad: Frankfort;
største by: Louisville. (Kort se USA).
Terræn: mod 0 det skovklædte
appala-chiske plateau (indtil 1267 m h.). Mod
NV et lavere plateau, der består af kalk,
som forvitrer til frugtbar kalkholdig
lerjord, blue grass soil. Her findes verdens
største drypstenshule, Mammoth Cave.
Mod V løssdækket lavland. Erhverv.
Agerbruget er vigtigt; især avles majs
og tobak: Tobakshøsten 1946 var
476 000 t = 21,2% af USAs. Avl af
fuldblodsheste. 1945 produceredes 61
mill. t kul; endv. brydes flusspat.
-Historie. K blev udforsket fra 1750;
koloniseret fra 1774; var en del af
Virginia fra 1776; ståt 1792.
Kentucky River [kan’täki ’rivsr] (amer:
K.-floden), 410 km 1. biflod til Ohio m.
udspring i Cumberland-kæden, USA.
Sejlbar 225 km.
’ kentumsprogene (lat. centum hundrede),
en af de to hovedgrupper inden for den
indæur. sprogæt. I modsætn. til
satem-sprogene har alle k bevaret den
ur-indo-eur. k-lyd. Til k hører de germanske,
keltiske, italiske (romanske) og græske sprog.
Kenya [’ki:nj3, ’kænjs], brit. koloni og
protektorat i Ø-Afr. på begge sider af
ækvator; 582 650 km2, 4 047 000 indb.
•(1945), deraf 34 000 eur., 67 000 asiater
(især indere), 21 000 arabere og 3 922 000
indfødte. Inden for en lav kystslette
ligger det 200-300 m h. Nyika-plateau.
Resten er højere plateauland (1500-2500
m), gennemskåret fra N til S af den store
østafr. bruddal med bl. a. Rudolf-søen.
Flere vulkanbjerge, højest Mount K,
5250 m. Klimaet er trop.; men højlandet
egner sig gennemgående godt for
europæere. Mange store pattedyr, f. eks. talr.
antilopearter, elefant, næsehorn, zebra,
giraf, vildsvin, løve, leopard, hyæne,
sjakal, skældyr og jordsvin. Den ældre
negerbefolkn. er i kystlandet stærkt
blandet med arab. og pers. elementer og
taler swahili-sproget. I indlandet
træffes rene bantunegre og blandingsfolk ml.
disse og hamitiske folkeslag som
somalier, gallaer og masaier. De indfødte lever
af agerbrug og kvægavl. Mange arbejder
i de hvides plantager, som med henblik
på eksport bl. a. producerer kaffe, te,
sukker, bomuld og sisalhamp. I øvr.
eksporteres huder og uld, samt tinmalm,
guld og soda. K og Uganda danner en
økon. enhed. En jernbane med sidelinier
fører fra havnebyen Mombasa via
hovedstaden Nairobi til Uganda. - Eng.
erobring af K beg. i 1880erne; efter ty.
afståelser 1890 samlet under eng. forvaltn.
1893-95, idet Uganda udskiltes; nuv.
navn 1920. (Kort se Afrika).
Kenya, Mount [maunt ’ki:njs], udslukt
vulkan i Ø-Afr. omtr. under ækvator;
5250 m. Krateret er opfyldt af sne og is.
’Keops, ægypt. Khufu (ca. 2700 f. Kr.),
ægypt. konge af 4. dyn., byggede største
pyramide vedGiza. I den sene overlevering
skildres K som en grum og gudløs tyran.
Kéös [’kjæos], anden navneform for den
gr. 0 Kéa.
’kepaløg (lat. cæpa løg) (Allium cepa),
meget alm. køkkenurt, også kaldet
zittauerløg til forskel fra skalotter og
hvidløg.
ke’pi (fr. af lat. cappa hætte), mil.
hovedbeklædning med lav, konisk puld. De da.
gardehusarers gallahovedtøj.
’Kepler, Johannes (1571-1630), ty.
astronom, 1594 lærer i mat. i Graz, forfattede
heretastron. værk, som henled te Tyge
Brahes og Galileis opmærksomhed på ham,
forlod 1600 p. gr. af protestantforfølgelser
Graz, blev Tyge Brahes medhjælper i
Praha i dennes sidste leveår. Efter Tyge
Brahes død i 1601 blev K Rudolf 2.s
kejserlige matematiker. På grundlag af
Tyge Brahes omfattende og nøjagtige
planetobservationer fandt han ad
induktiv vej lovene for planeternes rumlige
bevægelse om Solen. Ud fra de fundne
resultater beregnede K planettavler, de
såkaldte rudolfinske tavler, som dannede
2358
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
