- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2362,2363,2364

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Keplers love ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kidde

Krim og V-Kaukasus (Taman-halvøerr);
forb. Sortehavet med Det Azovske Hav.
ke’ru’ber (hebr.), overnaturlige væsener,
som optræder i Guds nærhed i G.T. De
vogtede indgangen til Paradiset og
Pagtens Ark. Forestillingen om k er
muligvis af babyl. oprindelse,
kervslagprøve (ty. Kerbe snit, hak),
prøve til bedømmelse af et materiales
(f. eks. en automobilaksels) sejghed og
dets evne til at tåle vibrationer; udføres
i et slagværk med indkervede
prøvelegemer.

Kessel [kæ’sæl], Joseph (f. 1899), fr.
forfatter; har skrevet fl. romaner, ofte af
eksotisk karakter; bet. er flyverromanen
L’Équipage (1923; da. Flyverne 1928)
fra 1. Verdenskrig.
Kesselring [’kæsalrirj], Albert (f. 1885),
ty. general. Kommanderede de ty.
luftstyrker i Sovj. 1941. Ledede defensiven
i Ital. under d. eng.-amer. invasion 1943,
fjernet i beg. af april 1945, i allieret
fangenskab, anklaget f. krigsforbrydelser.
1948 dømt t. livsvarigt fængsel.
’Kesslerske flu’a’ter, handelsnavn for
visse metalsiliciumfluorider, anv. til
imprægnering af porøse stenarter (sandsten
o. 1.). Natriumsiliciumfluorid anv. til
emailler og mælkeglas.
’Kesten, Hermann (f. 1900), ty.-jød.
forfatter. Var i Tyskl., Holl. og USA meget
aktiv i kampen mod nazismen. Romaner
Glückliche Menschen (1931, da. 1934),
Die Kinder von Gernika (1939). Stor
udg.-virksomhed.
Kesteven, Parts of [’pa:ts av kæs’ti:vn]
ei. [-’kæsti:van], del af eng. grevskab
Lincolnshire.
Keswick-konferencerne [’kæzik-],
in-terkonfessionelle kirk. møder, som siden
1875 årl. holdes i Keswick i N-Engl.
(Cumberland).
ketch [kæti] (eng.), tomastet lystfartøj,
forreste mast højest. (111. se tavle
Sejlskibstyper),
ketcher [’kætfar] (eng. catch fange),
boldtræ i tennis o. 1. spil. Består af et skaft
og en oval træramme, hvori krydsvis er
udspændt strenge af kattetarme ei. lign.
Ketchikan [kætja’ka:n], vigtigste by i
S-Alaska (Alexander-arkipelaget); 4695
indb. (1940). Stort fiskeri,
ketchup [’kætjop] (eng. catchup af
malajisk kécap smag), stærkt krydret
svampe-el. tomatessens, som tilsættes sauce, ris
ei. lign.

Ketilsfjörör, nordbonavn for Tasermiut,
S-Grønl.

ke’to’n (ty., af acetone), et stof, hvis
molekyler indeholder karbonylradikalet =CO
direkte bundet til to andre kulstofatomer.
En k er et oksydationsprodukt af en
sekundær alkohol. Den mest alm. k er
acetone.

ketonalkoholer, forbindelser, der både

er alkoholer og ketoner,
ketonsyre, org. forb., som samtidig er en

keton og en syre.
ketonu’ri’ (keton + -uri), tilstedeværelse
af acetone og aceteddikesyre
(ketonstoffer) i urinen. Ses oftest ved coma
diabe-ticum (syreforgiftning ved sukkersyge),
ke’tose, monosakkarid, hvis molekyler
indeholder en ketongruppe. Eks. fruktose.
’Ketteler, Wilhelm Emmanuel von
(1811-77), ty. kat. biskop. Organiserede
cen-trumspartiet. Stærkt socialt interesseret.
Kettering [’kætarir;], eng. by 115 km
NNV f. London; 37 000 indb. (1948).
Skotøjsindustri. Handelsby.
’Kettler, Gotthard (1518-87), 1559 den
sidste ordensmester for den ty.
ordens-stat i Baltikum; afstod 1561 Livland til
Polen og blev selv hertug af Kurland,
(hvor hans slægt herskede til 1737).
Keun [koyn], Irmgard (f. 1907), ty.
forfatterinde. K hudflettede nazismen i
Nach Mitternacht (1937, da. 1937); skrev
endv. den satirisk-humorist. roman
D-Zug dritler Klasse (1938, da. Hurtigtog,
3. Klasse 1938).
keuper [’koi’par], øverste del af trias, på

Bornholm broget ler.
Kew Gardens [’kju: ’ga:dnz], Engl.s
største bot. have, 14 km VSV f. London.
Grl. 1759. 24 000 arter. Verdens største
herbarium (3 mill. ekspl.).

2362

Kexholm, ældre stavemåde for Keksholm.
Key [kæi], Ellen (1849-1926), sv.
forfatterinde. Opnåede internat, berømmelse v.
sine talrige skrifter om litt., moralske og
soc. forhold, hvori radikalismens ideer
forkyndes i lyrisk-begejstret stil;
centrale er Tankebilder (1898), Livslinjer 1-3
(1903-06).

Key [kæi], Lieven de (1560-1627), nederl.
arkitekt, en af tidligbarokkens
banebrydere. Har bl. a. tegnet rådhusfacaden
i Leiden (1593-94) og slagtehuset i
Haarlem (1602-03).
Keynes [kæinz], John Maynard
(1883-1946), 1942 Lord K of Tilton, eng.
nationaløkonom. Kritiserede i The
Econo-mic Consequences of the Peace (1919; da.
1920) skarpt Versailles-konferencens
økonomiske planer. Brød i The General
Theoryof Employment, Interest, and Money
(1936), på afgørende punkter med den
bestående nationaløkon. teori, især
beskæftigelses- og renteteori. Var ofte den
eng. reg.s rådgiver og udarb. som sådan
K-planen (1943) om en internat,
valutaclearing-union. Dens radikale
penge-polit. ideer mildnedes dog stærkt i den
i 1944 oprettede internat, valutafond.
Keyserling [’kaizar-], Eduard, Graf von
(1855-1918), ty. forfatter. Skrev,
påvirket af J. P. Jacobsen og Herman Bang,
dekadenceromaner om kurlandsk adel.
Keyserling [’kaizar-], Hermann, Graf von
(1880-1946), ty. filos. forfatter. Grl. 1920
»Schule der Weisheit« (visdomsskole) i
Darmstadt.
Key West[’ki: ’waest], sydligste by i USA,
i Florida, på den sydligste af koraløerne
i øbuen Florida Keys; 13 000 indb.
(1940). Landevej til Miami. Færgefart
til Habana på Cuba. Fiskeri, bl. a. af
havskildpadder og svampe. Flådestation.
KFUK, fork. f. Äristelig Forening for

Unge Ävinder.
KFUM, fork. f. Äristelig Forening for

t/nge Mænd.
kg, fork. f. kilogram,
kgl., fork. f. kongelig,
kgm, fork. f. kilogrammeter.
Khabarovsk, anden stavemåde for Haba-

rovsk, Sovj.
Khachaturian, eng. stavemåde for
Ha-tjaturjan.

Khaibar Passet [’fæ:bär] (eng. Khyber
P.), pas i Ø-Afghanistan ml. Käbul i
Afghanistan og Peshäwar i Indien; 2081
m o. h.

Khairpur (eng. [’kaiapua]), indisk
fyrstestat (i Pakistan) ved Indus; 15 730 km2;
306 000 indb. (1941).
’khaki (hindustani: støvet, støvfarvet),
tæt, kipret, gulbrunt (»k-farvet«)
bomuldstøj (drilling) til uniformer,
arbejdstøj m. m.

khan [ka’n] (tyrkisk: fyrste), mongolsk,

tatarisk ei. tyrk. fyrstetitel,
khan (pers. khan hus, telt), herberg,
kara-vanserai.

Khånaqin [fa:na’kri:n], by i Iraq NØ f.
Bagdad; store olieraffinaderier for
oliefelt. 45 km sydl. rørledning fra feltet,
kha’na’t, ståt regeret af en khan, f. eks.
Krim.

Khan Tengri, anden stavemåde for Han

Tengri i Tien-shan.
’Kharbin, anden stavemåde for Harbin.
Khärga [’fa.Tgä], ægypt. oase i Sahara

200 km V f. Nilen.
Kharkov, anden stavemåde for Harkov
i Ukraine.

kha’roshtl (sanskrit), ind. skrift, omkr.
Kr. f. anv. i N-Indien og Iran, væsentlig
til indskrifter. Afledt af aramæisk skrift.
Khartoum (eng. [ka:’tu:m]), hovedstad
i Anglo-Ægyptisk Sudan ved Den Blå
Nils sammenløb med Nilen; 45 000 indb.
(1938). Sudans hovedstad fra 1830.
Under mahdiens indtagelse af K 1885
dræbtes Ch. Gordon. 1898 erobret af
Kitche-ner.

Khäsi Bjerge [’ka:si, ’fa:si], bjergkæde

i Assam; indtil 1963 m.
Khatanga, anden stavemåde for floden

Hatanga i Sibirien,
khe’di’v (pers: fyrste), 1867-1914 titel for

vicekongen af Ægypten.
Kherson, anden stavemåde for Herson i
Ukraine.

2363

Khingan [tb? an], to bjergkæder i
Manchuriet. Lille K (ca. 700 m h.) mod N
har nåleskov, Store K (indtil 2100m h.)
mod V er beklædt med busksteppe.

Khiva, anden stavemåde for Hiva i Sovj.

khmer [kmæ:r], mon-khmer sprogenes
hovedfolk, i Cambodja. Højt kultiveret
folk, hvis rige ødelagdes i 10.—11. årh.
af thaifolk; prægtige ruinbyer, bl. a.
Angkor Vat.

Khnum ei. Khnemu (ægypt:
sammenføje-ren), ægypt. vand- og frugtbarhedsgud;
i et af de teol. systemer opfattet som
verdens skaber, fremstilles derfor gerne
siddende ved pottemagerskiven i færd med
at forme et menneske.

khoisanrace [’kåi-], primitiv afrikansk
menneskerace omfattende buskmænd og
hottentotter, regnes med nogen
betænkelighed til den negride racegruppe.
Karakteristisk er: hårformen (»peberkorn«),
gullig hudfarve, øjenform (mongolfold),
steatopygi.

Khonsu (ægypt. hensu som gennemfarer
himlen), ægypt. månegud, i den
theban-ske gudekreds søn af Amon og Mut. K
havde et berømt orakel i Theben.

Khotan [la’tan] (kin. Ho-tien [fathi’æn],
oaseby i S-Sin-kiang, Kina; ca. 50 000
indb.

Khuråsån[foro: ’so:n]ei. [- ’su :n], landsdel i
NØ-Iran. Ca. 325 000 km2; ca. 1 mill.
indb. Hovedby: Meshed.

Khüzistån [tu:ze’st3:n] ei. [-’stu:n], prov.
i Iran ved den nordl. del af Den Iranske
Bugt; oliefelter. Ca. 90 000 km2; ca. 1,5
mill. indb. Oliefelter.

Khyber Passet [’kaiba], eng. stavemåde
for Khaibar Passet.

kHz, fork. f. kilohertz, 1000 x antallet af
svingninger pr. sek.

Kl, fork. f. Ävindelig /drætsforening.

Kiachta, anden stavemåde for Kjahta,
Sovj.

kiang (’Equus ’kiang), rødbrun, tibetansk
vildhest m. æselagtig hale, halvlange
ører.

Kiang-si [d3iar? xi], prov. i SØ-Kina;
201 000 km2; ca. 14 mill. indb. (1946).
Hovedstad: Nan-chang. Udvinding af
wolfram.

Kiang-su [d3ia»)su], prov. i Ø-Kina ved
Yang-tze-Kiangs munding; 109000 km2;
ca. 36,5 mill. indb. (1946). Største byer:
Chen-kiang (hovedstad), Nan-king,
Soo-chow og Shang-hai.

Kiao-chow [d3iau d30u], ty. Kiautschau,
1897-1914 ty., 1914-22 jap. koloni v.
K-bugten på Shang-tung Halvøens
SØ-kyst i Kina. Hovedby: Tsing-tao. Bane
til indlandet.

ki’bitka, 1) russ. vogntype med
måttetag, udstyres om vinteren med meder;
2) centralasiatisk nomadetelt, d. s. s.
jurte.

’kibla (arab.), retningen mod Mekka, som
muhamedanerne vender sig imod under
bønnen.

’Ki’bæk, da. stationsby (Herning-Skern);
749 indb. (1945).

’kickstarter (eng.), startmekanisme på
motorcykler. Starten sker ved hurtigt
at træde en pedal nedad - give pedalen
et spark (kick).

kid, 11 ung ged indtil ca. ’/a års alderen
(også kaldet gedelam); 2) unge af
hjorte-dyr o. 1.

Kidd [kid], William (ca. Ibj0-1701),
skotsk sørøver, til hvis navn der knytter
sig talr. legender. Fik 1696 hvervet at
bekæmpe sørøveruvæsenet omkr.
Mada-gascar, men sluttede sig i stedet selv til
sørøverne. Blev til sidst fanget og hængt
i London.

Kidde, Astrid Ehrencron-, se
Ehrencron-Kidde.

Kidde, Harald (1878-1918), da. forfatter.
Fik sit egl. gennembrud med romanen
Åge og Else (1902-03), hvor
livshemnin-gen er trofasthed mod de døde, mens den
i De Blinde (1906) er trofasthed mod den
første kærlighed. K-s forsøg på at redde
livsudygtige typer over i et positivt
livsforhold lykkedes næppe i Den Anden
(1909) og De Salige (1910), men derimod
i Helten (1912), hvis demonstration af en
kristen livsførelse er præget af humanitet
og stoicisme. Her er klassisk ro i stilen,

2364

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free