- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2470,2471,2472

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - konduktor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Koninck

dom og død indtil landflygtigheden i
Babylon; er gode kilder til den
omhandlede periode; udgør to bøger i vor Bibel,
den hebr. opr. kun een.
Kongernes Dal, da. for Bibän ei mulük.
’Kong’erslev, off. Sønder-K, da.
stationsby (Ålborg-Hadsund); 801 indb. (1945).
Kongespeilet, gl.no. Konungs skuggsjå,
betydeligste værk fra No.s middelalder;
skrevet ca. 1260. Meddeler i dialogform
tidens viden og konventioner; tænkt som
lærebog f. en kongesøn, vistnok spec.
Magnus Lagabøter.
konge’sti’n, giftigt stof fra søanemoner
og muslinger, frembringer stærk blod
tilstrømning (kongestion) til bugorganerne,
kongestion (lat. congestio sammenbæren;

ophobning), blodoverfyldning.
kongestjerne, bot., d. s. s. julestjerne,
kongetiger, d. s. s. tiger,
kongetræ, forsk, rødviolette træsorter til

drejerarbejde.
kongevalgte landstingsmænd. If. grl.
af 1866 udnævntes 12 af landstingets
66 medl. af kongen (regeringen) på
livstid. Spørgsmålet om, hvorvidt deres
mandater berørtes ved en opløsning af
Landstinget var meget omdiskuteret. Ved
grundloven af 1915 bortfaldt de k, dog
således at de allerede udnævnte bevarede
deres sæde i tinget,
kongevand, blanding af 3 rumfang
koncentreret saltsyre og 1 rmf. kone.
salpetersyre. Indeholder frit klor, og kan
derfor opløse ædle metaller (f. eks. guld
(»metallernes konge«; heraf navnet)),
kongeveje, opr. veje, anlagt af kongen
(især Fred. 2. og Chr. 4.) udelukkende til
hans benyttelse; efterh. betegn, k de store
hovedlandeveje ml. byerne.
Kongevejen, nu oftest om landevejen dels fra Kbh.
over Lyngby til Frederiksborg, dels fra
Rudegård til Fredensborg og Helsingør
(Kronborg),
kongevin (Rhoi’cissus rhombo’idea),
træagtig klatreplante af vinfam.; med
mørkegrønne, blanke og tredelte blade.
S-Afr. Anv. meget som stueplante, bliver
bedst i halvskygge,
kongevogn, DSBs salonvogn nr. 1, til
rådighed for kongen, k har en totallængde
på 23,5 m og en bogieafstand på 19,0 m.
Forsk. tekn. indretninger muliggør k-s
kørsel også pa udenlandske jernbaner,
kongeørn (A’quila chrysa’étus), stor brun-

lig ørn, løbene helt fjerklædte. Den nordl.
halvkugles bjergegne. I Danm. sjælden
vintergæst.

Kongeå, 65 km 1. vandløb, udspringer SØ
f. Vamdrup, udmunder 10 km NV f.
Ribe i Vesterhavet. Gl. grænse ml.
Nørre-jyll. og Sønderjyll.

kongeål, handelsbetegn. for pig haj, der
sælges flået og hovedløs.

Kong Frederik VI’s Kyst, SØ-Grønl.
fra Kap Farvel til Ikerssuaq V f.
Ang-magssalik. Vanskeligt tilgængeligt p. gr.
af storisens spærring. Kortlagt af Graah
1829-30, senere besejlet af
Konebåds-ekspeditionen og 7. Thule-eksp.

Kong Frederik VIII’s Land, Ø-Grønl.,
fra Dove Bugt til Danmarks Fjord.
Indlandsisen når på lange strækninger ud
til kysten. Isfri partier er Germanialand,
Lambertland og dele af Kronprins
Christians Land. Størstedelen af området først
undersøgt af Danmark-eksp. 1907.

Kongfutse, d. s. s. K’ung-fu-tse.

Kong Georg V’s Land, kyststrækning i
Ø-Antarktis på 150° ø. 1. Kullag ved
forbjerget Horn Bluff.

konglome’ra’t (lat. conglomeratus sam-

menrullet), bjergart dannet ved
sammenkitning af grus; ofte forekommer
bund-el. basal-k nederst i en serie, dannet
under transgressioner.

Kong Oscars Fjord, dyb østgrønl. fjord
ved 72° n. br., står i N i forb. m. Kejser
Franz Josephs Fjord. NØ-bredden
dannes af Traill-øen.

Kongostaten, 1885-1908 betegn, for det
nuv. Belg. Congo.

kongregation (lat. congregare samle sig
i flok), 1) kat. sammenslutning med rel.
og humanitære formål og visse regler,
dog uden munkeløfter; 2)
sammenslutning af kat. klostre under fælles reform;
3) kardinalkommissioner med spec.
opgaver, f. eks. Congregatio Sancti Officii
(d. v. s. inkvisitionen) og Congregatio de
Propaganda Fide (missionsvirksomhed).

kongregationa’lister, d. s. s.
indepen-denter.

kon’gres (lat. congredi komme sammen),
sammenkomst ml. fagfolk ei. diplomater
(amer. 1congress), USAs lovgivende kamre.

Kongresparti, Det Indiske, førende
parti bl. hinduerne i Ind. Rejste under
1. Verdenskrig krav om selvstændighed
for Ind., fik 1916 ledelsen på ind.
nationalkongres, gennemførte fra 1920erne
ulydighedskampagner mod englænderne;
nåede under skiftende taktik over for eng.
forhandlingsforsøg, under fastholden af
Gandhis forbud mod anvendelse af vold,
1947 dominionstatus f. Indien, men
måtte akceptere muhamedanerkravet
om oprettelse af selvstændigt Pakistan.
Ved magten i Hindustan med
partilederen Nehru som førstemin.

Kongres-Polen, det af
Wienerkongressen 1815 oprettede kongerige Polen (i
personalunion m. Rusl.), der ophævedes
igen 1831.

kongressen danser, udtalelse af fyrst
Charles-Joseph de Ligne om
Wienerkongressen, hvis arbejde under de mange
forlystelser ikke kom af stedet. Egl. (fr.)
Le congrés ne marche pas, il danse
[tskägræna’marj pa, il’dä:s]: kongressen
går ikke (et skridt fremad), den danser.
-k navn for Lilian Harvey-film (1931).

kongru’en’s (lat. congruere stemme
overens), 1) gramm., overensstemmelse i
genus, kasus, numerus, person ei. andre
gramm. kategorier ml. forsk, ord i et
udsagn. I ’hvid maling’ og ’hvidt klæde’
er der k ml. adjektiverne og
substantiverne i genus og numerus, sml. ’hvide
klæder’, og i (ty.) ’du kommst’ ml.
subjekt og verbum i person og numerus.
2) mat., det at være kongruent.

kongru’en’t (lat. congruens
overensstemmende), mat. To figurer er k, når den
ene ved en flytning kan bringes til at
dække den anden. - To hele tal kaldes
k med hensyn til det hele tal m (modulo
m), når de giver samme rest ved division
med m.

Kong Salomon og Jørgen Hattemager,

J. L. Heibergs 1. vaudeville (1825).

’Kong’sbak, Albert (f. 1877), da. maler;
figurbill., portrætter og landskaber.

Kongsberg [’kånsbär], no. købstad,
Buskerud, ved Numedalslågen 35 km
VSV f. Drammen; 7800 indb. (1946).
Sølvværk med op til 1000 m dybe miner;
årsprod. ca. 10 000 kg. Malmen er
gedigent sølv i kalkspatgange; den
udsmeltes på stedet. Sølvværksmuseet,
mynten (skillemøntfabrik); våbenfabrik.
Station på Randsfjordbanen og
udgangspunkt for Numedalsbanen. Anlagt 1624
af Chr. 4. med sølvminedriften for øje,
nåede sin højeste blomstring omkr. 1770,
da K var No.s næststørste by.

kongsbonde, på Færøerne fæster af
statsjord.

’Kong’sbøll, Kristian (1880-1913), da.
maler; påvirket af fr. kunst og A.
Gott-schalk; landskaber, portrætstudier m. m.

’Kong’sda’l, hovedgård SV f. Holbæk;
hed opr. Tygestrup, 1669 købt af Fred. 3.
og kaldet K. Fra 1835 i slægten Estrups
eje. Hovedbygn. fra 1598, fredet i kl. A.

Kongsemnerne, drama af H. Ibsen,
omhandler Håkon Håkonsøns og Skule Jarls
strid om kongemagten i No. ca. 1235—40;
udg. 1863.

kongsemnetiden (no. kongsemne tron-

prætendent), i No.s hist. tiden
1130-1240, da enhver ætling af kongehuset
kunne rejse krav på tronen og oftest vandt
tilhængere. Uroligst var tiden indtil
Sverre 1177 blev konge.

Kongshelle, da. form for sv. Kongahäila,
det nuv. Kungälv.

’Kong’stad, Kristian (1867-1929), da.
tegner og kunstbogtrykker; har s. m.
Poul Sæbye udf. Pergamentafskrift af
Grundloven 1915, anbragt i et sølvskrin
i Rigsdagens forhal.

Kongstad Petersen, Chr. (1862-1940),
da. tegner; elev af Zahrtmann; har med

Chr. Kongstad Petersen: Illustration til

Dickens: Dornbey og Søn (1924).
fin indlevelse udf. tegninger med motiver
fra H. C. Andersens og Dickens’ værker.
Kongsted’lun’d, hovedgård SØ f. Ålborg;
siden 1922 ejet af hofjægermester Jørgen
Castenskiold, g. m. prinsesse Dagmar.
Hovedbygn. fra 1592, portal fra 1640;
fredet i kl. A.
’Kongsvinger, no. købstad i Hedmark
ved Glomma, 77 km NØ f. Oslo; 2100
indb. (1946). Fæstning, anlagt 1644-83.
Station på K-banen
(Oslo-Charlotten-berg (Sv.)) og udgangspunkt for
Solør-banen.Tekstil-og træindustri. Købst. 1854.
Kong Valdemars Jordebog, lat. liber
census Daniæ, berømt da. håndskrift fra
13. årh., 1929 erhvervet af rigsarkivet
fra Sv., hvortil det kom i slutn. af 17.
årh. Indeholder bl. a. en række
fortegnelser over kongens indtægter og gods
og er vist udarb. af det kgl. kancelli på
Valdemar Sejrs tid. K er en uvurderlig
kilde til vort kendskab til Danm.s
daværende indre forhold,
ko’ni’dier (gr. kon is støv) ei. knopceller,
hos svampene de formeringsorganer, der
ved afsnøring ei. knopskydning dannes
ad ukønnet vej.
konife’ri’n (lat. conifer koglebærende
(d. v. s. nåletræ)), glukosid, der findes i
nåletræer. Kan hydrolyseres til glukose
og koniferylalkohol, som kan oksyderes
til vanillin,
koni’i’n (gr. koneion skarntyde), alkaloid,
findes i skarntyde, meget giftigt;
lammer muskulaturen. Første alkaloid, som
er syntetisk fremstillet.
’Koninck, Philips de (1619-88), holl.
maler, virksom i Amsterdam. Har under
påvirkning af Rembrandt malet
storslåede slettelandskaber. Hans
betydeligste billede af denne art ejes af
kunstmus., Kbh.
’Koninck, Salomon (1609-56), holl.maler,
fætter til Philips de K, som denne
rembrandtpåvirket. Udførte omkr. 1640 et
ei. fl. billeder for Chr. 4. til en hist

Kongs dal.

2470

2471

2472

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free