- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2596,2597,2598

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindernes Internationale Liga ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kylling

kystfredning

Kylling, Peder Lauridsen (ca. 1640-96),
da. botaniker. Har udg. den ældste da.
flora, Viridarium Danicum (1688).
’Kylon, athener, ca. 630 f. Kr., der søgte
at opkaste sig til tyran i Athen, men blev
overmandet,
’kylus (gr. chylos saft), den fedtholdige,
mælkeagtige lymfe, der findes i
lymfegangene fra tarmen,
ky’mation (gr. kyma bølge), rundet ei.
karnisagtigt profil med en række
nedad-vendte blade, især på søjlehovedets ei.
gesimsens vandrette led, senere også i
rammeprofiler.
’Kyme, gr. navn på Cumæ i S-Ital.
’Kymi, sv. Kymmene, fi. len, oprettet
1. 4. 1945 af de efter afståelsen til Sovj.
resterende dele af lenet Viipuri; 10 756
km2; 248 000 indb. (1947). Omfatter
landet omkr. sydligste Saimaa og langs
Sovj.s grænse til Fi. Bugt. 3 købstæder:
Kotka, Lappeenranta og Hamina.
’Kymijoki [-jaki], sv. Kymmene iWv, 110
km 1. fi. flod fra Päijänne-søsys ternet til

Udsigt over Kymijoki.

Fi. Bugt ved Kotka. Bet. som
samfærd-seslvej; endv. vandkraftanlæg og
tøm-merflådning.
’Kümmel (ty: kommen), likør med
kommensmag.

’Kymmene älv, sv. navn på Kymijoki,
Fini.

kymo’gra’f (gr. kyma bølge + -graf),
apparat, der tillader at registrere et
bevægeligt organs bevægelsesudslag og
rytme i form af kurver, f. eks.
stemme-båndssvingninger, luftstrømmen ved tale,
hjertets slag osv. Opfundet af den ty.
fysiolog Carl Ludwig. (1816-95).
kymogra’fi’ (gr. kyma bølge + grafi),
med., undersøgelsesmetode, der tillader
at registrere et bevægeligt organs
bevægelsesudslag og rytme på røntgenfilmen,
’kym’rer (kelt. com-brog landsmand), de
keltiske indb. i Wales; kymrisk ei.
walisisk, det keltiske sprog i Wales,
kyn- (gr. kyön hund), hunde-.
Kyndbyværket, elektr. kraftværk,
beliggende på vestkysten af Hornsherred,
ejes af A/S Isefjordværket. K, der kom

i drift i 1940, har (1949) 3
turbogeneratorer hver på 34 000 kW, men er under
udvidelse.

’kyn’delmisse (lat. missa eandelarum
lysenes messe), fejres den 2. 2., 40 dage efter
Jesu fødsel, som Jomfru Marias
renselsesfest.

’ky’niker (gr. kyön hund), 1) medlem af
den kyniske skole; 2) person, som tænker
og udtaler sig krast realistisk og
ubarmhjertigt; ’ky’nisk, handlende og
talende som en k; rå.

kynisk skole, gr. filosofskole, stiftet af
Antisthenes, der prækede nøjsomhed,
uafhængighed og foragt for højere og lavere
lyster.

kyno- (gr. kyön hund), hunde-.

kynolo’gi’ (kyno- + -logi), læren om hunde.

Kynos’kefalai (gr: hundehovederne),

højdedrag i Thessalien, hvor Flamininus
197 f. Kr. slog Filip 5. af Makedonien.

2596

kyo- (gr. kyein være svanger), foster-,

svangerskabs-.
Kyongsong (kjärçsäT)], det off. (egl. kin.)

navn på Koreas hovedstad Soul.
Kyöto [kjo:to], jap. industriby på
SV-Honshü NØ f. Osaka: 1 090 000 indb.
(1940). Mikadoens residens 793-1868.
Japans kulturcentrum. Over 900
buddhistiske templer,
’kypefarvestoffer (ty. Kiipe kar) er
kendetegnet ved, at de uopløselige
farvestoffer ved behandl, med hydrosulfit, zink og
alkali ei. andre reduktionsmidler bliver
opløselige i vand (forkypes), og i denne
såk. leukoform bindes af tekstiltaverne.
Under luftens indvirkning gendannes de
opr. farvestoffer. Eks. er indigo og
indofenol.

kyper (til lat. cupa vinfad), den mand, der
forestår vinens behandling i en
vinforretning.

’Kypern, eng, Cyprus, af gr. Kypros (egl:
kobberøen), 0 i den østl. del af
Middelhavet; brit. kronkoloni; 9284 km2;
450 000, overvejende græsk talende, indb.
(1946). deraf */s kristne og 1U muham.
Hovedstad: Nicosia. K er bjergrig og
når 1982 m. Klimaet er subtrop, med
vinterregn; plantevæksten er maki og i
de højere bjerge skov. - Agerbrug er
hovederhverv; uden vanding dyrkes
hvede, byg, vin, oliven og figen; med
vanding dyrkes det samme, samt
sydfrugter, ris, majs, bomuld, kartofler og
grøntsager. Får, geder, køer og svin
holdes i ret stort antal.
Landbrugseksport. - Fra ca. 14. årh. f. Kr. gr.
koloniseret. Omstridt i korstogstiden, under
huset Lusignan 1193-1489, derpå til
Venezia, 1570-71 tyrk. Brit. fra 1878.
Be-folkn. har ytret ønske om tilslutn. t.
Grækenl. (Se kortet Rusland og
Levanten under Sovjetunionen).
’Kypselos, tyran i Korinth 657-25 f. Kr.,

fremmede Korinths magt og velstand,
ky’ras (lat. coriaceus af læder), sidste
udviklingsform af rustningen, bestod af
bryst- og rygplade. Nu kun anv. til
paradebrug.
kyras’se’r, rytter, udrustet med kyras. I
Danm. afskaffedes k (Den Kgl.
Livgarde til Hest) 1867.
kyre’na’isk filosofi, den filosofi, som
lærtes af Aristippos fra Kyrene, if.
hvilket det højeste gode er lystfølelse.
Ky’rene (ital. Cirene [tji’ræne]), ruinby i

Ruiner af kolonnaden i Kyrene.

Libyen nær Middelhavet. Gr. koloni.
Blomstrede i 6.-5. årh. f. Kr. Erobredes
322 f. Kr. af Ptolemaios 1. 95 f. Kr.
rom. Ital. udgravninger.

’Kyrie e’leison (gr: Herre, forbarm dig),
bøn, som siden 4. årh. findes i litaniet,
og som er optaget i den kat. messe og
i fl. evang. liturgier.

Ky’rill [ki-], russ. Kirill (1876-1938), russ.
storfyrste, søn af Aleksander 2.s søn
Vladimir. Efter 1917 i" Frankr.
Romanovernes overhoved fra 1922, antog 1924
tsartitel.

ky’ril’lisk skrift (antages at være
opfundet af apostlen Kyrillos), det yngre
oldkirkeslav. alfabet, baseret på gr.
un-cialskr., fortrængte det glagolitiske
alfabet, blev udgangspunkt for de bulg.,
serb., og russ. alfabeter.

Ky’rillos og Me’thodios, byzantinske
munke (brodre), slavernes apostle,
virkede fra 863 i Mähren og anv. slavisk
som kirkesprog (kirkeslavisk); overs.
Bibelen til slavisk.

’kyrios (gr.), herre.

2597

’Kyros (pers. Kurush) den ældre,
perserkonge ca. 558-29 f. Kr., erobrede Medien
ca. 550, Lydien 546 og Babylonien 539,
behandlede de erobrede moderat, tillod
jøderne at vende hjem.
’Kyros den yngre (d. 401 f. Kr.), søn af
Dareios 2. af Persien, gjorde oprør mod
broderen Artaxerxes 2. v. hj. af 10 000
gr. lejetropper (bl. dem Xenofon), men
faldt i slaget ved Kunaxa.
Kyrre, Hans (f. 1885), da. skolemand og
forfatter. Gode populære bøger som Knud
Lyhne Rahbek og Bakkehuset (1914),
Henrik Hertz (1916), M. Goldschmidt 1-2
(1919); fl. skolebøger og udstrakt
skole-hist. forf.skab. Desuden romaner og
populær filos.
Kürten [’kyrtsn], Peter (1883-1931),
kaldet Düsseldorf-morderen, ty. forbryder,
henrettet for 48 mord og mordforsøg
samt 35 ildebrande, begået ud fra
seksuelle motiver,
kyskhedsbælte, aflåselig metalbandage
til anbringelse på kvinder for at hindre
dem i utroskab; vist af ital. opr.; ret
udbr. i middelalderen.
Küssnacht [’kysna t], schw. by ved
Vier-waldstättersee; 5200 indb. (1941).
Udenfor K ligger Tellskapelle, hvor Tell
if. sagnet skød landfogden Gessier.
kyst, den nærmest havet liggende del af
landet, k-s former afhænger af landets
tektonik, erosionen og aflejringernes
natur. Man adskiller stejl-k (f. eks. fjord-,
rias- og klippe-k) og flad-k (f. eks.
strand-sø- og marsk-k).
kystartilleri, skyts, som hører til det
faste strandforsvar, og personellet, der
bruger det.
Kystbanen, jernbanen Kbh.-Helsingør
langs Øresunds kyst; strækningen
Kbh.-Klampenborg åbnedes 1863, strækningen
Klampenborg-Helsingør 1897.
kystbefæstning ei. sofæstning, værker, der
på ei. nær stranden skal afslå angreb fra
søen. Den da. k indgår i Søværnet under
navnet Kystdefensionen.
kystbeskyttelse udføres ved kyster til
beskyttelse mod nedbrydningen ved
bølgeslag og strøm. Denne nedbrydning kan
i årenes løb rykke kystlinien tilbage
(Stevns, Vestkysten), hvad man vil
undgå af h. t. bevarelsen af det bagved
liggende land, enten p. gr. af dettes egen
værdi som landbrugsjord, ei. som ved
Tyborøn, fordi det beskytter bagved
liggende områder, k kan foretages ved
beklædning af skrænten med sten, ei.
faskiner, ei. ved udførelse af et parallel-;
værk, d. v. s. en mur ei. lign., som føres
langs med stranden. - Hvor forstranden
angribes - ei. slet ikke findes - bygges
høfder ud i vandet med det formål at
tilbageholde grus og sand, således at
forstranden dannes ei. vokser, k kræver
store anlægssummer og stadigt fornyede
anlæg.

kystbevogtning, vagt langs stranden
udført af tropper, politi ei. toldvæsen.
Kystdefensionen, del af Søværnet, der
omfatter søforter
(Middelgrundsfort,Saltholm-flak fort, Dragørfort m. fl.) og
kystbefæstningsanlæg samt i øvr. anlæg og
materiel til kystforsvarets brug. K var
før 1932 en del af hæren og benævntes
da kystartilleriet, men overgik til
søværnet, for hvem det er af særlig bet. at
have beskyttede baser og tilholdssteder,
hvor reparationer kan foretages, forråd
indtages osv., samtidig med at flådens
operationer i farvandene støttes af
kystbefæstningsanlæggene,
kystdige, dige, som beskytter mod
oversvømmelse fra havet.
Kyster, Anker (1864-1940), da. bogbinder.
Udd. i Paris, Zürich, Rom og München;
kendt for kunstnerisk viden og stor tekn.
dygtighed. Har bl. a. skrevet Om
Indbinding af Bøger 1-3 (1920-35).
kystfart, søv., if. da. sønæringslov (31. 3.
1928) sejlads i farvandet ml. Lindesnes/
Tessel og Kalmar/Memel samt i den
færøske øgruppe,
kystfredning, forbud mod borttagelse af
sten, ler, sand og grus fra forstranden;
iværksættes af landbrugsmin. (evt. efter
kendelse af lokale kystkomm. ei. af
overlandvæsenskomm.).

2598

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free