- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
2629,2630,2631

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kødforsyningsudvalg ... - L ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kålsommerfugle

labil

Joseph Koenig. Arthur Koestler. H. V. Kaalund. Niels Kaas.

bladene sidder. I Danm. dyrkes 3 sorter:
Bangholm med violet, Wilhelmsb urger
med grønt og Shepherd med grønviolet
hoved. Der er i Danm. tiltrukket en
række forsk, stammer. I de sidst
afsluttede stammeforsøg 1940-43 er det ude-

lukkende stammer af Bangholm og
Wilhelmsburger, der er kommet i 1. kl.
(se også under rodfrugter),
kålsommerfugle (’Pieris), hvidvingede
dagsommerfugle, hvis larver lever af
korsblomstredes blade. 2, undertiden 3
generationer, af hvilke navnlig 2.
generation i juli-aug. kan gøre megen skade.
Overvintrer som pupper, fasthæftede til
træstammer, vægge o. 1. Fl. arter i Danm.
Størst bet. har den store k (P. brassicae).
(111. se tavle Sommerfugle),
kålthrips, d. s. s. kålblærefod.
kåltæge (Euro’dema ole’racea),
metalskinnende stink tæge, suger på
korsblomstrede. Skadelig,
kålugle (Ma’mestra ’brassicae),
natsommerfugl, hvis grønlige larve lever i
kålhoveder. Skadelig. (111. se tavle
Sommerfugle).

Kaalund, Huns Kilhelm (1818-85), da.
forfatter. 1859 overlærer ved
Vridsløselille Fængsel. K-s klassiske bog er Fabler
for Børn (1845); senere digtsaml. Et Forår
(1858) og En Ff ter vår (1877), hvori bl. a.
På det Jævne og Til Virkeligheden
rummer mandig resignation og
realitetssans. Hans egl. livssyn forblev dog
romantisk; som kunstner erkendte han at
være epigon, men hans form er fast og
klar, hans tone oftest ægte. Det lyriske
drama Fulvia (1875) har sen-antikt emne,
men strejfer moderne k
vindesagspro-blemer. (Portræt).

Kålund, Kristian (1844-1919), da.
filolog. Bibliotekar v. Den Arnamagnæanske
Håndskriftsaml., som han gjorde
tilgængeligere end før med katalog 1-2
(1889-94). Udgav ei. forestod udg. af
en række isl. skr.
Kaalund-Jørgensen, Frederik Christian
(f. 1890), da. skolemand. Statskonsulent
for folkeskolen og seminarierne 1930-49,
fratrådte efter stærkt pres fra
skolekredse på gr. a. sin holdning under
besættelsen. Fortsætter i særlig oprettet
embede som undervisn.-min.s konsulent
vedr. skoleordninger i andre lande.
Kålund Kloster, hovedgård i
Kalundborg. Opr. gråbrødrekloster, grl. 1239,
efter Reformationen ladegård for
Kalundborg slot. Fra 1887 i slægten
La-waetz’s eje. Bygn. fra 1752, fredet i kl. A.
kårde (opr. slav.), stødvåben med
trekantet, hulsleben, ret stiv klinge;
k-fægtning, fægteform, der tillader
ethvert stød, uanset, hvor det rammer.
Den ramte er taber,
kårer, d. s. s. mysider.
kåring, valg ved håndsoprækning. Før
1915 foregik valget til Folketinget
principielt ved k, men under den voksende
polit, interesse bl. vælgerne foretrak man
især efter 1870 skriftlig afstemning i de
fleste kredse,
kåring af husdyr, off. anerkendelse af
fuldvoksne avlsdyrs eksteriør. I Danm.
er k frivillig, men i adsk. lande er der
tvungen kåring af handyr, idet kun
kårede dyr må anv. til avl.
Kaarsberg, Hans (1854-1929), da. læge
og forfatter. Djærve rejsebøger fra op-

hold ml. primitive folkeslag og fl.
novellistiske arbejder. Bidsk morsomme
memoirer (1921-26).

Kaarsberg, Johannes (1856-1917), da.
gynækolog. Overlæge ved St. Lucasstift.
1900 til sin død. Skabte denne stiftelses
lægelige ry.

Kaarsberg, Otto /rminger (f. 1894), da.
jurist. 1932-37 dommer i Kbh.s Byret,
1941-43 dommer i Østre Landsret, 1947
højesteretsdommer.

Kås, tidl. hovedgård V f. Skive, opr.
stamsæde for Mur-Kaas’ernes slægt.
Hoved-bygn. fra 1635; fredet i kl. A.

Kås, da. stationsby (Åbybro-Løkken) i
Vendsyssel; 812 indb. (1945). Tørve- og
briketfabrik.

Kaas, Frederik Julius (1758-1827), da.
minister. Stiftamtmand i Christiania
1795-1802; præsident i Da. Kancelli
1804-09, 1810-27, fra 1813 justitsmin.
Støttede under krigen Fred. 6.s
eneherskerforsøg; fjendtlig stemt mod A. S.
Ørsted.

Kaas, Niels (1534-94), da. kansler. Adelig,
men lidet godsrig; fra 1560 knyttet til
kancelliet, 1573 kongens kansler.
Videnskabeligt interesseret; fra 1588 ledende i
formynderreg. for Chr. 4., styrede mildt,
men uden stærkt initiativ. (Portræt).

Kås Bredning, farvand i Limfjorden ml.
Mors, Jegindø og Salling.

Kaas Johansen, Niels (f. 1910), da.
kritiker. Efter tilknytning til
»Social-Demo-kraten« fra 1946 ved »Information«. Den
Dram. Teknik i Hans Sachs’
Fastelavns-spil (1937), Ernest Hemingway (1940).

kåt, lappisk telt.

L

L, 1, det 12. bogstav i det da. alfabet;
stammer fra gr. A (lambda); 1 i po.
betegner det hule (gutturale) 1, udtales omtrent
som [w].

L, som romertal betegn, f. 50.

£ (egl. fork. f. lat. libra pund), tegn f. pund
sterling. - £ A = austr. pund. - £ E =
ægypt. pund. - £NZ = new-zealandsk
pund. - £ I = Israel-pund. - £ SA =
sydafr. pund. - £ T = tyrk. pund.

L, autom.-kendingsmærke f. Maribo amt.

L., efter naturhist. artsnavne forkortelse f.
den sv. naturforsker Linné.

1, kem., fork. af lævus (lat: venstre).
Betegner, sat foran en kem. forbindelses
navn, at stoffet er et (opr.
venstredrejende) af et optisk isomert stofpar (se
optisk isomeri).

1, fork. f. liter.

A, tegn f. mikroliter.

1., betegn, f. naturlig logaritme.

La, kem. tegn. f. lanthan.

La., off. fork. f. staten Louisiana, USA.

la, solmisationsstavelse for tonen a.

1. a., receptfork. af lat. lege årtis efter
kunstens lov.

Laar (Laer) [la:r], Pieter van, kaldet
»Bam-boccio« (grotesk dukke) (1592-1642), holl.

maler. Yndlingsmotiv: ital. gade- og
folkeliv.

Laatokka [’la:-], fi. navn på søen Ladoga.

LAB, fork. f. Landsforeningen til
Arbejdsløshedens Bekæmpelse.

Labadie [-’di], Jean de (1610-74), fr.
mystiker, opr. jesuit, fra omkr. 1650 calvinsk
prædikant; dannede et separatistisk
samfund i Holl. Hans bog om kirkens reform
blev et afgørende forlæg for Speners
»Pia desideria«.

Laban, patriarken Jakobs upålidelige
svigerfader. Bruges nu under påvirkning fra
ty. i betydn. lømmel ei. lign.

Laban, Rudolph von (f. 1879), ty. danser,
pædagog og danseteoretiker; stor bet.
inden for ekspressionistisk dansekunst.

’labarum (mlat.), hærens banner i senrom.
kejsertid.

Labe [’labæ], cech. navn på Elben.

Labenwolf [’la:b3n-], Pancraz
(1492-1563), ty. billedhugger og bronzestøber.
Skal have udført springvandsfig. Das
Gänsemännchen i Nürnberg. Sønnen
Georg L (d. 1585) virkede i Danm.

’Labeo, Marcus Antistius (ca. 100 e. Kr.),
rom. jurist. Skal have været sin samtids
betydeligste jurist og er i øvrigt kendt for

2630

sin oppositionelle indstilling over for
Augustus. Af hans store forf.skab er kun
enkelte citater bevaret,
laber (holl. labber slåp), mild og svag (vind),
’laberda’n (holl., af byen Aberdeen i Skotl.),

torsk nedsaltet i tønder,
labi’a’l (lat. labium læbe), sproglyd, ved
hvis artikulation læberne spiller en
væsentlig rolle, som ved p, b, m og w.
labiali’se’ring (lat. labium læbe),
runding af læberne ved udtale af en sproglyd,
labi’a’lnyrer (lat. labium læbe),
ekskre-tionsorganerne hos visse primitive
insekter, munder på bagkæberne, svarer til
krebsdyrenes skalkirtel,
labi’a’lstemmer (lat. labium læbe),
orgelpiber, hvor tonen frembringes ved, at en
luftstrøm brydes mod en skarp kant.
Længde fra få cm til 11-12 m.
I.abiche [la’bil] Eugéne (1815-88), fr.
dram. forfatter; har skrevet mange
lystspil med ikke ringe menneskekundskab,
som Le voyage de M. Perrichon (1860;
da. s. å.).

Labi’enus (d. 45 f. Kr.), Cæsars betroede
officer i gallerkrigen 58-50, gik i
borgerkrigen over til Pompejus.
la’bi’l (lat. labi glide), som let kommer ud

2631

Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free