Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lassen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lauremberg
Laval
Tidligt ved filmen; siden 1932 kendt som
Gøg i Gøg- og Gokke-farcer.
’Lauremberg, Hans (1590-1658), ty.født
matematiker og digter, fra 1623 ansat
ved Sorø Akad. Mens hans 4 platty.
skæmtedigte, udg. 1652 og straks overs,
til da., rummer polemik mod den nye
eur. kunstpoesi, viser hans dram.
festspil påvirkning fra denne.
Laurens [to’ra:s], Henri (f. 1885), fr.
billedhugger. L overførte det kubistiske
maleris principper på skulpturen. Hans
modeller er ofte kvinder. Repr. i Den
Rumpske Samling. Virker desuden som
grafiker og bogillustrator.
Laurens [b’r«:s], Jean Paul (1838-1921),
fr. maler. Har fortrinsvis skildret dystre
hist. begivenheder, bl. a. Robert d.
Frommes Ekskommunikation og Befrielsen af
de Indemurede i Carcassonne og Den Heil.
Genovevas Død.
Laurent [la’rä], Auguste (1807-53), fr.
kemiker. Har bidraget til den org. kemis
udvikl, gnm. praktiske og teoret. arb.
Lau’ren’tii Tårer (efter helgenen
Laurentius) ei. Laurentius-sværmen,
stjerne-skudssværm, d. s. s. augustmeteorer.
Lau’ren’tius, da. Lars, helgen, martyr,
ristet ihjel 258, helgendag 10. 8. Til L
er bl. a. Lunds domkirke indviet.
Lau’rentius An’dreæ (ca. 1470-1552),
sv. reformator, Gustav Vasas kirkepolit.
rådgiver 1523-31; ordfører på
Västerås-rigsdagen 1527; 1539-40 i unåde og
dømtes til døden, men slåp med
formuekonfiskation.
Lau’rentius ’Petri (1499-1573), Sv.s
første luth. ærkebiskop (1531), broder til
Olaus P.; havde hovedæren for
bibelovers. 1541 og for den sv. kirkeordning
(1571).
’Lauren’tsen, Peder (ca. 1490-1552), da.
reformator, elev af Povl Helgesen.
Virkede i Assens og Malmö, udgav 1530
Malmöbogen til forsvar for
kirkeordningen i Malmö; medarbejder på
kirkeordi-nansen og siden lektor i Lund.
Lauridsen, ,/akob Aristian (1858-1905),
da. politiker. Husmandssøn; jurist;
knyttet til Hørups fløj af Venstre, folketingsm.
1887-95. »Je Kaa« var kendt i vide
kredse for barokt lune og dygtighed i debat,
men forsumpede efterh. og måtte trække
sig ud af politik.
Lauridsen, Magdalene (f. 1873), da.
husholdningslærerinde. Opr. 1902
hushold-ningsseminariet Ankershus v. Sorø. 1927
-42 undervisningsmin.s konsulent vedr.
husgerningsundervisn. i ungdoms- og
aftenskoler.
Lauridsen, Peter (1846-1923), da.
historiker. Skoleinspektør i Kbh. Udg. Da
Sønderjylland Vågnede 1-8 bd. (1909-22) (m.
fyldigt kildemateriale) om Sønderjyll.
efter 1830; afhandl, om ældre da.
land-brugshist.
Laurier [’låriæ:, ’låriæi], Sir Wilfred
(1841-1919), canadisk politiker. Sagfører,
fra 1887 liberal leder, førstemin.
1896-1911. Imperialist m. bevarelse af
Canadas selvstændighed; støttede indtræden
i 1. Verdenskrig. Mæglende ml. fr. og eng.
befolkn.
Lau’rin, Carl Gustaf (1868-1940), sv.
kunsthistoriker; forf. af en rigt ill.
kunst-hist. (1900); har skrevet Nord. konst 1-4
(1921-26), kultur- og folkepsyk. arb.
m. m.
’Lauring, Gunnar (f. 1905), da. skuespiller,
broder til Palle L. 1924-26 på Det Kgl.
Teaters elevskole, deb. 1929, 1931-38 v.
Odense Teater; siden 1938 ansat v. forsk,
privatscener i Kbh. Filmdebut 1938,
siden i en række filmlystspil s. m.
Beatrice Bonnesen.
Lauring, Pulle (f. 1909), da. forfatter,
broder til Gunnar L. Vakte
opmærksomhed med de hist. romaner Vitellius (1944)
og Borger Alexandre (1946).
lau’ri’nsyre (lat. lauru<> laurbærtræ),
CnH^COOH, fed syre, som findes som
glycerid i forsk, fedtstofler, f. eks.
kokosfedt (koldtforsæbelig); kan brintes
(hy-dreres) til laurylalkohol.
’Laurion, nygr: Lavrinn [’lavriafn)] (gr.
folkesprog Ergasleria [ærya’stirja]), gr.
mineby på SÖ-spidsen af Attika. opkaldt
efter bjergpartiet L. Ca. 8000 indb.
Charles Laughton. Lau Lauritzen jun.
Zink-, mangan-, bly- og sølvmalm.
Oldtidens Athen udnyttede sølvlejerne, der
var statsejendom.
Lauritsen [’lauritsn], C(harles) Christian
(f. 1892), da.-amer. fysiker. Arbejder med
million-volt-røntgenrør.
Laurits Jonsen ei. Lars J. (d. 1340), da.
drost 1320-25 og 1326-29. Indledte s. m.
Ludvig Albertsen oprøret mod Christoffer
2. 1326 og fik Langeland i forlening.
Lauritzen, Lau (1878-1938), da.
filminstruktør. Deb. 1914 som instruktør v.
Nord. Film, fra 1920 ved Palladium som
dir. og som instruktør, fortrinsvis af de
berømte farcer med Fyrtårnet og
Bivognen. Efter talefilmens gennembrud
bl. a. de solide folkekomedier
»Københavnere« (1933), »Barken Margrethe af
Danmark« (1934) og lystspillene »De Bor
Forelske Dem« (1935), »Giftes - Nej Tak«
(1936).
Lauritzen, Lau, jun. (f. 1910), da.
filminstruktør og -skuespiller; søn af
ovennævnte. Har fra 1934 ved Palladium og
senere ved ASA iscenesat en række
hovedsageligt lystspilbetonede
folkekomedier, ofte i samarb. med Alice
O’Frede-ricks. Har i samarb. m. Bodil Ipsen
udvidet sit virkefelt betydeligt, f. eks.
»Afsporet« (1942), »De Røde Enge«
(1945) og »Støt Står den Danske Sømand«
(1948). 1945 dir. f. ASA Film. (Portræt).
Lauritzen, Vilhelm (f. 1894), da. arkitekt.
Daells Varehus (1923-36), Nørrebro
Teater (1932), Gladsakse kommunes
rådhus (1938), admin.bygn. i Kastrup
lufthavn (1938) og Statsradiofonibygningen
(1938-45) m. m.
Lauritzen, J., da. rederi, stiftet 1884 i
Esbjærg, fra 1914 i Kbh. Reder for
selskaberne Vesterhavet og Ocean. 1948:
23 skibe på 53 000 BRT. Egen
søfarts-skole ved Svendborg. - Aktierne ejes
hovedsagelig af fam. Lauritzen.
’Lauri-’Volpi, Giacomo (f. 1894), ital.
operasanger (lyrisk tenor). Deb. 1920.
Laursen, Jens, også kaldet Jens Væver
(1822-1914), da. fisker. Opfandt 1848
snurrevoddet.
Laurvig(en), tidl. no. grevskab, nu
Larvik.
lau’ry’lalkohol, C12H2åOH, har tekn. bet.
i form af svovlsyreestere (et
fedtalkohol-sulfonat), hvis natriumsalte er vigtige
kalkbestandige befugtnings- og
vaskemidler bl. a. til uld.
Lausanne [lo’zan] (romernes Lau’sonium),
hovedstad i kanton Vaud, Schw.; 100 000
indb. (1946). Byen, der ligger smukt N
f. Geneve Søen, er en vigtig industriby
(chokolade, tobak, møbler m. v.).
Jernbaneknudepunkt, luft- og søhavn. Stort
turistbesøg.
Lausanne-freden, fredsslutn. ml.
Tyrkiet og de tidl. allierede i 1. Verdenskrig
24. 7. 1923. Efter sejr over grækerne og
forståelse med Sovj. opnåede
udenrigs-min. lnönü væsentl. bedre vilkår end i
Sévres-freden af 1920: Tyrk. bevarede
Lilleasien ubeskåret (m. Smyrna og
Armenien) og Osttrakien til Maritsa-floden.
Kapitulationerne ophævedes.
’lausavisur (oldisl: løse vers), i oldisl.
litt. betegn, for vers, som ikke er del af
sammenhængende kvad, men
improvisationer, refleksioner o. 1. på grundlag af
oplevelser; kendskab til den inspirerende
situation er ofte nødvendig for fuld
forståelse.
Lausitz [’lauzits], ty. landskab ml. Elbens
og Oders mellemste løb. Frugtbart
agerland, stor brunkulsdrift. - Historie. L
i beg. af middelalderen slavisk befolket,
kom i 10. årh. under ty. rige og
fortyskedes efth., idet dog serberne bevarede
slavisk sprog. Fra 14. årh. under Bøhmen,
protestantisk i 16. årh. Afstodes 1635 af
Habsburg til Sachsen, der 1815 måtte
afstå størstedelen af L til Preussen.
Lausitzer Ge’birge, cech. Vrchovina
Luzickå, NV-Sudeterne ml. Elben og
Jizera.
Lausitz-kulturen, bronzealdercentrum i
Ml.-Eur. omkr. Lausitz, hvorfra
indflydelsen når vidt omkr. til norden i slutn.
af ældre bronzealder.
lau’ta’l, aluminiumlegering, der kan
forædles ved ældningshærdning (modning),
med 4,0% Cu, 2,0% Si; har i Tyskl.
været anv. i flyvemaskineindustrien.
’Lauterbrunnen, 1) schw. dal i kanton
Bern; 18 km 1., 1 km br., over 20
vandfald (især Staubbachfall); 2) by i 1);
2800 indb. (1941).
lav, sammenslutn. af håndværkere med
økon., soc. og selskabelige formål (tilsv.
sammenslutn. inden for handelen kaldes
oftest gilder). 1 opstod i middelalderen
-tidligst i Italien og Frankrig - efter at
håridv. havde udskilt sig fra landbruget
som selvst. erhverv, og byer var vokset
op. I fl. årh. spillede 1 i hele Eur. en bet.
rolle som led i byernes selvstyre og som
regulator af håndværksproduktionens
mængde, kvalitet, pris og arbejdsforhold
m. m. gnm. lavsskrå under kontrol af
bystyret. Efterh. udvikledes 1 til
mesterorganisationer til skade for forbrugerne
og for svendene, som da ofte dannede
særl. svendelav. Under merkantilismen
øgedes den offentl. kontrol med 1, men
først efter industriens gnm.brud i 19.
årh. blev 1-s magt brudt. I Danm.
ophævedes lavsmonopolet ved næringsloven
1857.
lav, bot., se laver.
Law [lå:], Andrew Bonar (1858-1923),
brit. politiker. 1900 i Underhuset, 1911
leder af det kons. parti. 1915
koloni-min. i koalitionsreg., 1916-19 finansmin.
Medl. af Lloyd George’s krigskabinet,
reg.s ledende repr. i Underhuset. Efter
de kons.s brud m. Lloyd George
premier-min. 1922-23.
Law [la:s], John (1671-1729), fr.
finansmand, f. i Skotl. Grl. 1716 første private
bank i Frankrig, der blev
seddeludste-dende, overtog skatteopkrævning,
organiserede kompagni m. handelsmonopol
for fr. kolonier i N-Amer. og senere
Indien. Opnåede i beg. stor lettelse for
omsætning og statsfinanser ved at
mobilisere ledige penge; men de stærkt
opskruede aktiekurser kunne ikke holde.
Brød sammen ved kursfaldpanik okt.
1720. L flygtede, d. i Venezia.
’lava (lat. lavare oversvømme), det
flydende magma, der kommer frem ved
vulkanudbrud og den deraf størknede
dagbjergart. 1 flyder som 1-strømme ned
ad vulkanens skråninger og størkner med
uregelmæssig overflade (plade-1,
ind-volds-1, tov-1), undertiden, idet
overfladen går i stykker, i blokke (blok-1).
1-s øvre dele har ofte blærer og er
glasagtige. Temp. af flydende 1 er omkr.
1000-I100\
lavadel, den del af et lands adel, der p.
gr. af økon. svagere stilling ei. ringere
privilegier har mindre anseelse pg magt
end højadelen.
lavadækker, lavastrømme med stor
udbredelse.
La’val, fr. by i dept. Mayenne; 33 000
indb. (1946). Middelald. præg. Væverier.
La’val, Pierre (1883-1945), fr. politiker.
Fra 1914 socialistisk medl. af
deputeretkamret. I 1920erne tilknyttet Briand,
partiløs, fra 1926 medl. af kons.
ministerier, førstemin. 1931-32.
Udenrigs-min. efter Barthou nov. 1934-jan. 1936,
førstemin. 1935-36. Sluttede jan. 1935
aftaler m. Mussolini, støttede Ital. under
krigen i Abessinien. Gik under
sammenbruddet 1940 ind for forståelse med
Hitler, udenrigsmin. okt.-dec. 1940.
Førstemin. i Vichy-reg. fra apr. 1942;
efterh. enerådende, forfulgte
modstandsbevægelsen, angreb Engl. og navnlig
Sovj. skarpt. Flygtede aug. 1944 til
Tyskl.; til Fr. aug. 1945, dodsdømt og
2686
2687
2688
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
