Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - lyssa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyssa
læbeløs
og navnlig hvor jorden er overkalket.
Nyere undersøgelser har vist, at
manganmangel er hovedårsagen til 1. Anv. af
50 kg mangansulfat pr. ha modvirker 1.
lyssa, d. s. s. hundegalskab,
lyssignaler, jernbanetekn., på side- og
privatbaner til sikring af ubevogtede
overkørsler for offentl. veje. 1, som alm.
opstilles på højre vejside, viser, når et
tog nærmer sig overkørslen, rødt
blinklys, som tændes og slukkes af toget v. hj.
af skinnekontakter, som ligger i sporet
på begge sider af overkørslen. Mod toget
vises et kontrollys (fast blåt lys),
lysskyhed ei .fotofobi, symptom ved
mange øjensygdomme,
lysspirtønde, søv., spirtønde med elektr.
batteri, der giver et svagt lysblink, anv.
ved afmærkning af de minestrøgne ruter
efter 2. Verdenskrig,
lys (stof )rør, udladningslamper, der er
forsynet med et fluorescerende lag, hvorved
de ultraviolette stråler gøres synlige. 1
har stor virkningsgrad og lys af
dagslys-lignende farve,
lysstrøm, lyskildes totale lysudstråling
pr. sek. Måles i lumen.
lysstyrke, den lysstrøm, en lysgiver
udsender i rum vinklen 1. Måles i enheden
lys, der er defineret ved at lysstyrken i
normalens retning af en 1 cm’ stor
absolut sort flade, der holdes opvarmet til
platins smeltetemperatur, 1773° C, er
sat til 60 lys.
lyster ei. ålejern, flergrenet jernredskab på
træstage, navnlig til stangning af ål. Savl
har savtakkede grene; pigl har slanke
spidser med modhage.
’Lysterfjorden, tidl. navn på
Luster-fjorden.
lystfiskeri drives mest i ferske vande,
men interessen for saltvandsfiskeri er
stigende (gedde og tun m. m.).
Hovedredskabet er kroge i mange varianter,
og det egl. sportsfiskeri har udformet en
udviklet teknik. (Jfr. f. eks. fluefiskeri
og spindefiskeri),
lystgas, d. s. s. kvælstofforilte;
bedøvelsesmiddel.
Lystige Koner i Windsor, De, 1)
komedie (1600-01) af Shakespeare; 2)
komisk-fantastisk opera i 3 akter af Otto
Nicolai. Tekst efter Shakespeare (Berlin
1849, Kbh. 1867).
Lystrup, hovedgård V f. Fakse, fra 1857
i slægten Moltkes eje. Eenlænget
Renæs-sance-hovedbygn., opført 1579 af Ejler
Grubbe, fredet i kl. A. Betydelige rester
af opr. interiørdekoration,
lystryk, 1) fladtryksmetode (fototypi).
Trykelementet består af en sleben
glasplade forsynet med et gelatinelag tilsat
kaliumdikromat, som ad fotografisk vej
er gjort modtagelig for trykfarve. Pladen
kopieres under et fot. negativ, hvorved
gelatinelaget mister sin evne til at
opsuge vand, der hvor det har fået lys. Ved
en opblødning af pladen med en blanding
af vand og glycerin vil pladen tage imod
fugtigheden varieret efter den belysning,
den har modtaget gnm. det fot. negativ,
og dette vil give de variationer i
farvelaget, som danner mellemtonerne. 1 er
opfundet 1855 af franskmanden Alphonse
Louis Poitevin (1819-82), men blev først
gjort praktisk anvendelig af tyskeren
Josef Albert (1825-86). 2)
kopieringspro-cesser anv. til kopiering af tekn.
tegninger. Heraf kan nævnes: kallitypi, blåtryk
go bruntryk (diazotypi).
lystskov, skov, for hvis drift æstetiske
hensyn, gode færdselsforhold o. 1. er
afgørende ei. dog overvejende,
lystspil, 1) d. s. s. komedie, især komedie
som foruden latterlige også fremstiller
ædle og harmoniske karakterer; 2) ofte
anv. betegn, for de (uklassiske) typer af
skuespil (hørespil, film), hvis
hovedformål er at more og underholde,
lystønde, flydende sømærke af jern
forsynet med en fyrlanterne (gas), ofte
også med fløjte ei. klokke til tågesignal med
søens bevægelse som drivkraft. (111. se
tavle Sømærker),
lysudslet, forskellige hudsygdomme,
fremkaldt af sollyset, især de ultraviolette
stråler, hyppigst ved dårlig
pigmente-ringsevne.
’Lysufjörör, nordboernes navn for
Ameralik, Vestgrønland,
lysår, en i astron. benyttet afstandsenhed
lig den vejlængde, lyset tilbagelægger i
løbet af et år, ei. 9,5 billioner km.
Lytham St. Anne’s [’liösm s(s)nt ’änz],
badested i NV-Engl. ved Irske Hav.
23 000 indb. (1948).
-lytisk (gr. lysis opløsning), -opløsende.
’Lütke, russ. Litke, Fjodor (1797-1882),
russ. polarforsker. 1821-25 ekspeditioner
til Novaja Zemlja og Kamtjatka; ledede
1826-29 jordomsejling; 1830 til Island.
■Lütken, André (1843-1916), da. forfatter
og journalist. Ophold som korrespondent
i Rusl. 1881-91. BI. a. rejsebogen Fra
Tsarens Rige (1894).
Lütken, Cecilie (f. 1864), da.
sygeplejerske. Medstifter af Dansk Sygeplejeråd.
Lütken, Christian Frederik (1827-1901),
da. zoolog. Prof. v. Kbh.s Univ. 1885-99.
Kendt lærebogsforf.
Lütken, Hulda (1896-1946), da.
forfatterinde. Romanerne Degnens Hus (1929),
Lokesæd (1931) dg De Uansvarlige (1933)
for en væsentlig del makabre studier i
ondskab, gennemført med en
ejendommelig blanding af fantasi og realisme. I
den mystisk tonede bekendelsesbog
Mennesket på Lerfødder (1943) finder
hendes ekstatiske sind forløsning i
kristne symboler. Hendes
temperamentsfulde lyriske produktion har kulmineret
i Elskovs Rose (1934), Klode i Drift (1941)
og Livets Hjerte (1943). (Portr. sp. 2837).
lytteapparat, mil., apparat til
lydpejling af luftmål. 1 udnytter den
menneskelige retningshørelse, idet lyden op-
Lytteapparat.
fanges af to tragte forbundet med hver
sit øre. Idet tragtåbningernes indbyrdes
afstand er meget større end øreafstanden,
øges retningsbestemmelsens sikkerhed. 1
anvendtes ofte til automatisk indstilling
af projektører, men afløses nu af radar.
Lyttelton [’litltan], Oliver (f. 1893), brit.
politiker. Officer i 1. Verdenskrig;
industrimand; i Underhuset fra 1940 (kons.),
okt. s. å. Churchills handelsmin., 1941
medl. af krigskabinettet, som han til
febr. 1942 repræsenterede i Det Nære
Østen. Marts 1942-juli 1945
produkti-onsmin., maj-juli 1945 tillige handelsmin.
lytterorganisationer,
sammenslutninger af radiolyttere, der bl. a. ved en i
ra-diolovgivn. hjemlet ret til
repræsentation i Radiorådet deltager i ledelsen
af Statsradiofonien. Af 1 kan nævnes
Arbejdernes Radioforbund (stiftet 1926;
jan. 1949 ca. 100 000 medl.), Kristelig
Lytterforening (1926; jan. 1949 ca.
80 000 medl.), Den Jyske Lytterforening
(1929; 1945 ca. 35 000 medl.), Alm. Da.
Lytterforening (1922; jan. 1949 ca.
23 000 medl.), Odense Radioklub (1922;
1948 ca. 13 000 medl.).
Lüttich [’lytix], ty. navn på Liége (belg.
by).
LUttichau [’lytikou], Christian
(1832-1915), da. godsejer (Tjele), højrepolitiker.
Folketingsm. 1887-98 (Randers),
finans-min. 1894-97, arbejdede forgæves for
forlig om skattereform. Formand f. Det
Da. Hedeselskab 1899-1908.
Lüttichau, Christian 7ønne Frederik
(1744-1805), da. godsejer. Polemisk
karakter, bidrog til jyske godsejerprotest
mod landboreformerne 1790; efter
konflikt m. Colbjørnsen dømt for injurier.
Forlod landet, 1791 ty. rigsgreve.
LUttichau, Mathias (1795-1870), da.
officer. Krigsmin. 1854-56.
Øverstkom-mand. artilleriofficer i
Dannevirkestillingen, stemte mod rømning som ansvar-
lig for det svære skyts, støttede i øvr.
de Meza.
’Lyttkens, Alice (f. 1897), sv.
forfatterinde. Har siden 1932 udg. talr. romaner,
oftest med selverhvervende kvinder,
moderne ægteskaber o. 1. som motiv.
Lytton, Bulwer-, se Bulwer-Lytton.
Lytton [’litn], Victor Alexander G. R.,
Earl of (1876-1947), brit. politiker.
Un-derstatssekr. f. Indien 1920-22, guvernør
i Bengalen 1922-27, vicekonge i Indien
10. 4.-9. 8. 1925, leder af de ind.
delegationer til Folkeforb. 1927 og -28. Jan. 1932
form. f. Folkeforb.s
undersøgelseskommission i Manchuriet.
L-kommissio-nens rapport (offentliggjort okt. s. å.)
anbefalede et autonomt Manchuri under
kin. suverænitet og m. sikring af jap.
interesser, men anså ikke den nye ståt
Manchukuo for betinget af hverken
internat. ret ei. folkets ønsker. Folkeforb.
bifaldt denne opfattelse febr. 1933,
hvorefter Japan i marts meldte sig ud.
’Lützen, ty. by 20 km SV f. Leipzig, hvor
Gustav Adolf faldt i slag mod de
kejserlige tropper under Wallenstein, 16. 11.
1632 (gl. kalender: 6. 11.). Under
Bernhard af Weimar førte svenskerne kampen
videre, til Wallenstein, efter
Pappen-heims fald, trak sig tilbage. - Ved L
(Gross-Görschen) slog Napoleon m. store
ofre russ.-preuss, hær 2. 5. 1813.
Lützow [’lytso:], Adolf von (1782-1834),
ty. general, dannede frivillige korps
under Napoleonskrigene til kamp mod
franskmændene, udrettede trods stor
begejstring ikke meget.
Lyø, da. ø, SV f. Fåborg; 6 km2; 343 indb.
(1945). På L fangede grev Henrik 1. af
Schwerin natten til 7. 5. 1223 Valdemar
2. Sejr.
Lyø Krog, farvand ml. Horne Landog Lyø.
læ, søv., den side om bord, der vender
bort fra vinden; holde roret i 1, få
skibet til at dreje mod vinden; om 1,
under dækket.
læbebjørn (Mel’ursus ur’sinus), ind.
6o*
2839
2840
bjørn, store udstrækkelige læber,
segl-formede kløer. Lever af insekter,
frugter o. 1.
læbeblomstfamilien (Labi’atae),
tokimbladede, helkronede planter, oftest
med firkantet stængel og mods. blade.
Blomsterne ureglm., kronen oftest
læbe-dannet med som regel to store og to
mindre støvbærere (tomægtige). Frugten
er 4-delelig spaltefrugt. Ca. 3000 arter;
i Danm. ca. 50. Vigtige da. slægter:
mynte, timian, tvetand, galtetand og
hanekro. Fl. arter af 1 anv. som læge-,
krydderi- ei. prydplanter,
læbefisk (’Labridae), benfisk af
aborrefiskenes orden, fremskydelig mund,
svælgbenene sammenvokset til en plade
m. kraftige, kegleformede tænder. Oftest
farveprægtige kystfisk. I Danm.
hav-karudse, berggylt og savgylt.
læbekræft, svulst hyppigst på
underlæben, begynder som en
lille vorte ei. et lille sår,
som langsomt udvikler sig
til en knudeformet svulst.
Kan ofte helbredes ved
operationog strålebehandl.
læbelyd, d. s. s. labial. v
læbeløs (’Ajuga), slægt af
læbeblomstfam. Kronen
næsten uden overlæbe. 2
arter i Danm., den ene,
krybende 1 (A. reptans),
har blå blomster; ret alm.
på fugtige steder. Fl.
arter er prydplanter.
2841
Krybende
læbeløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
