- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3055,3056,3057

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mister ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MKS-systemet

moder lyden

MKS-systemet, betegn, for det tekniske
målesystem; enhederne er her meter,
kilogram og sekund.
M. L., fork. f. medlem af Landstinget,
ml, fork. f. milliliter.
Mladå Boleslav [’mlada: ’bolæslaf], ty.
Jungbunzlau, by i Cechy NØ f. Praha;
20 000 indb. (1930). Maskin-, tekstil- og
sukkerindustri m. v.
Mljet [mljæt], ital. ’Meleda, jugosl. ø ml.

Split og Kotor; 100 km2; ca. 2000 indb.
Mile (fr.), fork. for mademoiselle.
MM. (fr.), fork. for messieurs.
mm, fork. fer millimeter; mm2 =
kvadratmillimeter; mm3 = kubikmillimeter.
Mme (fr.), fork. for madame. Mmes, fork.

for mesdames.
mju, millimy ei. millimikron, længdeenhed,

en milliontedel millimeter.
Mn, kem. tegn for mangan,
’mneme (gr.), erindring. Den ty. zoolog
Richard Semons (1859-1918) betegn, for
summen af de nedarvede ei. erhvervede
engrammer,
mnemotek’nik (gr. mnémé + téchné
kunst), kunsten at fæstne noget i
hukommelsen.

-mne’si’ (gr. mimnéskein huske),
-hukommelse, -erindring.
’Mnesikles (gr. Mnési’klés), gr. arkitekt.
Hovedværk: Propylceerne på Athens
Akro-polis (436-32 f. Kr.).
Mo, kem. tegn for molybdæn.
Mo., off. fork. f. staten Missouri, USA.
mo, fersk vands-dia tomejord; interglacial
m forekommer v. Langå og i Vejle-egnen,
anv. til varmeisolation.
Mo [mo:], no. ladested. Nordland, S f.
Ranelvas udløb i Ranafjorden; 3000
indb. (1946). Stort statsjernværk
planlagt (1947.)
’moa (Dinor’nithidae), fam. af uddøde,
kæmpestore
struds-lign. fugle på New
Zealand, beslægtede
m.kivien Udryddet
for få årh. siden.
’Moab, i oldtiden
højlandet 0 f. Det
Døde Hav.
Moabit [-’bi:t], bydel
i Berlin; kendt for
sit fængsel,
moa’bitterne,
Israels nabofolk 0 f.
Det Døde Hav; de
ansås ligesom
ara-monitterne for at
nedstamme fra Lot
(1. Mos. 19, 30-38),
kæmpede ofte med
Israel.

mob [mob] (eng., af lat. mobilis bevægelig),

pøbel, pak.
Moberg [’mo:bærj], Vilhelm (f. 1898), sv.
forfatter og bonde. Har skrevet dramer
og brede, realistiske romaner, Knut
To-ring-senen 1-3 (1935-39, da. 1937-40),
delvis selvbiogr. og Rid i natt (1941, da.
1942), en hist. skildr, m. sigte på Europas
situation under 2. Verdenskrig,
mo’bi’l (fr. mobile, af lat. movere bevæge),

bevægelig, rørig; krigsberedt.
Mobile [mo’bi:!], bomuldseksporthavn ved
México Golfen i Alabama, USA; 79 000
indb. (1940).
Mo’bi’lgarden (fr. La Garde Nationale
Mobile), del af den fr. Nationalgarde
under Revolutionen og Napoleon 1. 1848
republikkens borger værn, opløst 1849.
Navnet genopstod 1868 knyttet til
hærens reserver, der dannede bet. enheder
i krigen 1870-71. Under nuv.
hærordning rekruteret bl. underofficerer og i
fredstid sammensmeltet m.
gendarmeriet; i tilfælde af mobilisering dog
stadig hærens reserve,
mobili’a’rformue (lat. mobilis
bevægelig), løsøreformue,
mo’bi’lier (lat. mobilis bevægelig),
løsøre: husgeråd,
mobili’se’ring (af mobil), det at gøre

(hær ei. flåde) krigsrede.
Moçambique [musÆm’bik(a)] (Port ug.
Østafrika), portug. koloni i SØ-Afr. ved
Moçambique-kanalen; 771 125 km2,
5 086 000 indb. (1940), deraf 27 000 eur.
Kysten er lav med en del mindre ind-

Moa.

skæringer, bl. a. Delagoa-bugten mod S.
Indlandet er et plateau i 500-1000 m
højde. Kolonien todeles af Zambezis
nedre løb, der kan besejles i sin største
udstrækning. I S udmunder Limpopo.
Klimaet er tropisk med sommerregn;
plantevæksten overvejende savanne.
Befolkn. er agerdyrkende bantunegre.
Der produceres sukker, majs, bomuld,
kopra, sisalhamp og mineraler. M har
stor bet. som gennemgangsland til
kysten for det indre Brit. Sydafrika,
hvorfra jernbaner fører ud til havnebyen
Beira og til hovedstaden Lourenço
Mar-ques. M opdagedes af Vasco da Gama
1498 og koloniseredes første gang 1507.
Moçambique-kanalen, farvandet ’ml.
Madagascar og Ø-Afr.; mindste bredde
400 km, over 2000 m dybt.
Mocca, alm. eur. stavemåde for byen

Mocha i Arabien.
’Mocha (Mokka, Mocca), arab. Al Mukhå
[äl ’mufa], havneby i S-Yemen ved det
Røde Hav; kaffeeksport,
moda’lisme (mlat. modalis vedrørende
måden ei. formen), den opfattelse af
Treenigheden, som gør Kristus og
Helligånden til blotte fremtrædelsesformer
(modi) for Faderen,
modali’te’t (lat. modus måde, art), måde
at være ei. tænke på. I logikken forstås
ved en doms m dens sikkerhedsgrad
(mulig, faktisk, nødvendig). I psyk.
kaldes de forsk, sanseområder (syn, hørelse
osv.) sanse-m.
mo’da’lverber (lat. modalis vedrørende
måden) ei. mådesverber, verber som: kunne,
turde, gide, der, føjet til hoved verbets
infinitiv uden »at«, angiver
forudsætningen for handlingens ikrafttræden.
Modane [mo’danl, fr. fæstning ved indg.

til Mont Cenis-tunnelen.
mode (fr., af lat. modus måde), en hurtigt
alment udbredt, forbigående afvigelse
fra mere stabile sæder og skikke, især
m. h. t. klædedragt og kunst,
modeblade ei. modejournaler kendes i
Frankrig fra 1672, i Tyskl. fra 1758.
Siden 1797 er m udkommet regelmæssigt,
mo’del’, 1) person, dyr ei. genstand,
hvorefter maleren, tegneren ei. billedhuggeren
udformer sit værk; 2) en (i alm. mindre)
gengivelse af et planlagt værk, f. eks. en
bygningsmodel. Udføres alm. af træ,
gips, ler, voks, papir ei. lign.
Model [’mo:dal], Walter (1891-maj 1945),
ty. officer. 1941 chef f. panserdivision v.
Østfronten, apr. 1944 ledende på sydl.
del; sept. 1944 kort tid ledende på
Vestfronten. Selvmord,
mo’del’bræt, plade, som bærer modeldele
til fremstilling af formparter v. hånd- og
maskinformning.
mode’le’ring, udformning af en plastisk
figur med fingrene ei. med et redskab
(f. eks. en modelerstok), m udføres i ler,
der under arbejdet stadig må holdes
fugtigt: større modeller afstives med et
jernstativ ei. en opbygning af ståltråd med
små trækors. Af lermodellen kan siden
tages afstøbninger i bestandigere
materiale, gibs ei. metal (se billedstøbning).
mode’le’rstok ei. modelerpind, et redskab,
hvormed billedhuggeren udfører sin
model. m kan have forsk, form, bl. a. som
en spatel. Den er i alm. af træ.
Modelflyver-Union, Dansk,
landssammenslutning af da. modelflyveklubber,
stiftet 1937, tilsluttet DKDAS. 1948 ca.
50 klubber med ca. 600 medl.
modelflyvning, flyvning med modeller
af luftfartøjer af en sådan størrelse, at
personer ikke kan medfølge, m, der kan
foretages med motor- ei. svævemodeller
anv. allerede af flyvepionererne og er
siden blevet en udbredt sport med
internat. konkurrencer. Modellerne, der i
reglen bygges af fyrretræ, finer og papir,
kan startes fra jorden (motormodeller),
i håndstart (motormodeller og
svævemodeller) samt i højstart (svævemodeller),
hvorved modellen trækkes op i luften
som en drage,
modelforsøg på modeller i lille målestok,
udføres for at kontrollere teoretiske
(beregnede) resultater ei. for at danne
grundlag for opstilling af nye
beregningsmetoder ei. formler. F. eks. prøves flyvemaski-

nemodeller i vindkanaler, skibsmodeller
i forsøgstanke osv.
modelsnedker, snedker, som laver
modeller til støbning.
Modena [’mo-], lat. ’Mutina, ital. by i
landsdelen Emilia 40 km NV f. Bologna;

Modena. Domkirkens façade og
klokketårnet.

113 000 indb. (1936). Handel med
landbrugsprodukter. 1288-1598 under huset
Es te; 1452-1859 hertugdømme,
mode’ra’t (lat.), behersket, mådeholden;

moderation, mådehold; nedsættelse.
Moderate Venstre, under da.
forfatningskamp gruppe, der gennemgående
søgte forlig m. moderate højremænd;
gennemførte, ledet af Bojsen og
Neergaard, forliget 1894, led derpå nederlag,
fra 1908-10 forenet m. Venstre,
mode’rato (ital.), moderat, mus. tempo,

der ligger ml. allegro og andante,
modera’tø’rlampe (fr. moderateur
regulator), olielampe, hvor oliebeholderen
virker som en (regulerende)
pumpecylinder og olien trykkes op i
forsynings-røret til brænderen v. hj. af et stempel
med spiralfjeder. Fremkom omkr. 1840.
mode’re’re (fr.), dæmpe; nedsætte,
modergudinder, dyrkelse af den skabende
kraft i kvindens skikkelse kendes fra
talr. primitive bondekulturer,
modergær, den del (ca. ’/s), der tages fra
den gærkultur (forgær), som i
spritfabrikkerne anv. til forgæring af mæsken,
og som anv. til fremst, af den næste
portion forgær.
moderkage (placenta), det organ,
hvor-ignm. fosteret hos visse levendefødende
dyr ernæres, idet fosterets og moderens
blodkarsystem ignm. m træder i forb.
m. hinanden, m findes hos alle højere
pattedyr, enkelte pungdyr samt hos
nogle øgler og hajer. - Hos mennesket er
m i regelen cirkulær af form med
diameter 20-25 cm. m er udviklet fra
fosterhinden chorion, der sender forlængelser,
villi chorii, ind i den fortykkede
livmoderslimhinde (decidua). På den side, der
vender ind imod fosteret, er m glat og
her afgår navlestrengen, der indeholder
navlekarrene. 1 m deler disse kar sig op,
og fosterblodet kommer i villi chorii i
tæt forb. med blodkarrene i
livmoderslimhinden. Herved kan overføringen af
næringsstoffer og ilt fra moder til foster
finde sted. m udstødes normalt 15-30
minutter efter barnets fødsel. (111. se
livmoder).

moderkirke, 1) menigheden i
Jerusalem; 2) den kat. kirke; 3) en kirke,
hvorfra andre kirkerer grundlagt,
moderkompas, hovedkompas (gyro),
hvis visning ad elektr. vej overføres til
datterkompasser,
moderlud, kem., den vædske, som bliver

tilbage, når et opløst stof udkrystalliserer

af en opløsning. Ved yderligere
behandling af m kan ofte vindes lidt (mindre
rent) stof.

moderlyden, en blød susen, som kan høres
gnm. bugvæggen over den svangre liv-

3055

3056

3057

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free