- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3430,3431,3432

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Palæstina - palæstra ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Panamakanalen

(dagen for det brit. mandat udlob) den
jødiske ståt Israel (s. d.).
pa’læstra (gr. palaistra, egl: brydeplads),
gymnastikplads, fandtes i alle gr.
oldtidsbyer.

Pa’mela(eng. [’pämila]), hovedperson i S.
Richardsons roman »P« (1740), overs, til
da. 1743-46. Standhaftig ung kvinde;
dydsmønster,
pam’fi’lius (gr. påmfilos kæledægge), klør

knægt; heldig person,
pamflet [-’flæt] (eng. ei. fr., efter et
populært lat. digt Pamphilus fra 12. årh.),
flyve-, især smædeskrift; pamfie1 tist,
smædeskriver.
Pam’fy’lien, oldtidslandskab på
Lilleasiens S-kyst ml. Lykien og Kilikien.
Pa’mir (kaldet Verdens Tag), bjergland i
Centralasien på grænsen ml. Sovj.,
Afghanistan og Kina. P består af 3-4 km h.
sletter med stedvis over 5 km høje
bjergkæder. Dybe, dels gletscherfyldte dale.
Højeste punkt er Pik Stalin (7495 m.)
- Befolk, er mest tadjikker.
Pamlico Sound [’pämliko: ’saund],
lavvandet strandsø bag sandtange ved
Cape Hatteras, North Carolina, USA.
’pampas, opr. indiansk navn for de
subtropiske græsstepper i Argentina og
Uruguay, indenfor en radius af 600 km
fra Buenos Aires. P er jævn, ikke over
150 m h., frugtbar, veldyrket: majs,
hvede, hørfrø, havre, og alfalfa til storstilet
kvægavl.

pampasformationen, geol., udbredte
løss-agtige dannelser fra Argentina med
talr. uddøde kæmpe-gumlere,
pampasgræs (Gy’nerium ei. Corta’deria),
et tueformet, flerårigt græs fra pampas
med lange, stive blade; særbo.
Hunplanterne er prydplanter i haver; må
beskyttes mod frost,
pampashare (Dolichotis patagonica), hare-

lignende marsvin, ca. 50 cm I. brunligt
m. lyse pletter, sydamer. ørkendyr,
kaldes også mara.
pampashøne (Rhyn’chotus ru’fescens),
hønselign. tinamu. Alm. jagtvildt i
S-Amerika.

pampaskat (’Felis pa’jeros), syd-amer.

vildkat m. brune striber,
pampasstrudse, d. s. s. nanduer.
’pam’per (ældre da. pampe svire; gøre sig
til af noget), nedsættende betegn, bl.
arbejdere for fagforeningsleder ei.
partifælle, der er kommet til magten, og som
vil mele sin egen kage.
pam’pero (af pampas), i Argentina en
forholdsvis kold, tør sydvestlig vind med
bygeagtig karakter.
Pam’plona, sp. by S f. de vestl. Pyrenæer;
78 000 indb. (1947). Landhandelsby med
tekstil-, jern-, læder- og papirindustri.
Grl. af Pompejus.
pam’pusse (fr. babouche tøffel, fra pers.),

tøffel, hjemmesko,
pan- (gr. pan alt), al-, fælles-, hel-.
Pa’n, i gr. rel. en landlig hyrde- og
jægergud, der våger over kvægets trivsel og
naturens vækst. Tidligt optoges P i det
dionysiske følge, og i det gnm. kunsten
udarbejdede billede fremstilles han
hornet, skægget, med bukkeben, af
lidenskabelig og sanselig karakter, ofte
spillende på sin syrinx.
panache [-’naf] (fr., af ital. pennachio af

lat. penna fjer), fjerbusk, hjelmbusk,
panachering [-’le’-] (af panache), d. s. s.

brogetbladethed.
pa’nade (fr., af lat. panis brød), udblødt
franskbrød til iblanding i forsk, farsretter,
panafrikanske bevægelse,
negerbevægelse, der arbejder for afskaffelse af det
eur. herredømme i Afr. Begyndte ca.
1900; 1912 dannedes afr. nationalkongres.
Støttet af amer. negerkredse. Yderligt-

Maalestok 1: 750 000 Udarbejdelse: J. Humlum

Kort over Panamakanalen.
3430 3431

gående retn. vandt nogen tilslutn. i
Sydafrika, især efter 1920.

Pa’nainos (5. årh. f. Kr.), gr. maler,
Feidias’ broder og medarbejder.

’Pan’ama (ei. [pana’ma’]), sp. Panama
[-’raa], den sydligste mellemamer.
republik. 74 000 km-, 666 000 indb. (1943),
9 pr. km2. Hovedstad: Panama. P
grænser mod N til Costa Rica, mod S til
Colombia. Kysterne er klippefulde med
flere bugter (Chiriqui, Colön, Panama).
I landets nordl. del findes fortsættelse af
Costa Ricas sydligste bjergkæde med den
udslukte vulkan Chiriqui (3434 m), selve
P-tangen er opbygget af sentertiær lava
og tuf, og landets østl. del, Darién, er
opfyldt af udløbere fra Andes. - Klimaet er
tropisk; Colön: 26,r-26,7°, 323,5 cm
nedbør. På N-siden er der rigelig
helårs-regn og tætte regnskove, på S-siden
sommerregn og savanneskove. 2/3 af
befolkningen er mestitser, resten indianere,
hvide samt negre. Det off. sprog er spansk.
- Mønt: 1 balboa = 100 cents = 1
USA-dollar. Mål og vægt: Metersystemet og
gl. sp. enheder. - Erhverv. På N-kysten
avles bananer og kakao ved
Chiriqui-golfen på S-siden lidt kaffe. Til eget
forbrug dyrkes majs, bønner og ris og tobak.
USA, der har bygget Panamakanalen og
forpagtet kanalzonen, er den vigtigste
handelsforb. Handelsflåde (1948) 2 882 000
t. - Forfatning. Efter forfatn. af 1946
vælges P-s præsident for 4 år ved
direkte folkevalg, det lovgivende
Deputeretkammer ligeledes. Katolicisme
overvejende, dog en del protestanter i
kanalzonen. - Historie. Under Span. fra 1510;
fra 1821 under Colombia. 1903, da USA
ønskede herredømme over tangen til
kanalanlæg, fik staterne P løsrevet fra
Colombia og gjort selvstændig; P har
siden fulgt USA-s politik, men afslog
1947 at forlænge tilladelse t. USA-baser
ud over kanalzonen. (Kort se
Mellemamerika).

panamabinding, tekstil, lærredsbinding
med dobbelttrådet kæde og skud.

Panama-deklarationen, udtalelse af 3.
10. 1939 på pan-amer.
udenrigsminister-konference i Panama: der oprettedes
neutral zone på ca. 300 sømil ud fra de amer.
staters territorium, hvor man frabad sig
fjendtl. handlinger af ikke-amer.
krigsførende magter.

panamahat (efter Panama, hvorfra
eksporten især udgik), hvid, blød,
håndflet-tet stråhat; opr. fremstillet i Ecuador af
bladene af en palmeagtig busk,
Carludo-vica palmata.

Panamakanalen, 81,5 km 1. kanal, der
forbinder Atlanterhavet med Stillehavet
gnm. den 75 km brede Panamå-tange
(mindste pashøjde 83 m). P går fra byen
Colön ved Det Caraibiske Hav mod SØ
til byen Panamå ved Panamågolfen. Af
P falder 38,5 km på Gatün-søen (26 m o.
h.), der er dannet ved opdæmning af
Rio Chagres; 11 km fra Colön og 14 km
fra Panamå er kanalen i havets niveau.
Mindste bundbredde er 90 m, mindste
dybde 13,5 m. Sejladsen tager 7-10 timer,
deraf slusningen de 3. Skibe på indtil
43 000 t kan passere sluserne. 1939
passeredes P af skibe med en samlet ladning
på 29,5 mill. t. Langs P løber en jernbane.
Fra New York til San Francisco er
vejbesparelsen gnm. P ca. 70%, til
Valparai-so 50%. Fra New York til Hongkong er
søruterne gnm. Panamå og Suez lige
lange. Historie: 1879 påbegyndte
Suezka-lens bygmes’ter Lesseps bygningen af
kanalen, men efter fl. mislykkede forsøg
måtte franskmændene opgive
(Panamaskandalen). USA fik 1903 skilt Panamå
fra Colombia og flk af den nydannede
republik overgivet den 16 km brede,
1144 km2 store kanalzone (P Canal Zone)
(48 000 indb. (1946)) mod et vederlag.
1904 påbegyndte USA bygningen under
ledelse af den amer. ing. og officer G. W.
Goethals [’go:/>alz] (1858-1928) og 15. 8.
1914 passerede den første damper kanalen.
Byggesummen var ca. 200 mill. dollars.
P er af overordentlig stor strategisk
betydning for USAs maritime forsvar og
stærkt befæstet. Under 2. Verdenskrig
havde USA 130 baser uden for kanalzo-

3432

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free