Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papinianus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paris
Pariserkommunen
Maalestok 1 : 90 000
Kort over Paris.
Madeleine-kirken. Langs Seinen strækker
sig Tuilerie-haven, nu offentl. park med
mange skulpturer. V herfor ligger Place
de laConcorde med Luxor-obelisken, mod
0 Louvre med de store kunstsamlinger;
på højre bred ligger endv. rådhuset
(Hotel de Ville), Palais Royal, bygget
1629-34 til Richelieu, samt monumentet
over Napoleons sejre, den store
triumfbue på Place de l’Étoile, hvorfra 12 gader
stråler ud. Under triumfbuen hviler »en
ukendt soldat« fra 1. Verdenskrig. 0 f.
Louvre ligger les Halles centrales, P-s
torvehaller. På venstre Seine-bred findes
det gl. universitetskvarter (Quartier
Latin) med Sorbonne (oprettet 1253) og
talrige højere læreanstalter,
videnskabelige institutioner, biblioteker og
boghandeler, desuden Panthéon, som nu er
nationalmausoleum; endv. de fleste
ministerier og den skønne park Jardin du
Luxembourg med Palais du Luxembourg
(Senatets sæde); mod V ved Quai d’Orsay
ligger Deputeretkammeret (Palais Bourbon)
og P-s vartegn, det 300 m h. Eiffeltårn,
bygget 1889; tæt herved: Invalidekirken
med Napoleon l.s grav. - P er
administrativt og postalt inddelt i 20
arrondissementer. Forstæderne omkr. det gl.
Paris. Quai de l’horloge.
P er efterhånden blevet indlemmet i byen.
Mod N ligger bl. a. Montmartre, tidl.
kunstnerkvarter, nu hovedsagelig
centrum for P-s forlystelsesliv; på dets
højeste punkt ligger SacréCoeur-kirken. Mod
0 ligger arbejderkvartererne Belleville
og Ménilmontant med kirkegården Pére
Lachaise, mod S kunstnerkvarteret
Mont-parnasse og den internationale
studenter-by (Cité universitaire), og mod V de
elegante kvarterer Passy og Auteuil og den
store park Bois de Boulogne. — Historie.
Oldtidens Lutetia på Seineøen,
flodhandelsplads i gallertiden, udvidedes i
romertiden; tog navn efter omboende stamme
(Parisii), grevskabscentrum i
Karolinger-tiden; midtpunkt for Capetingernes
efterh. voksende nordfr. , kongemagt.
Handels- og universitetsby i
middelalderen, udvidet og befæstet, centrum for
kgl. admin., udbygget som fr. hovedstad
under enevælden, til Ludvig 14. ca. 1670
flyttede hoffet til Versailles. Ca. 1/, mill.
indb. 1789. Førende under revolutionen,
styrtede kongedømmet 1792, bedste
støtte for jakobinerne, midtpunkt for
konventets og Napoleons centraliserede
styre. Stærkt voksende efter 1800, øget
økon. magt som fr. jernbanecentrum
efter 1830, storindustriby især efter 1850.
Politisk ledende (revolutionerne 1830,
1848, 1870), bøjet ved Pariserkommunens
nederlag 1871, støttede yderligtg. politik
(Boulanger i 1880erne; centrum f.
socialistisk arbejderbevægelse). P-s fald
bestemte Frankrigs 1814, 1871, 1940.
Under Napoleon 3. saneredes det
centrale P, der kom brede boulevarder, og
imiteret pragtarkitektur skød frem ml.
gotiske kirker og barokpalæer. Ty.
bombardementer 1870-71 og 1918.
Fredsfor-hdl. efter 1. Verdenskrig skete i P, i hvis
omegnsslotte (Versailles, St. Germain,
Neuilly osv.) traktaterne underskreves.
Besat uden kamp af ty. 14. 6. 1940;
efter invasionsgennembruddet befriede
P sig selv, definitivt besat af allierede
styrker 29. 8. 1944. Fredsslutn. i P ml.
De Allierede og Ital., Rumæn., Ung.,
Bulg., Fini. 10. 2. 1947.
’Paris ei. Ale’xandros, if. gr. sagn søn af
kong Priamos i Troja. P blev anledning
til den trojanske krig; gudinderne Hera,
Athene og Afrodite valgte P til dommer
i deres strid om, hvem der var skønnest;
han gav Afrodite prisen, fordi hun lovede
ham den skønneste kvinde til hustru.
Det blev Helena, g. m. kong Menelaos af
Sparta. Da P bortførte hende, fulgte det
gr. hævntogt og Trojas fald. P blev dræbt
af Filoktetes.
Paris [pa’ri:s], Gaston (1839-1903), fr.
romanist. Har især beskæftiget sig med fr.
sproghist. og ældre fr. litt.
Pa’ri’s, Ludvig Filip, greve a/(1838-1894),
fr. tronprætendent, sønnesøn af Ludvig
Filip. Udset til konge ved
februarrevolutionen 1848, anerkendtes af legitimisterne
efter 1883, udvist af Frankrig 1886.
pariserblåt, pigmentfarve, d. s. s.
berlinerblåt.
Pa’ri’serkommunen, revolutionær
regering i Paris marts-maj 1871. Pariserne,
urolige efter nød og sult under ty.
belejring 1870-71, rejste 18. 3. 1871 åben
modstand mod fr. regeringstropper, der ville
fjerne nogle kanoner fra Montmartre.
Thiers, der ledede den kons. regering,
trak da tropperne bort fra Paris og beg.
regulær krig. Pariserne valgte
revolutionært byråd og krævede Frankrig
omdannet til et løst forbund af selvstyrende
kommuner. 21.-28. 5. blev P knust af
Versailles-regeringens tropper. P-s ledere
gennemførte især under de sidste
fortvivlede kampe en række terrorhandlinger
(nedskydning af gidsler; ildspåsættelse,
så at Tuilerierne og Hotel de Ville blev
3454
3455
3456
Udarbejdelse . J. Humlurr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
