Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Picardie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pio
Goethes »Faust«, Rigault i »Nederlaget«),
Filmdebut 1915.
Pio, Louis (1841-91), da. socialist.
Officers-søn, løjtnant, udsendte maj-juni 1871,
påvirket af Pariserkommunen, to
socialistiske pjecer, derpå bladet »Socialisten«.
Stiftede aug. 1871 da. afdeling af
Internationale, opnåede ved skarp agitation
en del tilslutning. Indkaldte Kbh.s
arbejdere til massedemonstration på
fælleden 2. 5. 1872, erklærede at ville trodse
politiets forbud; fængsledes, dømtes 1873
til 5 års forbedringshus; løsladt 1875.
Overtog atter partiledelsen, men forstod
ikke at vurdere den faglige bevægelses
betydn. ei. føre arbejderbevægelsen
under nedadgående konjunkturer. Lod sig
marts 1877 bestikke af politiet til at
udvandre til USA. D. i Chicago. (Portræt).
Piombo [’pjombo], Sebastiaho del (ca. 1485
-1547), ital. maler, f. i Venezia. Elev af
G. Bellini og under påvirkning af
Gior-gione. I Rom Raffaels medhjælper.
Portrætter, bl.a. Violinspilleren.
Figurbilleder under Michelangelos indflydelse,
pio’ne’r (fr. pion fodsoldat), menig
ingeniørsoldat; foregangsmand, nybygger,
pionertropper, ingeniørtropper, der
udfører visse tekniske feltarbejder.
Piotrköw [’pjotrkuf], ty. 1Petrikau,
handelsby i Po. SSØ f. Lödz; 40 000 indb.
(1946).
Piovene [’pjavene], Guido (f. 1907), ital.
skribent og journalist. Fortællinger og
psyk. romaner, af hvilke Le lettere di una
novizia (1945) opnåede uhyre sukces.
Lodder de menneskelige handlingers egl.
bevæggrund, egoismen,
’pipatudse (caraibisk) (’Pipa ’pipa), stor,
tunge- og tandløs springpadde. De
50-100 æg anbringes af hannen i hunnens
ryghud, hvor de udvikles i små
grubeformede kamre. Guayana,
pipe [paip], eng.-amer. vinmål = 2
hogs-heads.
pipe line [’paip ’(ain] (eng: rørledning), d.
s. s. olieledning.
’Piper, Carl (1647-1716), sv. politiker.
Godsejer, kollegieembedsmand under
Karl 11., ledende minister hos Karl 12.
under felttogene; tilrådede forgæves
fredspolitik. I russ. fangenskab efter
Pol-tava 1709.
’Piper, Emil (1856-1928), da. politiker.
Nordsjæll. proprietær; folketingsm.
(Højre) 1898-1901, 1903-06; landstingsm.
1906-28, formand for Højregruppen her
fra 1908. Holdt aug. 1914 på
mineudlægningen. Kæmpede for bevarelse af
godsejerlandstinget, sluttede sig 1915 til
grundlovsforliget, bidrog under
forhandlingerne om Kons. Folkepartis program
til at holde konservatismen samlet. Søgte
længe at undgå kampvalg under 1.
Verdenskrig; efter 1920 for samarb. m.
Venstre mod soc.dem.
pipera’zi’n [-s-] (lat. piper peber + fr.
azote kvælstof), C4//)0N2, cyklisk
forbindelse. p opløser urinsyre, anv. derfor mod
gigt, blære- og nyresten, osv.
piperi’di’n (lat. piper peber), CiHuN,
heksahydropyridin, cyklisk forbindelse,
der er bestanddel i talrige alkaloider.
Stærkt basisk vædske. Anv. som
vulkani-seringsbefordrerog som reduktionsmiddel
ved spejlbelægning,
pipe’ri’n (lat. piper peber), alkaloid, findes
i peber. Er fuldstændig syntetiseret,
pipero’na’l (af piperin) ei. heliotropin,
C8//803, lugtestof anv. i parfumeindustrien.
Fremst, tekn. af safrol (fra kamferolie),
pi’pette (fr: lille pibe), d. s. s. (stik)hævert.
piphas ei. pærehas hos hesten er en
vædske-ansamling i en over hasespidsen liggende
slimsæk, p opstår næsten altid som flg.
af tryk, undertiden ved infektion i
slimsækken og kan da fremkalde halthed. p
skæmmer dyret og nedsætter værdien.
Pi’pi’n (fr. Pépin [pe’pte]), fr. stormænd af
karolingerslægten: 1) Dagobert l.s
majordomus (d. 639). - 2)P af Héristal (d.
714), dattersøn af 1), majordomus i
Austrasien og efter 687 tillige i Neustrien
og Burgund. - 3) P den Lille (714-68),
søn af Karl Martel, majordomus 741,
konge af Fr. 751, organiserede riget og
hjalp paven mod langobarderne.
’Pipping, Knut Hugo (1864-1944), fi.
3544
sprogforsker. Har skrevet mange fonet.
arbejder og beskæftiget sig med
Eddaforskning og runologi. En
sammenfattende fremstilling er Indledning till studiet
av de nord. språkens Ijudlära (1922).
pique [pik] (fr.), d. s. s. spar.
piqué [pi’ke] (fr., egl.: stukket),
dobbeltvævet stof, hvor mønstret virker quiltet,
piqué-syning, hvid syning udført i en
blanding af snorequilt, knuder,
gennembrudte grunde og bunde syet oven på
stoffet, p kom til Eur. fra Orienten og
blev i Frankr. i midten af det 18. årh. et
dragtbroderi,
pi’raj’er, d. s. s. piratfisk.
Piran’dello, Luigi (1867-1936), ital.
forfatter. Verdensberømt for sine dram.
arbejder, der kredser om relativiteten og
dobbelvæsenproblemer. Sei personaggi in
eerca d’autore (1921; da. Seks Personer
søger en For/atter 1925). Hans
verdensanskuelse er pessimistisk, men hans
temperament ikke uden humor, hvad der
bl. a. ses i hans mange noveller og
romaner. Il fu Mattia Pascal (1904, da.
Salig M. P. 1926), Uno nessuno e
cento-mila(1924; da. Een-Ingen-Hundredtusind
1934). Nobelprisen 1934. (Portr. sp.3548).
Pira’nesi, Giovanni Battista (ca. 1720-78),
ital. kobberstikker. Stik med gengivelser
af Roms ruiner og arkit. med en kraftfuld
og sikker stregføring. Hans søn Francesco
P (1748-1810) var ligeledes
kobberstikker og arbejdede i faderens manér,
pi’ra’t (lat. fra gr.), sørøver. Overført:
bogtrykker ei. boghandler som udg. en
forf.s værk uden hans tilladelse ei. litt.
kontrol; deraf piratudgave,
piratfisk ei. piraya (Serro’salmo pi’raya),
karpelaks fra floderne i tropisk
S-Amerika. Ca. 30 cm lange. Meget grådige
rovfisk med skarpe tænder, angriber badende
dyr og mennesker og kan såre alvorligt.
Piratkysten (eng. Pirate Coast) ei.
Vüben-hvilekysten (eng. Trucial Coast), 7
sheikdømmer på Oman-kysten (SØ-Arabien)
under brit. protektorat; ialt ca. 95 000
indb. - Sheikdømmerne har navn efter
den traktat om fred og opgivelse af
sørøveri (slavehandel), som i 1820 afsluttedes
ml. dem og det eng. Ostindiske Komp.
Pi’raya (tupi-sprog piranha, af piro fisk
+ sainha tand), d. s. s. piratfisk.
Pirenne [pi’ræn], Henri (1862-1935), belg.
historiker, prof. i Gent fra 1886; skrev
bl. a. Histoire de Belgique 1-7 (1900-32).
-pi’ri’ (gr. peira prøve, erfaring), erfaring i
viden, bygget på erfaring.
’Pirin Bjergene, den sydvestl. del af
Rodopi Bjergene i SV-Bulg.; 2920 m.
pirk, tilspidset metalstykke med krog i
den nederste ende; anv. til aborrefiskeri,
idet p bevæges op og ned med bløde
bevægelser.
Pirmasens [-’zæns], ty. by i
Rheinland-Pfalz; 50 000 indb. (1939). Stor
skotøjs-industri.
’Pirna, ty. by i Sachsen; 36 000 indb.
(1939). Gl. malerisk by med tekstil-,
papir-og glasindustri. I P fangede Frederik
2. af Preussen 1756 d. sachsiske hær.
pi’ro’g (sp. piragua, opr. indiansk ord),
båd anvendt af indianere ved Vestindiens
og nordl. S-Amer.s kyster, bestående af
udhulet træstamme; navnet bruges nu
også om andre indfødtes bådtyper med
sejl og udliggere, bl. a. i Oceanien.
pirog [-’rok], russisk nationalret,
mørdejgs-kager med fyldning af stuvninger ei.
frugt, bagt ei. fedtkogt.
’Pirola, bot., betegn, for arter af
vinter-grønfam.
pi’ro’ler (Ori’olidae), fam. af drosselstore,
oftest sorte og gule spurvefugle m.
kraftigt, let bøjet næb. Frembringer en me-
lodisk fløjten. Gl. verdens trop. dele; en
enkelt art, guld-p, dog i Danm.
piroplas’mose (lat. piruin pære !- gr.
plasma form t- -ose), d. s. s. skovsyge.
pirouette [-’rwæt] (da. [-ru’æt]) (fr.), 1)
ballettrin, hvorved danseren stående på
den ene fod gør omdrejning med anden
" fod og benet løftet; 2) bagpartsvending
i galop, d. v. s. hesten galopperer rundt
på stedet, idet bagbenene danner det
faste punkt, dog bibeholdes
galopbevægelsen, og forbenene beskriver en
cirkelbue, ved halvp 180° og ved help 360°.
Pirquet [pir’kæ], Clemens, Freiherr von
(1874-1929), østr. børnelæge. Opstillede
læren om allergi. Endv. angivet en
hudreaktion for tuberkulose,
pirring, bot. Ved p forstås, at en ydre ei.
indre faktor udløser en ændring i
plantens livsfunktion, hvorved
energiomsætningen er mange gange større end den
ved p tilførte energi. Når en plante
krummer sig mod lyset, er den
lysenergimængde, der fremkalder krumning,
meget mindre end den til krumning nødv.
energi. Lyset har udøvet p.
Pi’ræus, gr. Peiraievs [pire’æfs], Athens
havneby; 8 km SV f. Athen; Grækenl.s
næststørste by; 284 000 indb. (1938).
Alsidig industri. Vigtig handelsby med stor
havnetrafik. Eksport af bl. a. olivenolie.
-Grl. af Themistokles 493 f. Kr.
’pirå’l (no.), betegn, f. slimål og lampretter.
’Pisa (lat. ’Pisie), ital. by i Toscana, 10 km
fra Arnos munding; 73 000 indb. (1936).
Handels- og trafikcentrum for nedre
Arnodal, samt universitetsby (fra 1338).
P er især kendt for sit hist.
bygningskompleks i byens NV-del, omfattende
den korsformede domkirke (påbeg. 1063),
baptisteriet (påbeg. 1153), kirkegården
Campo Santo, samt campanilen »det
skæve tårn« (1174-1350). Tårnet er 55 m
h. og afviger mod S 4,3 m fra lodlinien.
Opr. etruskisk; fra 180 f. Kr. rom. koloni.
11.-13. årh. storhandel, til P blev slået
af Genova. Trods hård modstand kom
P under Firenze fra 1406, definitivt fra
Pisa. Baptisteriet, domkirken og campanilen.
3545
3 54^
Jozef Pilsudski.
Louis Pio.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
