Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - polarnat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
polititilhold
polititilhold, et af politiet meddelt pålæg,
hvis overtrædelse medfører strafansvar.
Kan kun meddeles, hvor der i
lovgivningen, f. eks. m. h. t. betleres og
løsgængeres pligt til at give oplysn. med visse
mellemrum om opholdssted ei. næringsvej,
findes særlig hjemmel herfor,
politivedtægt, samling af
politiforskrifter. I hver købstad skal der findes en p,
på landet kan der udstedes en sådan, når
amtsrådet fremsætter indstilling herom,
polit’ruk [pa-] (fork. f. russ. po/Z’/itjeskij
ruAovo’ditel: politisk vejleder), især uden
for Sovj. anv. betegn, for politisk
kommissær.
poli’tu’r (lat. politura afpudsning),
opløsning af shellak i sprit til polering af
møbler. p betegner også den opnåede glans
og i overført betydning dannet, belevent
væsen.
Poliziano [-tsi’ano], Angelo (1454-94),
ital. lærd, prof. i Firenze 1480.
Renæssancens fineste tekstkritiker. Ven af
Lorenzo de’ Medici. Hans tragedie Orfeo
(1472) er det første verdslige ital.
kunstdrama.
’polje (serb: slette), større lavning i
karstegne, oftest dannet ved nedsynkning
som karstfænomen og med underjordisk
afløb for tilstrømmende småfloder. P. gr.
af nedskyllet løs jord er p meget
frugtbare. De lavest liggende p er imidlertid
udyrkelige p. gr. af periodiske
oversvømmelser.
’polka (6ech., egl: polsk kvinde), runddans
i 2/4 takt, stammer opr. fra Böhmen, i det
19. årh. vid udbredelse og populær
selskabsdans, indtil den fortrængtes af den
mod. dans.
polkerne, den del af magnetpolen på en
elektr. maskine ei. lign., hvorom
magnetspolen er anbragt (jfr. elektromagnet).
Pollajuolo [polai’walo], Antonio (1429
(33)-98), ital. billedhugger, maler og
guldsmed. Har udført bronzegravmælerne over
paverne Sixtus 4. og Innocens 8. i
Peterskirken i Rom, og i Firenze gruppen
Herkules og Antæus og et sølvrelief med
Johannes den Døbers fødsel (i
domkirkemuseet).
pollaki(s)u’ri’ (gr. polldkis ofte + -ur i),
hyppig vandladning,
pollegeme, d. s. s. centrosom.
’pol’len (lat: fint mel), bor., støvkorn,
pollenanalyse (pollen + analyse),
undersøgelse af tørvs o. a. kvartære jordlags
indhold af blomsterstøvkorn (pollen).
Disse, navnlig træernes pollen, leverer et
udmærket statistisk materiale til
belysning af vegetationens vekslen, og der er
gennem p opnået en fin zoneinddeling af
sen- og postglacial tid. p har endv. vist
sig til stor nytte ved datering af
arkæologiske fund (især mosefundne oldsager og
bopladslag).
Pollo’pa’s, termohærdnende formstof af
urinstof-formaldehyd typen, fremkommer
dels i glasklar masse, dels som
presse-pulver og kan farves; anv. til dåser,
lampekupler, servicestel osv.
pollution (lat: besudling), en uvilkårlig
udtommeise af sæd uden for samlejet,
sædv. under søvnen, p er et fuldkommen
normalt fænomen, der næppe spiller
nogen svækkende rolle. Alm. kræver p ikke
nogen behandling.
’Pollux, 1) lat. navn for den ene af de to
dioskurer; 2) stjernen ß i stjernebilledet
Tvillingerne,
’pollux (efter Pollux den ene af
diosku-rerne), cæsiumaluminiumsilikat,
farveløst sjældent mineral beslægtet med
analcim. Findes s. m. kastor (petalit) i
hulrum i granit på Elba. Brudt som
cæsiummalm i S-Dakota, Maine; nylig
fundet i store masser i Varuträsk i Sv. og
ved Okongava ved Karibib, SV-Afr.
’polo (tibetansk pulu), et fra Orienten
stammende boldspil af struktur som
hockey, spilles til hest med lille bold, der
drives frem af langskaftede køller. Banen
er en stor græsbane. Der spilles 6x10
min. med 3 min.s pause ml. hver omgang.
Hvert hold har 4 spillere, og tempoet er
så hårdt, at hver spiller må have flere
heste.
Polo [’palo], Marco (ca. 1254 - ca. 1324),
venetianer, som fra 1269 gennemrejste
Asien, opholdt sig 17 år hos Kublai Khan,
kinesisk embedsmand, hjemvendt via
Persien ca. 1295. Dikterede under senere
fangenskab erindringer om sine rejser,
betydningsfulde som hovedkilde til
middelalderens viden om Østasien.
Po’lonia resti’tuta (lat: det
genoprettede Polen), navnet på en polsk orden,
stiftet 1921. 5 klasser.
po’lo’nium, radioaktivt grundstof, kem.
tegn Po, atom-nr. 84, atomvægt 210,
opdaget 1898 af Mme. Curie og opkaldt
efter hendes fødeland Polen, p er det
sidste radioaktive led i radiumfamilien,
idet det omdannes under
a-stråieudsen-delse med halveringstiden 140 døgn til
bly.
polo’næse (fr. polonaise polsk), opr. po.
nat. dans i 3/4 takt med rytmen:
Anvendtes navnlig ca. 1750-1850 meget
i kunstmusikken (Mozart, Beethoven,
Kuhlau, Weber, Chopin).
’polostof, bomuldstøj i javabinding.
polreagenspapir, filtrerpapir, der har
været gennemvædet med en opløsning af
natriumklorid tilsat lidt fenolftalein. Ved
passage af elektr. strøm vil
natriumionerne vandre til den negative pol, hvorfor
opløsningen her bliver mere basisk og
fenol-ftaleinen rød.
’polska, sv. folkedans i 3-delt takt
(stammer opr. fra Polen), som regel i mol.
polsk bank ei. russisk bank ei. stopkabale,
et 2-mandsspil, der spilles med 2 spil kort.
Polske Korridor, ty. betegn, for området
ml. Pommern og Wisla, som 1919 uden
afstemning afstodes til Polen. Omtrent lig
tidl. preuss, provins Westpreussen; i
middelalderen under ty. orden, 1446—1772
po. Efter 1919 vojvodiet Pomorze, med
godt 80 °/o polakker. Afståelsen af P var
det for Tyskl. mest uantagelige punkt i
i Versaillesfreden; for Polen var det et
livs-spørgsmål at have adgang til Østersøen.
1939-45 indlemmet i Tyskl.
Polske Legion, po. korps, der under 2.
Verdenskrig deltog i kampen på
Vestmagternes side efter Polens underkuelse
1939; vendte sig skarpt mod Sovj., afslog
for en del at vende tilbage til Polen efter
krigens ophør. 1946 i Engl. omdannet
til po. »Resettlement Corps«, efter at P-s
eksistens havde bidraget til eng.-sovj.
modsætn. Betegnelsen P anvendtes også
tidligere om polske styrker, der kæmpede
i andre lande.
polske tronfølgekrig 1733-35, førtes
ml. Frankrig-Spanien, der støttede
Sta-nislaw Leszczynskis tronkrav, og
Østr.-Rusl., der støttede den 1733 afdøde
konge August 2.s søn, Frederik August
af Sachsen. Ved freden i Wien 1735 fik
sidstnævnte Polen (som August 3.), mens
Stanislaw blev hertug af Lorraine.
Hertug Frans Stephan af Lorraine, siden g.
m. Marie Theresia af Østr., fik løfte på
Toscana; Østr. afstod Neapel og Sicilien
til de sp. bourboner.
polsk kunst udfolder sig i middelalderen
særlig i de sydlige egne omkr. Krakow,
hvor påvirkninger fra V, S og 0 mødes,
idet dog de østl. strømninger især gør sig
gældende i den folkelige kunst. I nyere
tid er østr. og ital. indflydelse
dominerende, mens 19. årh.s romantiske
historiemaleri er fr. påvirket. Den mod. po.
kunst udviser ikke særlig karakteristiske
træk, men følger stort set den eur.
hovedstrøm.
polsk litteratur trådte sent frem.
Middelalderen var næsten helt behersket af lat.
sprog og klassiske idealer. Humanismen
fortsatte i samme spor, men i 16. årh.
beg. polsk at gore sig gældende som
ligeberettiget og sejrende litt. sprog.
Miko-laj Rey skaber grundlaget for po. prosa,
og med Jan Kochanowskis fine lyrik
bryder Renæssancen frem. Det 16. årh.
var en polit, og rel. brydningstid. Derefter
glider litt. ind i et roligere leje;
jesuitismens og barokkens tidsalder begynder.
Allerede Sarbiewskis litt. teorier
tenderede stærkt i denne retning, men til fuld
udfoldelse kom barokken med
Klono-wicz (1545-1602), Potocki, Kochowski og
polydipsi
Andrzej Morsztyn. I beg. af 18. årh.
bryder en ny tid frem med den po.
klassicisme, som står helt i den fr. ånds tegn.
Efter at Konarskis pædagogiske
reformer havde banet vejen for det fr.
dannelsesideal, satte en piejade af begavede
komedieforfattere, satirikere,
epigramma-tikere og elegikere deres brogede præg på
tiden. Klassicismen beherskede også efter
polens deling åndslivet, men snart
blandede sig de første sentimentale toner ind
i den litt. melodi, og den »ukrainske«
skole beredte b.evidst jordbunden for
romantismen. Denne bevægelses store
navn vår lyrikeren og epikeren Adam
Mickiewicz; ved siden af ham står
Julj-usz Slowacki og Zygmunt Krasinski som
de førende. Romantikken mundede ud i
en konservativ hist. romankunst, der
stod i pagt med tidens positivistiske
filosofi. Den borgerlige prosaroman kom i
forgrunden og banede vejen for Henryk
Sienkiewicz. Omkr. årh.skiftet rykkede
Det Unge Polen frem med nye
kunstneriske paroler. Højt over denne enige front
hævede sig Zeromski med sin mesterlige
sprogkunst og Reymont med sin poet.
naturalisme. Efter 1. Verdenskrig
blomstrede lyrikken op, næret af fr. og russ.
indflydelser, men også de andre litt. genrer,
fremfor alt romanen, rykkede frem på
bred front. 2. Verdenskrig satte et
punktum for denne frugtbare udvikling,
polsko, den del af magnetpolen på en
elektr. maskine ei. lign., hvorfra
hovedfeltet forlader polen,
polsk sprog, sprog tilhørende den
vest-slav. gruppe og inddelt i 4 dialekter
(storpolsk, lillepolsk, slesisk og masurisk).
Karakteriseret ved talrige
vokalalternationer (o/ö, ç/3, ie/io, ie/ia),
konsonantalternationer af gl. oprindelse (t/c, d/dz,
k/c, g/dz, ch/s, k/cz, g/z, ch/sz) og et meget
fremskredet mouilleringssystem (s/s, z/z,
c/c, t/c, d/dz, n/ri, l/l, r/rz), hvilket giver
sproget et ejendommeligt grafisk
udseende. Akcenten er fast på ordenes
næstsidste stavelse. 1 verbalsystemet spiller
aspektet en stor rolle. - Udbredelse: p
taltes 1939 i Polen af 2/3 af befolkningen
(ca. 24 mill.), udenfor Polen af 3-5 mill.
polspænding, d. s. s. klemspænding,
pol’t, ungsvin på 30-60 kg lev. vægt.
Pol’tava [pal-], by i S-Ukraine, ØSØ f.
Kijev; 130 000 indb. (1939).
Jernbaneknudepunkt i frugtbart
landbrugsområde; industri. I slaget ved P 1709 sejrede
Peter d. St. over Karl 12. Besat af
tyskerne 19. 9. 1941-23. 9. 1943.
’polterabend (ty. polter larm + abend
aften), fest i brudgommens hjem
aftenen før brylluppet,
’poly- (gr. polys megen), fler-, mange-,
megen.
polyamider (poly- + amid),
højmolekylære stofler dannet ved kondensation af
f. eks. dikarbonsyrer med diaminer.
Mange formstofler, bl. a. nylon, er p.
polyan’dri’ (poly- + gr. aner mand),
lovlig anerkendt ægteskabelig forb. ml. een
kvinde og fl. mænd; forekommer i få,
lidet civiliserede samfund (f. eks. Tibet),
polyar’thritis (poly- + gr. arthron led +
-itis), betændelse i fl. led samtidig; p
rheu’matica, gigtfeber.
Po’lybios (2. årh. f. Kr.), gr. historiker.
Førtes 167 til Rom som gidsel, blev
optaget i Scipios kreds og skrev om Roms
ekspansion 264-144 i 40 boger, hvoraf
kun 1-5 er fuldstændigt bevaret,
poly’biaster (poly- |- -blast), samlebetegn.
for eenkernede vandreceller i
betændelsesvæv.
polychæter [-’kæ’-] (poly- + gr. chaité
hår), d. s. s. børsteorme,
polycytæ’mi’ [-syt-] (poly- + cyt- +
-æmi) ei. polyglobuli, forøgelse af antallet
af røde blodlegemer i blodet, p kan
skyldes, at blodets plasmamængde er nedsat,
ei. p kan optræde som en selvstændig
sygdom.
polydakty’li’ (poly- -(- gr. ddktylos finger),
medfødt misdannelse: overtallige fingre
ei. tæer.
Polydeukes [-’döu-], gr. navn for den ene
af de to dioskurer.
polydip’si’ (poly- -f -dipsi), sygelig tørst
ved sukkersyge.
3586
3587
3588
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
