- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3787,3788,3789

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rhodochiton ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rhodochiton

Ribe amt

små mængder. Anv. til
platin-r-termo-elementer og forhindrer, påført i ganske
tynde lag, sølv i at anløbe.
Rho’do’chiton [-ki-] (gr. rhådon rose +
chiton kjortel) (maskeblomstfam.),
mindre alm. stueplante med hjerteformede
blade og ret store røde blomster, der
talrigt springer ud om sommeren.
Rhodo’dendron (gr. rhodon rose + dén-

dron træ), alperose,
rhodo’nit (gr. rhödon rose), mangankisel,
mangan-(jern, calcium)-silikat, mineral
af pyroxengruppen. Optræder hyppigst i
tætte røde ei. brunrøde masser. Findes
bl. a. i Värmland i Sv. og i større mængde
ved Sverdlovsk i Ural, hvorfra rosenrøde
varieteter slibes til vaser og ornamenter.
Rhodope, ældre gr. stavemåde for Rodöpé

(bulg. Rodopi).
Rhodos [’raöosj, ital. Rod i, gr. ø bl. De
Dodekanesiske Øer; 1404 km2; 62 000
indb. (1936). - R var i oldtiden et
vigtigt græsk kulturcentrum
(Laokoon-gruppen skabtes her 1. årh. f. Kr.; jfr;
Kolossen på Rhodos). 1310-1522 var
øen sæde for johanniterordenen, derpå
tyrkisk indtil 1912, da den besattes af
italienerne (definitivt italiensk 1923).
Sept. 1943-okt. 1944 besat af tyske
tropper. 1947 græsk,
-rhoe [-’re’] (gr. rhein strømme),
udstrømning, udflod.
Rhoikos [’roi-J (6. årh. f. Kr.), gr.
arkitekt og billedhugger. Byggede
Hera-templet på Samos,
rhombe, anden stavemåde for rombe,
rhonchus [’ronk-] (gr. rhéngkein snorke),

tør, pibende ei. snorkende rallelyd.
Rhondda [’rånda] (wal. [’rhånöa]), 1)
naturskøn, kulrig dal i S-Wales, Éngl.;
2) by i 1) off. Ystradyfodwg [-[astradi-•vådug],-] {+[astradi-
•vådug],+} centrum for kulbrydningen;
113 000 indb. (1948).
Rhöne [ro:n], 1) 812 km 1. flod i Schweiz
og Fr.; 670 km er sejlbare. Udspringer
fra R-gletscheren i Schw., løber gnm.
Valais-dalen og udmunder med delta i
Geneve Søen, som den forlader ved
Geneve. Herfra fortsætter R med et stærkt
bugtet løb til Lyon, hvor den optager
Saöne og svinger mod S for at udmunde
i Middelhavet med et stort delta, der
begynder ved Arles. P. gr. af sandbanker
foran R-s munding foregår sejladsen her
gnm. en kanal ind til Arles. 2) fr. dept.
i nordl.Cevenner; 2859 km2; med 919 000
indb. (1946). Landbrug og industri.
Hovedstad: Lyon.
Rhöne Gletscher, gletscher i Schweiz,
udgår fra R-firnen på Dammastock;
23 km2. Afløbet dannes af Rhöne.
Rhöne-vine, vine fra bredderne af
Rhöne-floden fra Lyon og sydpå. Det er mest
kraftige rødvine af bourgogneagtig
karakter, kendt er Hermitage og
Chåteau-neuf du Pape.
Rhus, slægt nær i familie med appelsin.
Buske ei. træer i subtrop, og varmt
temp. egne. Fl. arter er prydbuske hos
os, f. eks. paryktræet (R. cotinus). Et
par R-arters blade og grene anv. som
garvemiddel, en anden art giver japansk
lak. Frugterne af R anv. som krydderi
og lægemiddel; de er rige på fedtstof,
der udvindes ved udpresning ei.
ekstraktion og forarb. til japanvoks.
Rhynchocephalia [rørjkose’fa’-] (gr.
rhynchos snude + kefalé hoved), primitiv,
næsten uddød krybdyrgruppe. Eneste
nulevende er Hatteria.
Rhyncho’nella [-rçk-] (gr. rhynchos snude)
slægt af brachiopoder med trekantede
radialribbede kalkskaller og spids snabel.
Hyppig i mesozoisk tid, men findes endnu,
rhyo’lit (gr. rhyaks lava + lithos sten),

gl. navn på liparit.
’Rhæ’tien lat. Ratia, oldtidslandskab i
Alperne (omtrent = Schweiz), rom.
provins 15 f. Kr.
’Rhæ’tiske ’Alper, Alpeparti ml.
Hin-ter-Rhein, Splügen og Engadin. Højeste
punkt, Piz Linard (3411 m).
rhætiske baner, schw. smalsporet (1 m)
elektr. jernbanenet i SØ-Schweiz
(kanton Graubünden); samlet længde 280
km. Udprægede bjerglandsbaner med
mange tunneler, viadukter, sne- og
lavinegallerier osv.

Paul Reynaud. Cecil Rhodes.

’Rhæ’tiske Mur, 166 km 1. rom.
grænsefæstning mod germanerne (fra omkr.
Stuttgart til Donau SV f. Regensburg);
opført på Caracallas tid; del af
Limesanlægget.

rhæt-lias [’rät’laias] kaldes i
Skandinavien de til øverste trias (rhæt) og nederste
jura (lias) hørende dannelser.
Overvejende brak- og ferskvandsaflejringer med
kul. Forekommer i Skåne; på Bornholm
kun lias.

’rhætoroma’nsk ei. ladinsk, romansk
sprog, der, splittet i dialekter, tales i fl.
Alpeegne; hovedgrupperne er sproget i
Graubünden, dialekterne i Tirol og
dialekterne i Friuli. I alt tales det af ca.
500 000 mennesker. Den ældste r litt. er
af rel. ei. opbyggelig art, men i 19. årh.
opstår en virkelig nationallitt. (lyrik,
noveller og dram. arbejder). 1938 blev r
anerkendt som 4. off. sprog i Schweiz.
Rhön [rø:n], indtil 950 m h. bjergplateau
i Mellemtyskl., opbygget af sandsten og
vulkanske bjergarter. Stor hjemmeind.
R. I., off. fork. for Rhode Island, USA.
ri, jøv., lang, bøjelig træstok, som i
skibsbygning anv. til afsætning af mål m. m.
ri, jap. længdemål = 3,927 km.
Ri’ad, urigtig stavemåde for byen
Riyadh i Arabien,
ri’al (lat. regalis kongelig), mønt i Iran
(juli 1948: 32,50 r = 1 USA $), Iraq og
Saudi-Arabien.
Ri’altobroen, ital. Ponte di Rialto, bro
over Canal Grande i Venezia; bygget
1587-92 m. én bue og m. salgsboder,
’rias (sp. ria flodmunding), fjorde dannet
ved sænkning af bjergland med
flod-dale. r-kyster bl. a. i NV-Spanien og
SV-Irland.

ribbe, 1) stav- og strengformet del af en
organisme (f. eks. på blade); 2) ophøjet
kant ei. stribe (f. eks. i hvælvinger og
flyvemaskiners bæreplaner); 3) liste ei.
stang (f. eks. træplanker langs
skibssiden i lastrum til beskyttelse af denne),
ribbeblad (Deles’seria), rødalgeslægt med
et snlukt bladformet løb, forsynet med
fjerformet grenede strenge, r er alm. i
da. fatvande, på dybt vand.
ribbegopler (Cte’nophora), til
polypdyrene hørende, med koraldyrene beslægtet
gruppe af fritsvømmende havdyr. Klare,
geléagtige, ofte kugleformede. 1
kompliceret sanseorgan i den munden mods.
pol. Bevæger sig v. hj. af 8 ribber,
beklædt m. plader af sammenvoksede

nmrehår. Fra kroppens sider udspringer
hos de fleste 2 lange tentakler, r er
tvekønnede. Hos nogle bliver larverne
kønsmodne, forplanter sig og fortsætter
udviklingen. En enkelt art (Pleurobrachia
pileus) (ill.) alm. i da. farvande.

ribben (costa), smalle fladtrykte knogler,
der s. m. brysthvirvler og brystben
danner brystkassen. Hos mennesket 12 par r.
De 7 øverste hæfter sig fortil v. hj. af
ribbensbrusken til brystbenet, de 3 flg.
til det ovenforliggender og de 2 nederste
ender frit ml. bugvæggens muskler.
Bagtil er de alle hæftet til brysthvirvlerne.

’Ribbentrop [-trop], Joachim von
(1893-1946), ty. nationalsocialist. Opr.
købmand, i Canada til 1914, kavalleriofficer
1914-18, knyttet til ty. champagne-

J. von Ribbentrop. Olfert Ricard.

firma i 1920erne. 1930 knyttet til Hitler,
fra 1933 dennes udenrigspolit. rådgiver.
Sluttede 1935 flådeoverenskomst m. Engl.
Ambassadør i London 1936. Vistnok
ophavsmand til antikominternpagten
1936. Afløste febr. 1938 v. Neurath som
ty. udenrigsmin., tog ansvaret for den
flg. agressive politik mod Østr. og
Cecho-slovakiet og 1939 for angrebet på Polen
og krigen m. Vestmagterne. Sluttede aug.
1939 handels- og ikke-angrebstraktat i
Moskva m. aftale om Polens deling, der
ændredes sept. s. å. Bl. de førende i ty.
reg. under 2. Verdenskrig, hypp. anv.
som reg.s talerør, gav skarpe udtryk f.
Tyskl.s vilje til at beherske Eur. Svækket
indfl. ved nederlagene, afgik 2. 5. 1945,
dødsdømt for krigsforbrydelser m. m.
af Nürnbergdomstolen, hængt 16. 10.
1946. (Portræt).

ribbesvind (reversion), en virussygdom
hos solbær, som bevirker, at bladenes
nervatur og takning udviskes. Angrebne
buske bliver golde og bør fjernes.

Ribble [rib!], 120 km 1. eng. flod til Irske
Hav ved Preston.

’Ribbunger (d. v. s. røvere), no.
politisk parti 1219-27; bestod mest af
resterne af Baglerpartiet. R valgte
Sigurd Ribbung til konge og vandt stor
indflydelse i Ø-No.

’Ribe, da. købstad ved R Å; 6890 indb.
(1948). Domkirken Vor Frue
(se Ribe domkirke), St.
Kathrine Kirke (15. årh.),
sammenbygget med stiftelsen R
Hospital, rådhuset (15. årh.),
Tårnborg (16. årh.), der nu er
posthus, Porsborg (1580-90),
Kapellangården (1576). Katedralskole (nævnt
første gang 1145), statsseminarium (grl.
1899). Station på Bramminge-Tønder

banen. - Nævnes første gang ca. 860, da
Ansgar byggede landets anden kirke her.
Bispesæde 948, i middelalderen en af
landets betydeligste handels- og
søfarts-byer. Ældste kendte privilegier er givet
af Valdemar (2.) Sejr, men er udaterede.
Stadsret 1269. Til forsvar for R anlagde
kong Niels i beg. af 12. årh. slottet
Riberhus, der blev ødelagt i 17. årh.s
krige (stort voldsted bevaret), og hvortil
der knytter sig mange hist.
begivenheder og sagn.

Ribe amt, da. amt ml. Ringkøbing Fjord
og de sønderjyske landsdele med øerne
Fanø og Mandø; 3067 km2; 166 098 indb.
(1948); 1945 havde købstæderne
Es-bjærg, Ribe og Varde 58 129 indb.
Overfladen mod 0 højtliggende, i midten
hedesletter og bakkeøer og mod V,
bortset fra enkelte klitpartier (Blåbjærg,
64 m), lavtliggende. Jorderne er som
helhed ufrugtbare. Nuv. omfang 1864.

3787

3788

3789

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free