- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3826,3827,3828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roland, Brèche de ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Roland, Breche de

Romagnoli

genden har siden gjort ham til en central
skikkelse i fr. episk digtn., den ypperste
af Karls 12 »jævninge«; træfningen ved
Roncesvalles gøres til et stort slag mod en
overlegen saracensk hær. Nederlaget
(hidført af forræderen Ganeion), Karls hævn
og endelige sejr skildres i det
monumentale epos »LaChanson de Roland« (slutn.
af 11. årh.; da. 1919) (Rolandskvadet).
Rolandskikkelsen har inspireret mange
fremmede litt., således den oldnord.
»Karlamagnus Saga« og i Ital. Matteo
Maria Bojardos (ca. 1441-94) »Orlando
innamorato« og Ariostos »Orlando
furioso« (1516).

Roland, Breche de [bræj da ro’lä],
Ro-land-Passet, snævert pas i Pyrenæerne ml.
Frankr. og Span. (2804 m).

Roland i/c la Platiére [ra’lä d(3)lapla’tjæ:r],
Jean-Marie (1734-93), fr. politiker.
Em-bedsm. før 1789, forf., sluttede sig til
girondinerne; påvirket af sin betydeligere
hustru, Jeanne-Marie R, f. Phlipon
[fli’pä] (1754-93), der fra 1791 var et
åndeligt midtpunkt for girondinerne og
holdt berømt salon i Paris. R var
inden-rigsmin. 1792-93, brød med Bjerget,
bekæmpede Ludvig 16.S henrettelse;
begik selvmord v. meddelelsen omMme R-s
henrettelse nov. 1793.

Rolands-søjler, statuer af træ ei. sten,
forestillende en kriger i rustning med
sværd og skjold. Kendes fra nordty. byer,
hvor de formentlig opstilledes som
symbol på selvstændighed og frihed. De
ældste R er fra beg. af 15. årh. Navnet
stammer fra Karl d. Stores kriger,
Roland.

Rold Skov [’ral’-] ml. Hobro og Ålborg;
med tilstødende skove ca. 77 km2, og
dermed Danm.s største skovkompleks.

Rolf [rålf], Ernst (1891-1932), sv.
revyskuespiller. Ledede 1917-18 sin egen
kabaret, opførte fra 1921 sine egne revyer.
Gæstede såvel Oslo som Kbh. G. m.
Tut ta R, f. Berntsen (f. 1907).

Rolf Krake, da. sagnkonge af
skjoldunge-ætten; Helges søn. Især bekendt for sin
flugt fra den sv. konge Adils, hvorunder
R strør guld på markerne for at sinke
de gridske forfølgere, og for sin heltedød
s. m. sine tolv kæmper, skildret i
Bjarkemålet.

’Rolfsen, Alf (f. 1895), no. maler; bl. a.
fresker i Telegraf byg n., Håndværkersalen
og Krematoriet, Oslo (afsluttet henh.
1922, 1926 og 1937).

roll [roul] (eng: rullen),
kunstflyvnings-manøvre, hvorunder flyvemaskinen
ruller om sin længdeakse.

Rolland [ra’lä], Romain (1868-1944), fr.
forfatter; kendt for den store romancyklus
Jean-Christophe (1904-12; da. 1916-19),
der skildrer en stor musikers
udviklings-kamp (med mange Beethoventræk); den
er som hele hans produktion og virke
(bl. a. L’Åme enchantée (1922-33; da. Den
Fortryllede Sjæl 1923-36) præget af høj
idealisme; han er en af de varmeste
forkæmpere for forståelse ml. folkene.
Nobelpris 1916. (Portræt sp. 3830).

rolletid, i jagtsproget pelsvildtets, spec.
rævens, parringstid.

Rollier [ro’lje], Auguste (f. 1874), schw.
tuberkuloselæge. 1928 prof. ved univ. i
Lausanne. I tuberkulosebehandlingen er
R en af pionererne for sol terapien
(Leysin).

’roll-mops (eng., egl: sammenrullede
svabere), udbenede, ferske sild
sammenrullede og kogt i krydret eddikevand.

’Rollo, fr. Rollon [ra’lä] (d. 927),
normannerhøvding, som hærgede Frankr., til han
911 fik overdraget Normandiet, som han
efter sin dåb styrede som hertug Robert 1.

Rolls-Royce [’roulz ’råis], eng.
kvalitets-bil i luksustype. Fabrikken, R Ltd., er
grl. 1906 af ingeniørerne Charles Stewart
Rolls (1877-1910) cg Henry Royce
(1863-1933); foruden automobiler fremstiller
fabrikken flyvemaskinemotorer
afMerlin-typen, bl. a. anv. i Spitfire-jagerne.

Rolvsøy [’rålvsöi], no. ø, Østfold,
begrænset af Glommas to mundingsarme: 60
km2, ca. 27 OOO indb. (1946). På S-siden af
R ligger største delen af byen Fredrikstad.

Rom (lat. og ital: ’Roma), Ital.s
hovedstad; 1 574 000 indb. (1947). R ligger i

Del af Cæsars forum med Monumento
Vittorio Emanuele 2. i baggrunden.

Den Rom. Campagne, hvor Tiberen 20
km fra sin munding (40 km ad floden)
slynger sig ml. en gruppe høje. R blev
allerede i kongetiden (6. årh. f. Kr.) Ital.s
største by N f. Tarent. Hovedparten af
byen ligger 0 f. floden på grunden af
oldtidens R, hvis berømte 7 høje delvis
optages af monumentalbygn. og parker:
Monte Palatino (den opr. by, i
republikken senatorernes kvarter, dernæst
kejserpaladser (Augustus, Tiberius, Caligula,
Domitian og Septimius Severus)), M.
Capitolino ei. Campidoglio (sæde f.
hovedtemplet f. Jupiter og kongeborgen),
M. Quirinale (Quirinalpaladset), M.
Vimi-nale, M. Esquilino (bl. a. kirken Santa
Maria Maggiore), M. Caelius ei. Celio
(Lateranpaladset (1586) med museum og
Laterankirken) og M. Aventino
(bebygget siden 5. årh., beboelseskvarterer). I
en sænkning ml. højene ligger ruinerne af
Forum Romanum og Colcsseum. Inden
for dette af mure (Servius-muren, hvoraf
endnu talrige rester) omgivne område
holdt R sig indtil 2. årh. f. Kr., selv om
bebyggelsen voksede stærkt i højde og
tæthed. Fra da af og indtil Trajan
voksede R ud over murene, og da kejser
Aurelian opførte de yngre mure, som
endnu benyttedes 1871, kom disse også
til at omgive Marsmarken og
højdedragene Pincio (store parker, Villa Borghese)
og (på vestl. Tiberbred) Gianicolo. Fra 2
årh. f. Kr. begyndte et bevidst arb. på
at gøre R til et monumentalt
verdens-centrum, et arb. som kejserdømmet
overtog fra republikken og videreførte.
Foruden de nævnte monumenter er de
vigtigste bevarede oldtidsmindesmærker
flg: Marcellus teater (Augustus),
Cara-callas og Diokletians termer, Pantheon,
Augustus’ og Hadrians mausoleer,
Tra-jans og Marcus Aurelius’ søjler, Trajans
salgshal v. Trajans forum, og Titus’ og
Konstantins triumfbuer. - På N-siden
af M. Capitolino ligger det mægtige
nationalmonument, Monumento Vittorio
Emanuele 2., v. pladsen Piazza Venezia
(m. Palazzo Venezia, 1929-43 Mussolinis
residens); herfra fører R-s berømteste
gade,Corsoen (Corso Umberto 1.) modN

Lateranet.

gnm. den ældre by til Piazza del Popolo,
en plads ved foden af M. Pincio. I samme
højde V f. floden ligger M. Vaticano
(Va-tikanstaten, Peterskirken). Den moderne
bys udvikl, og vækst tog fart efter 1871,
da R blev hovedstad i kongeriget Ital.
I kraft af sine fortidsminder, saml., bibl.
og sin arkit. er R sæde for talr. vidensk.
institutioner, lærde selskaber og
akademier. Universitetet (fra 1303) huses siden
1935 i en univ.-by i den østl. udkant.

Industrien er betydelig: Levnedsmidler,
tekstiler, maskiner, jernbanemateriel og
trykkerier. R savner havn; dens havneby
er Civitavecchia. Lufthavnen ligger N f.
byen. - Historie. Bebygget fra 9. årh. f.
Kr., if. traditionen (jfr. sagnet om
Romu-lus og Remus) grl. 753 f. K. Bystat
under konger, fra 509 under konsuler
(republik). Allerede i kongetiden var R
leder af et forbund af latinske bystater,
kæmpede i 5. årh. mod indfald af sabiner,
ækver og volsker, erobrede og ødelagde
396 f. Kr. etruskerbyen Veji. 390 f. Kr.
blev R indtaget og brændt af gallerne,
hvorefter R omgaves med en kraftig mur.
Fødselsadelen, patricierne, måtte i 4.
årh. dele de vigtigste af deres
forrettigheder med plebejerne, som 367 fik
adgang til konsulatet. Sejre over volskerne
udvidede både R-s og forbundets område
mod S, så R 343 var en ital. stormagt m.
et areal på 1500 km2 og et forbund ned
til Capua. Ved Latinerkrigen 340-38
indlemmedes autonome byer i R-s
borgersamfund og romerriget opstod (s. d.).
Byen R fortsatte dog som sæde for alt
rigspolitisk liv og voksede kolossalt m.
rigets vækst. P. gr. af trafikmidlernes
svigten byggedes tidligt høje etagehuse,
under gr. påvirkning udførtes fra 2. årh.
f. Kr. et stort arbejde på at gøre R til
værdig rigshovedstad. R kulminerer i 2.
årh. e. Kr. og har på dette tidspunkt ml. 1
og 1,5 mill. indb.; under 3. årh.s uro
befæstes R atter (Aurelians mur). Da
Konstantin 330 flytter hovedstaden til
Konstantinopel, beg. en tilbagegang, der tog
fart efter vestgoternes plyndring 410 og
vandalernes 455. Som pavens residens
spiller R dog en hovedrolle også i
middelalderen og fra 15. årh. beg. en ny vækst
for R, kun kort hemmet af Karl 5.s
plyndring 1527 (Sacco di Roma). Under
Den Fr. Revolution erklæredes R for en
republik og besattes af general Berthier.
1809-14 var R af Napoleon indlemmet i
dennes imperium. 1815 genoprettedes
det pavelige herredømme, som bestod
indtil 1870 bortset fra en periode som
republik i 1848. 1871 blev R hovedstad i
kongeriget Italien. 1929 blev et lille
område omkring Vatikanet igen suveræn
pavelig ståt (Vatikanstaten). Under
kampene i Italien 1944 blev R erklæret for
åben by.

rom (eng. rum) fremstilles ved destillation
af gæret saft af sukkerrør og indeholder
indtil 80% alkohol. Fremstilles især i
Vestindien, (på Jamaica, Cuba m. fl.)

Rom, kongen af, titel tillagt Napoleon
l.s søn »N. 2.«.

’Roma, 1) lat. og ital. navn på Rom; 2) i
rom. rel. en gudinde, personifikation af
byen Rom.

Romagna [-’manja], ital. landskab;
Po-slettens sydøstl. hjørne med tilgrænsende
dele af Apenninerne. Ca. 1500 tvunget til
lydighed under kirkestaten af Cesare
Borgia. 1860 under Ital.

Romagnoli [roma’njali], Ettore
(1871-1938), ital. forfatter og lærd. Har oversat

næsten hele den gr. litt. til ital. og
iscenesat klass. dramaer i det gl. Syrakusteater.
Bl. hans ital. dramaer Alcesti (1913),
Dafne (1928).

Rom. Universitetet.

3826

3827

3828

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free