- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3934,3935,3936

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - saks ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Salto

Salzach

af fisk, der øger fiskens holdbarhed.
Brugt i århundreder, i Norden især til
sild og torskefisk. Fed fisk (sild, makrel,
laks o. a.) må neddykkes i saltlagen,
ellers bliver fiskeolien let harsk. Silden
renses før s og pakkes med salt tæt i
tønder. Blodlage dannes hurtigt; der
efterfyldes med stærk lage, og tønden
lukkes. Ved enzymers og bakteriers
virksomhed öpnås fuld velsmag på ca. 1
måned. Mager fisk (torsk og sej) tørsaltes
efter rensning og flækning. Gennemsaltet
efter ca. 3 uger. Af torskefangsten i
N-Atlanten, ca. 2 mill. t pr. år, saltes ca.
10 %. Af sildefangsten i N-Eur., godt
1 mill. t., saltes ca. 30%.

’Salto, by i Uruguay, ved Rio Uruguay.
Kan nås af oceandampere. Udførsel af
kødekstrakt; 48 000 indb. (1945).

’Salto, Axel (f. 1889), da. maler, grafiker
og keramiker; tilhørte »De 4«, leder af

Kveller.

Axel Salto: Vindruevasen. Saxbo 1931.

(Kunstindustrimuseet).

restaureringen af Sonnes Frise på
Thorvaldsens Mus., udg. af Klingen (1917-20
og 42), bogill., delvis til egne værker:
Galsindet Tyrk (1935) o. fl.
’Saltoft, Edvard (1883-1939), da. maler;
talr. portrætter samt figurbill.; Højesteret
(tilh. Højesteret),
saltomor’tale (ital. salto spring +
mortale dødelig, døds-), spring med 360D’s
rotation i luften omkr. en vandret akse.
Salton Sea [’så:ltn ’si:], 1150 km2 stor
saltsø i California, USA, 75 m under
havfladen. Opr. den nordligste del af Den
Californiske Bugt, afspærret af Colorado
Flodens delta,
saltpans [’så:ltpänz] (eng: saltpander),
saltskorpedækkede levninger i Austr.s og
S-Afr.s ørkener,
saltplanter (halo’fytter)er i regi. ved tykke,
kødede stængler ei. blade tilpasset til at
leve på saltholdig jordbund (fysiol. tør
bund), f. eks. ved havkyster (salturt,
sodaurt) ei. på saltstepper.
Salt River [’så:lt ’rivar] (eng. river flod),
250 km 1. nordl. biflod til Gila River,
Arizona, USA, ved Roosevelt Dam oven
for byen Phoenix opdæmmet til et stort
reservoir til kunstvanding.
Saltsjöbaden [’saltløba:d3n], sv. köping,
østl. forstad til Sthlm.; 4100 indb. (1948).
Observatorium; badested,
saltskat, told- ei. forbrugsafgift på salt
(evt. i form af saltmonopol); spillede tidl.
en bet. rolle, bl. a. i Frankr. (la gabelle)
før Revolutionen, hvor den var meget
forhadt af den ubemidlede befolkn.
saltsten, et stykke stensalt, hovedsagelig
NaCl, der gives husdyr at slikke på
som slikkesten, s. d.
’Saltstraumen [-sträu-], et af de 3 stræder
ml. Ydre Saltfjord og Skjerstadfjorden;
kendt for sine malstrømme,
saltsump, sumpet område med
saltplanter (overv. planter af salturt-fam.).
saltsure salte, d. s. s. klorider,
saltsyderi, gl. betegn.for saltværk, jfr.salt.
saltsyre, vandig opløsning af klorbrinte
(HCl). s er en af de vigtigste uorg. syrer
og har uhyre anv. Den i handelen
værende koncentrerede s indeholder ca.
36% klorbrinte og har vf. ca. 1,2. s
fremstilles ved opløsning af klorbrinte i vand,
opløsningen finder sted under stor
varmeudvikling. s-s salte (klorider) er
meget udbredte. I mavesaften findes ca.
Vi% s, der er af stor bet. for fordøjelsen,
s anv. i store mængder i alle kem.
industrier.

3934

saltsø, sø med salt vand. Findes især i
Jordens tørre områder (buskstepper,
ørkener). Enhver sø, der har tilløb, men ikke
afløb, vil blive s, da det tilførte vand
indeholder salte, som koncentreres i
tidens løb, når vandet fra den fordamper.
Koncentration op til 29% (Eltonsøen).
Saltenes sammensætn. varierer, oftest
forekommer Na, Mg, Ca, klorid og sulfat.
I natronsøer meget Na og oftest kulsyre,
i boraxsøer borax s. m. andre salte.
Kendte s er Kaspiske Hav, Eltonsøen,
Døde Hav og Store Saltsø i Utah.
Saltsøstaden, da. navn på Salt LakeCity.
Saltsø, Store, da. navn på Great Salt
Lake.

salturt (Sali’cornia), slægt af s-fam. Urter
ei. buske med leddet, saftig
stængel uden løvblade. 30
arter. I Danm. kveller (S.
herbacea) på marskbund.
salturtfamilien
(Chenopo-di’aceæ), tokimbladede
urter med ofte »melede«
blade, reglm. uanselige
blomster, ofte i store topformede
stande. Ca. 1400 arter, de fl.
steppe-, ørken- ei.
saltplanter. Til s hører bedeslægten
(Beta), hvoraf en art,
strand-bede (Beta
vulga-ris), er stamformen for
runkelroe, sukkerroe, rødbede.
Af s findes i Danm. ca.
30 arter,
’saltus (lat.), spring,
’saltus in demon’strando
(ei. saltus in conclu’endo) (lat.), spring ei.
huller i et bevis, i en tankegang,
saltvandsfisk, fællesbetegn. f. de fisk,
som lever i havvand. Visse fisk lever
både i salt- og ferskvand, hvorfor s ikke
er noget skarpt afgrænset begreb,
saltvandsindsprøjtning anv. i med. til
patienter, som har mistet salt og vædske
f.eks. v. blødning, diarrhoe ei. opkastning.
I reglen anv. 0,9% natriumklorid (fysiol.
saltvand) indsprøjtet under huden
(sub-cutant) ei. i en blodåre (intravenøst).
Saltykov-Stjedrin [saltl’kof Jtle’drin],
Mihail (1826-89), russ. forfatter, som
skånselsløst revsede sin tids
samfundsforhold. Bedst kendt for sin
realistisk-psykol. roman Familien Golovljov (1880;
da. 1945).

saltværk, fabrik for fremstilling af
kogsalt (s. d.).
Saltø (i middelalderen Solte), hovedgård
V f. Næstved; fra 1393 til Reformationen
under Roskilde bispestol, fra 1725 i
slægten Plessens eje. Vinkelbygget
hovedbygn. fra senmiddelalder og slutn. af
16. årh., fredet i kl. B.
sa’luki (efter Salüq oldtidsby i S-Arab.),

arab. mynderace.
sa’lut (lat. salutare hilse), honnør, givet
enten med løse kanonskud ei. med
dragen sabel, især for højtstående personer
og nationalflag. I Danm. s-skud for
kongen, dronningen, kronprinsregenten 27
skud, for andre medl. af kongehuset
21 skud. s for nationsflag 21 skud; ved
besvarelse gives skud for skud.
salu’te’re (lat. salutare hilse), hilse med

løse kanonskud ei. dragen sabel.
Salva’do’r, EI, sp. [æl salfø’öor]
(Repü-blica de EI S), den mindste, men tættest
befolkede republik i Mellemamer. 34 000
km1; 2 019 000 indb. (1946), 55,8 pr.
km2. Hovedstad: San Salvador. S
grænser til Guatemala, Honduras og
Stillehavet. Kysten er lav og sandet, men
Fonseca-Bugten er en fortrinlig
naturhavn. Inden for den 15-30 km brede
kystslette findes et ca. 700 m højt plateau
af frugtbar vulkansk jord med mange
virksomme og udslukte vulkankegler.
-Klimaet er tropisk: San Salvador (640 m):
dec. 21,9°, april 24,6°, 173,4 cm
sommerregn. Vegetationen er chaparral og
savanne (bl. a. med perubalsamtræer).
-Befolkningen er spansktalende mestitser
og indianere med en fåtallig hvid
overklasse. - Mønt: 1 colön = 100 centavos
= l/i USA-dollar. Mål og vægt:
Metersystemet Og gl. sp. enheder. — Erhverv:
Til eget forbrug dyrkes majs og bønner,
til eksport bet. mængder kaffe. Desuden

3935

udføres lidt sølv og guld og perubalsam.
- Forfatning. Efter forfatn. af 1939 ligger
lovg. magt hos årl. valgt
nationalfor-saml.; præsidenten har dog udstrakt
magt og har i mange tilf. styret
diktatorisk. De fl. af befolkn. er katolikker.
-Historie. Sp. fra 1520erne; løsrev sig 1821,
uafh. republ. ved opløsning af
mellemamer. føderation 1839. Hyppige konflikter
m. nabostaterne. (Kort se Mellemamer.).
Salvar’sa’n (lat. salvus sund + arsenik),
diklorhydrat af
dioksy-diamino-arseno-benzol, indført i syfilisbehandl. af Paul
Ehrlich 1910, nu afløst af Neosalvarsan
og Mapharsen (arsenoksyd), som også
anv. til frambøsia. s sprøjtes i reglen som
opløsning ind i blodbanen.
Salvation Army [sät’væifsn ’a:mi] (eng.),

Frelsens Hær.
sal’vator (lat.), frelser.
Salvator Rosa, se Rosa, Salvator.
salve (mnty.), med., lægemidler til udvortes
brug, af smørlign. konsistens.
Grundbestanddele vaselin, lanolin ei. fedtstoffer
af forsk. art.
’salve (lat.), vær hilset, velkommen,
salve (lat. salve vær hilset), mil., samtidig
affyring af 1 skud fra hvert i s deltagende
skydevåben enten for at øge virkningen
ei. som honnør.
Salween(eng. [säl’wi:n]), burmes.Thanlwin,
2500 km 1. flod fra Tibet gnm. Burma til
Martaban Bugten v. Moulmein.
sal’ve’re (vulgærlat. salvare frelse), bringe

i sikkerhed.
Salviati [-’ati], Antonio (1816-90), ital.
mosaikkunstner, anlagde en fabrik for
venetianske glas og glasmosaik på øen
Murano ved Venezia,
salvie [-’vi:a] (’Salvia) (lat. salvus sund;
s brugtes tidl. som lægeplante), slægt af
læbeblomstfam. Urter, halvbuske ei.
buske; blomsterne i kranse ofte med
farvede højblade. Kun 2 støvblade. 500
arter i subtrop, og trop. egne. 3 arter
forekommer indslæbt i Danm. Anv. som
krydderi i madvarer og teblandinger.
’salving, den del af kroningsceremonien,
der symboliserer, at kongen har sit
embede fra Gud. s stammer fra Israel og
anv. i Eur. 1. gang 751, da Pipin blev
frankerkonge. 1 Danm. forekommer s fra
1170 til 1840 i forb. m. kroningen.
Sal’vinia (efter den ital. lærde A. M.
Sal-vini (1653-1729)), slægt af varidbregner,
fritflydende uden rødder med rundagtige
flydeblade og findelte rodlignende
under-vandsblade. Nogle arter er
akvarieplan-ter.

’salvo er’rore et omissi’one (lat.), med
forbehold af fejlog udeladelser; forkortes
gerne S. E. & O.
’salvo ’titulo (lat.), med udeladelse af (ei.
forbehold f. fejl i) titel; fork. S. T. Anv.
nu sjældent, oftest i adresse.
Saly [sa’li], Jacques (1717-76), fr.
billedhugger. Har udført rytterstatue af Ludvig
15. i Valenciennes (ødelagt) , i Danm

Jacques Saly: Rytterstatuen af Frederik 5.
(Efter gipsmodellen på Kunstmus.).

hvortil han indkaldtes 1753, rytterstatuen
af Fred. 5. på Amalienborg slotsplads
(afsløret 1770) og fl. portrætbuster.
1754-71 prof. ved akad. i Kbh.
Salzach [’zaltsaf], 226 km 1. biflod til Inn;
fra Alperne forbi Salzburg, derefter
ty.-østr. grænseflod.

3936

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free