- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3982,3983,3984

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - savtømmer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schimmelmann Schlesien

Aksel Schiøtz. H. K. Schjelderuf

kollegiet 1767, skatmester 1768, 1772-82
leder af finanserne. (Portræt sp. 3980).

Schimmelmann [’Jemal-], //einrich Carl
(f. 1890), da.-ty. godsejer. F. i Holsten,
ty. officer 1911-19; ejer af Lindenborg,
Wandsbeckske Fideikommis m. m.; da.
indfødsret 1927. Knyttet t. LS, under
besættelsen udfordrende tyskorienteret,
stabsleder i DNSAP, medl. af sammes
storråd, 1941-45 formand f.
»Fædrelandets bestyrelse. 1948 ved højesteret
idømt 4 års fængsel, 10 års tab af borgerl.
rett., halve formue konfiskeret (afstod
1949 bl. a. Dronninglund hovedgård, men
beholdt Lindenborg).

Schimmelmanns Palæ, nu Odd Fellow
Palæet

Schindler [’Jind-], Anton (1795-1864),
østr. dirigent. Fra 1819 Beethovens nære
ven. Hans optegnelser er den vigtigste
kilde for Beethovenforskningen.

Schindler [’Jen’d-], Peter (i. 1892), da. kat.
præst, historiker og arkæolog, lyriker og
journalist. Har skrevet en række afh.
om katolicismen, rejseskildringer og digte.

Schinkel [’fiskal], Carl Friedrich
(1781-1841), ty. arkitekt (og maler), p. gr. af
evner og embedsstilling ty.
nyklassicismes fører: Hauptwache (1816-18), Neues
Schauspielhaus (1818-21), Altes Museum
(1822-28), alt i Berlin. I sine senere
værker Bauakademie (1832-35) og Wilh.
l.s yndlingsslot, Babelsberg, nær Potsdam
(1834). - Ny-gotiker.

Schipa [’skipaj, Tito (f. 1890), ital.
operasanger (lyrisk tenor). Debut 1911.

Schiphol [sfiphDl], civil og mil. flyveplads
14 km SV for Amsterdam. Hjemmebase
for bl. a. Fokkerfabrikkerne og KLM.

Schipka-passet, ty. stavemåde for
Sjipka-passet i Bulg.

Schirach [’Ji:raf], Baldur von (f. 1907), ty.
nationalsocialist. 1928 rigsfører for
nazistiske studenter; 1933 rigsungdomsfører,
samlede herefter ty.
ungdomsorganisationer i Hitler Jugend. 1940-45
rigsstat-holder i Wien; som medansvarlig for
jødedeportationerne dømt ved
Nürnberg-retten okt. 1946 til 20 års fængsel for
forbrydelser mod menneskeheden,
desuden v. afnazificeringsdomstol i München
en tillægsstraf på 10 års strafarbejde.

Schirmer [’lir-], Johann Wilhelm
(1807-63), ty. maler. Elev af akad. i Düsseldorf.
Virksom i Karlsruhe. Landskaber.

Schizanthus [ski’tsantus] (gr. schizoein
spalter + dnthos blomst), slægt af
nat-skyggefam. især fra Chile. Et par arter er
eenårige prydplanter på friland. En
hybrid. S wisetonensis,dyrkes som
potteplante under navn af »fattigmands orkidé«.

schizo- [’skitso-J (gr., schizein spalte),
spaltnings-.

schizofre’ni’ [skitso-] (schizo- + -freni),
dementia præcox ei. ungdomssløvsind;
udbredt form for sindssygdom, ofte i de unge
år og da sædv. førende til en sjælelig
defekttilstand. Der findes fl. undergrupper,
hebefreni, med udpræget
tankegangs-forstyrrelse, katatoni med udprægede
muskelfænomener og s’tuportilstande og
dementia paranoides, en senere optrædende
forrykthedsform, hvor
vrangforestillinger og hallucinationer er meget udtalte.

schizoid [skitso’i’d] (schizo- + -id),
psykisk reaktionsform, der giver de
pågældende personeret præg af særhed,
skruethed, følelseskulde, selvoptagethed
(autisme). Udtrykket s er afledet af de nævnte
træks lighed med symptomer ved
ungdomssløvsind (schizofreni).

schizotym [skitso’ty’m] (gr. schizein kløve
+ thymos Sjæl), indadvendt; if. Kretzsch-

3982

1. Aug. Wilh. Schlegel. Fr. Schlegel.

mer udadtil kølig, indadtil følsom
mennesketype.

Schiødte [’Jøta], Jørgen Christian
(1815-84), da. zoolog. Uden akad. uddannelse.
Knyttedes 1842 til Kgl. Naturhist. Mus.,
1854 prof. Grundlæggende arbejder over
billelarver. S, der stod i modsætn. til
Steenstrup, havde talrige elever.
(Portræt sp. 3981).

Schiøler [’Jø’-], Eiler Lehn (1874-1929), da.
ornitolog. Udg. Danmarks Fugle; 1. og
2. bd. 1925-26, 3. bd. 1929.

Schiöler [’lø:-], Inge (f. 1908), sv. maler;
skønt uarbejdsdygtig fra 1934 p. gr. af
sygdom står S som en af de betydeligste
nutidige sv. malere v. sin lidenskabeligt
beåndede opfattelse af motivet;
landskaber og portr.; repr. i kunstmus.

Schiøler [’Jø’-], Victor(i. 1899), da.
klavervirtuos. Deb. 1914, deb. som
orkesterdirigent 1923. Opera- og balletleder ved
Det Kgl. Teater 1930, 1931-32
kapelmester og mus. konsulent s. st. Cand. med.
1940. (Portræt sp. 3981).

Schiøler-gruppen, da. terrorgruppe
under besættelsen, selvstændigt virkende
under Gestapo. Dannet okt. 1944; leder
Ib Gerner Ibsen (f. 1922), dæknavn
Schiøler. Den normalt aktive del af S var
ca. 10 mand, hvoraf et par likvideredes
før befrielsen. Tilstået 20 mord, 15
drabsforsøg, foruden mishandlinger, røveri m.
m. Ved højesteretsdom sept. 1949
dødsdømtes 3 medl., bl. a. lederen.

Schiøtt [Jøt], Julius (1856-1910), da.
litterat. Virkede som udg. og red. (bl. a.
af »Frem«) i oplysningens tjeneste.
1899-1910 direktør for Zool. Have.

Schiøtz [løts], Aksel (f. 1906), da. sanger
(tenor), elev af Lincke og Forsell. Cand.
mag. 1930; 1936-38 adjunkt. Deb. 1939
på Det Kgl. Teater. Er navnlig skattet
som romance- og oratoriesanger. Efter fl.
års sygdom optrådte han igen sept. 1948.

Schiøtz [Jöts], Carl (1877-1939), no.
skole-hygiejniker, kendt bl. a. for sin indførelse
af Oslofrokosten samt sit forslag om
inddeling efter »fysisk alder «i skoleidrætten.

Schielderup [’lælarüp], Gerhard
Rosenkrone (1859-1933), no. komponist.
Musikforfatter. I sin musik stærkt wagnersk
påvirket. Har komp. adsk. operaer og
symfoniske værker, herimellem Brand,
romancer, ballader m.v. Har skrevet
værker om Edv. Grieg og Wagner.

Schielderup [’Jæbrüp], Harald Krabbe (f.
1895), no. filosof og psykolog. Var under
den ty. besættelse fange på Grini. ^lar
foruden en filosofihistorie og en psykologi
skrevet bl. a. Nevrose og opdragelse (1937)
og Nevrosene og den nevrotiske karakter
(1940), hvori han på grundl. af
psykoanalytiske forskninger fremsatte en
videreførelse af S. Freuds og Wilh. Reichs
neuroseteorier. (Portræt).

Schjellerup fjæl’-], Hans Carl Frederik
Christian (1827-87), da. astronom,
udførte værdifulde iagttagelser af
stjernepositioner med meridiankreds, udgaV den
arab. astronom Al Süfi’s stjernefortegn, i
fr. oversættelse.

Schlabrendorff [’Ho:-], Fabian von (f.
1907), ty. embedsmand, officer
(branden-burgsk adel). Antinazist, arbejdede fra
1933 på at organisere opposition bl.
officererne; rettede attentat mod Hitlers
flyvemaskine 13. 3. 1943; bidrog til
Stauflen-bergs bombeattentat 20. 7. 1944,
arresteret 17. 8., men frifundet marts 1945, da
dokumenter var ødelagt v. luftangreb.
Derpå i forsk, koncentrationslejre. På grl.
af S-s medd. udkom 1946 Offiziere gegen
Hitler, (da. De Retfærdige i Sodoma 1946).

3983

F. E. D. Schleiermacher. F. A. Schleppegrell.

schlager [’sla:yar] (østr: (melodi) der slår
(an)), revue-, film- ei. dansemelodi, der er
komp. med det formål at imødekomme
den bredeste smag.

Schlagintweit [’Jla:gintvait], Hermann v.
(1826-82), Adolf v. (1829-57) og Robert v.
(1833-85), tre ty. brødre, alle
opdagelsesrejsende, berejste 1854-57 Himalaya og
Käräkorum.

Schlegel [’lie:gsl], August Wilhelm von
(1767-1845), ty. forfatter og
litteraturkritiker, broder til Friedr. S. Betydeligt
formtalent, overs. 1797-1810 Shakespeare,
desuden meget fra de romanske
litteraturer; fra 1818 var S prof. i indisk i Bonn.
Berliner Vorlesungen über schöne Kunst
und Literatur (1801-04) var baseret på de
romantiske grundideer. (Portræt).

Schlegel [’Ile:g3l, Dorothea (1763-1839),
ty. forfatterinde, datter af Moses
Mendelssohn, i 2. ægteskab g. m. Friedrich S;
skrev, stærkt påvirket af Goethes
»Wilhelm Meister«, romanen Florentin (1801).

Schlegel [’fle:g3l], Friedrich von
(1772-1829), ty. forfatter. Udg. 1798-1800 s. m.
broderen A. W. S tidsskr. Athendum, et
midtpunkt for den nyskabte romantiske
bevægelse. Deri kom S-s Fragmente,
romantiske grundideer meddelt i form af
geniale, ofte dunkle strøtanker. Mindre
betydelig var S-s rent digteriske
formuleringer, Lucinde (1799, roman). (Portr.).

Schlegel [’sle’yal], Fritz (f. 1896), da.
arkitekt, Akad.s guldmedaille 1927, bl. a.
overformynderiets bygning (1935-37),
kre-matoriekapellet på Mariebjærg kirkegård
(1936) og s. m. Edv. Thomsen
Søndermarks krematorium (1927-29) og Husum
kommuneskole (1928-30).

Schlei [Jlai], ty. navn på Slien.

Schleicher [’Jlaixar], August (1821-68),
ty. sprogforsker. Hovedværk:
Compendi-um der vergleichenden Grammatik der
indo-germanischen Sprachen (1861).

Schleicher [’Jlaixar], Kurt von
(1882-1934), ty. general, politiker. Knyttet til
Hindenburg, rigsværnsmin. under v.
Papen juni 1932; rigskansler dec. s. å.,
modstander af Hitler. Søgte forb. m.
soc.-dem., modarbejdedes af rigsbanken og v.
Papen, mistede Hindenburgs tillid og veg
jan. 1933 pladsen for Hitler. 30. 6. 1934
myrdet s. m. sin hustru på Hitlers ordre.

Schleiermacher [’Jlaiarmafar], Friedrich
Ernst Daniel (1768-1834), ty. teolog og
filosof, den protestantiske teol.s største
tænker. Hævdede i Ober die Religion,
Reden an die Gebildeten unter ihren
Ver-ächtern (1800), at rel. er en følelsessag.
Bestemte i hovedværket Der christliche
G laube (1821-22) religionen som følelsen
af den absolutte afhængighed over for det
ubekendte. 1 Die christliche Sitte (1843)
bygges etikken på 4 goder: Ståt,
samfund, skole og kirke, og ses målet i åndens
herredømme over naturen. Desuden
mange andre skr. (Portræt).

Schlenther [’Uæntar], Paul (1854-1916),
ty. forfatter og teaterleder. Gjorde en
indsats for G. Hauptmann og H. Ibsen og
foranstaltede s. m. sin da. ven filologen
Julius Hoffory (1855-97) en kritisk
ny-udg. af de ældste ty. Holbergovers.
1898-1910 direktør for Burgtheater i Wien.

Schleppegrell [’slæpsgrål’], Frederik
Adolph (1792-1850), da. officer. F. i
Norge, i da. tjeneste efter 1815, førte
brigade 1849 ved Fredericia, faldt ved Isted
25. 7. 1850 under kamp om Øvre Stolk.
(Portræt).

Schlesien (da. [’sle’sisn], ty. [’Jle:zi3n]),
landskab omkr. Odras (Oders) øvre og
mellemste løb, delt ml. Polen og Cecho-

3984

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free