Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - seismonasti ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selvrensning
Senegambien
selvrensning af vandløb ei. havet,
omdannelse og nedbrydning af forureninger
til uskadelige stoffer, s skyldes dels
indvirkningen af lys og luft, dels de levende
organismers virksomhed,
selvskyldner, at en person hæfter som s
vil sige, at kreditor kan holde sig til ham,
så snart hovedskyldneren ikke betaler,
når han er pligtig dertil,
selvsterilitet ei. parasterilitet, en plantes
manglende evne til at sætte frugt med
eget støv. s skyldes produktion af
speci-fike stoffer, der hindrer støvets spiring.
Selvstyrepartiet, færøsk Självstyris
flokkur [’sjålstuiris-], færøsk politisk parti,
grl. 1906. Ønsker lovgivningsmyndighed
for Lagtinget i særl. færøske anliggender,
selvsvingning, radiotekn., en modtagers
egen svingning i overensstemmelse med
de modtagne svingninger,
selvsåning, naturlig udsåning af frø i en
skovbevoksning,
selvtonende papir, fot. kopieringspapir,
hvor hinden indeholder tonkemikalierne,
så tonbad er overflødigt,
selvtægt foreligger, når den enkelte borger
tager sig selv til rette uden om statens
myndigheder. Straffeloven straffer
ulovlig s med bøde, men udtaler intet om,
hvornår s er ulovlig. Afgørelsen heraf kan
være vanskelig. Et klart tilf. af ulovlig
s foreligger, hvor loven har foreskrevet en
bestemt fremgangsmåde for behandlingen
af retstvister (f. eks. misligholdelse af
afbetalingskontrakter), og den ene af
parterne derefter sætter sig ud over disse
regler.
selvudløser, tidsindstillelig
fjedermekanisme, der kan tilkobles fot.app. og udløse
dette, i reglen 7 sek. efter indstillingen,
selvudvikling, med., d. s. s. evolutio
spontanea.
Sem, Noas ældste søn, der har givet navn
til semitterne,
sema’fo’r (gr. se’ma tegn + férein bære),
signalmast for tog ei. skibe; lyskurv til
trafikregulering,
semang [-’mai)], negritofolk i indre
Ma-lacca.
seman’te’m (gr.), sprogv., sprogelement,
der er bærer af en selvstændig bet. og ikke
har nogen gramm. funktion f. eks. løb-,
seman’tik (gr. séma tegn, mærke), 1)
filos., i moderne filos. a) studiet af forh.
ml. tegn og betegnede genstande, b)
studiet af forh. ml. formlerne i et logistisk
system og deres meninger; 2) sprogv., d. s.
s. semasiologi.
Semarang [ss’marai?], havneby på N-
Java; ca. 230 000 indb.
semasiolo’gi’ ei. semantik (gr. sémasia
betydning + -logi), betydningslære,
studiet af ændringer i og udvikling af
ordenes betydn., samt af ordenes sammenspil
i sproghelet (synonymik).
Se’mele, i gr. mytol. datter af Kadmos,
moder til Dionysos,
’semen (lat.), frø, sæd.
Semeroe [sa’mæru], vulkan på Ø-Java
(3680 m); Javas højeste punkt,
se’mester (lat. sex seks + mensis måned),
halvårlig undervisningsperiode ved univ.
ei. anden højere læreanstalt. (I Sv.
betyder s ferie).
’Semgallen, lett. Zemgale [’zæmgalæ],
lett. landskab S f. Daugava.
’semi- (lat.), halv-,
’semifinale ei. halvfinale, næstsidste
omgang i en sportskonkurrence; de 4
resterende konkurrenter deltager, og de 2
vindende parter går videre til finalen,
semiflektionsskinne (ofte kaldet
Brauns skinne efter den ty. kirurg
Heinrich Braun (1862-1934)), skinne der
bruges ved lidelser i underekstremiteterne,
som kræver høj lejring (elevation) af
disse. Underekstremiteterne hviler ofte
bedst, når knæet står halvbøjet.
’semigrouting [-grautirç] (semi- + eng.
graut grut (knusi materiale) mørtel), i
vejbygning en noget dyberegående
toplags-fyldning.
semi’kolon (semi- + kolon),
interpunktionstegn (;), anv. som punktum, men
giver et mindre skarpt skel.
semina’rist, 1) seminarieelev; 2) semi-
narieudd. lærer,
semi’na’rium (lat: planteskole), uddan-
nelsesanstalt for lærere og lærerinder ved
folkeskolen. Ældste da. s er Tønder s
(grl. 1786), næstældste Blågårds s (grl.
1791; 1809 flyttet til Jonstrup). Udd. er
normalt 4-årig og omfatter alm. skolefag,
pædagogik, psyk. og praktik. 1949: 7
stats- og 11 privat-s i Danm.
Videregående undeivisn. ved lærerhøjskolen,
statens gymnastikinstitut,
sløjdlærerskolerne, faglærer- og faglærerindekursus.
seminole [’sæmano:!], nordamer,
indianerstamme med muskogesprog, opr. i
Georgia, hvorfra de i 18. årh. indvandrede
til Florida, hvor efterkomm. endnu lever,
semio’tik (gr. sémeion tegn), 1) sprogvid.,
almen teori om tegn og deres anv.; 2)
med., læren om sygdomstegnene.
Semipalatinsk [-’la-], by i
NØ-Kazah-stan, Sovj., hvor Turksib-banen krydser
Irtysj, 110 000 indb.’ (1939).
Levnedsmiddelindustri,
semipelagia’nisme (semi- +
pelagia-nisme), teol. retn. fra 5. årh., først kendt
i sydfr. klostre, som ville gå en
mellemvej ml. Augustinus og Pelagius i
spørgsmålet om nåden og den fri vilje, s mente,
at vel er menneskets vilje svækket af
synden, men dog ikke mere, end at den
kan vende sig til nåden om hjælp. Øvede
afgørende indfl. på kat. teol.
’semipermea’ble (semi- + nylat.
perme-abilis gennem trængelig) kaldes
membraner, som lader nogle stoffer passere ignm.,
mens andre p. gr. af deres
molekylstør-relse holdes tilbage, s hinder spiller stor
rolle i organismen,
’semiplantigra’de (semi- + lat. planta
fodsål + gradi gå) kaldes dyr, der delvis
er sålegængere,
’semipola’r (semi- + polar) kaldes en
kem. binding, der er etableret dels ved et
elektronpar (homøopolar binding), dels
ved elektrostatiske kræfter ml. atomerne
(heteropolar b.).
Se’miramis, gr. navneform for
Sammura-mat, assyr. dronning og (midlertidig)
regent ca. 800 f. Kr. Ved udgravn. af torvet
i Assur fandtes hendes mindestøtte. I
overleveringen berømmet for skønhed og
visdom.
se’mitter (efter Sem, Noas ældste søn),
betegn, for hovedparten af de folk, der
taler de semittiske sprog, bl. a. arabere
og jøder, s-s hjemstavn antages at være
den arabiske halvø; de menes ikke at være
en antropologisk enhed. Fra s er de tre
store monoteistiske religioner: jødedom,
kristendom og muhamedanisme udgået,
se’mittiske sprog, en sprogæt, der taltes
og til dels endnu tales af en gruppe folk,
som for størstedelen opføres som
efterkommere af Noas ældste søn Sem (1.
Mos. 10, 21 ff.), s inddeles i l)østs:
babylonisk og assyrisk (med et fællesnavn
kaldet akkadisk), 2) syds: arabisk og
ætio-pisk, 3) vests: kanaanæisk (herunder
hebraisk, fønikisk og moabitisk) og
aramæisk (herunder syrisk og mandæisk).
Det bærende element i ethvert ord i s er
»rødderne«, hvoraf der som hovedregel
er tre. V. hj. af skiftende vokaler,
konsonantfordobling, præfikser og affikser
modificeres bet. af ordene. Verbalsystemet
frembyder trods den forsk, udformning i
de enkelte sprog og dialekter visse
iøjnefaldende ligheder. I verbalformerne
udtrykkes ikke begrebet tid, men
aktions-arten (f. eks. kan en handling ses under
det synspunkt, at den er selvstændig og
overordnet ei. udfyldende og
underordnet). Sætningerne er langt oftere
sideordnede end forbundne ved
underordnende partikler, s har lighedspunkter med
ægyptisk og de hamitiske sprog. Med de
indoeur. sprog er slægtskabet kun fjernt.
Semlin [zæm’li:n], ty. navn på den
jugoslaviske by Zemun.
Semmelweis fzæmalvais], Ignaz Philipp
(1818-65), ungarsk fødselslæge. Opdagede
barselfeberens smittemåde, men mødte
megen modgang, inden hans
betydningsfulde opdagelse trængte ignm. Blev prof.
1854. Døde som sindssyg.
Semmering [’zæmarir)], Alpepas i Østrig
ml. Leitha- og Mur-dalen. 980 m o. h.
Banen fra Wien til Triest er ført under
S gnm. en række tunneler.
Semois [sa’mwa], 165 km 1. biflod til
Maas fra Ardennerne i Belg. Stærkt
bugtet .løb langs fr. grænse.
Sempach [’zæmpa], by i Kanton Luzern,
Schw.; ca. 1300 indb. Ved S led
Habs-burgerne nederlag over for schweizerne
1386.
’semper (lat.), altid, s ’ardens, altid
glødende.
semper’fi’ (lat. sempervivum
stedseleven-de), folkeligt navn for 1) husløg
(Sempervivum), 2) forsk, stueplanter med
kødede blade.
Sempi’one, ital. navn på Simplon.
semplice [’semplitle] (ital.), mus., jævnt,
ligefremt.
’Semsem ei. Zamzam, helligkilden ved
Kaaba i Mekka,
’sem’sgarvning (mnt. semesch (egl.
slavisk ord) semlæder), fedtgarvning af
skind, hvis narv er fjernet. Herved bliver
skindene uldne og bløde og tåler
sæbevask (vaskeskind). Anv. bl. a. til
handsker og bandager.
Semstvo, anden stavemåde f. Zemstvo.
se’mulje ei. semoule (lat. simila fint
hvedemel), fine hvedegryn til
småbørns-ernæring.
sen [sæn], jap. mønt = 1/100 yen.
sen., fork. f. senior.
Sénancour [senä’ku:r], Étienne de
(1770-1846), fr. forfatter, hvis berømte roman
Obermann (1804) er præget af tungsind,
se’na’t (lat. senatus råd af de ældste, af
senex gl. mand), kongernes, senere
konsulernes råd i Rom, der i republikken
(509-49 f. Kr.) havde den egl. magt.
Medl., senatorer, mest tidl.
embedsmænd, udpegedes af censorerne. Deres
tal var 300, fra Sulla 600. I kejsertiden
sank s-s magt efterh. til at blive et
byråd i Rom. - I moderne forfatninger
anvendes s som navn på førstekammer,
således i USA og de fl. amer. stater,
tidl. også i Frankrig og Italien,
se’nator (flertal sena’torer), medl. af senat,
se’na’tskonsul’t (lat. senatus consultum),
beslutning truffet af det rom. senat.
Sendai [særjdai], jap. by på NØ-Honshü,
255 000 indb. (1940). Handel.
Tekstilindustri (silke). Universitet,
sene (beslægtet med sno), rundagtig, glat
streng af glinsende hvid farve, som ofte
danner overgangen ml. muskelkød og
knogle. Foruden de egl. s findes senevæv
også i mange flade hinder (aponeuroser
og fascier). s består af kollagene
fibril-bundter og her imellem flade ei.
stjerneformede seneceller,
senebetændelse, vet., hos hesten de
forandringer, som opstår i senerne, især
bøjesenerne, ved overanstrengelse,
læsioner o. 1. s fremkommer også ved
læsioner, der rammer senerne.
Senebier [ssn’bje], Jean (1742-1809),
schw. plantefysiol. Opdagede, at planters
fotosyntese beror på omdannelse af
kul-dioksyd.
seneca [’sænika], indianerstamme med
irokesersprog i staten New York;
fremtrædende medlem af irokeserforbundet.
’Seneca, Lucius Annieus (3-65), rom.
statsmand og stoisk filosof (Epistolæ
morales). En tid forvist af Claudius,
dernæst lærer for Nero, havde
hoved-indfl. på dennes regering 54-62. Tvunget
til selvmord. Kritiserede tidens
skoleundervisning som livsfremmed: »Non
vitæ sed scholæ discimus« (vi lærer ikke
for livet, men (blot) for skolen). Af S
er bevaret en satire over Claudius’
apoteose, ni tragedier og talr. filos. afhandl,
og breve.
sénéchal [sene’Jal] (oldhøjty. siniscalh
ældre tjener), chefen for
hofembedsmændene i middelalderens Frankrig.
Senefelder [’zemafældar], Aloys
(1771-1834), østr. opfinder, opr. skuespiller,
opfandt 1799 litografien og oprettede et
stentrykkeri. Lavede 1826 de første
flerfarvetryk.
Séné’gal, 1) 1700 km 1. flod i V-Afr. fra
Fouta Djallon Plateauet til
Atlanterhavet. 200 km N f. Kap Verde; 2) koloni
(grl. 1635) i Fr. V-Afr. ml. floderne S og
Gambia; 201 000 km2, 1 720 000 indb.
(1945). Hovedstad: Saint-Loui^.
Sene’gam’bien, ældre navn for
landetom-kring de vestafr. floder Sénégaloé Gambia.
4027
4028
4029
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
