Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. J. ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skandinavien-Amerika Linien
Skarreklit
(Norge-Sverige); også betegn, for Norden
(se kortet Nordeuropa under Norge).
Skandinavien-Amerika Linien, da.
dampskibsselskab, under DFDS,
fortsatte 1898 den af Thingvalla-Linien
siden 1880 drevne passager- og
fragtrute på Nordamer. Ruten indstillet 1936.
Skandinaviska banken A/B, sv.
storbank, grl. 1863 iGöteborg, hed 1865-1938
Skandinaviska kredit A/B.
Skandinavisk Aero Industri A/S, da.
flyvemaskinefabrik, der tilvirker sports-,
trænings- og ambulancemaskiner af da.
konstruktion. Fabrikkens KZ-sport,
KZ-coupé, KZ-III og KZ-lærke benyttes af
talr. flyveklubber og private både i
Danm. og i udlandet.
skandinaviske møntunion ml. Danm.
Sv. og (fra 1877) No. oprettedes efter
møntkonventionen ml. de 3 lande 1872
i forb. med overgangen til guldfod og
indførelsen af kronen som møntenhed.
Medførte bl. a. fri indbyrdes cirkulation
af hovedmønt og skillemønt, senere også
af sedler, samt afgiftsfri anvisn. ml.
centralbankerne. Indskrænket fra 1905,
reelt bortfaldet 1914, men formelt aldrig
ophævet.
skandinaviske sprog, d. s. s. nordiske
sprog.
Skandinavisk Telegrambureau,
tyskejet og tysk-orienteret nyhedsbureau i
Kbh., bestod 1937^15.
skandina’visme, bevægelse for at skabe
nærmere samarb. ml. de skandinaviske
lande. En art s var Danm.s forsøg i
14.-16. årh. på at forene de nord. lande, det
trods da.-sv. nationalmodsætn. hyppigt
udtalte ønske om venskab og fred i
Norden (rigsrådene, Hannibal Sehested,
18. årh.) og fl. væbnede
neutralitets-forbund ml. Danm. og Sv. Efter 1814,
da Danm. havde mistet Norge, var der
intet grundlag for da.-sv. konflikt
længere, og da samtidig en bevidst da.-ty.
nationalkonflikt rejstes, søgte de da.
liberale tilknytning til de »nordiske
brødrefolk«, mens de sv. liberale så
Rusl. som hovedfjenden, s støttedes især
af akademikere, der håbede på nordisk
polit, enhed (møder i Uppsala 1843, Kbh.
1845). Opr. bekæmpet af regeringerne;
siden under Oscar 1. og Karl 15. aktivt
støttet af Sv. Nogle da. nat.lib. ønskede
forenet Norden til Ejderen og tænkte
sig huset Bernadotte på Danm.s trone
efter Fr. 7. Helstatsmændene mente
Danm. bedre sikret ved bevarelse af de
indgåede traktater efter stormagternes
og navnlig Rusl.s ønske; 1857 afviste
da. udenrigsmin. Scheele Oscar l.s
tilbud om skandinavisk alliance til forsvar
for Ejdergrænsen. 1862-63 udarbejdede
Monrad og Lehmann forslag om
skandinavisk union, men Karl 15. kunne ikke
få sine min.s tilslutn. ei. holde sit løfte
af 1863 om væbnet hjælp til Danm.;
krigen 1864 dannede foreløbig afslutn.
på den polit. s. s levede videre i form
af gensidig sympati, noget hæmmet af
sv.-no. modsætning frem til unionens
sprængning 1905 og af landenes uens
interesser i storpolitik; Tyskl. og Rusl.
nærede til enhver tid uvilje mod s. Der
kom skandin. møntunion efter 1872, i fl.
tilf. ensartede retsregler, og fyrstehusene
sammenknyttedes ved ægteskaber.
Under 1. Verdenskrig udsendtes enslydende
neutralitetserklæringer, kongerne og
udenrigsministrene mødtes 1914 (Malmö) og
1917 (Oslo); varemangelen søgtes
afbødet ved gensidig hjælp, men i
virkeligheden stod de nord. lande ret forskelligt
over for de krigsførende magter: No.
afh. af Engl., Sv. indtil 1917 nærmest
knyttet til Tyskl. Kulturelt samarb.
fortsattes, især organiseret af foreningen
Norden (stiftet 1919); udadtil optrådte
de nord. lande på samme linie
(Folkeforbundet), forståelsen bevaredes (trods
da.-no. Grønlandskonflikt 1932-33), men
uden polit, sammenslutn. I 1930erne veg
Danm. tilbage for et polit, samarb., der
kunne skabe vanskeligheder m. Tyskl.
1939 mødtes de 3 konger og den fl.
præsident i Sthlm.; eftflg. fl.-sovj. krig
skabte stærk skand. stemning, men
tanken om sv.-no.-fi. forbund vakte skarp
uvilje i Rusl. 1940. Ty. besættelse af
No. og Danm. rejste atter tanker om
polit, s, der kom klart frem i Sv., men
efter krigsafslutn. fortsattes den isolerede
neutralitetspolitik, da en skand.
sammenslutn. betragtedes med uvilje fra sovj.
side. Under den spændte storpolit.
situation 1948 indlededes no.-sv.-da. forhandl,
om dannelse af en nordisk blok. Sv. søgte
at udbygge sin hidtidige
neutralitetspolitik og tilbød, uanset de to andre landes
svage mil. beredskab, alliance uden
til-knytn. til nogen stormagtsgruppe. No.
mente ikke at kunne undvære tilknytn.
til og militærleverancer fra vestl. lande,
og ideen om en »alliancefri blok« måtte
opgives, mens Sv. på sin side afviste
tilknytn. til Den Nordatl. Traktat (bl. a. af
hensyn til virkn. for Finland). Efter en
række møder ml. ledende ministre fra de
3 lande blev allianceplanen opgivet jan.
1949, hvorpå No. og Danm. sluttede sig
til Den Nordatl. Traktat,
’skan’dium (lat. Scandia Skandinavien),
grundstof, kem. tegn. Se, atomnr. 21,
atomvægt 45,1. Sjældent metal,
opdagedes 1879 i to mineraler euxenit og
gado-linit, da kun fundet på den skand. halvø,
skandæk, søv., planken langs skibssiden
i et trædæk.
skank, på husdyr del af bagbenet fra knæ
til ankel.
skanse (fra nty. Schanze tørt risknippe),
opr. værn opdynget af forhåndenværende
emner; jordværk, hvis ydre lempes efter
forholdene,
skanseklædning, søv., den del af
skibssiden, der er ført op over øverste dæk.
skansekurv, mil., en i begge ender åben
kurv, flettet om forneden tilspidsede
stave, s slås i jorden, fyldes med jord
og tjener til at klæde stejle skråninger
ei. til at skaffe hurtig dækning,
skansen (af skanse, med henblik på s-s
opr. armering på krigsskibe), søv.,
agterste del af et skibs øverste dæk.
Skansen, frilandsmuseum i Sthlm., grl.
1891 af Artur Hazelius i forb. med
Nordiska Museet med en mængde gl.
bygn. placeret i naturlige omgivelser og
museumsgenstande i deres saglige
sammenhæng. Endv. zool. have med nord.
dyr i naturligt milieu, samt udsigtstårn,
friluftsteater og restaurationer,
skansevagt, søv., karabinbevæbnet
honnørvagt.
Skanör med ’Falsterbo [-’nö:r], sv.
købstad, SV-Skåne bestående af byerne
S. og F.; 1100 indb. (1949). Badested.
I middelalderen, især ca. 1100-1400, en
af Nordeur.s vigtigste handelspladser p.
gr. af Øresundssilden og de store
Skåne-markeder, der afholdtes i S i
efterårsmånederne,
skapo’lit (gr. skdpos stav + -lit), gruppe
af grålige, tetragonale mineraler med
glasglans; silikater af Al, Ca og Na.
Forekommer især som kontaktdannelse
i kalksten.
’Skapti ’£>6roddsson, Islands
betydeligste lovsigemand (1004-30), afskaffede
holmgang.
skapu’la’r (lat. scapulae skuldrene), en
del af munkedragten, bestående af to
tøjstykker, som bæres på ryg og bryst.
’Skara, sv. købstad, N-Västergötland;
8300 indb. (1949). Berømt domkirke (se
Skara domkirke). Domkapitelshuset,
museum. Slottet Skaraborg S f. S
ødelagdes 1612. S var til 16. årh.
Väster-götlands vigtigste by.
’Skaraborgs län [-bårjs-], sv. lån,
omfatter største delen af Västergötland;
8467 km8; 246 000 indb. (1948).
Landbrug (40% agerland), skovbrug (41%
skov), nogen industri,
skara’bæ’ (lat., beslægtet med gr. kdrabos
bille), 1) pillebille; 2)
billede af pillebille,
oftest som perle ei.
segl-og ringsten. s var hos
ægypterne sindbillede
på solens livgivende
kraft; som amulet
bredte s sig i den senere oldtid over hele
Middelhavsområdet og var udenfor sit
hjemland især yndet hos etruskerne. (111.
viser ægypt. s fra 18. dynasti.).
Skara domkirke, kirke i Skara, Sv. Den
opr. romanske katedral fra ca. 1150
ombygget omkr. 1270. Ændringsplanen
omfattede et stort, 3-skibet kor,
tværskib og en ombygn. af skibet og dets
V-front og blev i hovedsagen fuldført i
14. årh. I 18. årh. klædtes den delvis i
barokstil; efter en restaurering i gotisk
stil (Zettervall) 1886-94 står den, som
man mente dens bygmestre havde tænkt
sig, i hvert fald holdningsfuld, i smukt
sandstensmateriale og med en del fine,
opr. detailler.
’Skara stift, sv. stift, omfatter
Västergötland m. undt. af den sydl. del og lidt
af Småland; 419 000 indb. (1946).
Skaröi, Simun av [’soimun æav ’skæare]
(1872-1943), færøsk højskolemand.
Medstifter af og forstander for den fær.
folkehøjskole fra 1899 (fra 1909 i Torshavn).
Har bl. a. skrevet den fær. nationalsang
Tu alfagra land mitt.
Skarhult [’ska:rhült], sv. herregård NØ
f. Lund. Velbevaret Reneessancebygn. fra
1562 med middelalderl. fløj. Gl. park.
skarifikation (gr. skarifos stift til at
ridse med), overfladisk ridsning af
overhuden, f. eks. ved vaccination.
’skarla’gen(pers.), rødt uldent tøj. Farven
fik man opr. af galler på insektangrebne
sortegsblade.
skarlagensfeber (scarla’tina), akut
epidemisk infektionssygdom, sandsynligvis
fremkaldt af hæmoiytiske streptokokker.
Efter en inkubationstid på 2-5 dage
kommer der angina og høj feber og et døgn
senere et fintprikket, rødt udslet på
huden. 11.-12. sygdomsdag begynder huden
at skalle af. s behandles med
sulfonamider, penicillin og serum. Vigtigste
komplikationer har tidligere været
mellemørebetændelse og nyrebetændelse. (111. se
farvetavle Børnesygdomme),
skarn (sv. bjergmandsudtryk), zoner med
mørke mineraler (andradit, diopsid,
hornblende o. a.) der findes ved malme i
kontakt med kalksten og er opstået ved
tilførsel af stoffer fra nærliggende eruptiver.
Malmlejer med s kaldes s-malme
(jernglansen på Elba, mange mellemsv.
jernmalme).
skarnbasser (Geo’trupes), biller af
torbisternes fam. Brede, hvælvede;
lemmerne tilpasset til
gravning. Læggeræg i gange under
gødningsklumper, larverne
lever af gødning,
skarnbødler, d. s. s. gød-
ningsbiller.
skarnforbrænding kan
udføres i ejendomme, hvor
affaldsskakte samler affaldet i
kælderen. For at affaldet skal brænde, må
det blandes med koks, ei. lign.
skarn’tyde (da. tyde plante med
rørstængel) (’Conium),-slægt af ,
skærmplantefam. I
Danm. forekommer
plettet s (C.
macula-tum), en toårig urt
med rødplettet
stængel og fl. gange
fjer-snitdelte blade.
Giftplante (skarntydesaft
var det off.
henrettel-sesmiddel i oldtidens
Athen). Planten
vokser især, hvor der har
ligget kokasser (deraf ■
navnet),
skarntæge (Re’duvius
perso’natus), rovtæge.
Lever i huse, ernærer
sig af fluer, væggelus .
o. 1. Larven dækker sig
m. støv o. 1. Kan undertiden stikke
mennesker.
skarp, søv., d. s. s. peak.
skarp, projektil til skydevåben.
’Skarpheöinn (d. 1011), Njålls ældste søn.
skarpretter, person, som fuldbyrder
dødsdomme, opr. kun ved halshugning.
Fandtes i Danm. endnu efter straffeloven af
1866. Sidste dødsdom i h. t. denne lov
eksekveredes 1892.
S karre’hage, klint på N-Mors; molerværk.
’Skarreklit, 16 m h. strandpille af limsten
ved Bulbjærg, 14 m fra land.
4096
4097
4098
Alm.
skarnbasse.
Plettet skarntyde.
Til højre: stængel,
frugt og blomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
