Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skarresø ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sketch
skibsskyts
Skibsværftet hos Burmeister & Wain, bedding 1 og 2.
sketch [skætj] (eng., egl: skitse), kort
dramatisk situationsbillede.
SKF, fork. f. Svenska Kullagerfabriken.
ski (oldnordisk ski9 et ved kløvning
dannet træstykke), aflang, flad træskinne til
fastspænding under foden for at lette
gang på sne; stammer antagelig fra
Asien. Mest kendt er telemark-s,
180-230 cm 1., 80-93 mm br. og 5-30 mm tyk.
s forarbejdes bedst af hickorytræ, men
alm. anv. også andre træsorter (birk,
ask m. m.). Til fastspændingen anv. forsk,
bindinger, d. v. s. metalstykker m. remme
ei. stålfjedre til at slutte om skistøvlen.
Til at øge ei. bremse farten under løb
bruges skistave, i alm. af bambus, nu
ofte helt af stål, forsynet med trenser
for ikke at synke ned i sneen. Skisport,
som er uhyre udbredt i bjerg- og snerige
lande, omfatter konkurrencer i langrend,
skihop, slalom, styrtløb og
kombinationer af disse,
skib, 1) arkit., den for menigheden
bestemte del af kirkebygning; 2) i bogtryk
en metalplade med kant på de 3 sider,
hvori satsen samles.
’Skibby-krøniken, fremstilling afDanm.s
historie ca. 1450-1533, skrevet af Poul
Helgesen. Fandtes 1650 indmuret i
Skibby kirke (12 km SV f. Frederikssund).
Skibelund Krat, plantage med festplads
i Jylland, 4 km SV f. Vejen. Bl.
mindesmærkerne »Magnus-stenen« (slaget på
Lyrskov Hede 1042), m. relief af Niels
Skovgård og indskrift af giveren Thor
Lange (m. ønske om grænseflytning mod
S) (rejst 1898).
Skibet (’Argo ’navis), et udstrakt
stjernebillede på den sydl. stjernehimmel,
opdelt i følg. mindre stjernebilleder:
Bagstavnen (lat. Puppis), Kompasset (lat.
Pyxis), Kølen (lat. Carina) og Sejlet
(lat. Vela).
skibmandsgarn, tjæret garn snoet af
kabelgarn.
skibsafgift, statsafgift af skibe over 100
BRT, der anløber ei. passerer et lands
havne ei. søterritorium, i Danm. kun
isafgift (bidrag til isbrydere i visse
måneder).
skibsbegravelse, begravelse i skib. Alm.
i No.s og Sv.s yngre jernalder bl. a.
Gokstad- og Oseberg-fundene. Kendes i
Danm. kun fra Ladby,
skibsbrød, ei. skibskiks, d. s. s. beskøjter,
skibsbygning er kendt fra den tidligste
oldtid, da især ægypterne og fønikerne
var foregangsmænd. I norden stod s højt
i vikingetiden, hvor særdeles sødygtige
skibe byggedes. Omkr. 1500 var sp.,
portug. og holl. s førende, i 18. årh. fr.
og i 19. årh. eng., men også skand., ty.
og holl.s havde bet. Indtil 1807 havde
fremdriftsmidlerne været årer og sejl,
men i dette år lykkedes det R. Fulton
at udnytte dampmaskinens opfindelse til
konstruktion af den første hjuldamper,
»Clermont«, hvilket gav stødet til s-s
store udvikl, i 19. og 20. årh. I 1821
byggedes det første skib med jernskrog; tidl.
var materialet af træ, endnu i 1850 var
ca. 80% bygget af træ, 1860 faldt tallet
til ca. 18% og 1874 fortrængtes jernet
af blødt stål (fremst, i flydende tilstand),
der skabte et mere ensartet materiale
(nu anv. fortrinsvis Siemens-Martin-stål).
Efterh. vandt den af J. Ericsson i 1836
opfundne skibsskrue indpas og
stempeldampmaskinen blev teknisk bedre og
anv. endnu. De store hastigheder
opnåedes dog først ved anv. af Ch.Parsons
turbine (opfundet 1894), der gav
for-søgsskibet »Turbina« en fart på 35 knob.
1912 søsatte Burmeister og Wain det
første dieselmotorskib »Selandia«; en stor
del af verdensflåden er i dag motorskibe,
mens turbinen stadig foretrækkes, når
det gælder store hastigheder. Andre anv.
systemer er det turbo-elektr., det
diesel-elektr. og gasturbinen. - Skibenes
størrelse er i det store og hele vokset gradvis
fra »Asia«, bygget i træ 1850 (83,8 m 1.,
12,2 m br., 2400 .HK, 12,5 knob) og
»Great Eastern« bygget i jern 1858 (211
m 1., 25,3 m br., 8000 HK, 14,5 knob)
til »Queen Elizabeth«, bygget i stål 1939
(314,5 m 1., 36 m br., ca. 200 000 HK,
31 knob). - Selve s foregår på bedding
hvor kølen lægges, spanter og
afstivninger opsættes; på større mod. skibe
anbringes dernæst stålplader, som nittes
ei. svejses sammen. Det første helsvejste
skib byggedes j 1920, men først senere
er man fuldt gået ind for denne form
for s, som under 2. Verdenskrig anv. i
de såk. Liberty-skibe, som kom ned på
en beddingstid på mindre end 1 uge. De
i dag byggede handelsskibe deles efter
dækkenes antal og udseende i forsk,
typer, f. eks: eetdæksskib med poop
(agter), brohus (midtskibs) og bak
(forude), eetdæksskib med poop, løftet
agterende, langt brohus, bak og med
dæks-huse på brohus, samt shelterdæksskib,
d. v. s. skib med et lettere dæk over
skibets hoveddæk og uden poop. (Tavle).
Verdensproduktionen af skibe over 100
BRT var 1948 (uden for Sovj.) 2 292 000
BRT (heraf 780 000 BRT dampskibe og
1 512000 BRT motorskibe), mod 2976000
BRT i 1938 (1 152 000 BRT
dampskibe, 1 824 000 BRT motorskibe).
Under 2. Verdenskrig steg skibsbyggeriet
til 13 884 000 BRT i 1943 (heraf
13 092 000 BRT dampskibe, 792 000
BRT motorskibe).
De vigtigste skibsbygningslande var:
1948 1938
(1000 BRT) (1000 BRT)
England........ 1172 1024
Sverige......... 244 166
Holland......... 138 240
Frankrig........ 136 47
USA........... 127 160
(1943:
11 580 000 BRT)
Brit. Dominions. 124 32
Italien.......... 108 94
Danmark....... 100 158
Tyskland....... 0 479
Japan....................0 -442
skibsbygningstræ, træ til bygning af
skibe, oftest kun brugt om egetræ til
køl, stævn o. 1.
Skibsekspeditionen til Grønlands
Østkyst 1891-92 med »Hekla«; leder:
kaptajn C. H. Ryder. Sejlads fra Hold
with Hope til Scoresbysund, hvor der
overvintredes og fjordkomplekset
undersøgtes.
skib s farver ei. skibsmaling, særlig
modstandsdygtige oliefarver indeholdende
standolie og holdbare, ofte
rustbeskyt-tende pigmenter; s anv. altid som
dækfarver udenbords; som grundfarve anv.
mønje. Til bundfarve, der tillige skal
forhindre begroning, anv. arsen-,
kobber-og kviksølvforb., der virker som gift.
skibsfører, person, der efter bestået
styrmandseksamen har faret til søs mindst
2 år som styrmand ei. sætteskipper og
derefter har bestået s-eksamen, hvorved
han har fået ret til at føre da. skib af
enhver størrelse i enhver fart.
skibsinspektør, embedsmand i
skibstilsynet ei. funktionær i
klassifikations-selskab og rederi,
skibsjernbane, et bassin, der kan køre
på et skråtliggende spor fra et
lavere-liggende vandspejl til et højereliggende
og omvendt, hvorved fartøjer kan flyttes
ml. to vandveje i forsk, niveau,
skibsklædning, beklædningen uden på
spanterne af træplanker ei. stålplader,
skibslim, d. s. s. marinelim.
skibsliste, fortegnelse over et lands
registreringspligtige skibe,
skibsløfteværk, et bassin, der som en
elevator kan hæves fra et lavereliggende
vandspejl til et højereliggende og
omvendt, hvorved fartøjer kan flyttes ml.
to vandveje i forsk, niveau,
skibsmægler, edsvoren og priviligeret til
at formidle befragtningsaftaler og
besørge et skibs toldbodforretninger,
skibsmåling, bestemmelse af et skibs
brutto- og nettotonnage foretaget af
statens skibstilsyn,
skibsorm, d. s. s. pæleorm.
skibspapirer, dokumenter vedr. skib,
ladning, besætning m. m. til brug for
havne- og toldmyndigheder m. fl.
skibspenge, eng. ship money, eng. skat,
som fra middelalderen pålagdes
kystbefolkningen til udrustning af krigsskibe.
Da Karl 1. fra 1634 udstrakte s til hele
landet, mødte han kraftig opposition
(især Hampden); uroen herom fører op
til borgerkrigen 1642-49.
skibsregistrering sker i h. t.
lovbekendtgørelse af 4. 5. 1927 ved
skibsregistre-ringskontoret i Kbh. Formålet er at give
interesserede oplysninger om de
rettigheder, der er stiftet m. h. t. skibet samt
at skabe retsbeskyttelse for disse
rettigheder. Det alm. skibsregister omfatter
skibe på 20 BRT og derover,
skibsskrue, fremdrivningsmiddel f. skibe,
opfundet 1836 af J. Ericsson, s består a
skråtstillede blade monteret på en
vandret akse.
skibsskyts, fællesbetegn. for alle under
søartilleri hørende ild våben, såsom
flad-banekanoner, luftværnskanoner,
maskin-og rekylkanoner, raketskyts, håndvåben,
4105
4106
4107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
